This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32014L0083
Commission Implementing Directive 2014/83/EU of 25 June 2014 amending Annexes I, II, III, IV and V to Council Directive 2000/29/EC on protective measures against the introduction into the Community of organisms harmful to plants or plant products and against their spread within the Community
Kommissionens gennemførelsesdirektiv 2014/83/EU af 25. juni 2014 om ændring af bilag I, II, III, IV og V til Rådets direktiv 2000/29/EF om foranstaltninger mod indslæbning i Fællesskabet af skadegørere på planter eller planteprodukter og mod deres spredning inden for Fællesskabet
Kommissionens gennemførelsesdirektiv 2014/83/EU af 25. juni 2014 om ændring af bilag I, II, III, IV og V til Rådets direktiv 2000/29/EF om foranstaltninger mod indslæbning i Fællesskabet af skadegørere på planter eller planteprodukter og mod deres spredning inden for Fællesskabet
EUT L 186 af 26.6.2014, p. 64–71
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
No longer in force, Date of end of validity: 13/12/2019; stiltiende ophævelse ved 32016R2031
Relation | Act | Comment | Subdivision concerned | From | To |
---|---|---|---|---|---|
Modifies | 32000L0029 | TXT | bilag V | 29/06/2014 | |
Modifies | 32000L0029 | TXT | bilag IV | 29/06/2014 | |
Modifies | 32000L0029 | TXT | bilag III | 29/06/2014 | |
Modifies | 32000L0029 | TXT | bilag I | 29/06/2014 | |
Modifies | 32000L0029 | TXT | bilag II | 29/06/2014 |
Relation | Act | Comment | Subdivision concerned | From | To |
---|---|---|---|---|---|
Corrected by | 32014L0083R(01) | (FI) | |||
Corrected by | 32014L0083R(02) | (LV) | |||
Corrected by | 32014L0083R(03) | (LT) |
26.6.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 186/64 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESDIREKTIV 2014/83/EU
af 25. juni 2014
om ændring af bilag I, II, III, IV og V til Rådets direktiv 2000/29/EF om foranstaltninger mod indslæbning i Fællesskabet af skadegørere på planter eller planteprodukter og mod deres spredning inden for Fællesskabet
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Rådets direktiv 2000/29/EF af 8. maj 2000 om foranstaltninger mod indslæbning i Fællesskabet af skadegørere på planter eller planteprodukter og mod deres spredning inden for Fællesskabet (1), særlig artikel 14, stk. 2, litra c) og d),
efter høring af de berørte medlemsstater, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Visse dele af Portugals område blev anerkendt som beskyttet zone med hensyn til Bemisia tabaci Genn. (europæiske populationer). Portugal har forelagt dokumentation for, at Bemisia tabaci nu er etableret på Madeira. De foranstaltninger, der blev truffet i 2013, med det formål at udrydde denne skadegører, har vist sig at være ineffektive. Madeira bør derfor ikke længere anerkendes som del af den beskyttede zone i Portugal med hensyn til Bemisia tabaci. Del B i bilag I og IV til direktiv 2000/29/EF bør derfor ændres. |
(2) |
Visse dele af Spaniens område blev anerkendt som beskyttet zone med hensyn til Erwinia amylovora (Burr.) Winsl. et al. Spanien har forelagt dokumentation for, at Erwinia amylovora nu er etableret i den selvstyrende region Aragón, comarcas L'Alt Vinalopó og El Vinalopó Mitjà i provinsen Alicante og kommunerne Alborache og Turís i provinsen Valencia (Comunidad Valenciana). De foranstaltninger, der blev truffet i 2013, med det formål at udrydde denne skadegører, har vist sig at være ineffektive. Den selvstyrende region Aragón og comarcas L'Alt Vinalopó og El Vinalopó Mitjà i provinsen Alicante og kommunerne Alborache og Turís i provinsen Valencia (Comunidad Valenciana) bør derfor ikke længere anerkendes som del af den beskyttede zone i Spanien med hensyn til Erwinia amylovora. Del B i bilag II, III og IV til direktiv 2000/29/EF bør derfor ændres. |
(3) |
Hele Irlands område blev anerkendt som beskyttet zone med hensyn til Erwinia amylovora (Burr.) Winsl. et al. Irland har forelagt dokumentation for, at Erwinia amylovora nu er etableret i byen Galway. Mellem 2005 og 2013 blev der truffet en række foranstaltninger med det formål at udrydde denne skadegører, men disse foranstaltninger har vist sig at være ineffektive. Byen Galway bør derfor ikke længere anerkendes som del af den beskyttede zone i Irland med hensyn til Erwinia amylovora. Del B i bilag II, III og IV til direktiv 2000/29/EF bør derfor ændres. |
(4) |
Hele Litauens område blev anerkendt som beskyttet zone med hensyn til Erwinia amylovora (Burr.) Winsl. et al. Litauen har forelagt dokumentation for, at Erwinia amylovora nu er etableret i kommunerne Kėdainiai og Babtai (regionen Kaunas). De foranstaltninger, der blev truffet for en periode på to år i træk, nemlig 2012 og 2013, med det formål at udrydde denne skadegører, har vist sig at være ineffektive. Kommunerne Kėdainiai og Babtai (regionen Kaunas) bør derfor ikke længere anerkendes som del af den beskyttede zone i Litauen med hensyn til Erwinia amylovora. Del B i bilag II, III og IV til direktiv 2000/29/EF bør derfor ændres. |
(5) |
Visse dele af Sloveniens område blev anerkendt som beskyttet zone med hensyn til Erwinia amylovora (Burr.) Winsl. et al. Slovenien har forelagt dokumentation for, at Erwinia amylovora nu er etableret i kommunerne Renče-Vogrsko (syd for hovedvej H4) og Lendava. De foranstaltninger, der blev truffet for en periode på to år i træk, nemlig 2012 og 2013, med det formål at udrydde denne skadegører, har vist sig at være ineffektive. Kommunerne Renče-Vogrsko (syd for hovedvej H4) og Lendava bør derfor ikke længere anerkendes som del af den beskyttede zone i Slovenien med hensyn til Erwinia amylovora. Del B i bilag II, III og IV til direktiv 2000/29/EF bør derfor ændres. |
(6) |
Visse dele af Slovakiets område blev anerkendt som beskyttet zone med hensyn til Erwinia amylovora (Burr.) Winsl. et al. Slovakiet har forelagt dokumentation for, at Erwinia amylovora nu er etableret i kommunerne Čenkovce (distriktet Dunajská Streda). De foranstaltninger, der blev truffet for en periode på to år i træk, nemlig 2012 og 2013, med det formål at udrydde denne skadegører, har vist sig at være ineffektive. Kommunen Čenkovce (distriktet Dunajská Streda) bør derfor ikke længere anerkendes som del af den beskyttede zone i Slovakiet med hensyn til Erwinia amylovora. Del B i bilag II, III og IV til direktiv 2000/29/EF bør derfor ændres. |
(7) |
Den videnskabelige betegnelse for skadegøreren Ceratocystis fimbriata f. spp. platani Walter bør ændres i overensstemmelse med den reviderede betegnelse for skadegøreren og bør benævnes Ceratocystis platani (J. M. Walter) Engelbr. & T. C. Harr. Bilag II og IV til direktiv 2000/29/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed. |
(8) |
Ceratocystis platani (J. M. Walter) Engelbr. & T. C. Harr. vides at forekomme i Schweiz. Del A, kapitel I, i bilag IV og del B, punkt I, i bilag V til direktiv 2000/29/EF bør derfor ændres. |
(9) |
Det anses på baggrund af udviklingen i den videnskabelige viden, at afbarkning for så vidt angår træ af Platanus L. ikke forebygger skadegørerrisikoen i forbindelse med Ceratocystis platani (J. M. Walter) Engelbr. & T. C. Harr. Del A, kapitel I, i bilag IV til direktiv 2000/29/EF bør derfor ændres. |
(10) |
På baggrund af den risiko, som er forbundet med Ceratocystis platani (J. M. Walter) Engelbr. & T. C. Harr., er det teknisk berettiget at medtage denne skadegører i del B i bilag II til direktiv 2000/29/EF for at beskytte produktionen af og handelen med planter og planteprodukter i visse truede områder. |
(11) |
Det Forenede Kongerige har anmodet om, at dets område anerkendes som beskyttet zone med hensyn til Ceratocystis platani (J.M. Walter) Engelbr. & T.C. Harr. På grundlag af undersøgelser gennemført mellem 2010 og 2013 har Det Forenede Kongerige indsendt dokumentation for, at den pågældende skadegører ikke forekommer på dets område, til trods for at der er gunstige betingelser for skadegøreren for at etablere sig der. Det er dog nødvendigt at gennemføre yderligere undersøgelser. Disse undersøgelser bør overvåges af eksperter under Kommissionens myndighed. Derfor bør Det Forenede Kongerige kun anerkendes som beskyttet zone med hensyn til Ceratocystis platani indtil den 30. april 2016. Del B i bilag II og IV til direktiv 2000/29/EF bør derfor ændres. Del B i bilag IV og del A, kapitel II, i bilag V til direktiv 2000/29/EF bør ændres for at indføre krav til flytning af visse planter, planteprodukter og andre objekter til de beskyttede zoner. |
(12) |
Bilag I, II, III, IV og V til direktiv 2000/29/EF bør derfor ændres. |
(13) |
Foranstaltningerne i dette direktiv er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Plantesundhed — |
VEDTAGET DETTE DIREKTIV:
Artikel 1
Bilag I, II, III, IV og V til direktiv 2000/29/EF ændres som angivet i bilaget til dette direktiv.
Artikel 2
Medlemsstaterne vedtager og offentliggør senest den 30. september 2014 de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme dette direktiv. De tilsender straks Kommissionen disse love og bestemmelser.
De anvender disse love og bestemmelser fra den 1. oktober 2014.
Lovene og bestemmelserne skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.
Artikel 3
Dette direktiv træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Artikel 4
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den 25. juni 2014.
På Kommissionens vegne
José Manuel BARROSO
Formand
(1) EFT L 169 af 10.7.2000, s. 1.
BILAG
1) |
Del B, litra a), punkt 1, i bilag I affattes således:
|
2) |
Bilag II ændres således:
|
3) |
Bilag III ændres således:
|
4) |
Bilag IV ændres således:
|
5) |
Bilag V ændres således:
|