Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Vejtransport: EU-bestemmelser om tilrettelæggelse af arbejdstid for erhvervschauffører

Vejtransport: EU-bestemmelser om tilrettelæggelse af arbejdstid for erhvervschauffører

 

RESUMÉ AF:

Direktiv 2002/15/EF om tilrettelæggelse af arbejdstid for personer, der udfører mobile vejtransportaktiviteter

HVAD ER FORMÅLET MED DIREKTIVET?

Det fastsætter minimumsbestemmelser for tilrettelæggelse af arbejdstiden for chauffører som supplement til forordning (EF) 561/2006, som fastsætter fælles bestemmelser om chaufførers køretider og hvileperioder.

HOVEDPUNKTER

Bestemmelserne i direktivet gælder for alle »mobile arbejdstagere«, som beskæftiges af en virksomhed, der er etableret i et EU-land for at udføre vejtransportaktiviteter. De gælder også for selvstændige chauffører.

»Arbejdstid« omfatter:

  • kørsel
  • på- og aflæsning
  • hjælp i forbindelse med passagerers ind- og udstigning af køretøjet
  • rengøring og teknisk vedligeholdelse
  • ethvert andet arbejde i forbindelse med at sikre køretøjets, lastens og passagerernes sikkerhed eller at opfylde lov- eller forskriftsmæssige forpligtelser, der specifikt knytter sig til den pågældende transport (f.eks. toldformaliteter)
  • alle andre perioder, hvor chaufføren anses for at være på arbejde.

En maksimal arbejdsuge fastsættes til 48 timer. Dette kan dog udvides til 60 timer, under forudsætning af at den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid ikke udgør mere end 48 timer i en 4-måneders periode.

Chauffører må ikke arbejde i mere end 6 timer uden en pause. Sådanne pauser skal vare mindst 30 minutter, hvis chaufføren arbejder mellem 6 og 9 timer på en dag.

Dette er udover bestemmelserne i forordning (EF) 561/2006, som fastlægger en maksimal grænse for kørsel på 4,5 timer uden pause eller hvile.

Bestemmelserne i forordning (EF) 561/2006 om hvile ændres ikke af dette direktiv. Chaufførerne skal holde daglige og ugentlige hvileperioder.

I tilfælde af natarbejde må der arbejdes i maksimalt 10 timer i løbet af en periode på 24 timer.

En rapport fra Kommissionen fra 2014 analyserede gennemførelsen af direktivet og forordningen i 2011-2012. Den fandt visse forbedringer i gennemførelsen af lovgivningen. EU-landenes indberetninger var dog ufuldstændige og inkonsekvente, hvilket forhindrede en dybdegående analyse af virkningen på færdselssikkerhed eller chaufførernes sundhed og sikkerhed. Europa-Kommissionen bemærkede, at den ville iværksætte en omfattende evaluering af, hvordan de sociale bestemmelser på vejtransportområdet fungerer.

HVORNÅR GÆLDER DIREKTIVET FRA?

Det trådte i kraft den 23. marts 2002. Det skulle indarbejdes i EU-landenes lovgivninger inden den 23. marts 2005.

BAGGRUND

Et forslag fra Kommissionen fra 2008 om ændring af direktivet med henblik på at udelukke selvstændige chauffører og styrke håndhævelsen blev forkastet af Europa-Parlamentet. Direktivet omfattede oprindeligt kun mobile arbejdstagere ansat i transportvirksomheder. Siden marts 2009 har det omfattet alle chauffører, som falder ind under forordningens anvendelsesområde, hvad angår køretider, pauser og hvileperioder.

For yderligere oplysninger henvises til:

HOVEDDOKUMENT

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/15/EF af 11. marts 2002 om tilrettelæggelse af arbejdstid for personer, der udfører mobile vejtransportaktiviteter (EFT L 80 af 23.3.2002, s. 35-39).

TILHØRENDE DOKUMENTER

Rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om gennemførelsen i 2011-2012 af forordning (EF) nr. 561/2006 om harmonisering af visse sociale bestemmelser inden for vejtransport og af direktiv 2002/15/EF om tilrettelæggelse af arbejdstid for personer, der udfører mobile vejtransportaktiviteter (27. rapport fra Kommissionen om gennemførelse af sociale bestemmelser inden for vejtransport) (COM(2014) 709 final af 21.11.2014).

Forordning (EF) nr. 561/2006 af 15. marts 2006 om harmonisering af visse sociale bestemmelser inden for vejtransport og om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85 og (EF) nr. 2135/98 samt ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 3820/85 (EUT L 102 af 11.4.2006, s. 1-14).

Efterfølgende ændringer af forordning (EF) nr. 561/2006 er blevet indarbejdet i grundteksten. Denne konsoliderede udgave har ingen retsvirkning.

seneste ajourføring 20.08.2020

Top