Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg
NAT/744
Gennemførelse af EU's miljølovgivning vedrørende luftkvalitet, vand og affald
Sektionen for Landbrug, Udvikling af Landdistrikterne og Miljø
UDTALELSE
Gennemførelse af EU's miljølovgivning: luftkvalitet, vand og affald
(Sonderende udtalelse)
|
Sagsbehandler
|
Monica GUARINONI
|
|
Dokumentets dato
|
03/12/2018
|
Ordfører: Arnaud Schwartz
|
Anmodning om udtalelse
|
Europa-Parlamentet, 03/05/2018
|
|
Retsgrundlag
|
Artikel 304 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
|
|
|
Sonderende udtalelse
|
|
Præsidiets henvisning
|
17/04/2018 (foregribende)
|
|
|
|
|
Kompetence
|
Sektionen for Landbrug, Udvikling af Landdistrikterne og Miljø
|
|
Vedtaget i sektionen
|
27/11/2018
|
|
Vedtaget på plenarforsamlingen
|
DD/MM/YYYY
|
|
Plenarforsamling nr.
|
…
|
|
Resultat af afstemningen (for/imod/hverken for eller imod)
|
…/…/…
|
1.Konklusioner og anbefalinger
1.1EØSU glæder sig over formålet med revisionen af miljøreglerne (EIR), nemlig at give et detaljeret overblik over situationen i de enkelte medlemsstater med fokus på de væsentligste mangler i forbindelse med gennemførelsen af EU-retten på miljøområdet, anbefale korrigerende foranstaltninger og støtte de medlemsstater, der er forsinkede med hensyn til gennemførelsen, navnlig ved hjælp af et nyt peer-to-peer-værktøj for teknisk bistand.
1.2I EØSU's udtalelse om emnet henviser udvalget imidlertid til, at det i EU's EIR påvises, at en utilstrækkelig, fragmenteret og uensartet gennemførelse af Unionens miljølovgivning er et alvorligt problem i mange EU-medlemsstater. Nu som før mangler der – ud over de underliggende årsager til den utilstrækkelige gennemførelse, der fremhæves i EIR – fortsat politisk vilje i mange medlemsstaters regeringer til at gøre væsentlige forbedringer af gennemførelsen til en politisk prioritet og afsætte tilstrækkelige ressourcer til dette formål (f.eks. via den flerårige finansielle ramme – FFR). EØSU minder således om, at en korrekt gennemførelse af EU's miljølovgivning er i de europæiske borgeres interesse og er forbundet med reelle økonomiske og sociale fordele.
1.3Som anført i ovennævnte udtalelse bekræfter EØSU, at en effektiv gennemførelse af miljøbeskyttelsesforanstaltningerne til dels afhænger af, at civilsamfundet – arbejdsgivere, lønmodtagere og andre samfundsrepræsentanter – tildeles en aktiv rolle. Derfor gentager EØSU sit krav om øget struktureret inddragelse af civilsamfundet, hvilket vil kunne styrke EIR'er. Udvalget mener, at man skal give civilsamfundsorganisationer på nationalt niveau mulighed for med deres ekspertise og viden at bidrage til landerapporterne og de strukturerede landedialoger samt opfølgningen på disse. Derfor er EØSU parat til at lette dialogen med civilsamfundet på EU-niveau inden for rammerne af en reelt bæredygtig og cirkulær økonomi.
1.4Med henblik på at forbedre overholdelsen af miljøbestemmelser og forvaltningen af miljøet understreger EØSU med udgangspunkt i sin udtalelse om EU-handlingsplanen, der skal forbedre overholdelsen af miljøbestemmelser og forvaltningen af miljøet, på ny, at de aktuelle overtrædelser undergraver borgernes tillid til EU-lovgivningens effektivitet og gentager derfor sin opfordring til medlemsstaterne og Kommissionen om at afsætte omfattende finansiering til ansættelse af ekstra personale, så forvaltningen af miljøet og gennemførelsen af miljølovgivningen kan overvåges.
1.5EØSU understreger, at der i visse tilfælde også er brug for miljøinvesteringer, bevidstgørelseskampagner for offentligheden og stærke håndhævelseskæder, og at Europa og medlemsstaterne desuden har brug for specialiserede dommere og anklagere, selv om der allerede anvendes miljøinspektører.
1.6EØSU minder derfor som anført i sin udtalelse
om, at der ud over tiltag for de berørte medlemsstater og offentligheden med henblik på at formidle og skabe opmærksomhed omkring de regler, der skal overholdes, skal træffes foranstaltninger på EU-niveau vedrørende Kommissionens overvågning og håndhævelse i dens egenskab af "traktaternes vogter". Handlingsplanen
omhandler ikke årsagerne til manglende overholdelse af reglerne, f.eks. opportunisme og mangel på politisk vilje. Selvom det er nødvendigt at støtte medlemsstaterne, præciserer EØSU endnu en gang, at de ikkebindende foranstaltninger i den foreslåede handlingsplan ikke kan udgøre den eneste strategi til en bedre overholdelse af miljølovgivningen.
1.7Både EIR og ovennævnte handlingsplan følger en cyklus på to år. EØSU lægger således vægt på, at udvalget bør spille en aktiv rolle i opfølgningen på disse og i den planmæssige udvikling af deres indhold, så civilsamfundets stemme kan blive hørt i den løbende proces for forbedring af EU's miljøpolitikker.
1.8Som det fremgår af forskellige dokumenter fra Kommissionen, opstår et stort antal mangler som følge af manglende samarbejde mellem de forskellige forvaltningsniveauer (nationalt, regionalt, lokalt), der har til opgave at gennemføre miljølovgivningen, og EØSU opfordrer også EU til at inddrage civilsamfundet i den løbende opfølgning på og evaluering af gennemførelsen.
1.9Borgerne i EU mener, at miljøbeskyttelse er af stor betydning. De fleste europæere mener imidlertid, at Unionen og de nationale regeringer ikke gør nok for at beskytte miljøet. Derfor bør Rådet, Europa-Parlamentet og Kommissionen med hjælp fra EØSU i højere grad samarbejde om at leve op til borgernes forventninger. Denne ambition kan navnlig efterleves, hvis EØSU anmodes om en sonderende udtalelse om, hvordan civilsamfundet yderligere kan bidrage til udarbejdelsen og anvendelsen af EU's miljølovgivning.
1.10Her og nu anmoder EØSU Kommissionen om at gøre EIR's liste over alle konstaterede mangler i de enkelte medlemsstater med hensyn til gennemførelsen af EU's miljølovgivning vedrørende luftkvalitet, vand og affald tilgængelig. Listen bør delvist være baseret på anvisninger til Kommissionen og høring af det organiserede civilsamfund. Udvalget opfordrer ligeledes Kommissionen til at definere manglerne og efterfølgende træffe foranstaltninger til at udbedre disse. Inden for rammerne af sine midler og ekspertise er EØSU parat til at bidrage til en sådan definition og deltage i evalueringen af den fremtidige gennemførelse af sådanne foranstaltninger.
1.11Efter EØSU's mening bør Kommissionen ikke kun foreslå lovgivning, men også lette og støtte dennes gennemførelse og gøre de eksisterende retsakter mere indbyrdes sammenhængende og bringe dem i overensstemmelse med de videnskabelige fremskridt og de internationale forpligtelser, der har til formål at beskytte befolkningens sundhed og genoprette økosystemernes funktion. Uden økosystemerne vil hverken økonomisk udvikling eller social retfærdighed være mulig. Navnlig gennemførelsen af miljølovgivningen er af afgørende betydning for at opnå FN's mål for bæredygtig udvikling og gennemføre klimaaftaler i praksis. EØSU henleder derfor de kompetente myndigheders opmærksomhed på de forskellige eksempler på forbedringer af miljølovgivningen vedrørende luft- og vandkvalitet og affald, der er medtaget i denne udtalelse.
1.12Endelig synes det i lyset af det nye forslag til direktiv om engangsplastprodukter at ligge fast, at en bred accept af de foreslåede foranstaltninger skyldes informationskampagner og kampagner i medierne om plastforurening af oceanerne, der har gjort borgerne mere bevidste om dette problem. EØSU vurderer, at det samme gælder for mange andre foranstaltninger, der kan sikre borgerne i Unionen et sundt miljø at leve i og tilpasning til klimaforandringerne samt bringe tabet af biodiversitet til ophør. EØSU bekræfter i denne forbindelse på ny, at civilsamfundets engagerede deltagelse er nødvendig for at sikre, at befolkningen modtager de rette oplysninger, og at de europæiske samt de nationale og lokale myndigheder gør en øget indsats for at gøre borgerne og de offentlige og private beslutningstagere (navnlig i SMV-SMI'er) opmærksomme på disse store udfordringer i det 21. århundrede.
2.Generelle bemærkninger
2.1Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg glæder sig over den samarbejdsvilje, som Europa-Parlamentet har udvist ved at anmode om denne sonderende udtalelse om gennemførelsen af Den Europæiske Unions miljølovgivning vedrørende luft- og vandkvalitet og affald.
2.2Gennemførelsen af EU's miljølovgivning vedrørende luft- og vandkvalitet og affald har især betydning for beskyttelsen af økosystemerne og baner ligeledes vejen for nye økonomiske muligheder og en udvikling, der gavner de europæiske borgeres sundhed. Gennemførelsen består ikke kun i at gennemføre direktivet i national ret – dette er kun en første etape – men fører også til etablering af de nødvendige offentlige myndigheder eller tildeling af eksisterende midler såsom menneskelige ressourcer, kompetencer og ansvar, viden og økonomiske midler. I mange tilfælde er der behov for miljøinvesteringer (offentlige og/eller private) (f.eks. til behandling af vand og affald), og i andre skal der lovgives om aktiviteter, der påvirker miljøet negativt (f.eks. for at bevare luftkvaliteten).
2.3I alle medlemsstater bør det være en prioritet at forbedre gennemførelsen af EU's miljølovgivning, og de offentlige myndigheder, der har ansvar på dette område, bør styrkes. EØSU har i talrige udtalelser tidligere fremsat anbefalinger i denne retning og i mere bred forstand om gennemførelsen af EU's eksisterende miljølovgivning vedrørende luft- og vandkvalitet og affald. Derfor henviser EØSU til disse udtalelser om luft, vand og affald.
2.4Ud over disse udtalelser om specifikke emner indeholder mere generelle udtalelser fra EØSU også anbefalinger, der kan være relevante i forbindelse med denne anmodning. Det drejer sig om udtalelser vedrørende adgang til klage og domstolsprøvelse, overholdelse af miljøbestemmelser og forvaltningen af miljøet, varetagelse af forbrugernes kollektive interesser
, strategiske udtalelser og udtalelser rettet mod et større geografisk område end Den Europæiske Union, som navnlig vedrører mål for bæredygtig udvikling, frihandelsaftaler og klimaet.
2.5Det er tvingende nødvendigt at gennemføre den eksisterende lovgivning, der letter indførelsen af et fælles marked, som gavner fri og uhindret konkurrence og gør sig fortjent til borgernes tillid, hvad enten der er tale om producenter eller forbrugere – en lovgivning, som kan fremme de høje kvalitets- og sikkerhedsstandarder for beskyttelse af befolkningen og miljøet. Derudover er det afgørende at forsøge at afhjælpe manglerne i den eksisterende lovgivning ved også at sikre, at EU i forbindelse med bilaterale og multilaterale handelsforhandlinger systematisk sikrer ækvivalens mellem lovgivningen på social- og miljøområdet for importerede produkter.
2.6I denne forbindelse bør alle bemærkninger, anbefalinger og konklusioner i denne sonderende udtalelse ikke ses som en trussel, men snarere som en mulighed for at målrette vores aktiviteter med henblik på at opnå fordele af konkurrencemæssig eller samarbejdsmæssig art, som gør det muligt at bevæge sig i den rigtige retning og sikre fremtiden på det økonomiske, sociale og miljømæssige plan.
2.7Afslutningsvis minder udvalget om, at man – uanset om der er tale om luft, vand eller affald – skal undgå, at medlemsstaterne anvender EU-retten forskelligt, idet der ellers er fare for konkurrenceforvridning, miljømæssige og sociale uligheder samt kunstige barrierer, der hæmmer forvaltningen af de fælles ressourcer, som af natur er grænseoverskridende. For at styrke alle eksisterende og kommende foranstaltninger bør man skabe mulighed for at harmonisere afgifterne på forurening og ressourcer og opfylde behovet for en bedre kalibrering af de eksisterende værktøjer i henhold til de eksterne forhold, der skal tages hensyn til. Miljøpolitikkerne må ikke benyttes som en justeringsvariabel, men skal gøres til en vigtig løftestang for en strategisk omlægning af menneskelige, kunstneriske, landbrugsmæssige og industrielle aktiviteter inden for Unionen og via en positiv afsmittende virkning også slå igennem i andre regioner, hvor EU's politiske partnere og handelspartnere befinder sig.
3.Særlige bemærkninger
3.1Gennemførelsen af EU's miljølovgivning vedrørende luftkvalitet
Sammen med vand, natur og affald er luftkvalitet en af de sektorer, der har det højeste antal overtrædelsessager. I maj 2018 øgede Kommissionen håndhævelsen over for syv medlemsstater, som har misligholdt EU's regler om luftkvalitet, ved at indbringe dem for Domstolen. EØSU anerkender, at Kommissionen i øjeblikket foretager en kvalitetskontrol af direktivet om luftkvalitet, hvor resultaterne af luftkvalitetsdirektiverne vurderes for perioden 2008-2018. Især bestræbelserne på at forbedre gennemførelsen af lovgivningen vedrørende den udendørs luftkvalitet vil bidrage til at opfylde mål 11 for bæredygtig udvikling, der omhandler bæredygtige byer.
Hvad angår luftkvaliteten, minder udvalget om, at luftforurening påvirker tre faktorer:
1)sundhed i en sådan grad, at luftforurening indendørs og udendørs fortsat udgør en stor risiko i Den Europæiske Union og andre steder. Der er sågar tale om den væsentligste sundheds‑ og miljørisiko på verdensplan med 6,5 mio. tidlige dødsfald om året og høje udgifter for samfundet, sundhedssystemerne, økonomien og alle, hvis helbred er berørt af luftforurening. I Europa vurderes antallet af tidlige dødsfald at ligge på omkring 400.000 om året ifølge en nylig beretning fra Den Europæiske Revisionsret om luftforurening, hvori det bemærkes, at de europæiske borgeres sundhed ikke er tilstrækkeligt beskyttet, og at EU's indsats ikke har haft de forventede virkninger
2)biodiversiteten (indvirkning på afgrøder, skove osv.)
3) moderne og naturligvis historiske bygninger, som selv er knyttet til turistaktiviteter.
3.1.1Indendørs luftkvalitet
a)For at forbedre den indendørs luftkvalitet bør man ved hjælp af mærkning gøre forbrugerne opmærksomme på udledningen fra de produkter, de køber, uanset om det er byggematerialer, pyntegenstande, møbler eller husholdningsprodukter. Med henblik herpå bør Unionen efter at have foretaget en sammenligning af medlemsstaternes lovgivning udforme en sammenhængende ramme baseret på bedste eksisterende praksis.
b)Når en bygnings opførelses- og leveringsfase er afsluttet, bør der indføres en forpligtelse til regelmæssig vedligeholdelse af og tilsyn med udluftningskvaliteten. En sådan langsigtet overvågning af bygningerne vil helt klart have en positiv indvirkning, ikke blot på sundheden, men også på energiforbruget.
c)Med henblik på at beskytte sårbare personer, hvis luftveje er svækkede eller under udvikling, og som derfor har behov for en bedre luftkvalitet, bør der indføres handlingsplaner i institutioner, der tager imod den brede offentlighed, især mindre børn.
d)Endelig vil det være nyttigt at harmonisere praksis for luftrensning. Unionen bør udforme en definition af kriterierne for måling af effektiviteten og sikkerheden, navnlig for at undgå enhver form for kommercielle eller sundhedsmæssige skadevirkninger, der skyldes den relative mangel på regler i øjeblikket.
3.1.2Udendørs luftkvalitet
a)For at sikre en bedre luftkvalitet og skabe større tillid mellem borgerne og de europæiske institutioner er det nødvendigt, at den nuværende lovgivning gennemføres mere stringent, og at manglende overholdelse straffes hårdere, samt at standarderne i EU-direktiverne endelig medtager de manglende anbefalinger fra Verdenssundhedsorganisationen (WHO), når disse sikrer en bedre beskyttelse af befolkningens sundhed.
b)På nuværende tidspunkt overvåger man kun PM10- og PM2,5-partikler (i mikrometer). Rent sundhedsmæssigt har visse ultrafine partikler imidlertid endnu større indvirkning (i nanometer), idet de trænger længere ind i menneskets krop og kan ophobe sig i de livsvigtige organer. Derfor bør der i den europæiske lovgivning tages højde for dette forhold og indføres krav om, at disse partikler overvåges, så man gradvist kan reducere deres tilstedeværelse i luften.
c)Det samme gælder polycykliske aromatiske kulbrinter (PAH) og forskellige andre forurenende stoffer, som ikke allerede kontrolleres, navnlig fra forbrændingsanlæg, skibstransport, køretøjer, anlægsmaskiner osv., ikke mindst fordi de fortsatte fremskridt med hensyn til videnskabelig viden og tekniske muligheder gør det muligt allerede nu at sikre en bedre beskyttelse af sundheden og økosystemerne.
d)I denne henseende er direktivet om nationale emissionsstandarder af afgørende betydning for, at medlemsstaterne nedbringer deres udledninger af luftforurenende stoffer. I overensstemmelse med nærhedsprincippet indeholder direktivet imidlertid kun vejledende foranstaltninger, så medlemsstaterne kan opfylde deres emissionsreduktionsforpligtelser. Fleksibiliteten med hensyn til gennemførelse gør denne lovgivning alt for svag.
e)Et andet aspekt, der kan forbedres, er at direktivet ikke indeholder noget mål for reduktion af metan, et luftforurenende stof, som er af stor betydning, da det er udgangsstof for ozon, samt en meget kraftig drivhusgas.
f)For at sikre en harmonisering af de forskellige EU-retsakter burde man i den fælles landbrugspolitik indføre mål for luftforurening, der stammer fra landbrugssektoren. Denne tegner sig f.eks. for mere end 95 % af emissionerne af ammoniak, et forurenende stof, der er omfattet af NEC-direktivet. For at medlemsstaterne kan nå deres reduktionsmål på området, bør den fælles landbrugspolitik tilbyde passende værktøjer.
g)Endelig minder udvalget om, at kvantificeringen af forurenende stoffer i øjeblikket baseres på stoffernes vægt (i µg/m3), selvom toksikologer i flere år på videnskabelige kongresser har understreget, at det ville være mere hensigtsmæssigt at kvantificere dem i partikeltal. En sådan fremgangsmåde giver så meget desto mere mening, fordi der er tale om ultrafine partikler, der indåndes
.
3.2Gennemførelse af EU's miljølovgivning på vandområdet
Med hensyn til vandkvalitet skal det indledningsvis understreges, at rammedirektivet på dette område overordnet set er tilfredsstillende, men at dets gennemførelse i de fleste medlemsstater ikke har ført til sikring af den forventede positive miljøsituation i 2015. Det samme gælder Natura 2000, idet det kontraktlige instrument samlet set har været en fiasko. Der kan foretages forskellige forbedringer og nyskabelser, især i forbindelse med de videnskabelige fremskridt på området – på den ene side med hensyn til jordbundens funktion og på den anden spredningen af og samspillet mellem bestemte forurenende stoffer. Dette vil blive gennemgået i det følgende. Fremskridt med hensyn til gennemførelse af EU-lovgivningen om vand vil bidrage til at nå flere mål med relation til mål 6 om rent vand og sanitet.
Et af de mest kritiske områder med hensyn til vand er gennemførelsen af direktivet om rensning af byspildevand, hvor der er store overensstemmelsesmæssige forskelle blandt medlemsstaterne på grund af en kombination af forvaltningsspørgsmål og finansiering. Selv om Kommissionen har gjort en betydelig indsats i den nuværende mandatperiode, er der stadig betydelige finansieringsbehov på dette område og forvaltningesrelaterede problemer, der skal løses. På baggrund af dokumenteret erfaring inden for forvaltning af fast affald bør der udvikles nye metoder til at gøre producenterne ansvarlige for finansieringen af supplerende spildevandsrensning til opsamling af nye forurenende stoffer – f.eks. lægemidler og mikroplast.
3.2.1Overfladevand
a)For at forbedre situationen for overfladevand og ligeledes undgå tilbageskridt med lovgivningen og forvaltningen på miljøområdet bør bestemte begreber som f.eks. "miljøkontinuitet", "vandløb" og "vådområde" defineres. Det er f.eks. helt nødvendigt, at reglerne for definition af vådområder præciseres på europæisk plan, idet en metode, der udelukkende er baseret på formålet med beskyttelsen, som bekendt er for kompleks til at kunne gennemføres korrekt i national ret, i det mindste i visse medlemsstater.
b)På samme måde vil det være nyttigt at råde over en ensartet ramme, der giver mulighed for at foretage præcise evalueringer, og som er fælles for alle aktører, der beskæftiger sig med gennemførelse af lovgivningen på området.
c)Uanset om der er tale om nanopartikler, som f.eks. stammer fra tekstilindustrien og fødevareindustrien, eller hormonforstyrrende stoffer, f.eks. fra lægemiddelindustrien og landbruget, bør man reducere kilderne til deres udbredelse i miljøet og indføre grænseværdier, der ikke må overskrides i overfladevand og grundvand i lyset af deres indvirkning på økosystemerne og navnlig på de animalske fødekæder, der også omfatter mennesker. I den forbindelse bør man endelig sikre sig, at der er mulighed for også på længere sigt at fastsætte grænseværdier for cocktaileffekterne mellem disse stoffer, de forskellige stoffer, der allerede overvåges, og deres nedbrydningsprodukter.
3.2.2Grundvand
a)Hvad angår lovgivningen om vand, er bestemmelserne om dækning af omkostninger, der skyldes forskellige kategorier af brugere, internaliseringen af eksterne virkninger og prisfastsættelse i henhold til omkostningerne – som defineret i direktivet om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger – ikke tilstrækkeligt bindende eller præcise til at kunne skabe en tilstrækkelig virkning.
b)Med klimaforandringerne kan det blive endnu vanskeligere at få fyldt grundvandslagrene. Dette skyldes, at byudviklingen eller landbrugspraksis visse steder medfører en uønsket afbrydelse af vandets kredsløb på grund af uigennemtrængelige overflader eller jordbund med for ringe biologisk aktivitet, hvilket fremmer afstrømning, erosion og mudderstrømme frem for naturlig filtrering, rensning og oplagring. For at undgå, at disse fænomener forværres yderligere, bør EU vedtage lovgivning, der fremmer en levende jordbund. Dette vil desuden være en fordel, idet der således tages fat på problemerne med vandkvaliteten og mængden af vand til økosystemer og drikkevand samt til landbrugs- og industriaktiviteter.
c)I lyset af den rolle, som skove og hegn og i mindre udstrækning også permanente græsarealer og agerjord, som i lange perioder ligger upløjet hen, spiller med hensyn til at skabe regn gennem evapotranspiration samt filtrere, rense og oplagre vand i jorden og i grundvandslagene, bør der rettes større opmærksomhed mod disse. De bør desuden så vidt muligt forefindes og være fordelt på hele Unionens område, især fordi de også giver en ikke ubetydelig håndsrækning til andre levende organismer, herunder de mange vækstfremmende organismer, i forbindelse med hedebølger og andre ekstreme klimabegivenheder, som der bliver stadig flere af.
3.2.3Direktiv om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger
Med henblik på en bedre gennemførelse af vandrammedirektivet vil det være hensigtsmæssigt at ændre teksten om visse aspekter, der er nævnt ovenfor, og som vedrører følgende punkter:
a)Vands status i præamblen "Vand er ikke en almindelig handelsvare" erstattes med "Vand er ikke en handelsvare".
b)Anvendelsen af principperne om forebyggelse og forsigtighed kræver i lyset af vandets tilstand i Europa, at alle undtagelser fjernes, f.eks. i artikel 4, stk. 5, og i artikel 7, stk. 4.
c)Som følge af vandets tilstand bør der kræves en miljøvurdering af alle projekter, der kan medføre skade på vandet og vandmiljøet. Derfor bør den "forenklede vurderingsprocedure" (artikel 16) udgå.
d)Princippet om, at forureneren betaler, bør revideres, navnlig for så vidt angår gennemførelsesbestemmelserne, med:
-en omformulering af artikel 9: "Medlemsstaterne tager hensyn til princippet om, at alle omkostninger i forbindelse med forsyningspligtydelser, herunder miljømæssige og ressourcerelaterede omkostninger, skal dækkes, under hensyn til den økonomiske analyse, der foretages i henhold til bilag III, og navnlig i overensstemmelse med princippet om, at forureneren betaler" bør erstattes med: "Medlemsstaterne benytter dækning af direkte og indirekte omkostninger for vandet som følge af menneskelige aktiviteter i henhold til princippet om, at forureneren betaler"
-sletning af undtagelserne i artikel 9, stk. 4
-tilføjelse af alle sektorer med præcisering af de tre områder (landbrug, industri, husholdninger), hvor staterne indfører regler med henblik på at afskaffe eksternaliseringen af omkostningerne. I en årlig rapport præciseres bestemmelserne for iværksættelse af denne proces for de enkelte sektorer.
e)Alle formuleringer af typen "sørger for" erstattes med en reel forpligtelse (f.eks. i artikel 11, stk. 5, eller artikel 14, første afsnit).
f)Samtidig er det nødvendigt at sænke grænseværdierne for forurenende stoffer, blandt andet i kombination med andre direktiver (f.eks. om nitrat, kemiske produkter osv.), og at ajourføre de prioriterede stoffer (ved f.eks. at medtage perfluorerede forbindelser, nanoteknologier osv.).
g)Det er nødvendigt at øge offentlighedens inddragelse (artikel 14), navnlig i forbindelse med planlægning. Dette gælder også for programmerne med grundlæggende og supplerende foranstaltninger og alle forudgående administrative kontrolforanstaltninger.
h)Med hensyn til sanktioner (artikel 23) bør det tilføjes, at medlemsstaterne i henhold til Aarhuskonventionen bør indføre regler og procedurer, der fremmer offentlig adgang til søgsmål vedrørende vand.
3.3Gennemførelse af EU's miljølovgivning på affaldsområdet
Den konsekvensanalyse, der ligger til grund for den nyligt vedtagne affaldslovgivning, har identificeret adskillige problemer i forbindelse med gennemførelse: juridiske/reguleringsmæssige samt spørgsmål vedrørende forvaltning og oplysningskampagner. Mangler i gennemførelsen af affaldsrammedirektivet skyldes ofte manglende økonomiske instrumenter, f.eks. til at gøre genanvendelse mere attraktiv end deponering. Det kan imidlertid være problematisk for kommunerne at indføre sådanne økonomiske instrumenter. De lokale myndigheder har ofte ikke kapacitet til at omsætte EU's foranstaltninger og instrumenter på lokalt niveau, hvilket vidner om et forvaltningsproblem. Håndhævelse er også et stort problem i flere medlemsstater. EØSU anerkender, at Kommissionen i de seneste år har arbejdet sammen med medlemsstaterne om at komme manglerne i forbindelse med gennemførelse til livs, for eksempel ved at levere teknisk bistand og specifikke retningslinjer for, hvad der skal ændres, gennem to tiltag for fremme af overholdelse, som blev foretaget i 2012 og 2015.
De nyligt vedtagne lovgivningsmæssige forslag om affald bør løse nogle af problemerne med gennemførelse og medvirke til at opfylde mål 12 for bæredygtig udvikling, der omhandler bæredygtigt forbrug og bæredygtig produktion, men spørgsmål vedrørende forvaltning og håndhævelse bør stadig behandles nationalt. Sammen med Kommissionen har EØSU etableret en europæisk interessentplatform for cirkulær økonomi, som allerede har opnået betydelige resultater og letter indsamlingen og formidlingen af eksisterende ekspertise og god praksis hos de forskellige interessenter. Platformen er et vigtigt redskab, som bør anvendes i større udstrækning til at tilskynde til gennemførelse af EU-lovgivningen på dette område.
3.3.1Affaldsforebyggelse
a)Den nylige revision af politikken på affaldsområdet er en anledning til at støtte foranstaltninger, der har til formål at reducere de europæiske borgeres behov ved kilden (herunder behovene for råstoffer og sekundære råstoffer) samt produktionen af fremtidigt affald, navnlig affald, som er farligt for økosystemerne og menneskers sundhed. Dette indebærer, at der må sættes spørgsmålstegn ved borgernes behov og produkter samt måden, hvorpå de udformes, og produkterne bør have længere levetid for derefter at blive omdannet med mindst muligt tab af materiale, hvilket generelt påvirker miljøet, energisuveræniteten og den økonomiske bæredygtighed.
b)For at kunne tale om "vedvarende materialer" frem for "affald" og en økonomi, der er så cirkulær som mulig, må man allerede ved udformningen af produkter fjerne toksiske eller farlige bestanddele, som kan besværliggøre en senere genanvendelsesfase.
c)Med hensyn til emballage bør enkelhed have forrang, og det vil være nyttigt at sikre en maksimal, gradvis og obligatorisk udvikling for at undgå enhver form for konkurrenceforvridning i forbindelse med de forskellige pant- og genbrugssystemer, der allerede findes, eller som vil blive udviklet.
d)Forebyggelse af affald hænger også sammen med samfundenes evne til at genbruge og reparere produkter. For at sikre dette er der behov for en ambitiøs europæisk lovgivning med obligatoriske mål frem for foranstaltninger, der udelukkende er baseret på frivillighed.
e)For at afkoble den økonomiske udvikling fra forbruget af naturressourcer og den miljøpåvirkning, som dette indebærer, må EU sætte sig mere ambitiøse mål om at styrke en effektiv ressourceanvendelse i produktionssystemerne.
3.3.2Affaldshåndtering
a)For at vinde og bevare befolkningens, producenternes og forbrugeres tillid skal den cirkulære økonomi – med regelmæssig hensyntagen til den nyeste videnskabelige viden – gardere sig mod fremtidige skandaler, navnlig af sundhedsmæssig art, der kan knyttes til koncentrationen eller spredningen af forurenende stoffer i genanvendte materialer (f.eks. brom eller hormonforstyrrende stoffer) eller i miljøet (nanomaterialer eller mikroplast).
b)En sådan fremgangsmåde vil være meget mere troværdig og effektiv, fordi man for at forbedre genanvendelsesgraden af alle typer af materialer vil indføre sporbarhed for de forskellige bestanddele allerede i fremstillingsfasen og sikre den størst mulige gennemsigtighed frem til deres kontakt med forbrugeren.
c)Dermed vil det samme beskyttelsesniveau for menneskers sundhed og miljøet gælde for genanvendte materialer såvel som for nye materialer i EU. Materialer, der kan genanvendes, bør ikke føre til et længerevarende forbrug af farlige kemiske produkter i høje koncentrationer. Derfor bør Det Europæiske Kemikalieagentur, når der er indført restriktioner og fastsat grænseværdier for kemiske produkter inden for rammerne af REACH-forordningen, lægge sig fast på samme grænseværdier for genanvendte materialer. Materialer, der ikke overholder disse værdier, bør behandles således, at stoffet fjernes eller gøres uegnet til genbrug eller genanvendelse.
d)Ud over miljødesign, som smartphones og andre elektriske og elektroniske produkter bør være underlagt, bør EU udvikle og indføre en affaldsforvaltningspolitik, der gør sig fortjent til denne betegnelse, inden for Unionens område i stedet for at sende affaldet til lande uden for EU.
e)Under hensyntagen til livscyklusanalysen er alle muligheder inden for genanvendelse at foretrække frem for forbrænding (navnlig på grund af den såkaldte grå energi, f.eks. i plast), undtagen træ i visse særlige tilfælde og visse farlige affaldsprodukter/-materialer. Forbrænding bør i lighed med nedgravning gradvist forsvinde, og der bør fastsættes ambitiøse mål på dette område.
Bruxelles, den 27. november 2018
Maurizio Reale
Formand for Sektionen for Landbrug, Udvikling af Landdistrikterne og Miljø
______________
