52003AE1390

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om "Meddelelse fra Kommissionen - Udarbejdelse af en handlingsplan for miljøteknologi"

(KOM(2003) 131 endelig)

(2004/C 32/07)

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber besluttede den 25. marts 2003 under henvisning til EF-traktatens artikel 262 at anmode om Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om det ovennævnte emne.

Det forberedende arbejde henvistes til Den Faglige Sektion for Landbrug, Udvikling af Landdistrikterne og Miljø, som udpegede Steffan Nilsson til ordfører. Sektionen vedtog sin udtalelse den 14. oktober 2003.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg vedtog på sin 403. plenarforsamling den 29. og 30. oktober 2003, mødet den 29. oktober, følgende udtalelse med 116 stemmer for, 3 imod og 5 hverken for eller imod.

1. Indledning

1.1. På Det Europæiske Råd i Lissabon i marts 2000 enedes man om den såkaldte Lissabon-strategi, der har til formål at gøre EU til "den mest konkurrencedygtige og dynamiske videnbaserede økonomi i verden". Konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Stockholm i marts 2001 lagde op til en undersøgelse af, hvordan miljøteknologisektoren kan bidrage til at fremme vækst og beskæftigelse. På Det Europæiske Råd i Göteborg i juni 2001 fastlagde man en "strategi for bæredygtig udvikling". Alle dette udgør under ét grundlaget for Kommissionens nuværende arbejde med at udvikle en strategi og en handlingsplan for miljøteknologi.

1.2. Kommissionens arbejde foregår i tre faser. Den første fase blev afsluttet med fremlæggelsen af rapporten "Miljøteknologi og bæredygtig udvikling"(1) i marts 2002. Anden fase afsluttes med den foreliggende meddelelse vedrørende "Udarbejdelse af en handlingsplan for miljøteknologi". Tredje fase udgøres af selve handlingsplanen, som Kommissionen vil fremlægge i slutningen af 2003. Igennem hele processen foregår der et interaktivt arbejde, hvor alle interesseparter kan fremlægge forslag og idéer til den endelige plan.

1.3. Miljøteknologi skal opfattes som en løbende proces, hvor forskning og udvikling, viden og praktisk anvendelse går op i en højere enhed. Sektoren kan udvikles på et rent kommercielt grundlag ved markedskræfternes hjælp. Men der kan også være behov for forskellige former for støtte for at fremme udviklingen. Det er EØSU's hensigt at yde en energisk indsats i denne forbindelse.

1.4. Strategien og handlingsplanen bør også anskues i lyset af andre initiativer fra Kommissionen, hvor miljøteknologi kan komme til at spille en vigtig rolle, f.eks.

- Kommissionens meddelelse om "Integreret produktpolitik", hvor miljøpåvirkninger ses i et livscyklusperspektiv(2),

- Kommissionens meddelelse "På vej mod bæredygtig produktion", der tager sigte på at samordne forskellige foranstaltninger med henblik på at forebygge og begrænse forurening; der tales heri om den "bedste tilgængelige teknik", der hænger nøje sammen med den kommende handlingsplan for miljøteknologi(3),

- Kommissionens meddelelse "På vej mod en temastrategi for affaldsforebyggelse og genanvendelse"(4).

1.5. Som endnu et vigtigt arbejde i denne forbindelse kan der henvises til en initiativudtalelse, som EØSU for øjeblikket er ved at udarbejde, og hvori udvalget - med udgangspunkt i det faktum, at der i de nye medlemsstater gør sig særlige hindringer gældende for gennemførelsen af miljøteknologi - behandler spørgsmålet om, hvordan man i de nye medlemsstater kan anvende små, skræddersyede miljøteknologiløsninger eller fremme anvendelsen af sådanne teknologier. Der vil især blive sat fokus på en evaluering af EU's hjælpeprogrammer inden for rammerne af førtiltrædelsesprogrammerne samt på den fremtidige anvendelse af strukturfonds- og samhørighedsfondsmidler(5).

2. Resumé af Kommissionens meddelelse

2.1. Kommissionen definerer i rapporten fra 2002 miljøteknologi som "al teknologi, hvis brug skader miljøet mindre end relevante alternativer". Men Kommissionen udvider samtidig begrebet fra kun at omfatte teknologi, der "renser" udslip, til også at omfatte teknologi, der forhindrer forurening i produktionsprocessen, såvel som nye materialer, energi og ressourceeffektiv produktion, miljøviden og nye metoder. Det udvidede begreb indbefatter således både teknologi og viden.

2.2. Miljøteknologi udgør et voksende marked både i EU og internationalt. EU's miljøindustri beskæftigede i 1999 direkte ca. 1,6 mio. personer og sælger varer og tjenesteydelser for ca. 183 mia. EUR om året. Forureningshåndtering og renere teknologi står for ca. 127 mia. EUR, mens ressourcebehandling (eksklusive anlæg til produktion af vedvarende energi) står for 56 mia. EUR. I kandidatlandene repræsenterer miljøindustriens salg af varer og tjenesteydelser til forureningshåndtering og renere teknologi ca. 10,3 mia. EUR pr. år (svarende til 1,9 % af BNP). Kommissionen yder et vigtigt bidrag til udviklingen af ny, miljøvenlig teknologi gennem rammeprogrammet for forskning.

2.3. Der eksisterer stadigvæk en række hindringer for fuld udvikling og anvendelse af miljøteknologien, f.eks. unødigt bureaukrati, høje omkostninger og en negativ holdning i befolkningen. De økonomiske hindringer er et særlig vigtigt problem, så længe man ikke arbejder med de reelle miljøomkostninger. Af andre problemer kan nævnes yderst begrænset adgang til finansiering, lange investeringscykler og ringe spredning af ny teknologi. De tekniske hindringer viser, at der er behov for en målrettet og mere effektiv forskningsindsats. Teknologiens markedspenetration sinkes af organisatoriske hindringer og manglende viden og færdigheder.

2.4. Kommissionen har valgt at sætte fokus på fire miljøemner: klimaændringer, jordbeskyttelse, bæredygtighed i produktion og forbrug samt vand. Arbejdet i Kommissionen foregår i fire emnegrupper, der behandler hvert sit område. De fire emner er samtidig tilknyttet de højtprioriterede områder i det sjette miljøhandlingsprogram. Dette arbejde skal danne grundlag for den kommende handlingsplan.

2.5. Meddelelsen lægger også op til en mere omfattende høring om de hindringer, der sinker ibrugtagningen af miljøteknologi. Alle berørte parter er blevet opfordret til at komme med synspunkter forud for udarbejdelsen af handlingsplanen. Svarene vil så danne grundlag for handlingsplanen, der udsendes hen imod slutningen af året.

3. EØSU's bemærkninger til Kommissionens meddelelse

3.1. EØSU støtter Kommissionens tilgang, der på forskellige måder skal fremme udvikling og kommercialisering af teknologi, der reducerer miljøbelastningen eller forbedrer udnyttelsen af ressourcerne. Arbejdet er allerede i gang i en række medlemsstater, men det er vigtigt med en europæisk tilgang for at skabe størst mulig gennemslagskraft og give gode erfaringer større spredning. EØSU ser med tilfredshed på, at Kommissionen i forbindelse med handlingsplanen arbejder med en åben høringsproces, hvor EØSU, medlemsstaternes eksperter og forskellige organisationer opfordres til at deltage.

3.2. EØSU finder det vigtigt og meget positivt, at Kommissionen udvider definitionen af miljøteknologi til at omfatte andet og mere end "rensende" teknologi. De økonomiske tal, Kommissionen henviser til, vedrører kun den egentlige "miljøindustri". Disse tal fra 1999 - som bør opdateres - giver et ufuldstændigt billede af miljøteknologiens økonomiske potentiale. Udfordringen på miljøteknologiområdet ligger i efterhånden at forbedre al produktion og alle varer ud fra et miljø- og ressourcemæssigt synspunkt. Det er også vigtigt at forstå, at en stor del af de forbedringer og effektiviseringer, som industrien løbende gennemfører og har gennemført, giver nogle meget betydelige miljøfordele, uden at der i denne forbindelse tales om ny miljøteknologi. I lyset af ønsket om at skabe bæredygtig vækst er det dog vigtigt, at miljøteknologi omdefineres, så der også kan ydes støtte til ændringer af denne type. Den udvidede definition, der også omfatter viden, forskning og nye produktionsmetoder, er således uomgængelig.

3.3. EØSU opfatter også miljøteknologien som et område med et stort økonomisk potentiale for de europæiske virksomheder, idet den på længere sigt kan styrke deres konkurrenceevne og bidrage til økonomisk vækst og øget beskæftigelse. Den overordnede idé bag fremme af miljøteknologi bør være at gøre den rentabel for virksomhederne og give forbrugerne et større udbytte.

3.4. Fremme af miljøteknologi er et styringsredskab, der supplerer og samvirker med andre styringsredskaber. For de øvrige styringsredskaber på miljøområdet - f.eks. beskatning og lovgivning - gælder, at de i mange tilfælde øger virksomhedernes omkostninger og dermed på kort sigt svækker deres internationale konkurrenceevne. Skal Lissabon-strategiens mål opfyldes, kræves der en styrkelse af de europæiske virksomheders konkurrenceevne. Fremme af miljøteknologi gavner os, fordi det indebærer miljøfordele uden forringelse af eller endog med en forbedring af konkurrenceevnen.

3.5. De fire emneområder forekommer velvalgte, eftersom de repræsenterer de tre grundlæggende elementer - luft, vand og jord - samt samfundets produktion og forbrug. EØSU mener dog ikke, at området "luft" bør begrænses til kun at vedrøre klimaændringer, eftersom anden luftforurening udgør et betydeligt problem, og der er sikkert store miljøteknologiske udviklings- og erhvervsmuligheder forbundet med andre luftrelaterede miljøproblemer. Det er desuden vigtigt at forstå, at områderne griber ind i hinanden, og at problemløsninger og innovationer også skal fungere i et horisontalt perspektiv. Udvalget foreslår samtidig, at man snarest muligt inddrager miljøteknologiens bidrag til støjbekæmpelse i arbejdet.

3.6. I et scenario, hvor miljøteknologien udvikles og kommercialiseres i EU, er det også vigtigt at se på eksporten af det tidligere produkt, der ud fra et miljømæssigt synspunkt er ringere. F.eks. kan der være lovgivning, som gør et bestemt produkt rentabelt i EU, mens den ældre teknologi er mest rentabel og dermed mest udbredt i et tredjeland. Dette reducerer miljøfordelene og begrænser mulighederne for at eksportere den nye teknologi. Derfor bør også det internationale samarbejde på miljøområdet fortsætte med en så harmoniseret udvikling som muligt for øje, samtidig med at tredjelande og navnlig udviklingslande skal have den nødvendige viden og en reel mulighed for at bruge teknologien.

3.7. Udvikling og kommercialisering af miljøteknologi bør styrkes gennem forskellige former for støtte. I et scenario, hvor miljøteknologi tvinges frem ved hjælp af stærke økonomiske eller lovgivningsmæssige styringsredskaber, kan resultatet dels blive begrænsede eksportmuligheder, dels at produktionen flyttes uden for EU's grænser, hvor der er færre restriktioner. Dette undergraver i praksis den samlede miljøværdi og indebærer, at Europa blot eksporterer sine miljøproblemer til andre lande, hvilket EØSU finder etisk tvivlsomt. Desuden går det ud over vækstmulighederne.

3.8. Offentlige indkøb spiller en vigtig rolle og kan anvendes som redskab til udvikling og kommercialisering af miljøteknologi. Det bør gøres klarere, at en offentlig ordregiver kan og bør stille tydelige miljøkrav i udbudsmaterialet. Et produkts miljøvirkning bør anskues ud fra et livscyklusperspektiv, hvor der tages hensyn til alle relevante faktorer, herunder transport. Det skal kunne godtgøres, at ny miljøteknologi faktisk er bedre end den eksisterende teknologi. Medlemsstaterne skal også kunne foranstalte særlige teknologiindkøb, hvor man ved at give "vinderkonceptet" en større ordre ansporer virksomhederne til produktudvikling; denne model har man allerede positive erfaringer med i nogle lande. Ifølge Kommissionens meddelelse om integreret produktpolitik kan der under lovgivningen om offentlige indkøb i vidt omfang tages miljøhensyn, og den egentlige udfordring ligger derfor i at få de offentlige ordregivere til at udnytte de eksisterende muligheder. EØSU mener, at såvel Kommissionen som medlemsstaterne bør tage denne udfordring op.

3.9. Kommissionens arbejde med via emnegrupperne at prøve at indkredse forskellige hindringer for udviklingen af miljøteknologi er meget vigtigt. Det er de berørte parter, der bedst kan gøre rede for de hindringer, de møder.

3.10. EØSU ønsker, at handlingsplanen skal omfatte et forslag til, hvordan vi på nationalt og europæisk niveau kan videreføre arbejdet med at identificere hindringer og iværksætte foranstaltninger, der kan fjerne dem. I mange tilfælde forudsætter miljøfordele et storstilet forskningsarbejde, f.eks. i forbindelse med udvikling af brændselsceller til biler. Der er dog vigtigt, at man samtidig beskæftiger sig med problemer af relevans for mindre virksomheder og med mindre miljøtekniske fremskridt. Støtte til miljøinvesteringer i små og mellemstore virksomheder er et passende middel til at stimulere udviklingen.

3.11. Som Kommissionen konstaterer, er der lovgivningsmæssige og administrative hindringer for udviklingen af miljøteknologi. EU's ombudsmand tager stilling til klager om administrative uregelmæssigheder i EU's institutioner og organer. Der kan klages til ombudsmanden, når en institution ikke handler i overensstemmelse med de bindende fællesskabsakter, der vedrører den pågældende institution. Behandling af lovgivningsmæssige hindringer for udvikling af miljøteknologi kan næppe anses for at ligge inden for ombudsmandens mandat, men EØSU mener, Kommissionen bør komme med forslag til, hvor de enkelte (store og små) virksomheder skal henvende sig, hvis de mener, at de retlige rammer eller myndighedernes adfærd resulterer i en forringelse af miljøet. En sådan "miljøombudsmand" skal ikke blot undersøge, om myndighederne har fulgt reglerne, men også identificere mangler i de gældende regler. EØSU foreslår, at Kommissionen undersøger mulighederne for at etablere en ombudsmandsinstitution på dette område.

3.12. I meddelelsen behandler Kommissionen også forskningen på området. EØSU understreger betydningen af forskning, som desuden bør ske i et nært samarbejde med de berørte aktører. Virksomhederne og deres organisationer bør være med, når der bevilges penge til forskning inden for deres respektive sektorer. Virksomhedernes egen forskning er afgørende for produktudvikling og innovation, men EU's forskningsrammeprogram tager også hensyn til problemerne for små og mellemstore virksomheder på området. I handlingsplanen bør der lægges meget vægt på udvikling af metoder til anvendelse af den miljøteknologiske forskning i virksomhederne.

Produktion og forbrug

3.13. EØSU konstaterer, at Kommissionen i forbindelse med emneområdet "bæredygtighed i produktion og forbrug" fokuserer på affaldsspørgsmålet. EØSU mener dog, at dette område omfatter andre aspekter. For at løse affaldsproblemerne bør der politisk fokuseres på en reduktion af affaldsmængden, og det affald, der produceres, bør i højere grad kunne genanvendes, enten direkte, som materiale eller til energiproduktion. Erfaringer fra bl.a. Frankrig viser, at transporten og dermed energiforbruget kan stige, hvis man opbygger uhensigtsmæssige affaldssorteringssystemer. Produktudvikling, der tager sigte på ressourcebesparelser, bør således stimuleres. Desuden bør affaldsspørgsmål løses lokalt/regionalt, hvor løsningerne bedømmes ud fra den samlede miljøfordel.

3.14. Hvis miljøteknologi skal blive en udviklingsfaktor med mere optimale processer, bedre håndtering og større viden med færre negative konsekvenser for miljøet, må nye metoder og ny teknologi analyseres ud fra et livscyklusperspektiv. Livscyklusanalyser af varer og tjenesteydelser giver et godt billede af, hvordan og hvor i produktionskæden miljøbelastningen finder sted. Ny teknologi skal ud fra et helhedsmæssigt perspektiv give en samlet miljøfordel for et givet produkt og/eller en given metode. Kommissionen bør således integrere denne tilgang i det fremtidige arbejde med handlingsplanen for miljøteknologi.

3.15. EØSU noterer sig, at Kommissionen har udarbejdet en meddelelse om integreret produktpolitik(6), der kan spille en vigtig rolle i forbindelse med udvikling af miljøteknologi. Angående EØSU's øvrige synspunkter vedrørende denne meddelelse henvises til særskilt udtalelse.

3.16. Kommissionen nævner igangværende forskning, der peger på, at befolkningen bør tilegne sig en mere ressourcebaseret tilgang og flytte fokus fra kvantitet til kvalitet. Dette er rigtigt og kan sikkert give nogle umiddelbare og meget synlige resultater, idet den enkelte bør se konsekvenserne af sin adfærd i et større perspektiv. EØSU vil dog samtidig understrege, at det er vanskeligt at pådutte forbrugerne en bestemt opfattelse af kvalitet. Samfundet bør ikke blande sig i, hvad der skal opfattes som kvalitet, og hvornår kvantitet er noget negativt.

3.16.1. Derimod kan samfundet indføre produktmærkningssystemer, der giver forbrugerne tilstrækkelige oplysninger til selv at kunne vægte miljøværdi i forhold til smag, farve, størrelse, image, pris, tilgængelighed og funktion m.v. Man har allerede et fælles mærkningssystem for hårde hvidevarer. Denne mærkning går primært på produkternes energieffektivitet, men også på andre parametre som støjniveau, vaskeeffekt og vandforbrug. Også for kontormaskiner har man et energimærkningssystem.

3.16.2. Kommissionen skriver i afsnittet om klimaændring, at der er behov for en oplysningsindsats for at reducere de skadelige emissioner. Sådanne kampagner får større gennemslagskraft, hvis forbrugerne kan bruge deres nytilegnede viden på en konstruktiv måde i forbindelse med indkøb. EØSU foreslår derfor Kommissionen at nævne i handlingsplanen, at de eksisterende produktmærkningssystemer kan udbygges til at omfatte andre produktgrupper.

3.16.3. Erfaringen viser også, at en markedsbaseret udvikling kan skabe mindst lige så store og lige så hurtige ændringer som en udvikling styret af regler og lovgivning. En forudsætning er dog kompetente og kritiske forbrugere og ordregivere. Forbrugerorganisationer bør tildeles en større rolle i forbindelse med spredning af viden og information. Kommissionen nævner som eksempel, at industrien har erstattet klorblegning i papirfremstillingen med andre mere miljøvenlige metoder. Netop denne ændring er dog snarere et eksempel på, hvordan markedet og efterspørgslen har fremtvunget en ny, mere miljøvenlig produktion. Industrien argumenterede længe med, at det var svært eller umuligt at ændre den industrielle proces, men i takt med markedets krav om papir fremstillet uden klor opstod der nye processer og metoder med det resultat, at papirproduktion i dag foregår uden klorblegning.

Vand

3.17. Inden for emneområdet "vand" fokuseres der bl.a. på rensning af spildevand og slam. Kommissionen peger på en række nøgleområder for forskningen, som er relevante, men samtidig meget brede. Det ville være mere hensigtsmæssigt at nævne to retninger for forskningen af meget stor betydning:

- virkningen af materialers kontakt med vand: det vil være nyttigt at finde frem til tests, som anerkendes af alle EU's medlemsstater, og fastlægge en fælles materialegodkendelse for Den Europæiske Union,

- analyser i reel tid, som giver mulighed for næsten øjeblikkelig reaktion i tilfælde af ulykker.

3.18. Hvad angår hindringer beklager Kommissionen, at vandsektoren på det teknologiske område er præget af en vis konservatisme. Det skyldes uden tvivl dels udformningen af udbudsbetingelserne, der ofte er for detaljerede i deres krav og ikke levner megen plads til innovationer, dels anvendelsen af konsulenter, der som oftest anbefaler afprøvede teknologier. En mere udbredt anvendelse af udbud på grundlag af resultatkrav ville utvivlsomt fremme mere innovative teknologier.

3.19. EØSU konstaterer, at der endnu skal investeres betydelige summer i nye rensningsanlæg og spildevandsledninger, hvis målsætningerne i spildevandsdirektivet skal opfyldes. EØSU kan således tilslutte sig, at der fokuseres på rensning af spildevand og slam. EØSU mener dog samtidig, at det grundlæggende spørgsmål må være, om de systemer vi bruger - hvor rent vand anvendes som transportmiddel, og spildevand fra husholdninger og industri blandes sammen - er de rigtige, eller om det på lang sigt vil være hensigtsmæssigt at indføre helt nye systemer. Miljøteknologien kan dog på kort sigt bidrage til at reducere materialestrømmen og give renere spildevand, men der er en risiko for, at man bevarer strukturer, der ud fra et miljøsynspunkt er uhensigtsmæssige.

Klimaændringen

3.20. Forpligtelserne i Kyoto-protokollen kan opfyldes ved at øge anvendelsen af biobrændsel, og Kommissionen nævner i meddelelsen tidligere forslag, der er fremlagt med henblik på at stimulere udviklingen af biobrændsel. EØSU vil med et par eksempler pege på nogle elementer, der i praksis har stor betydning i forbindelse med udviklingen af biobrændsel, og som ifølge meddelelsen står i vejen for udviklingen.

3.20.1. I Kommissionens forslag til en ny landbrugspolitik(7) blev det foreslået, at det ikke længere skulle være muligt at dyrke afgrøder til f.eks. biobrændsel på udtagne arealer. Det ville have medført en kraftig nedgang i produktionen af biobrændsel. EØSU modsatte sig i sin udtalelse(8) en sådan regel. Rådet fulgte EØSU's henstilling på sit møde i juni 2003, så det også fremover vil være muligt at dyrke biobrændsel på udtagne arealer. Det bliver oven i købet muligt inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik at give en kuldioxidpræmie i forbindelse med dyrkning af biobrændsel. Inden for landbruget udvikles der også mere nøjagtige metoder og systemer, idet man med miljøteknologi og større præcision kan reducere anvendelsen af kemiske stoffer og udnytte næringsstofferne mere effektivt.

3.20.2. Medlemsstaterne skal ifølge et direktivforslag kunne undtage biobrændsel for skat(9), men kun for seks år ad gangen. Dette indebærer, at usikkerheden stiger ved investering i biobrændselsanlæg, hvis afskrivningsperiode er betydeligt længere end seks år. En større finansiel sikkerhed kunne øge investeringslysten og fremme miljøteknologien, og EØSU opfordrer Europa-Parlamentet og Rådet til at tage dette i betragtning i den igangværende beslutningsproces.

3.20.3. I jorden bindes og dannes der hele tiden store mængder kuldioxid. Balancen mellem dannelse og nedbrydning af organisk materiale afgør, om der bliver tale om et nettoudslip af kuldioxid eller det modsatte. Som supplement til bestræbelserne på at reducere emissionerne af drivhusgasser bør der forskes mere i mulighederne for at binde kuldioxid i biologiske kulstofdræn, og i handlingsplanen bør der gøres rede for, hvordan en sådan proces eventuelt kan kommercialiseres inden for land- og skovbrug.

Jordbundsbeskyttelse

3.21. Kommissionens meddelelse siger meget lidt om jordbundsbeskyttelse. EØSU håber, at emnearbejdet i tilknytning til jordbundsbeskyttelse trods den lidt stedmoderlige behandling vil munde ud i konkrete forslag til miljøteknologi. EØSU konstaterer også, at problematikkerne vedrørende hhv. jordbund og luft hænger nøje sammen, idet emissioner af f.eks. forsurende stoffer i luften forurener jordbunden. Der er også en stærk kobling til klimaområdet, eftersom en af de største trusler mod jordbunden er tab af organisk materiale, som desuden indebærer udslip af drivhusgassen kuldioxid. EØSU understreger derfor igen vigtigheden af udvikling på dette område, ligesom alle emneområder bør indgå i en horisontal strategi.

4. Konklusion

- EØSU støtter Kommissionens ønske om på et europæisk grundlag at udvikle og støtte miljøteknologi, og anerkender de fire angivne temaområder: klimaændringer, jordbeskyttelse, bæredygtighed i produktion og forbrug samt vand.

- EØSU støtter en bredere definition af miljøteknologi, så begrebet omfatter både viden, forskning og produktionsteknologi.

- Miljøteknologi kan udvikles til et strategisk vigtigt økonomisk område, forudsat at de europæiske virksomheders konkurrenceevne styrkes i overensstemmelse med Lissabon-strategien.

- Udvikling og kommercialisering af miljøteknologi bør styrkes ved hjælp af forskellige former for støtte og ikke gennem økonomiske og lovgivningsmæssige krav, der kan hæmme eksporten og medføre, at produktionen flyttes uden for Europa.

- Offentlige indkøb kan allerede i dag bruges til at skabe efterspørgsel efter særlige produkter og tjenesteydelser inden for miljøteknologi.

- Også områder, der er af relevans for mindre virksomheder, og små miljøtekniske fremskridt skal understøttes, f.eks. vha. investeringsstøtte.

- Kommissionen bør efter EØSU's opfattelse henvise til en instans, som de enkelte virksomheder kan henvende sig til, hvis de mener, at retlige rammer eller myndigheder skaber nogle hindringer, der resulterer i miljøforringelser.

- Affaldsspørgsmål bør løses med udgangspunkt i den samlede miljøfordel, og løsninger bør bedømmes ud fra et lokalt/regionalt perspektiv.

- Livscyklusanalyser bør bruges til at afgøre, om ny teknologi indebærer en miljøfordel.

- EØSU understreger, at det er vanskeligt at pådutte forbrugerne en bestemt opfattelse af kvalitet, og at samfundet ikke bør blande sig i, hvad der skal opfattes som kvalitet, og hvornår kvantitet er noget negativt. Produktionsmærkningssystemer er en bedre løsning.

- EØSU mener, at en markedsbaseret udvikling i mange tilfælde kan skabe mindst lige så store og lige så hurtige ændringer som en udvikling styret af regler og lovgivning. Forbrugerorganisationer kan i denne forbindelse spille en vigtig rolle.

- Rent vand kræver i første række, at vandet slet ikke forurenes. Miljøteknologi kan på kort sigt bidrage til renere spildevand.

- EØSU konstaterer, at der stadigvæk er hindringer for en langsigtet, stabil produktion af biobrændsel.

Bruxelles, den 29. oktober 2003.

Roger Briesch

Formand for

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

(1) KOM(2002) 122 endelig.

(2) KOM(2003) 302 endelig, EØSU-udtalelse under forberedelse.

(3) KOM(2003) 354 endelig, EØSU-udtalelse under forberedelse.

(4) KOM(2003) 301 endelig, EØSU-udtalelse under forberedelse.

(5) Initiativudtalelse fra EØSU om "Hensigtsmæssige miljøteknologier i ansøgerlandene: muligheder og realiteter" under forberedelse.

(6) KOM(2003) 302 endelig.

(7) KOM(2003) 23 endelig - CNS 2003/006.

(8) EØSU's udtalelse CESE 591/2003, EUT C 208 af 3.9.2003, s. 64-71.

(9) KOM(2001) 547 endelig, EFT C 103 af 30.4.2002.