Undersøgelser af ulykker i søtransportsektoren

HOVEDPUNKTER

Direktivet dækker hændelser, som:

• involverer skibe, der sejler under en af Den Europæiske Unions (EU) medlemsstaters flag
• finder sted i en medlemsstats ydre og indre territorialfarvand
• har betydning for andre af en medlemsstats væsentlige interesser.

Direktivet dækker ikke hændelser, som kun involverer:

• en medlemsstats krigsskibe, troppetransportskibe og andre skibe, der tilhører eller anvendes af en medlemsstat udelukkende til statslige, ikke-erhvervsmæssige formål
• skibe, der fremdrives af vindkraft, eller fritidsfartøjer, medmindre de er eller bliver bemandet og befordrer mere end 12 passagerer i erhvervsmæssigt øjemed
• fartøjer, som sejler ad indre vandveje
• faste offshore-boreenheder.

Sikkerhedsundersøgelsernes status

Medlemsstaterne:

• giver undersøgelsesmedarbejderne den retlige status og de ressourcer, de skal bruge for at udføre deres arbejde så effektivt og hurtigt som muligt. Disse undersøgelsesmedarbejdere skal være uafhængige i struktur og beslutningstagning fra enhver part, hvis interesser kunne komme i konflikt med de opgaver, de er blevet betroet
• sikrer, at undersøgelserne holdes adskilt fra og ikke suspenderes eller forsinkes på grund af strafferetlige eller sideløbende undersøgelser, og at de frit kan rapportere deres resultater uden udefrakommende indblanding
• sørger for, at undersøgelsesmyndighederne kan samarbejde med undersøgelsesmyndighederne i andre medlemsstater
• kræver, at de relevante myndigheder straks skal underrette undersøgelsesmyndighederne om alle ulykker eller hændelser
• tager hensyn til Den Internationale Søfartsorganisations (IMO) retningslinjer for fair behandling af søfarende i forbindelse med en skibsulykke i deres farvande
• sørger for, at undersøgelsesmyndigheden kan vedtage sikkerhedsanbefalinger til interesserede parter på grundlag af sine undersøgelser, så der tages højde for erfaringer for ulykken for at forhindre gentagelser
• fastsætter regler vedrørende sanktioner for overtrædelse af direktivet.

Undersøgelsespligt

En sikkerhedsundersøgelse:

• finder sted efter en meget alvorlig ulykke til søs¹:
  • som involverer et skib, der sejler under den pågældende medlemsstats flag
  • som finder sted i medlemsstatens ydre eller indre territorialfarvand, uanset hvilket flag det skib eller de skibe, der er involveret i ulykken, sejler under
  • som har betydning for medlemsstatens væsentlige interesser, uanset hvor ulykken har fundet sted, og hvilket flag det eller de involverede skibe sejler under
  • som vedrører et fiskerfartøj med en længde på under 15 meter, hvis undersøgelsesinstansen afgør, at den skal foretage en sikkerhedsundersøgelse efter en foreløbig vurdering, som skal finde sted senest to måneder efter hændelsen
  • i tilfælde af alle andre ulykker eller hændelser til søs, som ikke falder ind under ovenstående, hvis sikkerhedsundersøgelsesinstansen beslutter sig for det
• respekterer omfanget af og de praktiske foranstaltninger, som den hovedansvarlige undersøgelsesinstans fastsætter
• følger IMO-retningslinjerne for undersøgelsesmedarbejdere; sidstnævnte kan dog afvige fra dem, hvis de finder det nødvendigt
• åbnes, hvis undersøgelsesinstansen beslutter, at skibets struktur, udstyr, besætning og ledelse var relevante for en ulykke eller hændelse til søs, som involverede landarbejdere eller havnearbejdere, og som fandt sted, mens skibet var fortøjet eller i havn
• påbegyndes straks og senest to måneder efter ulykken eller hændelsen
• underretter de nationale maritime sikkerhedsmyndigheder, hvis der opstår mistanke om, at der er blevet begået en overtrædelse.

Ifølge reglerne for sikkerhedsundersøgelser:

• skal hver ulykke eller hændelse til søs underkastes en enkelt undersøgelse, og parallelle undersøgelser er strengt begrænset til undtagelsestilfælde
• undersøges hændelser, der involverer en ro-ro-færge² eller et højhastighedspassagerfartøj i en medlemsstats farvande af den pågældende medlemsstat, eller hvis hændelsen finder sted i andre farvande, af den medlemsstat, som fartøjet sidst befandt sig i
• skal data og oplysninger i en undersøgelse holdes fortrolige, medmindre de kompetente myndigheder bestemmer, at der er en væsentlig samfundsinteresse forbundet med deres videregivelse
• skal de involverede parter i en ulykke eller hændelse gemme og må ikke ændre al relevant dokumentation, som for eksempel kort, logbøger samt indspilnings- og videobånd.

Sikkerhedsundersøgelsesmyndigheder:

• skal være upartiske, uafhængige og permanente og have de fornødne beføjelser, midler, økonomi og passende kompetente medarbejdere til at kunne udføre deres opgaver
• må indsamle og analysere maritime sikkerhedsdata, især med henblik på forebyggelse
• har adgang til alle oplysninger og teknologiske midler, for eksempel vidneforklaringer og synsrapporter
• reagerer med det samme, når de underrettes om en ulykke
• kan udsende en tidlig varsling under en undersøgelse, hvis de mener, at der skal træffes hasteforanstaltninger på EU-plan.

Et permanent samarbejde mellem medlemsstaternes undersøgelsesmyndigheder:

• sætter sikkerhedsundersøgelsesmyndighederne i stand til at:
  • samarbejde med hinanden
  • dele anlæg, faciliteter og udstyr
  • udarbejde fælles principper for opfølgningen af sikkerhedsanbefalinger og for tilpasningen af undersøgelsesmetoder
• giver mulighed for at tilrettelægge uddannelsesaktiviteter
• fremmer samarbejde med myndigheder fra ikke-EU-lande og internationale organisationer.

Ulykkesrapporter:

• udarbejdes i et format, der er fastsat i bilag I, efter hver undersøgelse
• kan begrænses til en kortfattet rapport, hvis
  • sikkerhedsundersøgelsen ikke vedrører en meget alvorlig ulykke til søs
  • resultaterne ikke ville forebygge fremtidige ulykker eller hændelser til søs
• skal være færdige, inklusive konklusioner og eventuelle anbefalinger, senest 12 måneder efter hændelsen (hvis dette ikke er muligt, skal der fremlægges en midlertidig rapport inden for denne frist for meget alvorlige ulykker til søs).

Sikkerhedsanbefalinger:

• skal tages hensyn til af adressaterne for at forebygge fremtidige ulykker og sikre passende opfølgning
• kan fremsættes af en sikkerhedsmyndighed eller af Kommissionen på grundlag af abstrakte data og tidligere undersøgelser.

Den Europæiske Informationsplatform for Ulykker til Søs:

• opbevarer og analyserer alle data om ulykker og hændelser til søs
• modtager
  • oplysninger fra medlemsstaterne om alle ulykker og hændelser til søs (for fiskerfartøjer med en længde på under 15 meter gælder kravene kun for meget alvorlige ulykker til søs) i overensstemmelse med formatet i bilag II
  • underretninger fra sikkerhedsundersøgelsesmyndighederne om alle meget alvorlige ulykker til søs
• udvikler sammen med Kommissionen og medlemsstaterne vidensudveksling og uddannelse om nye retlige og teknologiske udviklinger.

Rapport om gennemførelsen

Senest den 27. juni 2032 skal Kommissionen fremlægge en rapport, med eventuelle anbefalinger, for Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union om gennemførelsen af direktivet.