Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Det blå EU-kort — indrejse og ophold for højt kvalificerede arbejdstagere (fra 2023)

Det blå EU-kort — indrejse og ophold for højt kvalificerede arbejdstagere (fra 2023)

RESUMÉ AF:

Direktiv (EU) 2021/1883 — indrejse- og opholdsbetingelser i Den Europæiske Union for ikke-EU-borgere med henblik på højt kvalificeret beskæftigelse

HVAD ER FORMÅLET MED DIREKTIVET?

Direktivet fastsætter indrejse- og opholdsbetingelserne samt rettighederne for højt kvalificerede tredjelandsstatsborgere1 og deres familier:

  • der opholder sig mere en tre måneder i en medlemsstat i Den Europæiske Union (EU)
  • der arbejder i en anden medlemsstat end den, der først udstedte det blå EU-kort til dem.

HOVEDPUNKTER

Direktivet har følgende anvendelsesområde.

  • Det gælder for ikke-EU-borgere, der ansøger eller har ansøgt om højt kvalificeret beskæftigelse i en medlemsstat.
  • Det finder ikke anvendelse på ikke-EU-borgere:
    • der søger international beskyttelse
    • gennemfører et forskningsprojekt
    • der er tildelt status som EU-fastboende udlænding i en medlemsstat
    • som er omfattet af en international aftale, der giver dem midlertidigt ophold, ret til fri bevægelighed, eller hvis udvisning er blevet suspenderet.
  • Det berører ikke:
    • mere gunstige regler i EU-retten, herunder bilaterale og multilaterale aftaler
    • medlemsstaternes ret til at bestemme, hvor mange ikke-EU-borgere de tillader indrejse på deres område.

Ansøgere om et blåt EU-kort skal fremlægge:

  • en gyldig ansættelseskontrakt eller et bindende ansættelsestilbud med henblik på højt kvalificeret beskæftigelse i mindst seks måneder
  • dokumenter, der bekræfter deres erhvervsmæssige kvalifikationer
  • gyldige rejsedokumenter og om nødvendigt visum
  • dokumentation for at have ansøgt om en sygeforsikring, hvis denne ikke er omfattet af kontrakten.

Medlemsstaterne:

  • kræver opfyldelse af betingelser i medfør af relevant national ret, kollektive overenskomster eller som etableret ved praksis
  • sikrer, at den løntærskel, de fastsætter, er mindst lig med, men ikke mere end 1,6 gange, den gennemsnitlige bruttoårsløn. Der gælder en lavere tærskel på 80 % for erhverv, hvor der er mangel på arbejdskraft, og for nyuddannede ikke-EU-borgere (ikke mere end tre år)
  • beslutter, om ansøgninger indgives af ikke-EU-borgeren, arbejdsgiveren eller enhver af de to
  • kan opkræve gebyrer, hvis de ikke er uforholdsmæssigt høje eller urimelige, for behandling af ansøgninger
  • sikrer, at ansøgere har adgang til lettilgængelige oplysninger om den dokumentation, der er nødvendig, og de tilhørende betingelser
  • udpeger kontaktpunkter, der modtager og videreformidler information.

Regler om afslag fastslår følgende.

  • Medlemsstaterne skal afslå ansøgninger, når:
    • indrejsekriterier ikke er opfyldt
    • de fremlagte dokumenter er falske
    • ansøgeren anses for at udgøre en trussel mod den offentlige orden, sikkerhed eller sundhed
    • arbejdsgiverens hovedformål er at bringe ikke-EU-borgere til EU.
  • Medlemsstaterne kan afslå ansøgninger, når:
    • den ledige stilling kan besættes af en statsborger, en EU-borger eller en tredjelandsstatsborger, der bor lovligt i EU
    • arbejdsgiveren ikke har opfyldt sine skattemæssige og andre retlige forpligtelser, er konkurs, truet af insolvens eller ulovligt har beskæftiget ikke-EU-statsborgere
    • der i ansøgerens hjemland er mangel på kvalificerede arbejdstagere i det pågældende erhverv.

Regler om inddragelse eller undladelse af fornyelse fastslår følgende.

  • Medlemsstaterne skal inddrage eller nægte at forny et blåt kort, når:
    • kortet eller dokumenterne er falske
    • en ikke-EU-borger ikke længere har en gyldig ansættelseskontrakt, de nødvendige kvalifikationer eller ikke længere overholder løntærsklen.
  • Medlemsstaterne kan inddrage eller nægte at forny et blåt kort, når:
    • den offentlige orden, den offentlige sikkerhed eller den offentlige sundhed er i fare
    • arbejdsgiveren ikke har opfyldt sine retlige forpligtelser
    • indehaveren af det blå EU-kort ikke opfylder direktivet krav til personlig økonomi, ophold eller andre krav.

Blå kort:

  • er gyldige mindst 24 måneder, eller, hvis ansættelseskontrakten er for en kortere periode, yderligere 3 måneder efter kontraktens udløb
  • giver indehavere ret til at indrejse, genindrejse og opholde sig i medlemsstaten og nyde godt af rettighederne fastlagt i direktivet.

Arbejdsgivere:

  • har gavn af en forenklet procedure for blå kort, hvis medlemsstaten tildeler dem status som anerkendt arbejdsgiver
  • bliver pålagt nationale sanktioner, der er effektive, står i et rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskrækkende virkning, hvis de ikke opfylder lovgivningen.

Indehavere af blå EU-kort:

  • vil eventuelt skulle meddele nationale myndigheder om en ændring af arbejdsgiver i løbet af de første 12 måneders lovlige beskæftigelse
  • nyder samme behandling som EU-borgere hvad angår ansættelsesvilkår, foreningsfrihed, uddannelse og erhvervsuddannelse, gensidig anerkendelse af eksamensbeviser, socialsikring og adgang til varer og tjenesteydelser
  • kan ledsages af familiemedlemmer, som også har ret til arbejde
  • kan opnå status som EU-fastboende udlænding, underlagt visse betingelser
  • kan efter at have boet lovligt i 12 måneder i den medlemsstat, der udstedte det blå kort, flytte til, bo og arbejde med deres familie i en anden medlemsstat.

Direktivet kræver følgende.

  • Medlemsstaterne skal inden den og derefter hvert år sende detaljerede statistikker om tildelte, afviste og inddragede blå kort samt begrundelserne herfor.
  • Europa-Kommissionen skal inden den sende rapporter til Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union om sin vurdering af:
    • listen over højt kvalificerede erhverv i bilag I, og derefter gøre det hvert andet år under hensyntagen til de skiftende behov på arbejdsmarkedet
    • anvendelsen af direktivet, om nødvendigt foreslå ændringer, og gøre det hvert fjerde år.

Direktivet:

  • ændrer direktiv (EU) 2016/801 om ikke-EU-borgeres indrejse og ophold med henblik på forskning, studier, praktik, volontørtjeneste, uddannelse på sekundærtrinnet og au pair-ansættelse (se resumé)
  • ophæver det oprindelige direktiv om det blå kort, direktiv 2009/50/EF (se resumé) pr. .

HVORNÅR GÆLDER DIREKTIVET FRA?

Det trådte i kraft den og skal indarbejdes i medlemsstaternes lovgivninger inden den .

BAGGRUND

  • Direktivet opdaterer de tidligere regler om det blå kort. Det giver EU en målrettet lovlig migrationsordning, der kan afhjælpe mangler på færdigheder og gøre det lettere for højt kvalificerede arbejdstagere at deltage i arbejdsstyrken.
  • Direktivet udgør en EU-ramme til at tiltrække talenter, samtidig med at de enkelte medlemsstater kan beslutte, hvor mange personer de ønsker at optage på deres arbejdsmarked.
  • For yderligere oplysninger henvises til:

VIGTIGE BEGREBER

  1. Tredjelandsstatsborger. En person, som ikke er borger i EU.

HOVEDDOKUMENT

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2021/1883 af om indrejse- og opholdsbetingelser for tredjelandsstatsborgere med henblik på højt kvalificeret beskæftigelse og om ophævelse af Rådets direktiv 2009/50/EF (EUT L 382 af , s. 1-38).

seneste ajourføring

Top