3.2.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 33/38

(1)

Kommissionens beslutning 2008/396/EF (2) har for regnskabsåret 2007 afsluttet regnskaberne for alle betalingsorganer, undtagen regnskaberne for det estiske betalingsorgan »PRIA«, det græske betalingsorgan »OPEKEPE«, det finske betalingsorgan »MAVI«, det italienske betalingsorgan »ARBEA«, det maltesiske betalingsorgan »MRAE«, det nederlandske betalingsorgan »Dienst Regelingen« og de portugisiske betalingsorganer »IFADAP«, »INGA« og »IFAP«.

(2)

Efter fremsendelsen af nye oplysninger og efter yderligere kontroller kan Kommissionen nu træffe afgørelse om, hvorvidt de regnskaber, som det estiske betalingsorgan »PRIA«, det nederlandske betalingsorgan »Dienst Regelingen« og det portugisiske betalingsorgan »INGA« har fremsendt, er fuldstændige, nøjagtige og pålidelige.

(3)

I artikel 10, stk. 2, første afsnit, i Kommissionens forordning (EF) nr. 885/2006 af 21. juni 2006 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1290/2005 for så vidt angår godkendelse af betalingsorganer og andre organer og regnskabsafslutning for EGFL og ELFUL (3) er det fastsat, at de beløb, der som følge af beslutningen om regnskabsafslutning omhandlet i forordningens artikel 10, stk. 1, første afsnit, skal tilbagebetales af eller udbetales til den enkelte medlemsstat, fastsættes ved, at det forskud, der er udbetalt for det pågældende regnskabsår, dvs. 2007, trækkes fra de udgifter, der er anerkendt for samme regnskabsår i henhold til stk. 1. Disse beløb trækkes fra eller lægges til forskuddene for udgifterne i den anden måned efter den måned, hvor beslutningen om regnskabsafslutning træffes.

(4)

Efter artikel 32, stk. 5, i forordning (EF) nr. 1290/2005 bæres de finansielle konsekvenser af den manglende inddrivelse som følge af uregelmæssigheder af den pågældende medlemsstat med 50 % og af fællesskabsbudgettet med 50 %, hvis inddrivelsen som følge af disse uregelmæssigheder ikke har fundet sted inden for en frist på fire år efter datoen for den første administrative eller retslige konstatering eller på otte år, hvis inddrivelsen er genstand for søgsmål ved de nationale domstole. Artikel 32, stk. 3, i nævnte forordning forpligter medlemsstaterne til sammen med årsregnskaberne at tilsende Kommissionen en sammenfattende oversigt over de inddrivelsesprocedurer, der er iværksat som følge af uregelmæssigheder. Der findes detaljerede bestemmelser om medlemsstaternes pligt til at indberette de beløb, der skal inddrives, i forordning (EF) nr. 885/2006. Nævnte forordnings bilag III indeholder modeltabel 1 og 2, som medlemsstaterne skal fremlægge i 2008. Kommissionen bør på basis af de tabeller, som medlemsstaterne har udfyldt, træffe beslutning om de finansielle konsekvenser af den manglende inddrivelse som følge af uregelmæssigheder, der er mere end henholdsvis fire og otte år gamle. Denne beslutning foregriber ikke fremtidige overensstemmelsesbeslutninger efter artikel 32, stk. 8, i forordning (EF) nr. 1290/2005.

(5)

Efter artikel 32, stk. 6, i forordning (EF) nr. 1290/2005 kan medlemsstaterne beslutte ikke at fortsætte inddrivelsen. En sådan beslutning kan kun træffes, hvis de allerede påløbne og de yderligere forventede udgifter til inddrivelse tilsammen vil være større end det beløb, der skal inddrives, eller hvis inddrivelse ikke er mulig på grund af, at debitor eller de personer, der er juridisk ansvarlige for uregelmæssigheden, er insolvente, hvilket skal være konstateret og anerkendt i henhold til den pågældende medlemsstats lovgivning. Hvis denne beslutning ikke er truffet inden for en frist på fire år efter datoen for den første administrative eller retslige konstatering eller på otte år, hvis inddrivelsen er genstand for søgsmål ved de nationale domstole, bør de finansielle konsekvenser af den manglende inddrivelse bæres af fællesskabsbudgettet med 100 %. I den sammenfattende oversigt, der omhandles i artikel 32, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1290/2005, angives de beløb, for hvilke medlemsstaten har besluttet ikke at fortsætte inddrivelsesprocedurerne, samt begrundelsen for beslutningen herom. Disse beløb afholdes ikke af de pågældende medlemsstater, og byrden påhviler derfor fællesskabsbudgettet. Denne beslutning foregriber ikke fremtidige overensstemmelsesbeslutninger efter forordningens artikel 32, stk. 8.

(6)

Kommissionen skal ved afslutningen af de pågældende betalingsorganers regnskaber tage hensyn til de beløb, der allerede er tilbagebetalt af de pågældende medlemsstater i medfør af beslutning 2008/396/EF.

(7)

Efter artikel 30, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1290/2005 foregriber nærværende beslutning ikke Kommissionens senere beslutninger om afvisning af fællesskabsfinansiering for udgifter, der ikke er afholdt i henhold til fællesskabsbestemmelserne —