This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32002R2320
Regulation (EC) No 2320/2002 of the European Parliament and of the Council of 16 December 2002 establishing common rules in the field of civil aviation security (Text with EEA relevance) - Interinstitutional declaration
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2320/2002 af 16. december 2002 om fastsættelse af fælles bestemmelser om sikkerhed inden for civil luftfart (EØS-relevant tekst) - Interinstitutionel erklæring
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2320/2002 af 16. december 2002 om fastsættelse af fælles bestemmelser om sikkerhed inden for civil luftfart (EØS-relevant tekst) - Interinstitutionel erklæring
EFT L 355 af 30.12.2002, p. 1–21
(ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV) Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave
(CS, ET, LV, LT, HU, MT, PL, SK, SL, BG, RO)
No longer in force, Date of end of validity: 28/04/2008; ophævet ved 32008R0300
Relation | Act | Comment | Subdivision concerned | From | To |
---|---|---|---|---|---|
Corrected by | 32002R2320R(01) | (HU) | |||
Modified by | 32004R0849 | ændring | bilag | 20/05/2004 | |
Modified by | 32004R0849 | ændring | artikel 7 | 20/05/2004 | |
Modified by | 32004R0849 | erstatning | artikel 4.3 | 20/05/2004 | |
Modified by | 32004R0849 | supplering | artikel 2 | 20/05/2004 | |
Modified by | 32004R0849 | tilføjelse | artikel 3BI. | 20/05/2004 | |
Repealed by | 32008R0300 |
30.12.2002 |
DA |
De Europæiske Fællesskabers Tidende |
L 355/1 |
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 2320/2002
af 16. december 2002
om fastsættelse af fælles bestemmelser om sikkerhed inden for civil luftfart
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 80 stk. 2,
under henvisning til Rådets (transport) konklusioner af 16. oktober 2001, særlig afsnit 9,
under henvisning til forslag fra Kommissionen (1),
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (2),
efter høring af Regionsudvalget,
efter proceduren i traktatens artikel 251 (3), på grundlag af Forligsudvalgets fælles udkast af 15. november 2002, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
De kriminelle handlinger, der blev begået i New York og Washington den 11. september 2001, viser, at terrorisme er en af de største trusler mod demokrati, frihed og fred, som udgør Den Europæiske Unions fælles idealer og værdigrundlag. |
(2) |
Den europæiske borger bør til enhver tid være sikret beskyttelse inden for civil luftfart gennem forebyggelse af ulovlige handlinger. |
(3) |
Med forbehold af medlemsstaternes nationale sikkerhedsregler og de foranstaltninger, der træffes på grundlag af afsnit VI i traktaten om Den Europæiske Union, bør et sådant mål opnås ved vedtagelse af fælles sikkerhedsbestemmelser for civil luftfart og ved formålstjenlige bestemmelser på lufttransportpolitikkens område, der baseres på gældende henstillinger fra Den Europæiske Konference for Civil Luftfart (ECAC) Dokument 30. Der bør desuden delegeres forvaltningsbeføjelser til Kommissionen med henblik på vedtagelse af de dermed forbundne detaljerede gennemførelsesforanstaltninger. For at forebygge ulovlige handlinger bør visse af disse gennemførelsesforanstaltninger være hemmelige og ikke offentliggøres. |
(4) |
I denne forordning respekteres de grundlæggende rettigheder i betragtning og de principper, der anerkendes i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. |
(5) |
Forskellige typer civile luftfartsaktiviteter er ikke nødvendigvis udsat for samme typer af trusler. De detaljerede gennemførelsesforanstaltninger må derfor tilpasses de særlige forhold i forbindelse med hver enkelt aktivitet og følsomheden af visse foranstaltninger. |
(6) |
I små lufthavne kan det være uforholdsmæssigt eller ud fra praktiske, objektive grunde umuligt at anvende fælles grundlæggende krav. I sådanne tilfælde bør medlemsstaternes kompetente myndigheder kunne anvende alternative foranstaltninger, der tilvejebringer et passende beskyttelsesniveau. Kommissionen bør undersøge, om sådanne foranstaltninger er begrundet i praktiske, objektive forhold, og om de yder et passende beskyttelsesniveau. |
(7) |
Konventionen angående international civil luftfart, som blev undertegnet i Chicago den 7. december 1944 (Chicago-konventionen), fastsætter minimumskrav med henblik på at varetage sikkerhed inden for civil luftfart. |
(8) |
For at opfylde denne forordnings mål bør de enkelte medlemsstater vedtage et nationalt program for civil luftfartssikkerhed samt et tilsvarende kvalitetskontrolprogram og et uddannelsesprogram. |
(9) |
I betragtning af, at de parter, der er inddraget i gennemførelsen af sikkerhedsforanstaltningerne på nationalt plan, er forskellige, må den enkelte medlemsstat udpege en enkelt kompetent myndighed, der har ansvaret for at koordinere og overvåge gennemførelsen af luftfartssikkerhedsprogrammer. |
(10) |
Medlemsstaterne bør kunne anvende strengere foranstaltninger. |
(11) |
Overvågning af sikkerhedsforanstaltninger kræver, at der på nationalt plan oprettes hensigtsmæssige kvalitetskontrolsystemer og inspektionsordninger under Kommissionens tilsyn for at kontrollere de enkelte nationale systemers effektivitet. |
(12) |
De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af denne forordning bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (4). |
(13) |
Der blev den 2. december 1987 i London i en fælleserklæring fra Kongeriget Spaniens og Det Forenede Kongeriges udenrigsministre aftalt ordninger med henblik på et bedre samarbejde om brugen af Gibraltars lufthavn, og disse ordninger er endnu ikke taget i anvendelse. |
(14) |
Målene for den foreslåede handling, nemlig fastlæggelse og anvendelse af formålstjenlige bestemmelser på luftfartspolitikkens område kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor på grund af denne forordnings europæiske dimension bedre gennemføres på fællesskabsplan. Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, begrænser denne forordning sig til fælles grundlæggende krav, der er nødvendige for at nå målsætningerne om luftfartssikkerhed, og går ikke ud over, hvad der er nødvendigt med henblik herpå — |
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:
Artikel 1
Formål
1. Denne forordning har til hovedformål at fastsætte og gennemføre formålstjenlige fællesskabsforanstaltninger for at forebygge ulovlige handlinger rettet mod civil luftfart.
2. Den har desuden til formål at skabe grundlag for en ensartet fortolkning af de beslægtede bestemmelser i Chicago-konventionen, navnlig konventionens bilag 17.
3. Midlerne til at nå de i stk. 1 og 2 anførte mål skal være:
a) |
fastsættelse af fælles grundlæggende krav til luftfartssikkerhedsforanstaltninger |
b) |
indførelse af hensigtsmæssige mekanismer til kontrol med overholdelse. |
Artikel 2
Definitioner
I denne forordning forstås ved:
1) »lufthavn«: ethvert område i en medlemsstat, som er åben for kommercielle lufttransportoperationer
2) »Chicago-konventionen«: konventionen angående international civil luftfart, som blev undertegnet i Chicago den 7. december 1944, samt bilagene hertil
3) »luftfartssikkerhed«: kombinationen af foranstaltninger og menneskelige og naturlige ressourcer, som har til formål at beskytte civil luftfart mod ulovlige handlinger.
Artikel 3
Anvendelsesområde
1. De i denne forordning foreskrevne foranstaltninger gælder for enhver lufthavn, der er beliggende på de territorier i medlemsstaterne, som traktaten finder anvendelse på.
2. Anvendelsen af denne forordning på Gibraltar lufthavn foregriber ikke henholdsvis Kongeriget Spaniens og Det Forenede Kongeriges retlige holdning til deres uoverensstemmelse med hensyn til suveræniteten over det område, på hvilket lufthavnen er beliggende.
3. Anvendelsen af denne forordning på Gibraltar lufthavn suspenderes, indtil den ordning, der er fastlagt i den fælles erklæring af 2. december 1987 fra udenrigsministrene for Kongeriget Spanien og Det Forenede Kongerige, er blevet iværksat. Spaniens og Det Forenede Kongeriges regeringer underretter Rådet om denne iværksættelsesdato.
Artikel 4
Fælles krav
1. De fælles grundlæggende krav til luftfartssikkerhedsforanstaltninger baseres på de gældende henstillinger fra Den Europæiske Konference for Civil Luftfart (ECAC) dokument 30, og fastlægges i bilaget.
2. De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse og teknisk tilpasning af disse fælles grundlæggende krav vedtages efter proceduren i artikel 9, stk. 2, under behørig hensyntagen til de forskellige typer operationer og til følsomheden af de foranstaltninger, der vedrører
a) |
ydelseskriterierne og godkendelsesprøven for udstyr |
b) |
de detaljerede procedurer, der indeholder følsomme oplysninger |
c) |
de detaljerede kriterier for undtagelser fra sikkerhedsforanstaltningerne. |
3. Den kompetente myndighed i en medlemsstat kan på grundlag af en lokal risikovurdering og hvor de sikkerhedsforanstaltninger, der er præciseret i bilaget til denne forordning, kan være uforholdsmæssige eller ikke kan anvendes af praktiske, objektive grunde, vedtage nationale sikkerhedsforanstaltninger for at tilvejebringe et passende beskyttelsesniveau i lufthavne:
a) |
med et årligt gennemsnit på to kommercielle flyvninger pr. dag eller |
b) |
hvor der udelukkende foregår general aviation, eller |
c) |
hvor den kommercielle aktivitet begrænses til luftfartøjer med en startvægt på under 10 tons eller under 20 sæder, |
idet sådanne mindre lufthavnes særegenheder tages i betragtning.
Den pågældende medlemsstat underretter Kommissionen om sådanne foranstaltninger.
4. Kommissionen undersøger, om de foranstaltninger, som en medlemsstat vedtager i henhold til stk. 3, er berettigede af praktiske, objektive grunde og tilvejebringer et passende beskyttelsesniveau. Hvis foranstaltningerne ikke opfylder disse kriterier, træffer Kommissionen en beslutning efter proceduren i artikel 9, stk. 3; i så fald tilbagekalder eller tilpasser medlemsstaten dem.
Artikel 5
Nationale sikkerhedsprogrammer for civil luftfart
1. Inden 3 måneder efter denne forordnings ikrafttræden vedtager hver medlemsstat et nationalt sikkerhedsprogram for civil luftfart for at sikre anvendelsen af de fælles krav, der er nævnt i artikel 4, stk. 1, og de foranstaltninger, der vedtages i henhold til artikel 4, stk. 2, senest den dato, der er anført i disse foranstaltninger.
2. Uanset at der i en medlemsstat kan være et eller flere organer eller en eller flere enheder inddraget i luftfartssikkerheden, udpeger hver medlemsstat en enkelt myndighed, der har ansvaret for koordinering og overvågning af gennemførelsen af dens nationale sikkerhedsprogram for civil luftfart.
3. Inden 6 måneder efter denne forordnings ikrafttræden kræver hver medlemsstat, at dens kompetente myndighed sørger for udarbejdelse og gennemførelse af et nationalt kvalitetskontrolprogram for civil luftfart, der skal sikre effektiviteten af dens nationale sikkerhedsprogram for civil luftfart.
4. Hver medlemsstat sørger for, at dens lufthavne og de luftfartsselskaber, der leverer tjenester fra den pågældende stat, udarbejder, gennemfører og opretholder passende sikkerhedsprogrammer for lufthavnen og luftfartsselskabet for at opfylde kravene i det nationale sikkerhedsprogram for civil luftfart. Disse programmer forelægges den kompetente myndighed til godkendelse, og overvåges af samme myndighed.
5. Hver medlemsstat kræver, at den kompetente myndighed sørger for at udarbejde og gennemføre et nationalt sikkerhedsuddannelsesprogram inden for civil luftfart.
Artikel 6
Strengere foranstaltninger
Medlemsstaterne kan under overholdelse af fællesskabsretten anvende foranstaltninger, der er strengere end de i denne forordning fastsatte. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om arten af disse foranstaltninger snarest muligt efter deres ikrafttrædelse.
Artikel 7
Kontrol med overholdelse
1. Specifikationerne for det nationale kvalitetskontrolprogram vedrørende sikkerhed inden for civil luftfart, der skal indføres af medlemsstaterne, vedtages efter proceduren i artikel 9, stk. 2. Et sådant program bygger på bedste praksis og gør det muligt hurtigt at opdage og korrigere svigt. Hvert program skal indebære, at alle lufthavne i den berørte medlemsstat kontrolleres regelmæssigt under ansvar af den kompetente myndighed, der er omtalt i artikel 5, stk. 2. Denne kontrol skal foretages efter en fælles metode og udføres af kontrolpersonale, som er kvalificeret i henhold til fælles kriterier.
2. Fra 6 måneder efter denne forordnings ikrafttræden, jf. artikel 12, foretager Kommissionen i samarbejde med den i artikel 5, stk. 2, omhandlede relevante myndighed inspektioner, herunder inspektioner af et passende udvalg af lufthavne, for at overvåge medlemsstaternes anvendelse af bestemmelserne i denne forordning. Sådanne inspektioner skal tage hensyn til oplysningerne fra de nationale kvalitetskontrolprogrammer vedrørende sikkerhed inden for civil luftfart, herunder navnlig kontrolrapporter. Procedurerne for udførelse af sådanne inspektioner vedtages efter proceduren i artikel 9, stk. 2.
3. De tjenestemænd, som Kommissionen pålægger at udføre inspektioner i henhold til stk. 2, udøver deres beføjelse efter at have fremvist en skriftlig fuldmagt, der specificerer genstanden og formålet med inspektionen og begyndelsesdatoen for denne. Inspektioner af lufthavne sker uanmeldt. Kommissionen informerer i god tid før planlagte inspektioner de berørte medlemsstater om inspektionerne.
Den pågældende medlemsstat skal underkaste sig sådanne inspektioner og sikre, at de berørte organer og personer også underkaster sig inspektionerne.
4. Kommissionen meddeler inspektionsrapporterne til den pågældende medlemsstat, som inden for tre måneder efter meddelelsen angiver de foranstaltninger, der er truffet for at afhjælpe eventuelle mangler. Rapporten og den i artikel 5, stk. 2, omhandlede kompetente myndigheds svar meddeles det udvalg, der nedsættes ved artikel 9, stk. 1.
Artikel 8
Formidling af oplysninger
1. Uanset retten til aktindsigt i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter (5), er
a) |
foranstaltninger vedrørende
|
b) |
de i artikel 7, stk. 1, omhandlede specifikationer |
c) |
de i artikel 7, stk. 4, omhandlede inspektionsrapporter og svar fra medlemsstaterne hemmelige og offentliggøres ikke. De stilles kun til rådighed for de i artikel 5, stk. 2, nævnte myndigheder, der kun videreformidler dem til de berørte parter i et »behov for at vide« omfang i overensstemmelse med de nationale regler om formidling af følsomme oplysninger. |
2. Medlemsstater skal så vidt muligt og i overensstemmelse med national ret behandle oplysninger fra inspektionsrapporter og medlemsstaternes svar som fortrolige oplysninger, når disse vedrører andre medlemsstater.
3. Medmindre det er klart, at inspektionsrapporterne og svarene skal eller ikke skal offentliggøres, hører medlemsstaterne eller Kommissionen den berørte medlemsstat.
Artikel 9
Udvalg
1. Kommissionen bistås af et udvalg, der består af medlemsstaternes repræsentanter med en repræsentant for Kommissionen som formand.
2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 og 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.
Perioden i artikel 5, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF fastsættes til en måned.
3. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 6 og 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.
4. Udvalget vedtager selv sin forretningsorden.
Artikel 10
Tredjelande
Med forbehold af medlemsstaternes ansvar for så vidt angår risikovurderingen og sikkerhedsklausulen i forbindelse med civile luftfartsaftaler bør Kommissionen med bistand fra Sikkerhedsudvalget sammen med Organisationen for International Civil Luftfart (ICAO) og ECAC overveje muligheden af at udarbejde en procedure for vurdering af, om fly fra lufthavne i tredjelande opfylder de væsentlige sikkerhedskrav.
Artikel 11
Offentliggørelse af oplysninger
Med forbehold af forordning (EF) nr. 1049/2001 offentliggør Kommissionen hvert år en rapport om gennemførelsen af denne forordning og om situationen i Fællesskabet for så vidt angår luftfartssikkerhed, idet den drager konklusioner af inspektionsrapporterne.
Artikel 12
Sanktioner
Sanktionerne for overtrædelse af bestemmelserne i denne forordning skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have en afskrækkende virkning.
Artikel 13
Ikrafttrædelse
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende, undtagen følgende bestemmelser i bilaget:
— |
vedrørende screening af indskrevet bagage (punkt 5.2) |
— |
vedrørende fragt, kurerpost og eksprespakker (punkt 6) og |
— |
vedrørende post (punkt 7) |
der træder i kraft den 31. december 2002.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder direkte i alle medlemsstater.
Udfærdiget i Bruxelles, den 16. december 2002.
På Europa-Parlamentets vegne
P. COX
Formand
På Rådets vegne
M. FISCHER BOEL
Formand
(1) EFT C 51 E af 26.2.2002, s. 221.
(2) EFT C 48 af 21.2.2002, s. 70.
(3) Europa-Parlamentets udtalelse af 29. november 2001 (endnu ikke offentliggjort i EFT), Rådets fælles holdning af 28. januar 2002 (EFT C 113 E af 14.5.2002, s. 17) og Europa-Parlamentets afgørelse af 14. maj 2002. Europa-Parlamentets afgørelse af 5. december 2002 og Rådets afgørelse af 9. december 2002.
(4) EFT L 184 af 17.1.1999, s. 23.
(5) EFT L 145 af 31.5.2001, s. 43.
BILAG
1. DEFINITIONER
1) »Ledsaget indskrevet bagage«: bagage, der er indskrevet til transport i lastrummet på et fly, hvor den passager, der indskrev den, selv er om bord.
2) »Airside«: manøvreområdet i en lufthavn, tilstødende terræn og bygninger eller dele heraf.
3) »Flysikkerhedscheck«: inspektion af den del af flyets indre, som passagererne kan have haft adgang til, og inspektion af lastrummet med henblik på at finde forbudte genstande.
4) »Flysikkerhedskontrol«: grundig inspektion af flyets indre og ydre med henblik på at finde forbudte genstande.
5) »Baggrundskontrol«: kontrol af en persons identitet og fortid, herunder enhver kriminel baggrund, som led i vurderingen af personens egnethed til uledsaget adgang til security-beskyttede områder.
6) »Håndbagage«: bagage, der skal transporteres i et flys kabine.
7) »Kommerciel flyvning«: regelmæssig eller ikke-regelmæssig flyvning eller flyveaktivitet udbudt til den brede offentlighed eller til private grupper mod vederlag.
8) »Co-Mat«: Forkortelse for et luftfartsselskabs materialer til intern brug, der sendes inden for dets net af stationer.
9) »Co-Mail«: Forkortelse for et luftfartsselskabs interne post, der sendes inden for dets net af stationer.
10) »Kontinuerlig stikprøvekontrol«: stikprøvevis kontrol i hele aktivitetsperioden.
11) »General Aviation«: regelmæssig eller ikke-regelmæssig flyvning, der ikke tilbydes eller er tilgængelig for offentligheden.
12) »EDS (Explosive Detection System)«: et system eller en kombination af forskellige teknologier, der kan detektere og således ved hjælp af en alarm gøre opmærksom på eksplosivt materiale i bagagen, uanset hvilket materiale tasken eller kufferten er lavet af.
13) »EDDS (Explosive Device Detection System)«: et system eller en kombination af forskellige teknologier, der kan detektere og således ved hjælp af en alarm gøre opmærksom på en eksplosiv anordning ved at afsløre en eller flere komponenter af en sådan anordning i bagagen, uanset hvilket materiale tasken eller kufferten er lavet af.
14) »Indskrevet bagage«: bagage, der skal transporteres i et flys lastrum.
15)
»Kendt afsender«:
a) |
i forbindelse med fragt: en afsender af gods med henblik på lufttransport for egen regning, som har entreret med en sikkerhedsgodkendt fragtagent eller flyselskab på grundlag af kriterierne i dette bilag |
b) |
i forbindelse med post: en afsender af post med henblik på lufttransport for egen regning, der har entreret med et autoriseret postvæsen. |
16) »Landside«: det område i en lufthavn, der ikke er airside, og som omfatter alle offentlige områder.
17) »Post«: forsendelser af korrespondance og andre genstande, der leveres af og skal leveres til et postvæsen. Hvad der skal forstås ved et postvæsen, defineres af medlemsstaterne.
18) »Forbudt genstand«: en genstand, der kan benyttes til at begå en ulovlig handling, og som ikke er blevet korrekt deklareret og behandlet i henhold til gældende love og bestemmelser. En vejledende liste over sådanne forbudte genstande findes i tillæg A.
19) »PEDS (Primary Explosive Detection System)«: et system eller en kombination af forskellige teknologier, der kan detektere og således ved hjælp af en alarm gøre opmærksom på eksplosivt materiale i bagagen, uanset hvilket materiale tasken eller kufferten er lavet af.
20) »Sikkerhedsgodkendt fragtagent«: en agent, speditør eller anden enhed, der har forretningsforbindelser med en operatør og yder sikkerhedskontrol, der er accepteret eller krævet af den relevante myndighed i forbindelse med fragt, kurerpost og eksprespakker eller post.
21) »Security-beskyttet område«: airside-områder i en lufthavn, hvortil adgangen er kontrolleret for at varetage sikkerheden for civil luftfart. Sådanne områder omfatter normalt blandt andet alle afgangsområder for passagerer mellem screeningsstederne og flyene, ramper, bagagefordelingsområder, fragtterminaler, postcentre, airside-rengøringsområder og -cateringområder.
22) »Security-kontrol«: metoder til at forebygge, at der indføres eller medbringes forbudte genstande.
23) »Screening«: anvendelse af tekniske eller andre midler med henblik på at identificere og/eller detektere forbudte genstande.
24) »Uledsaget indskrevet bagage«: bagage, der er indskrevet til transport i lastrummet på et fly, hvor den passager, der indskrev den, ikke selv er om bord.
25) »Terminal«: den hovedbygning eller gruppe af bygninger, hvor behandlingen af betalende passagerer og gods samt ombordstigningen foregår.
26) »TIP« (trusselsbilledprojektion): et programmel, der kan installeres på visse røntgenmaskiner. Programmellet projekterer virtuelle billeder af truende genstande (f.eks. pistoler, knive, improviserede eksplosive anordninger) inden for rammerne af røntgenbilleder af virkelige tasker, der er ved at blive undersøgt, og giver røntgenmaskineoperatøren umiddelbar feedback om operatørens evne til at detektere sådanne billeder.
27) »Trace Detection Equipment«: et teknologisk system eller en kombination af forskellige teknologier, der kan detektere meget små mængder (1/milliardtedel gram) og således ved hjælp af en alarm gøre opmærksom på eksplosivt materiale i bagage eller i andre genstande, der analyseres.
2. SIKKERHED I LUFTHAVNE
2.1. Krav til planlægning af lufthavne
Ved udformningen af lufthavne, passager- og fragtterminaler og andre bygninger med direkte adgang til airside skal der tages hensyn til de væsentlige krav i forbindelse med:
a) |
sikkerhedskontrol af passagerer, bagage, fragt, kurerpost og eksprespakker, post, samt catering og forsyninger til luftfartsselskaber |
b) |
beskyttelse og kontrol af adgang til airside, security-beskyttede områder og andre følsomme områder og faciliteter i lufthavnen |
c) |
effektiv brug af security-udstyr. |
2.1.1. Grænser mellem airside og landside
Der skal etableres adgangsbegrænsning mellem landside og airside i lufthavne.
2.1.2. Security-beskyttede områder
I alle lufthavne skal der fastlægges security-beskyttede områder.
2.2. Adgangskontrol
2.2.1. Security-beskyttede områder og andre airside-områder
i) |
Adgangen til security-beskyttede områder og andre airside-områder skal løbende kontrolleres for at sikre, at ingen uautoriserede personer får adgang til disse områder, og at ingen forbudte genstande kan indføres i eller medbringes til security-beskyttede områder eller i fly. |
ii) |
Alt personale, der skal have adgang til security-beskyttede områder, skal underkastes en baggrundskontrol, der går mindst fem år tilbage i tiden. Kontrollen skal gentages med regelmæssige mellemrum, der ikke overstiger fem år. |
iii) |
Alt personale, der skal have adgang til security-beskyttede områder, skal også med jævne mellemrum undervises i luftfartssikkerhed (jf. punkt 12.3), herunder risiciene i forbindelse med luftfartssikkerhed og instrueres om at melde enhver hændelse, der kan udgøre en trussel mod luftfartssikkerheden, til den relevante myndighed. |
iv) |
Der skal udstedes lufthavns-id-kort til alt personale, som arbejder i lufthavnen, eller som ofte kommer i lufthavnen (herunder ansatte i lufthavnen, luftfartsselskaberne og andre organisationer). Lufthavns-id-kortet skal være forsynet med navn og foto af vedkommende. Gyldighedsperioden skal være begrænset. Den relevante myndighed skal afgøre, i hvilke tilfælde der udstedes et permanent lufthavns-id-kort til personer, der hyppigt kommer i lufthavnen. |
v) |
Lufthavns-id-kortet skal altid bæres synligt, når vedkommende opholder sig i området i tjenstligt ærinde. |
vi) |
Køretøjer, der skal benyttes på airside, skal så vidt muligt forblive på airside. |
vii) |
Til køretøjer, som skal færdes både landside og airside, skal der udstedes en passérseddel, som skal gælde for det specifikke køretøj og monteres på dette på et synligt sted. Andre køretøjer kan kun få adgang til airside efter at være blevet inspiceret og fået udstedt en midlertidig passérseddel. Beredskabskøretøjer på en redningsopgave kan undtages fra disse krav. |
viii) |
Lufthavns-id-kort og passérsedler skal kontrolleres ved alle kontrolsteder, hvor der er adgang til airside og security-beskyttede områder. |
2.2.2. Terminalområder
Alle terminalområder, hvor offentligheden har adgang, skal overvåges. Terminaler skal patruljeres, og passagerer og andre personer skal holdes under overvågning af sikkerhedspersonalet.
2.2.3. Andre områder med offentlig adgang
Der skal forefindes mulighed for at kontrollere adgangen til offentlige områder, der ligger tæt på manøvreområder for luftfartøjer (udsigtsplatforme, lufthavnshoteller og parkeringspladser). Som andre offentlige områder, der kræver overvågning, kan bl.a. nævnes faciliteter, der altid findes landside, herunder parkeringspladser for besøgende og andre offentlige parkeringsområder, terminal og offentlige adgangsveje, biludlejningsfaciliteter, taxiholdepladser og holdepladser til transportmidler på jorden samt hotelfaciliteter på lufthavnsområdet.
Der skal også træffes foranstaltninger til at sikre, at sådanne offentlige områder kan lukkes af med kort varsel i tilfælde af et øget trusselsniveau. Sikkerhedspersonalet skal afpatruljere disse områder, når de er åbne for offentligheden.
2.3. Screening af personale, medførte genstande og køretøjer
a) |
Alt personale, herunder flybesætninger, og medbragte genstande skal screenes, inden der gives adgang til security-beskyttede områder. Når dette ikke kan lade sig gøre, skal personer og genstande efterses ved kontinuerlig stikprøvekontrol med en hyppighed, der fastlægges på baggrund af risikovurderinger foretaget af den kompetente myndighed i den enkelte medlemsstat. Stikprøve-screeningen skal udvides til at omfatte alle genstande, der bringes om bord på luftfartøjer af alle enheder, herunder rengøringsselskaber, leverandører af afgiftsfrie varer og andre med adgang til luftfartøjer. Et år efter denne forordnings ikrafttræden skal alt personale, herunder flybesætninger, og medførte genstande screenes, inden de får adgang til kritiske zoner i security-beskyttede områder som defineret af den kompetente myndighed i den enkelte medlemsstat. Senest den 1. juli 2004 vedtager Kommissionen passende genemførelsesbestemmelser for en fælles definition på kritiske zoner i security-beskyttede områder i overensstemmelse med artikel 4, stk. 2, i denne forordning. Disse bestemmelser finder fuld anvendelse senest fem år efter, at de er vedtaget af Kommissionen med forbehold af artikel 6 i denne forordning. Screeningproceduren skal sikre, at der ikke medføres forbudte genstande, og metoderne skal være de samme som for screening af passagerer og håndbagage. |
b) |
Køretøjer og forsyninger, der bringes ind på airside eller andre beskyttede områder, skal inspiceres ved stikprøver. |
2.4. Fysisk sikkerhed og patruljer
a) |
Forpladser og andre parkeringsarealer for luftfartøjer skal være tilstrækkeligt oplyst, og navnlig skal belysningen oplyse særligt sårbare områder af lufthavnen. |
b) |
Tekniske områder og vedligeholdelsesområder skal være beskyttet med indhegning, vagter og patruljer, og adgangen til disse områder skal kontrolleres ved hjælp af lufthavns-id-kort og bilpas. Tilsvarende foranstaltninger skal træffes for at beskytte lufthavnens afspærring og lufthavnsrelaterede anlæg som f.eks. kraftværker, transformerstationer, navigationsfaciliteter, kontroltårne og andre bygninger, som anvendes af lufttrafikkontroltjenester samt brændstof- og kommunikationsfaciliteter. Der skal træffes særlige forholdsregler mod forsøg på at sabotere brændstof- og kommunikationsfaciliteter. |
c) |
Hegnet omkring lufthavnen, områder der støder op til security-beskyttede områder, andre airside-områder uden for dette hegn og områderne i umiddelbar nærhed af banetærskler og rullebaner skal overvåges med patruljer, internt tv eller andre former for overvågning. Der skal anvendes strenge procedurer, hvorefter man kan anråbe og kontrollere personer uden synligt id-kort samt personer, der bevæger sig ind på områder, som de ikke er godkendt til. |
d) |
Adgang til airside og security-beskyttede områder via udlejede og forpagtede kontorer på lufthavnsområdet, værksteder, fragtfaciliteter og andre service- og facilitetsbygninger skal begrænses til et nødvendigt minimum. |
3. FLYSIKKERHED
3.1. Kontrol og check af luftfartøjer
1) |
Alle luftfartøjer skal undersøges således:
|
2) |
Alle flysikkerhedskontroller og flysikkerhedscheck foretages, når alle serviceleverandører (catering- og rengøringsselskaber, leverandører af afgiftsfrie varer og andre) bortset fra dem, der tager sig af sikkerheden, har forladt kabinen, og steriliteten opretholdes indtil og under ombordstigning og inden afgang. |
3.2. Beskyttelse af luftfartøjer
1) |
Det fastsættes, hvem der har ansvaret for at føre kontrol med adgangen til parkerede luftfartøjer, og kontrollen gennemføres således:
|
2) |
Hvert luftfartøj, der er i brug, underkastes overvågning for at opdage eventuel uautoriseret adgang. |
3) |
Adgangen til luftfartøjer, der ikke er i brug, kontrolleres således:
|
4) |
Desuden skal hvert luftfartøj, når alt personale ikke er screenet til adgang til security-beskyttede områder, inspiceres mindst hver halve time af patruljer til fods eller kørende patruljer eller underkastes overvågning for at opdage eventuel uautoriseret adgang. |
5) |
Luftfartøjer skal så vidt muligt parkeres i god afstand fra den ydre indhegning eller andre let gennemtrængelige barrierer og på belyste områder. |
4. PASSAGERER OG HÅNDBAGAGE
4.1. Screening af passagerer
1) |
Bortset fra de i nr. 3 nævnte skal alle afrejsende passagerer (dvs. lokalt afgående passagerer og transferpassagerer, medmindre de allerede er screenet efter reglerne i dette bilag) screenes for at forhindre, at forbudte genstande indføres i eller medbringes til de security-beskyttede områder og om bord på et luftfartøj. Passagerer skal screenes ved følgende metoder:
|
2) |
Når der anvendes metaldetektorkarme, skal de justeres til et niveau, som med rimelighed kan sikre, at små metalgenstande opdages. |
3) |
De relevante myndigheder kan fastsætte kategorier af personer, der skal underkastes særlige screeningprocedurer eller fritages for screening. |
4) |
Der skal udarbejdes sikkerhedsbestemmelser for potentielt uregerlige passagerer. |
4.2. Adskillelse af passagerer
Screenede afrejsende passager må ikke komme i kontakt med ankommende passagerer, der måske ikke er screenet efter reglerne i dette bilag. Når disse passagerer ikke kan adskilles fysisk, skal sikkerhedsmålet nås ved anvendelse af kompenserende foranstaltninger i henhold til den kompetente myndigheds risikovurdering.
4.3. Screening af håndbagage
1) |
Alle passagerers håndbagage (dvs. lokalt afgående passagerer og transfer-passagerer, medmindre de allerede er screenet efter reglerne i dette bilag) skal screenes, inden den kan bringes med ind i security-beskyttede områder og om bord på et luftfartøj. Forbudte genstande skal fjernes fra passagererne, eller passagererne skal nægtes adgang til det security-beskyttede område eller luftfartøjet. Håndbagage skal screenes efter en af følgende metoder:
|
2) |
Håndbagage tilhørende personer som nævnt i punkt 4.1, nr. 3, kan underkastes særlige screeningprocedurer eller fritages for screening. |
4.4. Screening af diplomater
Med forbehold af Wienerkonventionen om diplomatiske forbindelser skal diplomater og andre VIP'er samt deres personlige bagage — med undtagelse af »diplomatiske forsendelser« — underkastes screening af hensyn til sikkerheden. Luftfartsselskabernes personale med ansvar for at modtage diplomatiske forsendelser skal forvisse sig om, at denne rent faktisk er sendt af behørigt udnævnte repræsentanter fra den pågældende delegation. Diplomatkurerer og deres personlige bagage er ikke fritaget for screening.
5. INDSKREVET BAGAGE
5.1. Sammenkædning af indskrevet bagage
1) |
Indskrevet bagage må ikke anbringes i et luftfartøj, medmindre der er truffet følgende foranstaltninger:
|
2) |
Der skal træffes foranstaltninger til sikring af, at indskrevet bagage i luftfartsselskabets varetægt, der tilhører en passager, der ikke er om bord i flyet, aflastes og ikke transporteres på denne flyvning. |
3) |
Der skal udarbejdes en fortegnelse over indskrevet bagage eller findes anden dokumentation, som bekræfter identifikationen og screeningen af uledsaget indskrevet bagage. |
5.2. Screening af indskrevet bagage
1) |
Ledsaget indskrevet bagage. Hvert stykke ledsaget indtjekket bagage (både lokalt afgående og transferbagage, medmindre den allerede er screenet efter reglerne i dette bilag) skal screenes efter en af følgende metoder, før det lastes på et luftfartøj:
|
2) |
Uledsaget indskrevet bagage. Hvert stykke uledsaget bagage, både lokalt afgående og transferbagage, screenes ved en af følgende metoder, før det lastes på et luftfartøj:
Dette gælder dog ikke, hvis uledsaget bagage, der tidligere er blevet screenet efter reglerne i dette bilag, som er blevet adskilt fra passageren på grund af omstændigheder, som passageren ikke har haft indflydelse på, og den uledsagede bagage har været i luftfartsselskabets varetægt. |
5.3. Beskyttelse af indskrevet bagage
1) |
Indskrevet bagage, der skal transporteres med et luftfartøj, skal beskyttes mod uautoriseret adgang fra det sted, hvor luftfartsselskabet tager det i sin varetægt, indtil luftfartøjet, som det skal transporteres med, afgår. Der skal træffes følgende foranstaltninger til beskyttelse af indskrevet bagage:
|
6. FRAGT, KURERPOST OG EKSPRESPAKKER
6.1. Anvendelse
Fragt, kurerpost og eksprespakker, der skal medføres på passager- eller fragtluftfartøjer, skal underkastes den sikkerhedskontrol, der er præciseret nedenfor, inden det bringes om bord på luftfartøjet.
6.2. Sikkerhedsgodkendte fragtagenters kvalifikationer
Sikkerhedsgodkendte fragtagenter skal:
a) |
være udpeget, godkendt eller registreret af den relevante myndighed |
b) |
være underlagt forpligtelser, som fastlægges af den kompetente myndighed. |
6.3. Sikkerhedskontrol
1) |
Fragt, kurerpost og eksprespakker transporteres kun med fly, hvis der er foretaget følgende sikkerhedskontrol:
Hvis ingen af de ovennævnte sikkerhedskontrolmidler og -metoder kan anvendes som følge af forsendelsens art, kan den relevante myndighed angive en opbevaringsperiode. |
2) |
Når sikkerhedskontrollen er gennemført, herunder kontrol af fragt fra kendte afsendere, uanset om det er sket på eller uden for lufthavnsområdet, skal det sikres, at forsendelserne forbliver sterile, indtil de anbringes i luftfartøjet og indtil afgangen. |
3) |
Sikkerhedskontrollerne under nr. 1 kræves ikke anvendt på:
|
6.4. Kriterier for en kendt afsender
1) |
En sikkerhedsgodkendt fragtagent eller et luftfartsselskab kan kun anerkende en afsender som en kendt afsender ved:
|
6.5. Transport med fragtluftfartøjer
Hvis forsendelser kan identificeres positivt til transport med fragtluftfartøjer alene, behøver kriteriet i punkt 6.4 ikke finde anvendelse, forudsat at den kendte afsender:
a) |
har en bekræftet, autentisk forretningsadresse, og |
b) |
tidligere har sendt forsendelser med den sikkerhedsgodkendte fragtagent eller luftfartsselskabet, og |
c) |
har en etableret forretningsforbindelse med den sikkerhedsgodkendte fragtagent eller luftfartsselskabet, og |
d) |
sikrer, at alle forsendelser beskyttes mod uautoriseret adgang, indtil luftfartsselskabet tager dem i sin varetægt. |
6.6. Omladningsfragt
Omladningsfragt, der ankommer ad luftvejen, behøver ikke at blive underkastet den sikkerhedskontrol, der er beskrevet i punkt 6.3, nr. 1, under forudsætning af, at det beskyttes mod uvedkommendes adgang på transferstedet. Anden omladningsfragt, der for eksempel ankommer ad landvej eller med jernbane, og som ikke har været underkastet sikkerhedskontrol ved afgangsstedet eller undervejs, skal screenes i henhold til punkt 6.3, nr. 1b, og beskyttes mod uvedkommendes adgang.
7. POST
7.1. Anvendelse
Post, der medføres på passager-, fragt- og postluftfartøjer, skal underkastes sikkerhedskontrol, inden den bringes om bord på luftfartøjet.
7.2. Kvalifikationer for en autoriseret postmyndighed/administration
7.2.1. |
En sikkerhedsgodkendt postmyndighed/administration, der indleverer post til et luftfartsselskab med henblik på transport, skal opfylde følgende minimumskriterier: Den skal
|
7.3. Sikkerhedskontrol
1) |
Eksprespost: Eksprespost (dvs. op til 48-timers levering) må kun befordres ad luftvejen, hvis følgende sikkerhedskontroller er anvendt:
|
2) |
Anden post: Ikke-eksprespost kan befordres ad luftvejen, hvis foranstaltningerne i nr. 1, litra a) og b), er anvendt. Sikkerhedskontrollen i nr. 1, litra b), ovenfor kan udføres stikprøvevis. |
3) |
Sikkerhedskontrollerne i nr. 1, litra b), kræves ikke anvendt på:
|
7.4. Kriterier for en kendt afsender
En sikkerhedsgodkendt postmyndighed/administration må kun anerkende en afsender som en kendt afsender ved
a) |
at fastlægge og registrere identiteten og adressen på afsenderen og de agenter, der er bemyndiget til at foretage leveringer på dennes vegne |
b) |
at kræve, at afsenderen erklærer, at han beskytter forsendelsen mod uautoriseret adgang under forberedelsen, opbevaringen og transporten, og |
c) |
at kræve, at afsenderen
|
7.5. Omladningspost
Omladningspost, der ankommer ad luftvejen, behøver ikke at blive underkastet sikkerhedskontrol som anført i punkt 7.3, under forudsætning af, at den beskyttes mod uautoriseret adgang på transferstedet. Anden omladningspost, der for eksempel ankommer ad landvejen eller med jernbane, og som ikke har været underkastet sikkerhedskontrol ved afgangsstedet eller undervejs, skal screenes i overensstemmelse med punkt 7.3, nr. 1, og beskyttes mod uvedkommendes adgang.
8. LUFTFARTSSELSKABERS POST OG MATERIALER
8.1. Anvendelse
Intern post og materialer, som et luftfartsselskab transporterer med eget luftfartøj, skal underkastes sikkerhedskontrol, inden det bringes om bord på luftfartøjet.
8.2. Definitioner
Ved post og materialer forstås interne forsendelser af korrespondance og materialer, som for eksempel — men ikke udelukkende — dokumenter, forsyninger, reservedele, catering- og rengøringsmateriel samt andre genstande, der skal leveres til selskabets egen organisation eller en organisation, det har kontraheret med, og som skal anvendes i forbindelse med luftfartsoperationer.
8.3. Sikkerhedskontrol
Hver enkelt af et luftfartsselskabs forsendelser af intern post eller materialer til intern brug skal underkastes følgende forholdsregler:
a) |
den skal kontrolleres og sikkerhedsscreenes for at sikre, at ingen forbudte genstande er anbragt i interne forsendelser, og |
b) |
den må ikke efterlades uden opsyn, inden den bringes om bord på et luftfartøj. |
Luftfartsselskaber skal sikre, at enhver anden forsendelse af intern post eller materialer til intern brug, der udføres for luftfartsselskabet af en organisation, det har kontraheret med, og som for eksempel — men ikke udelukkende — omfatter cateringsudstyr og -forråd, rengøringsforsyninger og andre materialer, som ekspederes af serviceleverandører, luftfartsselskabet har kontraheret med, screenes, inden den bringes om bord på et luftfartøj.
9. LUFTFARTSSELSKABERNES CATERING, FORRÅD OG FORSYNINGER
9.1. Anvendelse
Luftfartsselskabernes catering, forråd og forsyninger til brug om bord på luftfartøjer underkastes sikkerhedskontrol for at forhindre, at forbudte genstande bringes om bord på et luftfartøj.
9.2. Sikkerhedskontrol
1) |
Leverandører til luftfartsselskaberne af cateringsforråd og forsyninger skal foretage sikkerhedskontrol for at forhindre, at forbudte genstande anbringes i sådanne leverancer, der er beregnet til at bringes om bord på et luftfartøj. Disse forholdsregler omfatter følgende:
|
2) |
Efter levering skal forråd og forsyninger screenes stikprøvevist. |
3) |
Forråd og forsyninger fra en virksomhed, som ikke er blevet underkastet foranstaltningerne i ovennævnte nr. 1, må ikke bringes om bord på et luftfartøj. |
10. LUFTFARTSSELSKABERNES RENGØRING, FORRÅD OG FORSYNINGER
10.1. Anvendelse og formål
Luftfartsselskaber og rengøringsvirksomheder skal sikre, at rengøringsmateriel, forråd og forsyninger, der bringes om bord, ikke indeholder forbudte genstande, som kan bringe luftfartøjets sikkerhed i fare.
10.2. Sikkerhedskontrol
1) |
Leverandører til luftfartsselskaberne af rengøring, forråd og forsyninger skal indføre de sikkerhedsforholdsregler, der er nødvendige for at forhindre, at forbudte genstande anbringes i rengøringsmateriel, der bringes om bord. Følgende sikkerhedsforanstaltninger skal træffes:
|
2) |
Efter modtagelsen screenes rengøringsleverancer stikprøvevist. |
3) |
Forsyninger fra en virksomhed, som ikke er blevet underkastet foranstaltningerne i nr. 1, må ikke bringes om bord på et luftfartøj. |
11. GENERAL AVIATION
11.1. Sikkerhedskontrol
1) |
General aviation-luftfartøjer (GA-luftfartøjer), som befinder sig i lufthavne, må ikke parkeres i umiddelbar nærhed af luftfartøjer, som anvendes til kommercielle flyvninger, for at undgå brud på de sikkerhedsforanstaltninger, der gælder for disse luftfartøjer samt den bagage, fragt og post, der skal medtages om bord. |
2) |
Der gennemføres bestemmelser for at holde screenede passagerer på kommercielle flyvninger adskilt fra personer i GA-luftfartøjer ud fra følgende kriterier:
|
12. ANSÆTTELSE OG UDDANNELSE AF PERSONALE
12.1. Nationale sikkerhedsuddannelsesprogrammer
Hver af de relevante myndigheder udvikler og gennemfører nationale security-uddannelsesprogrammer for at sætte flyvende personale og jordpersonale i stand til at gennemføre kravene til luftfartssikkerheden og reagere på ulovlige handlinger i forbindelse med flyvning.
12.2. Sikkerhedspersonale
1) |
De nationale security-uddannelsesprogrammer bør omfatte kvalifikationer ved udvælgelsen, uddannelse, certificering og motivering af sikkerhedspersonalet. Personale, der udelukkende eller delvis er ansat til at varetage sikkerhedsopgaver, skal opfylde følgende krav, fastsat af den relevante myndighed:
|
2) |
Uddannelse af sikkerhedspersonalet
|
3) |
Certificering af sikkerhedspersonalet: Sikkerhedsscreeningspersonalet skal være godkendt eller certificeret af en national, relevant myndighed. |
4) |
Motivation af sikkerhedspersonalet: Egnede metoder bør udvikles for at sikre, at sikkerhedspersonalet er meget motiveret, så det udfører sit arbejde på en effektiv måde. |
12.3. Andet personale
Der skal gennemføres et sikkerhedsuddannelses- og sikkerhedsbevidstgørelsesprogram for flybesætninger og lufthavnspersonale på jorden, som afholdes på basis- og efteruddannelsesniveau, for alt lufthavnspersonale og luftfartsselskabernes personale i luften og på jorden. Uddannelsen skal bidrage til at øge sikkerhedsbevidstheden og til at forbedre de eksisterende sikkerhedssystemer. Den skal inddrage følgende komponenter:
1) |
sikkerhedssystemer og adgangskontrol |
2) |
sikkerhed på jorden og under flyvning |
3) |
screening før ombordstigningen |
4) |
sikkerhed i forbindelse med bagage og fragt |
5) |
luftfartøjssikkerhed og kontrol/check af luftfartøj |
6) |
våben og forbudte genstande |
7) |
overblik over terrorisme og |
8) |
andre sikkerhedsrelaterede områder og foranstaltninger, som skønnes egnede til at øge bevidstheden omkring sikkerhed. |
Sikkerhedsuddannelseskurset for alt lufthavnspersonale og luftfartsselskabernes personale på jorden med adgang til security-beskyttede områder skal have en varighed på mindst tre timer i klasseværelset og en times introduktion i marken.
13. RETNINGSLINJER FOR UDSTYR
Udstyr, som anvendes til støtte for luftfartssikkerhed, skal godkendes af den relevante myndighed i overensstemmelse med de retningslinjer, der er skitseret i dette afsnit.
13.1. Metaldetektorudstyr
1) Metaldetektorkarme
Metaldetektorkarme, der anvendes til screening af passagerer i lufthavne, skal opfylde følgende krav:
a) |
Sikkerhed
|
b) |
Driftskrav Udstyrets drift må ikke påvirkes af det omgivende miljø. |
c) |
Alarm Metaldetekteringen skal indikeres automatisk, så intet er overladt til operatørens vurdering (go/no go-indikatorsystemer). |
d) |
Kontrolpanel
|
e) |
Kalibrering Kalibreringsproceduren må ikke være tilgængeligt for uvedkommende personer. |
2) Håndholdte metaldetektorer
Håndholdte metaldetektorer, der anvendes til screening af passagerer, skal opfylde følgende krav:
a) |
Udstyret skal under alle forudsigelige forhold kunne detektere små metalmængder uden at være i direkte kontakt med genstanden. |
b) |
Udstyret skal kunne detektere såvel jernholdige som ikke-jernholdige metaller. |
c) |
Detektorspolen skal designes på en sådan måde, at metallet let kan lokaliseres. |
d) |
Udstyret skal forsynes med en akustisk og/eller visuel alarmindikator. |
13.2. Standarder og prøvningsprocedurer for røntgenudstyr
1) Anvendelsesområde
a) |
Udstyr Disse krav og retningslinjer vedrørende røntgensikkerhedsudstyr gælder for alt røntgenbaseret screeningsudstyr, som genererer et billede, der skal fortolkes af en operatør. Dette omfatter konventionel røntgenanlæg såvel som EDS/EDDS anvendt i skærmvisningstilstand. |
b) |
Genstande Tilsvarende gælder disse krav og retningslinjer vedrørende røntgensikkerhedsudstyr for enhver screenet genstand uanset type eller størrelse. Enhver genstand, som medbringes om bord på et luftfartøj, skal screenes efter samme standard, som angivet i dette bilag. |
2) Krav til ydelse
a) |
Sikkerhed Røntgenudstyret skal kunne udføre den nødvendige detektion, målt i forhold til opløsning, gennemtrængningsevne og nuancering, så forbudte genstande ikke medbringes om bord på luftfartøjer. |
b) |
Afprøvning Ydelsen skal vurderes med hensigtsmæssige prøvningsprocedurer. |
c) |
Driftskrav Røntgenudstyret skal vise et komplet billede af enhver genstand, som kan passere tunnelen. Hjørner må ikke skæres af. Forvrængning af den viste genstand skal holdes på et minimum. Maskinens fremføringsbælte skal markeres for at angive, hvor tasker skal placeres på bæltet for at optimere billedkvaliteten. Kontrastfremhævning: røntgenudstyret skal kunne vise grupper af gråtoner (scanne et mindre område). Billedet af enhver del af den screenede genstand skal vises på skærmen i mindst 5 sekunder. Operatøren skal endvidere have mulighed for at stoppe fremføringsbæltet og om nødvendigt lade det køre tilbage, hvis en yderligere undersøgelse er påkrævet. Skærmstørrelse: monitorens skærm skal være tilstrækkelig stor af hensyn til operatørens bekvemmelighed (typisk 14 tommer og derover). Skærmkarakteristik: skærmen skal være flimmerfri og have mindst 800 linjer (typisk 1024 × 1024 pixel, dvs. højopløsningsskærme). Når der anvendes dobbelt skærm, skal den ene være monokrom. Røntgenudstyret skal visuelt markere materialer, det ikke kan trænge igennem. Røntgenudstyret skal særskilt kunne vise organiske og uorganiske materialer (stripping). Systemerne skal automatisk kunne genkende farlige genstande for at lette operatørens opgave. |
3) Vedligeholdelse
Der må ikke foretages uautoriserede ændringer, herunder vedligeholdelse og reparation. Der må ikke ændres i maskinens hardware eller software uden at verificere, at dette ikke påvirker maskinens billedkvalitet i negativ retning.
Bæltematerialets sammensætning må ikke ændres uden at verificere, at dette ikke ændrer billedkvaliteten.
Hvis der er adgang til vedligeholdelse og opgradering via modem, skal denne adgang kontrolleres og overvåges.
Tillæg A
Retningslinjer for klassificering af forbudte genstande
I disse retningslinjer findes eksempler på udformning af våben og forbudte genstande, men almindelig sund fornuft er dog det bedste middel til at vurdere, om en genstand kan bruges som et våben.
i) |
Skydevåben: ethvert våben, som kan affyre et skud med eksplosionskraft eller trykluft eller gas, herunder start- og signalpistoler. |
ii) |
Knive og skæreværktøjer: inklusive sabler, sværd, hobbyknive, jagtknive, souvenir-knive, martial arts-våben, professionelle værktøjer og andre knive med en klinge på 6 cm eller derover og/eller knive, der er illegale ifølge den lokale lovgivning. |
iii) |
Slagvåben: totenschlægere, knipler, baseballbat eller lignende instrumenter. |
iv) |
Eksplosive stoffer/ammunition/brændbare væsker/ætsende væsker: enhver eksplosionsfarlig eller brændbar komponent, som alene eller sammen med andre genstande kan resultere i en eksplosion eller brand. Dette omfatter eksplosive materialer, fænghætter, fyrværkeri, benzin, andre brændbare væsker, ammunition o.s.v. eller enhver kombination af disse. Ethvert ætsende eller giftigt stof, herunder gasser, uanset om det er i trykbeholder eller ej. |
v) |
Genstande, der kan paralysere eller bedøve: alle former for tåregas, mace og lignende kemikalier og gasser, uanset om disse findes i pistoler, dåser eller andre beholdere, samt andre bedøvende anordninger som f.eks. elektrochokapparater. |
vi) |
Andre genstande: genstande, som f.eks. issyle, vandrestave, barberknive og sakse med lang klinge, der skønt de ikke almindeligvis opfattes som dødbringende eller farlige våben, kunne bruges som våben. Dette gælder også legetøj eller attrapper, der ligner våben og granater. |
vii) |
Genstande af enhver art, som kunne skabe rimelig mistanke om, at de kunne bruges til at efterligne et dødbringende våben. Disse kunne bl.a. omfatte genstande, som ligner eksplosive anordninger og våben, eller som virker farlige. |
viii) |
Kemiske/biologiske genstande og stoffer beregnet til angreb: mulighederne for kemiske/ biologiske angreb omfatter brugen af kemiske eller biologiske midler til at begå ulovlige handlinger. Sådanne kemiske/biologiske stoffer, der er underkastet restriktioner, omfatter bl.a. følgende: sennepsgas, v.x., chlor, sarin, cyanid, anthrax, botulisme, kopper, tularæmi og vhf. Genstande, der udviser tegn på kemiske/biologiske stoffer eller giver anledning til mistanke om sådanne, skal straks anmeldes til lufthavnsmyndigheden, politiet, militæret eller en anden relevant myndighed, og forhindres i at komme ind på terminalområder med offentlig adgang. |