This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32015D1959
Commission Delegated Decision (EU) 2015/1959 of 1 July 2015 on the applicable systems to assess and verify constancy of performance of wastewater engineering products pursuant to Regulation (EU) No 305/2011 of the European Parliament and of the Council (Text with EEA relevance)
Kommissionens delegerede afgørelse (EU) 2015/1959 af 1. juli 2015 om de gældende systemer til vurdering og kontrol af konstansen af spildevandstekniske byggevarers ydeevne i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 305/2011 (EØS-relevant tekst)
Kommissionens delegerede afgørelse (EU) 2015/1959 af 1. juli 2015 om de gældende systemer til vurdering og kontrol af konstansen af spildevandstekniske byggevarers ydeevne i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 305/2011 (EØS-relevant tekst)
EUT L 284 af 30.10.2015, p. 184–186
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
In force
Relation | Act | Comment | Subdivision concerned | From | To |
---|---|---|---|---|---|
Repeal | 31997D0464 | 19/11/2015 | |||
Implicit repeal | 32004D0663 |
Relation | Act | Comment | Subdivision concerned | From | To |
---|---|---|---|---|---|
Corrected by | 32015D1959R(01) | (SK) | |||
Corrected by | 32015D1959R(02) | (LT, FI) |
30.10.2015 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 284/184 |
KOMMISSIONENS DELEGEREDE AFGØRELSE (EU) 2015/1959
af 1. juli 2015
om de gældende systemer til vurdering og kontrol af konstansen af spildevandstekniske byggevarers ydeevne i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 305/2011
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 305/2011 af 9. marts 2011 om fastlæggelse af harmoniserede betingelser for markedsføring af byggevarer og om ophævelse af Rådets direktiv 89/106/EØF (1), særlig artikel 60, litra h), og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Proceduren for attestering af spildevandstekniske byggevarers overensstemmelse med de gældende tekniske specifikationer er fastsat i Kommissionens beslutning 97/464/EF (2). |
(2) |
Beslutning 97/464/EF fastsætter ikke detaljerede kriterier for valget af systemer til vurdering og kontrol af konstansen af spildevandstekniske byggevarers ydeevne med hensyn til reaktion ved brand, navnlig mandehuller og nedløbsriste. |
(3) |
Systemerne i bilag V til forordning (EU) nr. 305/2011 bør vælges på en måde, der er mere hensigtsmæssig for vurderingen af spildevandstekniske byggevarers ydeevne. Dette burde give fabrikanterne lettere adgang til det internationale marked og dermed medvirke til at gøre byggeindustrien mere konkurrencedygtig samlet set. |
(4) |
Af hensyn til klarheden og gennemsigtigheden bør beslutning 97/464/EF ophæves og erstattes — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Denne afgørelse finder anvendelse på de i bilag I angivne spildevandstekniske byggevarer.
Artikel 2
De i artikel 1 omhandlede spildevandstekniske byggevarer vurderes og kontrolleres med hensyn til ydeevnens konstans i forbindelse med deres væsentlige egenskaber i overensstemmelse med systemerne i bilag II.
Artikel 3
Beslutning 97/464/EF ophæves.
Henvisninger til den ophævede beslutning gælder som henvisninger til nærværende afgørelse.
Artikel 4
Denne afgørelse træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Udfærdiget i Bruxelles, den 1. juli 2015.
På Kommissionens vegne
Jean-Claude JUNCKER
Formand
(1) EUT L 88 af 4.4.2011, s. 5.
(2) Kommissionens beslutning 97/464/EF af 27. juni 1997 om proceduren for attestering af byggevarer i henhold til artikel 20, stk. 2, i Rådets direktiv 89/106/EØF for så vidt angår spildevandstekniske byggevarer (EFT L 198 af 25.7.1997, s. 33).
BILAG I
OMFATTEDE BYGGEVARER
Denne afgørelse finder anvendelse på:
1) |
tilbagestrømningsanordninger: vakuumventiler til ventilation af rørledninger |
2) |
systemer til spildevandspumpestationer og anlæg til spildevandsopsugning |
3) |
systemer og elementer til spildevandsbehandlingsanlæg og behandlingsudstyr på stedet |
4) |
septiktanke |
5) |
præfabrikerede grøftelementer |
6) |
mandehuller og nedgangsbrønde |
7) |
trinbøjler, stiger og håndlister til mandehuller og nedgangsbrønde |
8) |
udskillere |
9) |
dæksler til mandehuller og nedløbsriste. |
BILAG II
SYSTEMER TIL VURDERING OG KONTROL AF YDEEVNENS KONSTANS
For de af denne afgørelse omfattede byggevarer finder følgende systemer for vurdering og kontrol af ydeevnens konstans anvendelse med hensyn til deres væsentlige egenskaber:
Tabel 1
For alle væsentlige egenskaber undtagen reaktion ved brand
Byggevarer |
Væsentlige egenskaber |
Gældende systemer for vurdering og kontrol af ydeevnens konstans, jf. bilag V til forordning (EU) nr. 305/2011 |
Tilbagestrømningsanordninger: vakuumventiler til ventilation af rørledninger |
For alle væsentlige egenskaber undtagen reaktion ved brand |
4 |
Systemer til spildevandspumpestationer og anlæg til spildevandsopsugning |
3 |
|
Systemer og elementer til spildevandsbehandlingsanlæg og behandlingsudstyr på stedet |
3 |
|
Septiktanke |
3 |
|
Præfabrikerede grøftelementer |
3 |
|
Mandehuller og nedgangsbrønde |
4 |
|
Trinbøjler, stiger og håndlister til mandehuller og nedgangsbrønde |
4 |
|
Udskillere |
4 |
|
Dæksler til mandehuller og nedløbsriste |
1 |
Tabel 2
Kun for reaktion ved brand
For alle varer i tabel 1, første kolonne, fastsættes systemerne for vurdering og kontrol af ydeevnens konstans, afhængigt af deres underfamilier, som følger:
Underfamilier af byggevarer |
Gældende systemer for vurdering og kontrol af ydeevnens konstans, jf. bilag V til forordning (EU) nr. 305/2011 |
Byggevarer, for hvilke der på et klart identificerbart punkt i fremstillingsprocessen sker en forbedring af deres ydeevne med hensyn til reaktion ved brand (f.eks. tilføjelse af et brandhæmmende middel eller en begrænsning af organisk materiale) |
1 |
Byggevarer, for hvilke der findes et europæisk retsgrundlag til klassificering af deres ydeevne med hensyn til reaktion ved brand uden prøvning |
4 |
Byggevarer, der ikke tilhører underfamilierne i række 1 og 2 |
3 |