Alegeți funcționalitățile experimentale pe care doriți să le testați

Acest document este un extras de pe site-ul EUR-Lex

Document L:2023:073:FULL

Den Europæiske Unions Tidende, L 073, 10. marts 2023


Afișează toate documentele publicate în Jurnalul Oficial
 

ISSN 1977-0634

Den Europæiske Unions

Tidende

L 73

European flag  

Dansk udgave

Retsforskrifter

66. årgang
10. marts 2023


Indhold

 

II   Ikke-lovgivningsmæssige retsakter

Side

 

 

FORORDNINGER

 

*

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2023/543 af 9. marts 2023 om ændring af gennemførelsesforordning (EU) nr. 686/2012 for så vidt angår uddelegering til medlemsstaterne af vurderingen af aktivstoffer, for hvilke godkendelsen udløber mellem den 31. januar 2029 og den 1. oktober 2035, i forbindelse med gennemførelsen af proceduren for fornyelse ( 1 )

1

 

 

DIREKTIVER

 

*

Kommissionens delegerede direktiv (EU) 2023/544 af 16. december 2022 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/53/EF for så vidt angår undtagelser for anvendelsen af bly i aluminiumlegeringer til spåntagende bearbejdning, i kobberlegeringer og i visse batterier ( 1 )

5

 

 

AFGØRELSER

 

*

Rådets afgørelse (EU) 2023/545 af 7. marts 2023 om beskikkelse af tre medlemmer af og to suppleanter til Regionsudvalget efter indstilling fra Forbundsrepublikken Tyskland

12

 

*

Rådets afgørelse (EU) 2023/546 af 7. marts 2023 om beskikkelse af et medlem af og to suppleanter til Regionsudvalget efter indstilling fra Republikken Slovenien

14

 

*

Rådets afgørelse (EU) 2023/547 af 7. marts 2023 om beskikkelse af et medlem af Regionsudvalget efter indstilling fra Den Italienske Republik

16

 

*

Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2023/548 af 6. marts 2023 om ikke at meddele EU-godkendelse af familien af biocidholdige produkter UL Hydrogen Peroxide Family 1 i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 528/2012 (meddelt under nummer C(2023) 1372)

17

 

*

Den Europæiske Centralbanks afgørelse (EU) 2023/549 af 6. marts 2023 om adgang til og brug af visse TARGET-data og om ophævelse af afgørelse ECB/2010/9 (ECB/2023/3)

19

 

 

HENSTILLINGER

 

*

Kommissionens henstilling (EU) 2023/550 af 8. marts 2023 om nationale støtteprogrammer for planlægning af bæredygtig bytrafik (meddelt under nummer C(2023) 1524)

23

 

 

FORRETNINGSORDENER OG PROCESREGLEMENTER

 

*

Afgørelse nr. 2019/1 truffet af Det Regionale Styringsudvalg for Transportfællesskabet (efter skriftlig høring) om vedtagelse af transportfællesskabets budget for 2019 [2023/551]

34

 

*

Afgørelse nr. 2019/2 truffet af det regionale styringsudvalg for transportfællesskabet (efter skriftlig høring af medlemmerne af det regionale styringsudvalg) om direktøren for det permanente sekretariat for transportfællesskabet [2023/552]

36

 

*

Afgørelse nr. 2019/3 truffet af det regionale styringsudvalg for transportfællesskabet [2023/553] af 5. juni 2019 om:

37

 

*

Afgørelse nr. 2020/2 truffet af Det Regionale Styringsudvalg for Transportfællesskabet (efter høring af medlemmerne af det regionale styringsudvalg) om direktøren for det permanente sekretariat for transportfællesskabet [2023/554]

38

 

*

Afgørelse nr. 2020/3 truffet af Det Regionale Styringsudvalg for Transportfællesskabet (efter høring af medlemmerne af det regionale styringsudvalg) om vicedirektøren for det permanente sekretariat for transportfællesskabet [2023/555]

39

 

*

Afgørelse nr. 2020/05 truffet af Det Regionale Styringsudvalg for Transportfællesskabet om regler for godtgørelse af udgifter afholdt af eksterne personer, der indkaldes som eksperter af det permanente sekretariat for transportfællesskabet [2023/556]

40

 

*

Afgørelse nr. 2020/7 truffet af Det Regionale Styringsudvalg for Transportfællesskabet om udnævnelse af en uafhængig ekstern revisor til at foretage den årlige revision for regnskabsåret 2019 [2023/557]

44

 

*

Afgørelse nr. 2020/08 truffet af Det Regionale Styringsudvalg for Transportfællesskabet om oprettelse af Det Tekniske Udvalg for Transport af Farligt Gods [2023/558]

45

 

*

Afgørelse nr. 01/2021 truffet af Det Regionale Styringsudvalg for Transportfællesskabet (efter den skriftlige høring) om vedtagelse af transportfællesskabets budget for 2021 [2023/559]

46

 

*

Afgørelse nr. 2021/02 truffet af det regionale styringsudvalg for transportfællesskabet om regler for godtgørelse af udgifter afholdt af personer uden for det permanente sekretariat for transportfællesskabet, som indbydes til at deltage i transportfællesskabets møder [2023/560]

48

 

*

Afgørelse nr. 2021/03 truffet af Det Regionale Styringsudvalg for Transportfællesskabet om regler for godtgørelse af rejse- og flytteomkostninger for personale i det permanente sekretariat for transportfællesskabet ved tiltræden til og udtræden af tjenesten [2023/561]

54

 

*

Ændringer af Praktiske gennemførelsesbestemmelser til Rettens procesreglement

58

 

 

Berigtigelser

 

*

Berigtigelse til Rådets afgørelse (FUSP) 2023/387 af 20. februar 2023 til støtte for en global rapporteringsmekanisme vedrørende ulovlige konventionelle våben og ammunition hertil for at mindske risikoen for omledning og ulovlig overførsel heraf (iTrace V) ( EUT L 53 af 21.2.2023 )

67

 


 

(1)   EØS-relevant tekst.

DA

De akter, hvis titel er trykt med magre typer, er løbende retsakter inden for rammerne af landbrugspolitikken og har normalt en begrænset gyldighedsperiode.

Titlen på alle øvrige akter er trykt med fede typer efter en asterisk.


II Ikke-lovgivningsmæssige retsakter

FORORDNINGER

10.3.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 73/1


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2023/543

af 9. marts 2023

om ændring af gennemførelsesforordning (EU) nr. 686/2012 for så vidt angår uddelegering til medlemsstaterne af vurderingen af aktivstoffer, for hvilke godkendelsen udløber mellem den 31. januar 2029 og den 1. oktober 2035, i forbindelse med gennemførelsen af proceduren for fornyelse

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 af 21. oktober 2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og om ophævelse af Rådets direktiv 79/117/EØF og 91/414/EØF (1), særlig artikel 19, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 686/2012 (2) uddelegeres vurderingen af aktivstoffer til en rapporterende medlemsstat og en medrapporterende medlemsstat i forbindelse med gennemførelsen af proceduren for fornyelse. Da vurderingen af aktivstoffer, for hvilke godkendelsen udløber mellem den 31. januar 2029 og den 1. oktober 2035, endnu ikke er uddelegeret til en medlemsstat eller en medrapporterende medlemsstat, bør der foretages sådan uddelegering.

(2)

Denne uddelegering bør foregå således, at der opnås en ligelig fordeling af ansvaret og arbejdsopgaverne blandt medlemsstaterne.

(3)

Gennemførelsesforordning (EU) nr. 686/2012 bør derfor ændres.

(4)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Gennemførelsesforordning (EU) nr. 686/2012 ændres som angivet i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 9. marts 2023.

På Kommissionens vegne

Ursula VON DER LEYEN

Formand


(1)   EUT L 309 af 24.11.2009, s. 1.

(2)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 686/2012 af 26. juli 2012 om uddelegering til medlemsstaterne af vurderingen af aktivstoffer i forbindelse med gennemførelsen af proceduren for fornyelse (EUT L 200 af 27.7.2012, s. 5).


BILAG

I bilaget til gennemførelsesforordning (EU) nr. 686/2012 tilføjes følgende som del E:

»DEL E

Uddelegering af vurderingen af aktivstoffer, for hvilke godkendelsen udløber mellem den 31. januar 2029 og den 1. oktober 2035

Aktivstof

Rapporterende medlemsstat

Medrapporterende medlemsstat

1-methylcyclopropen

DE

EL

2,4-D

DE

EL

2,4-DB

EL

IE

ABE-IT 56

FR

PT

Acetamiprid

DE

ES

Acibenzolar-S-methyl

ES

BE

Ampelomyces quisqualis stamme AQ10

SE

NL

Bacillus amyloliquefaciens stamme FZB24

DE

AT

Bacillus subtilis stamme IAB/BS03

ES

AT

Beauveria bassiana stamme 203

DK

NL

Beauveria bassiana stamme IMI389521

SE

NL

Beauveria bassiana stamme PPRI 5339

SE

NL

Benzoesyre

HU

CZ

Carfentrazon-ethyl

FR

DE

Carvon

IT

NL

Cerevisan

ES

DE

Clonostachys rosea stamme J1446

HU

AT

Coniothyrium minitans stamme CON/M/91-08

AT

EE

COS-OGA

FR

HR

Cyhalofop-butyl

CZ

BE

Cypermethrin

CZ

DE

Dimethenamid-P

BE

DE

Ethofumesat

AT

FI

Fenhexamid

BE

CZ

Ferriphosphat

PL

DK

Ferripyrophosphat

CZ

FR

Flazasulfuron

ES

PL

Florasulam

CZ

FR

Florpyrauxifen-benzyl

FR

IT

Flutianil

DE

EL

Foramsulfuron

FR

SK

Forchlorfenuron

ES

BE

Iodosulfuron

BE

FR

Iprovalicarb

SE

LV

Isaria fumosorosea stamme Apopka 97

NL

AT

Isoxaflutol

SE

BE

Laminarin

EL

FR

Lavandulylsenecioat

SE

NL

Maleinhydrazid

SI

IT

Mefentrifluconazol

ES

FR

Mesosulfuron

PL

SE

Mesotrion

NL

SK

Metalaxyl-M

DE

EL

Mild pepino mosaic virus isolate VC1

FR

DE

Mild pepino mosaic virus isolate VX1

FR

DE

Pasteuria nishizawae Pn1

NL

DK

Pepino mosaic virusstamme CH2 isolate 1906

FI

BE

Pethoxamid

AT

FR

Phlebiopsis gigantea stamme FOC PG 410.3

EE

FI

Phlebiopsis gigantea stamme VRA 1835

EE

FI

Phlebiopsis gigantea stamme VRA 1984

EE

FI

Picolinafen

LT

IT

Propoxycarbazon

SE

BE

Pyraflufen-ethyl

DE

FR

Pyridat

AT

DE

Pyriproxyfen

ES

BE

Saccharomyces cerevisiae stamme LAS02

EL

AT

Silthiofam

NL

IE

Natriumhydrogencarbonat

AT

FR

Sulfosulfuron

IE

SE

Thiabendazol

NO

ES

Thifensulfuron-methyl

FR

DK

Tolclofos-methyl

FI

SE

Tribenuron

FR

SE

Trichoderma atroviride stamme SC1

SI

NL

Trifloxystrobin

HR

DE

Verticillium albo-atrum stamme WCS850

NL

SE

Zoxamid

BE

PL«


DIREKTIVER

10.3.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 73/5


KOMMISSIONENS DELEGEREDE DIREKTIV (EU) 2023/544

af 16. december 2022

om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/53/EF for så vidt angår undtagelser for anvendelsen af bly i aluminiumlegeringer til spåntagende bearbejdning, i kobberlegeringer og i visse batterier

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/53/EF af 18. september 2000 om udrangerede køretøjer (1), særlig artikel 4, stk. 2, litra b), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I henhold til artikel 4, stk. 2, litra a), i direktiv 2000/53/EF skal medlemsstaterne sikre, at materialer og komponenter i køretøjer, der markedsføres efter den 1. juli 2003, ikke indeholder bly, kviksølv, cadmium eller hexavalent chrom.

(2)

Bilag II til direktiv 2000/53/EF indeholder en liste over materialer og komponenter i køretøjer, der er undtaget fra direktivets artikel 4, stk. 2, litra a).

(3)

Kommissionen vurderede undtagelsen i punkt 2c)i) i bilag II til direktiv 2000/53/EF vedrørende aluminiumlegeringer til spåntagende bearbejdning i lyset af den tekniske og videnskabelige udvikling. Denne vurdering førte til den konklusion, at der findes passende alternativer, men at der er behov for en overgangsperiode for at erstatte brugen af bly i alle de materialer og komponenter, der er omfattet af undtagelsen. Anvendelsen af bly i de pågældende materialer og komponenter, herunder bly i bearbejdet aluminium, kan udfases inden udgangen af 2027. Der bør derfor fastsættes en udløbsdato for denne undtagelse.

(4)

Kommissionen vurderede undtagelsen i punkt 3 i bilag II til direktiv 2000/53/EF vedrørende kobberlegeringer i lyset af den tekniske og videnskabelige udvikling. Denne vurdering førte til den konklusion, at der endnu ikke findes passende alternativer til brugen af bly i alle de materialer og komponenter, der er omfattet af undtagelsen. I betragtning af de fremskridt, der er gjort med udviklingen af erstatninger for bly i de pågældende materialer og komponenter, bør der fastsættes en ny revisionsdato for denne undtagelse.

(5)

Kommissionen vurderede undtagelsen i punkt 5b) i bilag II til direktiv 2000/53/EF vedrørende bly i batterier til anvendelser, der ikke er omfattet af punkt 5a) i nævnte bilag, som vedrører batterier i højspændingssystemer, i lyset af den tekniske og videnskabelige udvikling. Denne vurdering førte til den konklusion, at brugen af bly i batterier til anvendelser, der ikke er omfattet af punkt 5a) i bilag II til direktiv 2000/53/EF, kan undgås ved nogle anvendelser, men ikke for batterier, der anvendes til 12 V-anvendelser. For at anvende en konsekvent lovramme for batterier, herunder batterier, der ikke er omfattet af undtagelsen i punkt 5a) i bilag II til direktiv 2000/53/EF, og som ikke anvendes i 12 V-anvendelser, er det hensigtsmæssigt at indføre to særskilte punkter, 5b)i) og 5b)ii), i stedet for ét enkelt punkt 5b).

(6)

Punkt 5b)i), bør indeholde en undtagelse for brugen af bly i batterier, der anvendes i 12 V-anvendelser, og for brugen af bly i batterier, der anvendes i 24 V-anvendelser i køretøjer til særlig anvendelse, jf. artikel 3 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/858 (2). I betragtning af de fremskridt, der er gjort med udviklingen af erstatninger for bly i de pågældende batterier, bør der fastsættes en revisionsdato for disse undtagelser.

(7)

Punkt 5b)ii) bør indeholde en undtagelse for brugen af bly i batterier til andre anvendelser, der ikke er omfattet af punkt 5a) og punkt 5b)i) i bilag II til direktiv 2000/53/EF. Vurderingen førte til den konklusion, at blybaserede batterier til disse anvendelser kan undgås i betragtning af de fremskridt, der er gjort med udviklingen af alternativer til brugen af bly i batterier til disse anvendelser. Der bør derfor fastsættes en udløbsdato for denne undtagelse, som gør det muligt at udfase brugen af bly i de pågældende batterier.

(8)

Direktiv 2000/53/EF bør derfor ændres —

VEDTAGET DETTE DIREKTIV:

Artikel 1

Bilag II til direktiv 2000/53/EF erstattes af teksten i bilaget til nærværende direktiv.

Artikel 2

1.   Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den 1. juni 2023. De tilsender straks Kommissionen disse love og bestemmelser.

Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

2.   Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 3

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 4

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 16. december 2022.

På Kommissionens vegne

Ursula VON DER LEYEN

Formand


(1)   EFT L 269 af 21.10.2000, s. 34.

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/858 af 30. maj 2018 om godkendelse og markedsovervågning af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil samt af systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer, om ændring af forordning (EF) nr. 715/2007 og (EF) nr. 595/2009 og om ophævelse af direktiv 2007/46/EF (EUT L 151 af 14.6.2018, s. 1).


BILAG

»BILAG II

Materialer og komponenter, der er undtaget fra artikel 4, stk. 2, litra a)

Der accepteres et maksimalt indhold af bly, hexavalent chrom og kviksølv i homogene materialer på 0,1 vægtprocent og et maksimalt indhold af cadmium i homogene materialer på 0,01 vægtprocent.

Reservedele, der markedsføres efter den 1. juli 2003 til brug i køretøjer, der er markedsført inden den 1. juli 2003, bortset fra afbalanceringsklodser, kulbørster til elmotorer og bremsebelægninger er undtaget fra artikel 4, stk. 2, litra a) i direktiv 2000/53/EF.

Materialer og komponenter

Undtagelsens omfang og udløbsdato

Mærkes eller gøres identificerbare som foreskrevet i artikel 4, stk. 2, litra b), nr. iv)

Bly som legeringsbestanddel

1a).

Stål til spåntagende bearbejdning og batch-varmforzinkede stålkomponenter med et blyindhold på op til 0,35 vægtprocent

 

 

1b).

Kontinuerligt forzinket stålplade med et blyindhold på op til 0,35 vægtprocent

Køretøjer, der er typegodkendt inden den 1. januar 2016, og reservedele til sådanne køretøjer

 

2a).

Aluminium til spåntagende bearbejdning med et blyindhold på op til 2 vægtprocent

Som reservedele til køretøjer, der er markedsført inden den 1. juli 2005

 

2b).

Aluminium med et blyindhold på op til 1,5 vægtprocent

Som reservedele til køretøjer, der er markedsført inden den 1. juli 2008

 

2c)i).

Aluminiumlegeringer til spåntagende bearbejdning med et blyindhold på op til 0,4 vægtprocent

Køretøjer, der er typegodkendt inden den 1. januar 2028, og reservedele til sådanne køretøjer

 

2c)ii).

Aluminiumlegeringer, der ikke omfattes af punkt 2c)i), med et blyindhold på op til 0,4 vægtprocent (2)

 (1)

 

3.

Kobberlegeringer med et blyindhold på op til 4 vægtprocent

 (3)

 

4a).

Lejebøsninger og lejepander

Som reservedele til køretøjer, der er markedsført inden den 1. juli 2008

 

4b).

Lejebøsninger og lejepander i motorer, transmissioner og kompressorer til klimaanlæg

Som reservedele til køretøjer, der er markedsført inden den 1. juli 2011

 

Bly og blyforbindelser i komponenter

5a).

Bly i batterier, der anvendes i højspændingssystemer (4), der udelukkende anvendes til fremdrift i køretøjer i klasse M1 og N1

Køretøjer, der er typegodkendt inden den 1. januar 2019, og reservedele til sådanne køretøjer

X

5b)i).

Bly i batterier:

1)

der anvendes i 12 V-anvendelser

2)

der anvendes i 24 V-anvendelser i køretøjer til særlig anvendelse, jf. artikel 3 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/858 (7)

 (3)

X

5b)ii).

Bly i batterier til anvendelser, der ikke er omfattet af punkt 5a) eller punkt 5b)i)

Køretøjer, der er typegodkendt inden den 1. januar 2024, og reservedele til sådanne køretøjer

X

6.

Svingningsdæmpere

Køretøjer, der er typegodkendt inden den 1. januar 2016, og reservedele til sådanne køretøjer

X

7a).

Vulkaniseringsmidler og stabilisatorer til elastomerer, der benyttes i bremseslanger, brændstofslanger, ventilationsslanger, elastomer/metaldele i karrosseriet samt motorophæng

Som reservedele til køretøjer, der er markedsført inden den 1. juli 2005

 

7b).

Vulkaniseringsmidler og stabilisatorer til elastomerer, der benyttes i bremseslanger, brændstofslanger, ventilationsslanger, elastomer/metaldele i karrosseriet samt motorophæng, med et blyindhold på op til 0,5 vægtprocent

Som reservedele til køretøjer, der er markedsført inden den 1. juli 2006

 

7c).

Lim til elastomerer, der benyttes i drivaggregatet, med et blyindhold på op til 0,5 vægtprocent

Som reservedele til køretøjer, der er markedsført inden den 1. juli 2009

 

8a).

Bly i loddemateriale til fastgørelse af elektriske og elektroniske komponenter på elektroniske kredsløbskort og bly til belægning på afslutninger af komponenter — dog med undtagelse af elektrolytkondensatorer af aluminium — på komponentben og på elektroniske kredsløbskort

Køretøjer, der er typegodkendt inden den 1. januar 2016, og reservedele til sådanne køretøjer

X  (5)

8b).

Bly i loddemateriale til andre anvendelsesformål end lodning på elektroniske kredsløbskort eller på glas

Køretøjer, der er typegodkendt inden den 1. januar 2011, og reservedele til sådanne køretøjer

X  (5)

8c).

Bly til belægning på afslutninger af elektrolytkondensatorer af aluminium

Køretøjer, der er typegodkendt inden den 1. januar 2013, og reservedele til sådanne køretøjer

X  (5)

8d).

Bly anvendt til loddemateriale på glas i sensorer til masseflowmåling af luft

Køretøjer, der er typegodkendt inden den 1. januar 2015, og reservedele til sådanne køretøjer

X  (5)

8e).

Bly i loddemateriale med højt smeltepunkt (dvs. blylegeringer med 85 vægtprocent bly eller mere)

 (1)

X  (5)

8f)i).

Bly i konnektorsystemer med deformerbare ben

Køretøjer, der er typegodkendt inden den 1. januar 2017, og reservedele til sådanne køretøjer

X  (5)

8f)ii).

Bly i konnektorsystemer med deformerbare ben bortset fra bilkabelkonnektorers kontaktflade i køretøjer

Køretøjer, der er typegodkendt inden den 1. januar 2024, og reservedele til sådanne køretøjer

X  (5)

8g)i).

Bly i loddemateriale til etablering af elektrisk forbindelse mellem halvlederskive og bæresubstrat i integrerede kredsløbspakker med flip chip

Køretøjer, der er typegodkendt inden den 1. oktober 2022, og reservedele til sådanne køretøjer

X  (5)

8g)ii).

Bly i loddemateriale til etablering af elektrisk forbindelse mellem halvlederskive og bæresubstrat i integrerede kredsløbspakker med flip chip, hvor mindst ét af følgende kriterier gør sig gældende:

1)

der anvendes 90 nm-halvlederteknologi eller større

2)

der anvendes en enkelt halvlederskive på 300 mm2 eller derover sammen med hvilken som helst halvlederteknologi

3)

stablede chippakker med en halvlederskive på 300 mm2 eller derover eller silicium-interposere på 300 mm2 eller derover

 (1)

Køretøjer, der er typegodkendt fra den 1. oktober 2022, og reservedele til sådanne køretøjer

X  (5)

8h).

Bly i loddemateriale til at fastgøre varmespredere til varmedræn i halvlederenheder med en chipstørrelse på mindst 1 cm2 af projektionsoverfladen og en nominel strømtæthed på mindst 1 A/mm2 af siliciumchipområdet

Køretøjer, der er typegodkendt inden den 1. januar 2016, og reservedele til sådanne køretøjer

X  (5)

8i).

Bly i loddematerialer til elektriske anvendelsesformål på glas med undtagelse af loddematerialer i ruder af lamineret glas

Køretøjer, der er typegodkendt inden den 1. januar 2016, og reservedele til sådanne køretøjer

X  (5)

8j).

Bly i loddemateriale til laminerede ruder

Køretøjer, der er typegodkendt inden den 1. januar 2020, og reservedele til sådanne køretøjer

X  (5)

8k).

Lodning af varmeanvendelsesformål, som anvender 0,5A OH-strøm eller derover pr. loddeforbindelse, på enkeltruder af lamineret glas med en maksimal tykkelse på 2,1 mm. Denne undtagelse gælder ikke for lodning på kontakter, der er indkapslet i det mellemliggende polymerlag.

Køretøjer, der er typegodkendt inden den 1. januar 2024, og reservedele til sådanne køretøjer

X  (5)

9.

Ventilsæder

Som reservedele til motortyper, der er udviklet inden den 1. juli 2003

 

10a).

Elektriske komponenter, der indeholder bly bundet i glas eller keramik, i en glas- eller keramikmatrix, i et glaskeramisk materiale eller i en glaskeramisk matrix.

Denne undtagelse omfatter ikke brug af bly i:

i)

glas i lamper og glasur på tændrør

ii)

dielektriske keramiske materialer i komponenter, der er opført under punkt 10b), 10c) og 10d)

 

X  (6) (andre motorkomponenter end piezoelektriske)

10b).

Bly i PZT-baserede dielektriske keramiske materialer i kondensatorer, der indgår i integrerede kredsløb eller diskrete halvledere

 

 

10c).

Bly i dielektriske keramiske materialer i kondensatorer med en mærkespænding på mindre end 125 V vekselstrøm eller 250 V jævnstrøm

Køretøjer, der er typegodkendt inden den 1. januar 2016, og reservedele til sådanne køretøjer

 

10d).

Bly i dielektriske keramiske materialer i kondensatorer, der udligner temperaturrelaterede afvigelser i sensorer i ultrasoniske sonarsystemer

Køretøjer, der er typegodkendt inden den 1. januar 2017, og reservedele til sådanne køretøjer

 

11.

Pyrotekniske detonatorer

Køretøjer, der er typegodkendt inden den 1. juli 2006, og reservedele til sådanne køretøjer

 

12.

Blyholdige termoelektriske materialer i elektriske anordninger i biler, hvis formål er at mindske CO2-udledningerne ved genvinding af udstødningsvarme

Køretøjer, der er typegodkendt inden den 1. januar 2019, og reservedele til sådanne køretøjer

X

Hexavalent chrom

13a).

Korrosionshindrende malinger

Som reservedele til køretøjer, der er markedsført inden den 1. juli 2007

 

13b).

Korrosionshindrende malinger i forbindelse med chassissamlinger med bolt og møtrik

Som reservedele til køretøjer, der er markedsført inden den 1. juli 2008

 

14.

 

Hexavalent chrom til korrosionsbeskyttelse af kulstofstål-kølesystemet i absorptionskøleskabe (højst 0,75 vægtprocent i kølemidlet):

a)

konstrueret til at fungere helt eller delvist med et elektrisk varmesystem, der anvender en gennemsnitlig indgangseffekt på < 75 W ved konstante driftsbetingelser

b)

konstrueret til at fungere helt eller delvist med et elektrisk varmesystem, der anvender en gennemsnitlig indgangseffekt på ≥ 75 W ved konstante driftsbetingelser

c)

konstrueret til at fungere med et ikke-elektrisk varmesystem

For a): Køretøjer, der er typegodkendt inden den 1. januar 2020, og reservedele til sådanne køretøjer

For b): Køretøjer, der er typegodkendt inden den 1. januar 2026, og reservedele til sådanne køretøjer

X

Kviksølv

15a).

Udladningslamper til forlygter

Køretøjer, der er typegodkendt inden den 1. juli 2012, og reservedele til sådanne køretøjer

X

15b).

Lysstofrør i instrumentbrætdisplays

Køretøjer, der er typegodkendt inden den 1. juli 2012, og reservedele til sådanne køretøjer

X

Cadmium

16.

Batterier til elektriske køretøjer

Som reservedele til køretøjer, der er markedsført inden den 31. december 2008

 

Bemærkninger til tabellen:


(1)  Denne undtagelse skal revideres i 2024.

(2)  Finder anvendelse på aluminiumlegeringer, som der ikke med forsæt er tilsat bly, men hvori der forekommer bly som følge af anvendelsen af genvundet aluminium.

(3)  Denne undtagelse skal revideres i 2025.

(4)  Systemer med en spænding på over 75 V jævnstrøm, jf. artikel 1 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/35/EU af 26. februar 2014 om harmonisering af medlemsstaternes love om tilgængeliggørelse på markedet af elektrisk materiel bestemt til anvendelse inden for visse spændingsgrænser (EUT L 96 af 29.3.2014, s. 357).

(5)  Afmontering, hvis en grænse på 60 g pr. køretøj overskrides i forening med punkt 10a). For så vidt angår denne bemærkning, regnes elektroniske anordninger, der ikke er monteret af fabrikanten på produktionslinjen, ikke med.

(6)  Afmontering, hvis grænsen på 60 g pr. køretøj overskrides i forening med nr. 8(a) til 8(k). For så vidt angår denne bemærkning, regnes elektroniske anordninger, der ikke er monteret af fabrikanten på produktionslinjen, ikke med.«

(7)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/858 af 30. maj 2018 om godkendelse og markedsovervågning af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil samt af systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer, om ændring af forordning (EF) nr. 715/2007 og (EF) nr. 595/2009 og om ophævelse af direktiv 2007/46/EF (EUT L 151 af 14.6.2018, s. 1).


AFGØRELSER

10.3.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 73/12


RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2023/545

af 7. marts 2023

om beskikkelse af tre medlemmer af og to suppleanter til Regionsudvalget efter indstilling fra Forbundsrepublikken Tyskland

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 305,

under henvisning til Rådets afgørelse (EU) 2019/852 af 21. maj 2019 om Regionsudvalgets sammensætning (1),

under henvisning til indstillinger fra den tyske regering, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I henhold til traktatens artikel 300, stk. 3, består Regionsudvalget af repræsentanter for regionale og lokale myndigheder, der enten skal være valgt til en regional eller lokal myndighed eller være politisk ansvarlige over for en valgt forsamling.

(2)

Rådet vedtog den 10. december 2019 afgørelse (EU) 2019/2157 (2) om beskikkelse af medlemmer af og suppleanter til Regionsudvalget for perioden fra den 26. januar 2020 til den 25. januar 2025. Den 25. november 2021 vedtog Rådet afgørelse (EU) 2021/2112 (3) om beskikkelse af en suppleant til Regionsudvalget efter indstilling fra Forbundsrepublikken Tyskland.

(3)

Der er blevet tre pladser ledige som medlem af Regionsudvalget efter udløbet af det nationale mandat, på grundlag af hvilket Birgit HONÉ blev indstillet til beskikkelse, og efter Franz RIEGERs og Bernd Claus Boris VOß' udtræden.

(4)

Der er blevet to pladser ledige som suppleant til Regionsudvalget efter udløbet af de nationale mandater, på grundlag af hvilke Claus Christian CLAUSSEN og Clemens LAMMERSKITTEN blev indstillet til beskikkelse.

(5)

Den tyske regering har indstillet følgende repræsentanter for regionale myndigheder, der er valgt til en regional myndighed eller er politisk ansvarlige over for en valgt forsamling, som medlemmer af Regionsudvalget for den resterende del af mandatperioden, dvs. indtil den 25. januar 2025: Alex DOROW, Mitglied des Bayerischen Landtags (medlem af delstaten Bayerns Landdag), Erika VON KALBEN, Mitglied des Schleswig-Holsteinischen Landtages (medlem af delstaten Schleswig-Holsteins Landdag), og Matthias WUNDERLING-WEILBIER, Staatssekretär für Bundes- und Europaangelegenheiten und Regionale Entwicklung, Niedersächsisches Ministerium für Bundes- und Europaangelegenheiten und Regionale Entwicklung (statssekretær for forbunds- og europaspørgsmål og regionaludvikling, ministeriet for forbunds- og europaspørgsmål og regionaludvikling i delstaten Niedersachsen).

(6)

Den tyske regering har indstillet følgende repræsentanter for regionale eller lokale myndigheder, der er valgt til en lokal myndighed eller er politisk ansvarlige over for en valgt forsamling, som suppleanter til Regionsudvalget for den resterende del af mandatperioden, dvs. indtil den 25. januar 2025: Anna KEBSCHULL, Landrätin des Landkreises Osnabrück (medlem af Landkreis Osnabrück), og Werner SCHWARZ, Minister für Landwirtschaft, ländliche Räume, Europa und Verbraucherschutz des Landes Schleswig-Holstein (minister for landbrug, landdistrikter, europaspørgsmål og forbrugerbeskyttelse i delstaten Schleswig-Holstein) —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Følgende repræsentanter for regionale eller lokale myndigheder, der er valgt til en myndighed eller er politisk ansvarlige over for en valgt forsamling, beskikkes herved til Regionsudvalget for den resterende del af mandatperioden, dvs. indtil den 25. januar 2025:

a)

som medlemmer:

Alex DOROW, Mitglied des Bayerischen Landtags (medlem af delstaten Bayerns Landdag)

Erika VON KALBEN, Mitglied des Schleswig-Holsteinischen Landtages (medlem af delstaten Schleswig-Holsteins Landdag)

Matthias WUNDERLING-WEILBIER, Staatssekretär für Bundes- und Europaangelegenheiten und Regionale Entwicklung, Niedersächsisches Ministerium für Bundes- und Europaangelegenheiten und Regionale Entwicklung (statssekretær for forbunds- og europaspørgsmål og regionaludvikling, ministeriet for forbunds- og europaspørgsmål og regionaludvikling i delstaten Niedersachsen),

og

b)

som suppleanter:

Anna KEBSCHULL, Landrätin des Landkreises Osnabrück (medlem af Landkreis Osnabrück)

Werner SCHWARZ, Minister für Landwirtschaft, ländliche Räume, Europa und Verbraucherschutz des Landes Schleswig-Holstein (minister for landbrug, landdistrikter, europaspørgsmål og forbrugerbeskyttelse i delstaten Schleswig-Holstein).

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Udfærdiget i Bruxelles, den 7. marts 2023.

På Rådets vegne

L. EDHOLM

Formand


(1)   EUT L 139 af 27.5.2019, s. 13.

(2)  Rådets afgørelse (EU) 2019/2157 af 10. december 2019 om beskikkelse af medlemmer af og suppleanter til Regionsudvalget for perioden fra den 26. januar 2020 til den 25. januar 2025 (EUT L 327 af 17.12.2019, s. 78).

(3)  Rådets afgørelse (EU) 2021/2112 af 25. november 2021 om beskikkelse af en suppleant til Regionsudvalget efter indstilling fra Forbundsrepublikken Tyskland (EUT L 429 af 1.12.2021, s. 151).


10.3.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 73/14


RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2023/546

af 7. marts 2023

om beskikkelse af et medlem af og to suppleanter til Regionsudvalget efter indstilling fra Republikken Slovenien

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 305,

under henvisning til Rådets afgørelse (EU) 2019/852 af 21. maj 2019 om Regionsudvalgets sammensætning (1),

under henvisning til indstillinger fra den slovenske regering, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I henhold til traktatens artikel 300, stk. 3, består Regionsudvalget af repræsentanter for regionale og lokale myndigheder, der enten skal være valgt til en regional eller lokal myndighed eller være politisk ansvarlige over for en valgt forsamling.

(2)

Rådet vedtog den 10. december 2019 afgørelse (EU) 2019/2157 (2) om beskikkelse af medlemmer af og suppleanter til Regionsudvalget for perioden fra den 26. januar 2020 til den 25. januar 2025.

(3)

Der er blevet en plads ledig som medlem af Regionsudvalget efter udløbet af det nationale mandat, på grundlag af hvilket Jasna GABRIČ blev indstillet til beskikkelse.

(4)

Der er blevet to pladser ledige som suppleanter, efter at Tine RADINJA og Tomaž ROŽEN er blevet beskikket som medlemmer af Regionsudvalget ved Rådets afgørelse (EU) 2022/1678 (3).

(5)

Den slovenske regering har indstillet Jasna GABRIČ, der er repræsentant for en lokal myndighed og valgt til en lokal myndighed, članica občinskega sveta, Občina Trbovlje (kommunalbestyrelsesmedlem, kommunen Trbovlje), som medlem af Regionsudvalget for den resterende del af mandatperioden, dvs. indtil den 25. januar 2025.

(6)

Den slovenske regering har indstillet følgende repræsentanter for lokale myndigheder, der er valgt til en lokal myndighed, som suppleanter til Regionsudvalget for den resterende del af mandatperioden, dvs. indtil den 25. januar 2025: Marko DIACI, župan, Občina Šentjur (borgmester, kommunen Sentjur), og Nejc SMOLE, župan, Občina Medvode (borgmester, kommunen Medvode) —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Følgende repræsentanter for lokale myndigheder, der er valgt til en myndighed, beskikkes herved til Regionsudvalget for den resterende del af mandatperioden, dvs. indtil den 25. januar 2025:

a)

som medlem:

Jasna GABRIČ, članica občinskega sveta, Občina Trbovlje (kommunalbestyrelsesmedlem, kommunen Trbovlje) (ændret mandat),

og

b)

som suppleanter:

Marko DIACI, župan, Občina Šentjur (borgmester, kommunen Sentjur)

Nejc SMOLE, župan, Občina Medvode (borgmester, kommunen Medvode).

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Udfærdiget i Bruxelles, den 7. marts 2023.

På Rådets vegne

L. EDHOLM

Formand


(1)   EUT L 139 af 27.5.2019, s. 13.

(2)  Rådets afgørelse (EU) 2019/2157 af 10. december 2019 om beskikkelse af medlemmer af og suppleanter til Regionsudvalget for perioden fra den 26. januar 2020 til den 25. januar 2025 (EUT L 327 af 17.12.2019, s. 78).

(3)  Rådets afgørelse (EU) 2022/1678 af 26. september 2022 om beskikkelse af to medlemmer af Regionsudvalget efter indstilling fra Republikken Slovenien (EUT L 252 af 30.9.2022, s. 70).


10.3.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 73/16


RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2023/547

af 7. marts 2023

om beskikkelse af et medlem af Regionsudvalget efter indstilling fra Den Italienske Republik

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 305,

under henvisning til Rådets afgørelse (EU) 2019/852 af 21. maj 2019 om Regionsudvalgets sammensætning (1),

under henvisning til indstilling fra den italienske regering, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I henhold til traktatens artikel 300, stk. 3, består Regionsudvalget af repræsentanter for regionale og lokale myndigheder, der enten skal være valgt til en regional eller lokal myndighed eller være politisk ansvarlige over for en valgt forsamling.

(2)

Rådet vedtog den 20. januar 2020 afgørelse (EU) 2020/102 (2) om beskikkelse af medlemmer af og suppleanter til Regionsudvalget for perioden fra den 26. januar 2020 til den 25. januar 2025.

(3)

Der er blevet en plads ledig som medlem af Regionsudvalget efter udløbet af det nationale mandat, på grundlag af hvilket Nicola IRTO blev indstillet til beskikkelse.

(4)

Den italienske regering har indstillet Antonio MAZZEO, der er repræsentant for en regional myndighed og valgt til en regional myndighed, Presidente del Consiglio regionale e consigliere della Regione Toscana (formand for og medlem af regionsrådet i Toscana), som medlem af Regionsudvalget for den resterende del af mandatperioden, dvs. indtil den 25. januar 2025 —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Antonio MAZZEO, der er repræsentant for en regional myndighed og valgt til en myndighed, Presidente del Consiglio regionale e consigliere della Regione Toscana (formand for og medlem af regionsrådet i Toscana), beskikkes herved som medlem af Regionsudvalget for den resterende del af mandatperioden, dvs. indtil den 25. januar 2025.

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Udfærdiget i Bruxelles, den 7. marts 2023.

På Rådets vegne

L. EDHOLM

Formand


(1)   EUT L 139 af 27.5.2019, s. 13.

(2)  Rådets afgørelse (EU) 2020/102 af 20. januar 2020 om beskikkelse af medlemmer af og suppleanter til Regionsudvalget for perioden fra den 26. januar 2020 til den 25. januar 2025 (EUT L 20 af 24.1.2020, s. 2).


10.3.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 73/17


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2023/548

af 6. marts 2023

om ikke at meddele EU-godkendelse af familien af biocidholdige produkter »UL Hydrogen Peroxide Family 1« i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 528/2012

(meddelt under nummer C(2023) 1372)

(Kun den nederlandske udgave er autentisk)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 528/2012 af 22. maj 2012 om tilgængeliggørelse på markedet og anvendelse af biocidholdige produkter (1), særlig artikel 44, stk. 5, første afsnit, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Den 27. januar 2017 indgav Unilever Europe BV en ansøgning til Det Europæiske Kemikalieagentur (»agenturet«) i henhold til artikel 43, stk. 1, i forordning (EU) nr. 528/2012 om EU-godkendelse af en familie af biocidholdige produkter med betegnelsen »UL Hydrogen Peroxide Family 1« af produkttype 2, som beskrevet i bilag V til nævnte forordning, med skriftlig bekræftelse af, at den kompetente myndighed i Tyskland er indforstået med at vurdere ansøgningen. Ansøgningen blev registreret under sagsnummer BC-MS029571-20 i registret over biocidholdige produkter.

(2)

»UL Hydrogen Peroxide Family 1« indeholder aktivstoffet hydrogenperoxid, som er opført på EU-listen over godkendte aktivstoffer, jf. artikel 9, stk. 2, i forordning (EU) nr. 528/2012, under produkttype 2.

(3)

Den 20. december 2021 fremlagde den kompetente vurderingsmyndighed i overensstemmelse med artikel 44, stk. 1, i forordning (EU) nr. 528/2012 en vurderingsrapport og konklusionerne af sin vurdering for agenturet.

(4)

Den 25. oktober 2021 gav den kompetente vurderingsmyndighed Unilever Europe BV mulighed for at fremsætte skriftlige bemærkninger til vurderingsrapporten og konklusionerne af vurderingen, jf. artikel 44, stk. 1, andet afsnit, i forordning (EU) nr. 528/2012. Den 23. november 2021 fremsendte Unilever Europe BV sine bemærkninger til den kompetente vurderingsmyndighed. Under agenturets arbejde med at udarbejde en udtalelse vedrørende vurderingsrapporten blev rapporten ajourført af den kompetente vurderingsmyndighed, og den 13. maj 2022 fik Unilever Europe BV mulighed for at fremsætte bemærkninger til den ajourførte vurderingsrapport og udkastet til agenturets udtalelse, inden agenturets Udvalg for Biocidholdige Produkter vedtog den endelige udtalelse den 15. juni 2022. Unilever Europe BV fremsatte ingen bemærkninger ved denne lejlighed.

(5)

Den 5. juli 2022 fremlagde agenturet en udtalelse (2) for Kommissionen om »UL Hydrogen Peroxide Family 1«, i overensstemmelse med artikel 44, stk. 3, i forordning (EU) nr. 528/2012.

(6)

I udtalelsen konkluderes det, at »UL Hydrogen Peroxide Family 1« er en familie af biocidholdige produkter som defineret i artikel 3, stk. 1, litra s), i forordning (EU) nr. 528/2012, men at den ikke opfylder betingelserne i nævnte forordnings artikel 19, stk. 1, litra b), nr. iii), litra b), nr. iv), og litra d).

(7)

Ifølge agenturets udtalelse blev der konstateret en uacceptabel risiko for professionelle og ikke-professionelle brugere som følge af sekundær inhalationseksponering, og foranstaltningerne til at mindske den konstaterede risiko er hverken tilgængelige eller brugbare. Der blev også konstateret uacceptable miljørisici for delmiljøer, sedimenter og jord, på grund af forekomsten af det problematiske stof PEG-2 hydrogeneret talgamin i produkterne. Agenturets udtalelse viste også, at der blev konstateret datamangler for visse endepunkter, og at det ikke var muligt at drage konklusioner om produkternes fysiske og kemiske egenskaber, og om de kunne anses for acceptable med henblik på hensigtsmæssig anvendelse og transport af produktet.

(8)

Kommissionen er enig i agenturets udtalelse og mener derfor, at der ikke bør meddeles EU-godkendelse af »UL Hydrogen Peroxide Family 1«.

(9)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Det Stående Udvalg for Biocidholdige Produkter —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Der meddeles ikke EU-godkendelse til Unilever Europe BV til tilgængeliggørelse på markedet og anvendelse af familien af biocidholdige produkter »UL Hydrogen Peroxide Family 1«.

Artikel 2

Denne afgørelse er rettet til Unilever Europe BV, Weena 455, 3013AL Rotterdam, Nederlandene.

Udfærdiget i Luxembourg, den 6. marts 2023.

På Kommissionens vegne

Ursula VON DER LEYEN

Formand


(1)   EUT L 167 af 27.6.2012, s. 1.

(2)  ECHA opinion on the Union authorisation of the biocidal product family »UL Hydrogen Peroxide Family 1«, ECHA/BPC/344/2022, vedtaget den 15. juni 2022, https://echa.europa.eu/bpc-opinions-on-union-authorisation


10.3.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 73/19


DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS AFGØRELSE (EU) 2023/549

af 6. marts 2023

om adgang til og brug af visse TARGET-data og om ophævelse af afgørelse ECB/2010/9 (ECB/2023/3)

STYRELSESRÅDET FOR DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 127, stk. 2, første og fjerde led,

under henvisning til statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank, særlig artikel 3.1, første og fjerde led, og artikel 22, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Trans-European Automated Real-time Gross settlement Express Transfer system (TARGET2) reguleres i øjeblikket af retningslinje ECB/2012/27 (1). Fra den 20. marts 2023 bliver TARGET2 erstattet af TARGET, en tredje generation af betalingssystemer i euro, der afvikles i centralbankpenge. TARGET reguleres af Den Europæiske Centralbanks retningslinje (EU) 2022/912 om en ny generation af TARGET (Trans-European Automated Real-time Gross settlement Express Transfer system) (ECB/2022/8) (2), og retningslinje ECB/2012/27 ophæves med virkning fra den 20. marts 2023. TARGET-delsystemer udgør de juridiske efterfølgere til de tilsvarende TARGET2-delsystemer.

(2)

Som det er tilfældet for TARGET2, er TARGET struktureret som en flerhed af realtids-bruttoafviklingssystemer, som hver udgør en komponent, der drives af en centralbank i Eurosystemet. Retningslinje (EU) 2022/912 (ECB/2022/8) samordner reglerne for komponenterne i TARGET i størst muligt omfang.

(3)

TARGET2-delsystemer, der ejes og drives af centralbanker i eurosystemet, er i fællesskab blevet identificeret som systemisk vigtige betalingssystemer (systemically important payment systems, SIPS), med henblik på Den Europæiske Centralbanks forordning (EU) nr. 795/2014 (ECB/2014/28) (3). De respektive TARGET-delsystemer, som de betalingssystemer, der erstatter disse TARGET2-delsystemer, forventes ligeledes at falde inden for anvendelsesområdet for forordning (EU) nr. 795/2014 (ECB/2014/28) og at skulle overholde tilsynskravene i den pågældende forordning.

(4)

Hver enkelt centralbank pålægges i henhold til artikel 28, stk. 1, i del I bilag I til retningslinje (EU) 2022/912 (ECB/2022/8) visse fortrolighedsforpligtelser med hensyn til at opbevare fortrolige betalingsoplysninger vedrørende deltagere, der har TARGET-konti hos den pågældende centralbank.

(5)

Artikel 28, stk. 3, i del I bilag I til retningslinje (EU) 2022/912 (ECB/2022/8) giver hver enkelt centralbank mulighed for at videregive betalingsoplysninger om deltageren, der er indhentet under driften af den relevante TARGET-komponent til visse formål.

(6)

Når brugen af aggregerede TARGET-betalingsdata ikke er tilstrækkeligt til, at de nationale centralbanker kan sikre, at TARGET fungerer effektivt, bør alle centralbanker at have adgang til data på transaktionsniveau, som er uddraget fra TARGET, om deltagerne i alle TARGET-komponenter, herunder adressérbare BIC-kode-indehavere. Adgang for alle nationale centralbanker til disse data på transaktionsniveau er også nødvendig for, at Eurosystemet kan udføre sin offentlige opgave med overvågning af TARGET, når brugen af aggregerede TARGET-betalingsdata ikke er tilstrækkelig. Desuden er det også nødvendigt for alle centralbanker at få adgang til sådanne transaktionsdata for at kunne udføre analyserne til støtte for makrotilsyn, finansiel stabilitet, finansiel integration, markedsoperationer, afvikling og pengepolitiske funktioner og den fælles tilsynsmekanisme i overensstemmelse med adskillelsesprincippet.

(7)

Centralbankers adgang til transaktionsdata for alle deltagere bør begrænses til, hvad der er nødvendigt for at gøre det muligt for centralbankerne at foretage kvantitative analyser af transaktionsstrømme mellem deltagerne eller foretage numeriske simuleringer af afviklingsprocessen i TARGET i overensstemmelse med artikel 28, stk. 3, i del I i bilag I til retningslinje (EU) 2022/912 (ECB/2022/8) og gennemførelsesbestemmelserne hertil, og en sådan adgang bør udelukke alle oplysninger om deltagernes kunder, undtagen hvis sådanne kunder er adressérbare BIC-kode-indehavere.

(8)

Når disse kvantitative analyser og numeriske simulationer udføres af nationale centralbanker i deres egenskab af operatører af TARGET, bør de navnlig have til formål at sikre, TARGET er effektivt opbygget, at understøtte overholdelsen af overvågningsforventningerne, analysere operationelle svigt i TARGET, analysere betalingsmønstre og likviditetsniveauer, overvåge virkningerne af dens prisfastsættelsesmekanismer og foretage cost-benefit-analyser af supplerende egenskaber og tjenester. Når disse kvantitative analyser og numeriske simuleringer udføres af centralbanker i deres egenskab af overvågere af TARGET, bør de navnlig have til formål at analysere og overvåge risici i TARGET og understøtte regelmæssige og ad hoc-overvågningsvurderinger i forhold til gældende standarder. Når disse kvantitative analyser og numeriske simuleringer udføres af centralbanker til støtte for andre centrale centralbankfunktioner, bør de navnlig have til formål at analysere udviklingen på pengemarkedet, vurdere den finansielle integration i euroområdet, overvåge centralbankernes saldi og likviditetsfordelingen.

(9)

Det er af allerstørste betydning, at der bevares fortrolighed omkring data på transaktionsniveau. Derfor bør adgang til og brug af data på transaktionsniveau være begrænset til en lille gruppe af særligt udpegede ansatte i de nationale centralbanker. Som supplement til reglerne om faglig hæderlighed og fortrolighed, som gælder for ansatte i nationale centralbanker, bør Markedsinfrastrukturrådet (MIB) opstille særlige regler for adgang til og brug af data på transaktionsniveau. De nationale centralbanker bør sikre, at disse regler overholdes af deres særligt udpegede ansatte, og MIB bør kontrollere overholdelsen heraf.

(10)

MIB bør have mulighed for at offentliggøre oplysninger, som stammer fra brug af data på transaktionsniveau, under forudsætning af at disse oplysninger ikke gør det muligt, hverken direkte eller indirekte, at identificere deltagerne eller deltagernes kunder.

(11)

TARGET’s analysemiljø gør det muligt for Eurosystemet at foretage kvantitative analyser og numeriske simuleringer ved hjælp af data på transaktionsniveau.

(12)

I tillæg til artikel 28, stk. 3, i del I i bilag I til retningslinje (EU) 2022/912 (ECB/2022/8), som omfatter data på transaktionsniveau, fastsættes det i artikel 28, stk. 5, i del I i bilag I til retningslinje (EU) 2022/912 (ECB/2022/8), at centralbankerne kan anvende, videregive eller offentliggøre betalingsoplysninger om deltageren eller deltagerens kunder til statistiske, historiske, videnskabelige eller andre formål i forbindelse med udøvelsen af dennes offentlige funktioner eller andre offentlige enheders funktioner, som oplysningerne videregives til, forudsat at det ikke er muligt, hverken direkte eller indirekte, at identificere deltageren eller deltagerens kunder. Uden at det berører den nationale centralbanks mulighed for at bruge, videregive eller offentliggøre oplysningerne i medfør af denne artikel bør MIB koordinere de nationale centralbankers handlemåde.

(13)

Bestemmelserne i denne afgørelse bør udvides til at gælde for tilsluttede nationale centralbanker (NCB'er) i kraft af en aftale mellem de tilsluttede nationale centralbanker og centralbanker i Eurosystemet —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Anvendelsesområde

Denne afgørelse regulerer adgangen til og brugen af visse TARGET-data som fastsat i artikel 3 og til de formål, der er fastsat i artikel 3.

Artikel 2

Definitioner

Med henblik på denne afgørelse finder definitionerne i artikel 2 i retningslinje (EU) 2022/912 (ECB/2022/8) anvendelse.

Artikel 3

Adgang til og brug af visse TARGET-data

1.   I overensstemmelse med artikel 28, stk. 3, i del I i bilag I til retningslinje (EU) 2022/912 (ECB/2022/8) kan centralbankerne i fornødent omfang tilgå og anvende data på transaktionsniveau, der er udtrukket fra TARGET fra alle deltagere i alle TARGET-komponenter, til kvantitative analyser og numeriske simuleringer til følgende formål:

a)

at sikre, at TARGET fungerer effektivt og overvåges

b)

at udføre de analyser, der er nødvendige for makrotilsyn, finansiel stabilitet, finansiel integration, markedsoperationer, afvikling og pengepolitiske funktioner

c)

at udføre de analyser, der er nødvendige for den fælles tilsynsmekanisme, i overensstemmelse med adskillelsesprincippet.

2.   Adgang til og anvendelse af de oplysninger, der er omhandlet i stk. 1, begrænses til følgende:

a)

hvor den effektive funktion og overvågningen af TARGET sikres, fem medarbejdere, der beskæftiger sig med driften af TARGET, og fem medarbejdere, der beskæftiger sig med overvågningen af TARGET, hver gruppe med særskilt adgang til dataene

b)

for analyser som omhandlet i stk. 1, litra b) og c), en gruppe på op til 15 medarbejdere, som udfører forskning, koordineret af Det Europæiske System af Centralbankers ledere af forskning.

3.   Centralbankerne udpeger de medarbejdere, der er omhandlet i stk. 2. Hvis en medarbejder fra drift eller forskning udpeges med henblik på stk. 2, skal denne udnævnelse godkendes af Markedsinfrastrukturrådet (MIB). Udnævnelsen af medarbejdere fra tilsyn med henblik på stk. 2, litra a), er underlagt Komitéen for Markedsinfrastruktur og Betalingers (MIPC) godkendelse. De procedurer, der er omhandlet i denne artikel, finder også anvendelse på udskiftning af dem, hvor det er relevant.

4.   MIB skal opstille særlige regler, der garanterer fortrolighed af data på transaktionsniveau. Centralbankerne sikrer, at deres særligt udnævnte ansatte i henhold til stk. 2 og 3 overholder disse regler. I tilfælde af manglende overholdelse af de specifikke regler, der er fastsat af MIB, sikrer centralbankerne, at medarbejdere, der er udpeget i overensstemmelse med stk. 3, ikke længere har adgang til eller gør brug af de data, der er omhandlet i stk. 1. MIB overvåger overholdelsen af bestemmelserne i dette stykke.

5.   Styrelsesrådet kan også give adgang til andre brugere og fastsætter de præcise regler for en sådan adgang. I et sådant tilfælde overvåger MIB deres brug af dataene og særligt deres overholdelse af fortrolighedsreglerne, både som fastsat af MIB og som fastsat i artikel 28 i del I i bilag I til retningslinje (EU) 2022/912 (ECB/2022/8).

Artikel 4

TARGET’s analysemiljø

1.   TARGET’s analysemiljø oprettes til udførelse af de kvantitative analyser og numeriske simulationer, der er angivet i artikel 3, stk. 1. Det omfatter det analytiske miljø og simuleringsværktøjet.

2.   Analysemiljøet udvikles og vedligeholdes af ECB. Suomen Pankki udvikler og vedligeholder simuleringsværktøjet. Det analytiske miljø og simuleringsværktøjet skal omfatte den nødvendige tekniske infrastruktur, værktøjer til dataudtræk, simuleringsværktøj og analytisk software.

3.   ECB og Suomen Pankki indgår en aftale med centralbankerne i Eurosystemet om de tjenester og tekniske specifikationer, der gælder for TARGET’s analysemiljø. En sådan aftale skal omfatte de tilkoblede nationale centralbanker.

Artikel 5

Offentliggørelse og videregivelse

1.   MIB kan offentliggøre oplysninger, som stammer fra anvendelse af data på transaktionsniveau, under forudsætning af at det ikke er muligt hverken direkte eller indirekte at identificere deltagerne eller deltagernes kunder.

2.   MIB koordinerer centralbankernes videregivelse og offentliggørelse af betalingsoplysninger i overensstemmelse med artikel 28, stk. 5, i del I i bilag I til retningslinje (EU) 2022/912 (ECB/2022/8).

Artikel 6

Ophævelse

Afgørelse ECB/2010/9 ophæves med virkning fra den 20. marts 2023.

Artikel 7

Ikrafttrædelse

1.   Denne afgørelse træder i kraft på femtedagen efter dens offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende.

2.   Denne beslutning finder anvendelse fra den 20. marts 2023.

Udfærdiget i Frankfurt am Main, den 6. marts 2023.

Christine LAGARDE

Formand for ECB


(1)  Den Europæiske Centralbanks retningslinje af 5. december 2012 om TARGET2 (Trans-European Automated Real-time Gross settlement Express Transfer system) (ECB/2012/27) (EUT L 30 af 30.1.2013, s. 1).

(2)  Den Europæiske Centralbanks retningslinje (EU) 2022/912 af 24. februar 2022 om en ny generation af TARGET (Trans-European Automated Real-time Gross settlement Express Transfer system) og om ophævelse af retningslinje 2013/47/EU (ECB/2012/27) (ECB/2022/8) (EUT L 163, 17.6.2022, s. 84).

(3)  Den Europæiske Centralbanks forordning (EU) nr. 795/2014 af 3. juli 2014 om overvågningskrav for systemisk vigtige betalingssystemer (ECB/2014/28) (EUT L 217 af 23.7.2014, s. 16).


HENSTILLINGER

10.3.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 73/23


KOMMISSIONENS HENSTILLING (EU) 2023/550

af 8. marts 2023

om nationale støtteprogrammer for planlægning af bæredygtig bytrafik

(meddelt under nummer C(2023) 1524)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 292, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Den europæiske grønne pagt (1) fastsætter målet om at opnå en klimaneutral økonomi i EU senest i 2050. Den opfordrer til at nedbringe drivhusgasemissionerne fra transport med 90 %. Strategien for bæredygtig og intelligent mobilitet (2) indeholder foranstaltninger, der skal bidrage til at nå dette mål, herunder foranstaltninger til fremme af bæredygtig, intelligent, sikker og sund mobilitet i byerne.

(2)

I meddelelsen om den nye EU-ramme for mobilitet i byer (3) prioriteres mere bæredygtige transportløsninger — kollektiv og offentlig transport, fælles mobilitet, gang og cykling — med det formål at øge brugen af dem med henblik på bedre og mere energieffektiv dør-til-dør-mobilitet og samtidig bidrage til borgernes sundhed og trivsel.

(3)

Bæredygtig mobilitet i byerne bidrager til en række europæiske politikker, der har til formål at fremme lavemissions- og CO2-neutral mobilitet (4), forbedre luftkvaliteten og trafiksikkerheden og samtidig skabe sidegevinster for borgernes sundhed og trivsel. En effektiv planlægning af bytrafikken kan bidrage til at fremme relaterede europæiske og nationale politikker direkte på lokalt plan. Som fremhævet i meddelelsen om den langsigtede vision for EU's landdistrikter (5) og den ledsagende EU-handlingsplan for landdistrikterne er bedre integration af mobilitet i byer, forstæder og landdistrikter afgørende for fremme af bæredygtige mobilitetsløsninger.

(4)

Med bytrafikpakken fra 2013 (6) blev der indført planer for bæredygtig bytrafik som en ramme for byer med henblik på planlægning og gennemførelse af løsninger på udfordringerne i forbindelse med bytrafikpolitikken i hele det funktionelle byområde. Siden da har Kommissionen tilskyndet til udbredt anvendelse af planer for bæredygtig bytrafik som en hjørnesten i europæisk bytrafikpolitik. Konceptet og de tilhørende retningslinjer for den europæiske plan for bæredygtig bytrafik er blevet anvendt i vid udstrækning af lokale myndigheder, planlæggere og interessenter. Den har vist sig at være et effektivt, robust og fleksibelt redskab, som byer kan benytte til planlægning af bytrafikforanstaltninger.

(5)

I sin særberetning 06/2020: Bæredygtig bytrafik i EU (7), understregede Den Europæiske Revisionsret, at medlemsstaterne og deres byer er ansvarlige for forvaltningen af bytrafikpolitikker i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Retten konstaterede, at lokale foranstaltninger vedrørende mobilitet i byerne ikke altid var i overensstemmelse med målene for bæredygtig bytrafik. Nationale støtteprogrammer for planer for bæredygtig bytrafik vil bidrage til at forbedre forbindelserne mellem konceptet for planer for bæredygtig bytrafik og lokale planer for bæredygtig bytrafik.

(6)

I den reviderede forordning om Unionens retningslinjer for udvikling af det transeuropæiske transportnet (TEN-T) (8) foreslås det, at byknudepunkter på TEN-T-nettet vedtager en plan for bæredygtig bytrafik i overensstemmelse med kravene i bilag V og indsamler og indsender relevante data om bytrafik til Kommissionen. For så vidt angår dataindsamlings- og rapporteringskrav vil den efterfølgende gennemførelsesretsakt indeholde en liste over indikatorer for bæredygtig bytrafik og den relevante beregningsmetode. Efter vedtagelsen vil dette være de eneste bindende krav vedrørende planer for bæredygtig bytrafik på EU-plan. Nationale støtteprogrammer for planer for bæredygtig bytrafik vil tilbyde ekspertise til byknudepunkter på TEN-T-nettet for at hjælpe dem med at opfylde disse krav.

(7)

Byerne oplever udfordringer med at overvåge fremskridtene med deres foranstaltninger for bæredygtig bytrafik ved hjælp af indikatorer. Indsamling af data kræver administrative og finansielle ressourcer, og byerne har ofte svært ved at få adgang til tilgængelige data, som opbevares af nationale og regionale myndigheder og andre organer. Medlemsstaterne bør lette dataindsamlingen og -anvendelsen gennem centrale adgangspunkter og decentraliserede dataområder. Dette vil hjælpe byerne med at forbedre deres overvågningssystemer over de kommende år.

(8)

Et kompendium med ikkebindende retningslinjer for planer for bæredygtig bytrafik (9) og referencematerialer, der er udviklet som led i EU-medfinansierede projekter, er også til rådighed for alle byer for at støtte dem i udarbejdelsen og gennemførelsen af deres individuelle planer for bæredygtig bytrafik. Byerne opfordres til at bruge denne pulje af oplysninger, når det er relevant for deres egne behov. Kommissionens ekspertgruppe om mobilitet i byer (10) bør bidrage til at supplere og strømline kompendiet af ikkebindende retningslinjer for planer for bæredygtig bytrafik.

(9)

Medlemsstaterne bør hjælpe byerne med at udarbejde planer for bæredygtig bytrafik med henblik på at hjælpe dem med at forbedre kvaliteten af deres planer for bæredygtig bytrafik og tilpasse disse planer bedre til EU-rammen.

(10)

Byerne er fortsat i sidste ende ansvarlige for at udvikle, vedtage og gennemføre deres planer for bæredygtig bytrafik samt for at gennemføre foranstaltningerne i dem.

VEDTAGET DENNE HENSTILLING:

1.   FORMÅL OG ANVENDELSESOMRÅDE

1.1.   Indledning

Bytrafikpakken fra 2013 introducerede konceptet angående planer for bæredygtig bytrafik (11) som hjørnestenen i en ramme for byer og regioner med henblik på at tackle udfordringerne i forbindelse med bytrafikpolitikken. Konceptet for planer for bæredygtig bytrafik skal ajourføres for at afspejle nye EU-strategier og integrere nye politiske prioriteter. Dette er anført i bilaget til den nuværende henstilling som Konceptet for planer for bæredygtig bytrafik.

På grundlag af konceptet for planer for bæredygtig bytrafik giver retningslinjerne for planer for bæredygtig bytrafik byerne rådgivning om en proces for udarbejdelse og gennemførelse af deres planer for bæredygtig bytrafik.

I løbet af det seneste årti er konceptet blevet fremmet af Kommissionen og anvendt bredt på frivillig basis af mange byer i hele EU til at planlægge deres omstilling til attraktiv, inklusiv og bæredygtig mobilitet i byerne.

Byer, der anvender konceptet for planer for bæredygtig bytrafik, har oplevet, at det er et effektivt, omfattende og fleksibelt redskab, der rækker ud over byernes administrative grænser for at dække hele det »funktionelle byområde«, idet der tages hensyn til forbindelser i baglandet og pendlerstrømme og forbindelser mellem by og land.

I arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene om den nye EU-ramme for bytrafik (12) blev det fremhævet, at planer for bæredygtig bytrafik er en sammenhængende langsigtet planlægningsramme, der inddrager alle relevante parter. Konceptets modstandsdygtighed blev især demonstreret under covid-19-pandemien, da mange byer, som havde en plan for bæredygtig bytrafik, var i stand til hurtigt og effektivt at tilpasse deres mobilitetspolitikker. De har efterfølgende lettere kunnet ændre deres mobilitetssystemer end de byer, der ikke har sammenlignelige planer. I mange tilfælde var nød- og resiliensprocedurerne allerede beskrevet i de eksisterende planer for bæredygtig bytrafik.

Evalueringen af bytrafikpakken fra 2013 pegede imidlertid på en alvorlig mangel ved den forskellige grad af anvendelse af planer for bæredygtig bytrafik i medlemsstaterne. Mange byer har stadig ikke en plan for bæredygtig bytrafik, og kvaliteten af de eksisterende planer for bæredygtig bytrafik varierer betydeligt. Der er også en klar ubalance mellem medlemsstaterne med hensyn til den samlede dækning af byer med planer for bæredygtig bytrafik.

Denne henstilling er derfor rettet til medlemsstaterne.

1.2.   Behov for handling på medlemsstatsniveau

På grundlag af omfattende erfaringer med anvendelsen af konceptet for planer for bæredygtig bytrafik siden 2013 har evalueringen af bytrafikpakken fra 2013 vist, at kapacitet og ekspertise, navnlig i små og mellemstore byer, fortsat er et problem sammen med manglende national inddragelse og støtte.

Dette peger på et generelt behov for at sikre overensstemmelse med konceptet for planer for bæredygtig bytrafik og koordinering af de forskellige aktiviteter, der gennemføres af byer og byområder med henblik på at udarbejde, gennemføre og overvåge deres mobilitetsplaner.

Som det påpeges i den nye EU-ramme for bytrafik, er der et behov for at styrke forvaltningen og ejerskabet på nationalt plan med henblik på at etablere en støtteramme for at tilpasse planerne for bæredygtig bytrafik tættere til konceptet for planer for bæredygtig bytrafik under hensyntagen til lokale forhold, planlægningspraksis og institutionelle strukturer i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

1.3.   Forbindelse til TEN-T

Forslaget til revision af Ten-T-forordningen (13) omfatter en styrkelse af byernes rolle som vitale knudepunkter for bæredygtig, sikker, effektiv og multimodal transport i og uden for Europa. For at sikre, at TEN-T-nettet fungerer effektivt, foreslog Kommissionen, at medlemsstaterne senest den 31. december 2025 sikrer, at byknudepunkter på TEN-T-nettet vedtager en plan for bæredygtig bytrafik og indsamler relevante data om bytrafik.

Byknudepunkter bør tage hensyn til forskellige bytrafikforanstaltningers indvirkning på trafikstrømmene, både vedrørende passager- og godstransporten, langs TEN-T-nettet. Foranstaltningerne bør sigte mod at sikre problemfri transit gennem, omgåelse af eller sammenkobling gennem byknudepunkter, herunder for CO2-neutrale køretøjer. Foranstaltningerne bør bidrage til at lette trængslen, øge den offentlige transports og aktive transportformers andel af transporten, forbedre trafiksikkerheden og fjerne flaskehalse, der påvirker trafikstrømmene på TEN-T-nettet.

Denne henstilling har derfor også til formål at sikre yderligere støtte til medlemsstaterne og byerne med hensyn til, hvordan de skal forberede sig på at opfylde de foreslåede krav til byknudepunkter.

Denne henstilling berører ikke den fremtidige vedtagelse af en revideret TEN-T-forordning baseret på ovennævnte forslag og eventuelle forpligtelser vedrørende planer for bæredygtig bytrafik heri.

1.4.   Koordinering på lokalt plan med henblik på synergier mellem sektorbestemte og fysiske planlægningsstrategier

Udviklingen af planer for bæredygtig bytrafik kræver en integreret tilgang, der adresserer to dimensioner: integration af mobilitet i byerne i netplanlægningen af et transportsystem (»netværkstilgang«) og integration i en tværsektoriel strategi for bæredygtig byudvikling (»stedbaseret tilgang«).

Transport er en vigtig del af en effektiv tilgang til integreret fysisk planlægning på byplan og lokalt plan. Planer for bæredygtig bytrafik bør derfor udarbejdes og gennemføres i tæt samordning med lokale og regionale mobilitetsplaner, fysiske planer og relevante sektorplaner. Ud over at tilpasse planerne for bæredygtig bytrafik bedre til de sektorspecifikke politiske mål mindsker dette også den administrative byrde for de lokale myndigheder.

Medlemsstaterne bør sikre forenelighed med og sammenhæng mellem sektorpolitiske mål og planlægning af bytrafik ved at

støtte byer, der omdanner europæiske og nationale mål til lokale bypolitikker, strategier og planlægningsdokumenter såsom planer for bæredygtig bytrafik, planer for bæredygtig bylogistik, handlingsplaner for bæredygtig energi og klima, klimakontrakter og grønne byaftaler

adressere byers og byområders behov og særlige forhold i overordnede nationale eller regionale strategier og planlægningsdokumenter såsom nationale og regionale transportplaner, nationale politikrammer for etablering af infrastruktur for alternative brændstoffer, nationale energi- og klimaplaner og folkesundhedsstrategier strategier for bæredygtig byudvikling

adressere byers og byområders behov og særlige forhold i forbindelse med nationale tiltag vedrørende europæiske og internationale forpligtelser såsom arbejdsplanerne for det europæiske semester og TEN-T-hovednetkorridoren.

2.   NATIONALT STØTTEPROGRAM FOR PLANER FOR BÆREDYGTIG BYTRAFIK

2.1.   Formål

Kommissionen opfordrer alle medlemsstat til at indføre et nationalt støtteprogram for planer for bæredygtig bytrafik, der har til formål at støtte byer, styrke forvaltningen og øge den landsdækkende koordinering, planlægning og sikring af udbredelsen af politikker for bæredygtig bytrafik og forbedre koordineringen mellem regioner, byer og mellem byområder og landdistrikter.

2.2.   Programmets anvendelsesområde

Nationale støtteprogrammer for planer for bæredygtig bytrafik bør omfatte foranstaltninger til at:

udvikle nationale retningslinjer for planlægning af bytrafik på grundlag af det ajourførte koncept for planer for bæredygtig bytrafik, der er beskrevet i bilaget til Kommissionens nuværende henstilling, og hvor der tages hensyn til retningslinjerne for planer for bæredygtig bytrafik (14), som adresserer passagermobilitet, godstransport og logistik på en integreret måde

yde teknisk bistand og ekspertbistand

udvikle en national tilgang til udarbejdelse og gennemførelse af planer for bæredygtig bytrafik på tværs af byer i samarbejde med bynære områder og landdistrikter omkring byen, der dækker hele det funktionelle byområde (byen og dens pendlerzone)

fremme det nationale netværk af regioner og byer for at fremme peerlæring og udveksle god praksis, som bl.a. omfatter regionerne i EU's yderste periferi og andre fjerntliggende områder, øområder, perifere områder og tyndt befolkede områder

gennemføre et uddannelsesprogram for byer, herunder kapacitetsopbygning

yde finansiel støtte til byer med henblik på ansættelse og fastholdelse af administrativ kapacitet og ansættelse af midlertidig ekspertstøtte

tilrettelægge og koordinere kommunikationskampagner og aktiviteter vedrørende planer for bæredygtig bytrafik

øge bevidstheden om de oplysninger og den vejledning, der er offentliggjort på portalen for det europæiske observatorium for bytrafik (15)

gennemgå planer for bæredygtig bytrafik og rådgive om, hvordan kvaliteten af dem kan forbedres i overensstemmelse med konceptet for planer for bæredygtig bytrafik dette vil fremme udviklingen af planer for bæredygtig bytrafik, hvor det er nødvendigt som en betingelse for offentlig eller privat finansiering;

screene de nationale lovgivningsmæssige rammer for hindringer for udvikling af effektive planer for bæredygtig bytrafik i byer

hjælpe de relevante myndigheder med at forbedre koordineringen i forbindelse med tilvejebringelse af transportinfrastruktur og transporttjenester i det funktionelle byområde

hjælpe de lokale myndigheder med at integrere og forbedre koordineringen mellem planer for bæredygtig bytrafik og fysisk planlægning og forbedre tilpasningen og synergierne med handlingsplaner for bæredygtig energi og klima, planer for bæredygtig bylogistik og andre relevante planer

styrke overvågningen af gennemførelsen af planer for bæredygtig bytrafik ved at indføre mekanismer til måling af fremskridt hen imod opfyldelsen af målene og målsætningerne i planerne for bæredygtig bytrafik

beregne indikatorer for bæredygtig bytrafik i overensstemmelse med Kommissionens metode (16), koordinere og støtte dataindsamling og lette adgangen til samt delingen og anvendelsen af nationale, regionale eller private data, der er nødvendige for at beregne indikatorer for bytrafik

overvåge de fremskridt, der gøres med hensyn til at nå de sektorspecifikke politiske mål, herunder dekarbonisering og trafiksikkerhed støtte byerne i udviklingen af mekanismer til indsamling af disaggregerede data, herunder efter køn

regelmæssigt ajourføre afsnittene om byer og nationale planer på portalen for det europæiske observatorium for bytrafik

støtte gennemførelsen af bytrafikaspekter af missionen om klimaneutrale og intelligente byer.

Støtteprogrammets anvendelsesområde bør fastlægges i samarbejde med byerne og regionerne og regelmæssigt revideres på grundlag af deres behov og feedback fra dem.

2.3.   Finansiering og kvalitetssikring

Planer for bæredygtig bytrafik udgør en effektiv ramme for planlægning og gennemførelse af offentlige eller private investeringer i bytrafik.

Medlemsstaterne bør træffe foranstaltninger til at informere om og yde støtte i forbindelse med finansieringsmuligheder, forbedre kvaliteten af planer for bæredygtig bytrafik og tilpasse dem tættere til konceptet for planer for bæredygtig bytrafik.

Der findes en lang række europæiske, nationale og regionale finansieringsværktøjer, der kan støtte processer i forbindelse med planer for bæredygtig bytrafik, f.eks.:

Connecting Europe-faciliteten

den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Samhørighedsfonden, herunder Interreg og URBACT

Horisont Europa, herunder missionerne og CIVITAS-aktionerne

Investere EU, genopretnings- og resiliensfaciliteten og REPowerEU

programmet for et digitalt Europa

Fonden for Retfærdig Omstilling

Innovationsfonden

instrumentet for teknisk støtte, der yder skræddersyet teknisk ekspertise til EU's medlemsstater

nationale ordninger

privat finansiering (f.eks. grønne obligationer).

EIT's videns- og innovationsfællesskab om bytrafik tilbyder desuden støtte til medlemsstater, regioner og byer i forbindelse med gennemførelsen af deres planer for bæredygtig bytrafik.

2.4.   Forvaltning af programmer for planer for bæredygtig bytrafik på nationalt plan

Medlemsstaterne bør udpege et nationalt forvaltningskontor for planer for bæredygtig bytrafik som kontaktpunkt for spørgsmål vedrørende planer for bæredygtig bytrafik i byer og byområder. Disse bør oprettes i samarbejde med nationale, regionale og lokale myndigheder.

Kontorerne bør have den relevante tekniske ekspertise og de relevante juridiske, finansielle og menneskelige ressourcer til at udvikle og gennemføre det nationale støtteprogram for planer for bæredygtig bytrafik.

De bør være neutrale og gennemsigtige og inddrage regioner, byer og landdistrikter i deres arbejde. De bør rådgives af en ekspertgruppe bestående af repræsentanter fra relevante ministerier, regioner, byer, landdistrikter, den akademiske verden og andre relevante interessenter inden for bytrafik.

Denne ekspertgruppe kan spille en vigtig rolle med hensyn til at udforme og vurdere det nationale støtteprogram for planer for bæredygtig bytrafik, godkende nationale vejledningsdokumenter for planer for bæredygtig bytrafik og fungere som et uafhængigt ekspertforum for at bidrage til at sikre, at europæiske og nationale retningslinjer for planer for bæredygtig bytrafik gennemføres korrekt. Medlemsstaterne bør bygge videre på eksisterende støtteordninger for byer. Programforvaltningskontorerne bør samle eksisterende ordninger, der gennemføres på subnationalt og regionalt plan, for at sikre en koordineret tilgang, som omfatter de særlige begrænsninger i fjerntliggende og perifere områder og regioner i den yderste periferi.

Kontorerne kan placeres i et ministerium, et agentur eller et specialiseret organ afhængigt af medlemsstatens administrative struktur. Regionale kontorer kan supplere nationale kontorer, navnlig i større medlemsstater eller medlemsstater med en føderal struktur.

I overensstemmelse med nærhedsprincippet bør byerne i sidste ende fortsat være ansvarlige for at udvikle, vedtage og gennemføre deres planer for bæredygtig bytrafik.

2.5.   Samspillet mellem de nationale programforvaltningskontorer og Europa-Kommissionen

Samspillet mellem de nationale programforvaltningskontorer og Europa-Kommissionens nationale programforvaltningskontorer bør fungere som medlemsstaternes vigtigste kontaktpunkt med Kommissionen for udveksling og koordinering med hensyn til støttetjenester i forbindelse med planer for bæredygtig bytrafik.

Støtte til gennemførelsen af planer for bæredygtig bytrafik er en af hovedopgaverne for ekspertgruppen om mobilitet i byer, der blev nedsat efter vedtagelsen af den nye EU-ramme for bytrafik, hvor repræsentanter fra medlemsstater, regioner, byer og andre interessenter mødes for at drøfte EU's politik for bytrafik, herunder i forbindelse med planer for bæredygtig bytrafik. De nationale programforvaltningskontorer bør derfor koordinere tæt med deres medlemsstaters repræsentanter i ekspertgruppen og bidrage aktivt til gruppen.

2.6.   Underretning af Europa-Kommissionen om foranstaltninger

Medlemsstaterne opfordres til at underrette Kommissionen om, hvilke foranstaltninger de har truffet hvert år på baggrund af denne henstilling. Oplysningerne bør fremsendes første gang 1 år efter vedtagelsen af denne henstilling.

Rapporteringen bør omfatte oplysninger om:

det nationale støtteprogram for planer for bæredygtig bytrafik

kontaktoplysninger for det nationale forvaltningskontor for planer for bæredygtig bytrafik

arbejdsplan for det nationale programkontor for planer for bæredygtig bytrafik

en sammenfatning af de årlige rapporter om gennemførelsen af arbejdsplanen (herunder kvantificerede fremskridt med nøgleresultatindikatorer, vigtige milepæle og eventuelle identificerede problemer samt planlagte modvirkningsforanstaltninger) og de indhøstede erfaringer.

3.   ADRESSATER

Denne henstilling er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 8. marts 2023.

På Kommissionens vegne

Adina VĂLEAN

Medlem af Kommissionen


(1)  COM(2019) 640 final.

(2)  COM(2020) 789 final.

(3)  COM(2021) 811 final.

(4)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1161 af 20. juni 2019 om ændring af direktiv 2009/33/EF om fremme af renere og mere energieffektive køretøjer til vejtransport (EUT L 188 ad 12.7.2019, s. 116).

(5)  COM(2021) 345 final.

(6)  COM(2013) 913 final.

(7)  Særberetning 06/2020: Bæredygtig bytrafik i EU: Ingen væsentlig forbedring er mulig, hvis ikke medlemsstaterne engagerer sig.

(8)  COM(2021) 812 final.

(9)  Vejledningen til planer for bæredygtig bytrafik består af retningslinjerne for planer for bæredygtig bytrafik vedrørende udvikling og gennemførelse af en plan for bæredygtig bytrafik og yderligere referencemateriale, der er tilgængelige på ELTIS portal for bytrafikobservatoriet. https://www.eltis.org/mobility-plans/topic-guides.

(10)  Kommissionens afgørelse C (2022) 5320 af 28. juli 2022 om nedsættelse af Kommissionens ekspertgruppe om mobilitet i byer, Ekspertgruppen om mobilitet i byer.

(11)  Se bilaget til Kommissionens meddelelse af 17. december 2013 — En fælles indsats for konkurrencedygtig og ressourceeffektiv bytrafik, COM (2013) 913 final.

(12)  COM(2021) 811 final.

(13)  Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om Unionens retningslinjer for udvikling af det transeuropæiske transportnet, COM(2021) 812 final.

(14)  Retningslinjer for planer for bæredygtig bytrafik for udvikling og gennemførelse af planer for bæredygtig bytrafik, som findes på portalen for det europæiske observatorium for bytrafik https://www.eltis.org/mobility-plans/sump-guidelines.

(15)  https://www.eltis.org/mobility-plans/topic-guides.

(16)  https://transport.ec.europa.eu/transport-themes/clean-transport-urban-transport/sumi_en.


BILAG

Ajourført koncept for planer for bæredygtig bytrafik

1.   INDLEDNING

En plan for bæredygtig bytrafik er en strategisk plan, der skal opfylde borgernes og virksomhedernes behov for mobilitet i byer og deres omgivelser med bedre livskvalitet til følge. Det er en fælles ramme for håndtering af alle fælles udfordringer for bytrafikken i hele det funktionelle byområde. En plan for bæredygtig bytrafik muliggør en omfattende, visionsbaseret, fleksibel og modstandsdygtig tilgang ved at fungere som en langsigtet mobilitetsplan, der omfatter pakker af foranstaltninger, som tager sigte på kortsigtede målsætninger, og mål, hvis opfyldelse kan fremskyndes som reaktion på skiftende behov.

Siden 2013 har Kommissionen tilskyndet til udbredt anvendelse af planer for bæredygtig bytrafik som fundamentet for bytrafikpolitikken. Dette afspejler sådanne planers potentiale til at hjælpe byer og regioner med at tackle fælles udfordringer i deres omstilling til bæredygtig bytrafik og sikre en bedre livskvalitet. Bytrafikpakken fra 2013 (1) opfordrede de lokale myndigheder til at sætte planer for bæredygtig bytrafik i centrum for deres tilgang til håndtering af bytrafikspørgsmål. EU-retningslinjer med tilknytning hertil blev offentliggjort for at støtte de lokale myndigheder gennem hele SUMP-processen.

I løbet af de seneste år er der blevet udviklet en stor mængde rådgivning og vejledning i samarbejde med bytrafikplanlægningsmiljøet, og et efterfølgende sæt supplerende vejledninger om specifikke aspekter i forbindelse med planer for bæredygtig bytrafik er blevet stillet til rådighed for byer og interessenter i EU's observatorium for bytrafik (2). Der er også et værktøj til selvevaluering for at hjælpe byerne med at forstå styrker og svagheder i deres planer for bæredygtig bytrafik (3).

Det oprindelige koncept for planer for bæredygtig bytrafik (4) indgik i bytrafikpakken fra 2013 og bestod af otte overordnede vejledende principper. Det nuværende SUMP-koncept bibeholder disse principper, samtidig med at det, der skal ajourføres, ajourføres.

1.1.   Baggrund

I overensstemmelse med det nye Leipzigcharter (5) skal byer udarbejde integrerede og bæredygtige byudviklingsstrategier og sikre, at de gennemføres for byen som helhed, lige fra dens funktionelle områder til dens bydele.

Planlægning af bæredygtig bytrafik er derfor afgørende for effektiv og bæredygtig mobilitet i byerne, herunder TEN-T-byknudepunkter, og vigtig for nettets overordnede funktion og for at sikre beredskab og modstandsdygtighed i tilfælde af store udfordringer.

Det foreslås, at byknudepunkter skal opfylde de væsentlige krav i bilag V til Kommissionens forslag til en revideret TEN-T-forordning (6) med hensyn til planer for bæredygtig bytrafik. Denne model berører ikke eventuelle bindende forpligtelser for byknudepunkter vedrørende vedtagelsen af planer for bæredygtig bytrafik og deres indhold som fastsat i den kommende reviderede TEN-T-forordning. Selv om denne model bygger på disse foreslåede krav, giver den flere oplysninger og beskriver de anbefalede komponenter, der er nødvendige for at udvikle en plan for bæredygtig bytrafik, uanset om en by er et byknudepunkt eller ej.

1.2.   Begrundelse for ajourføring af modellen for planer for bæredygtig bytrafik

I betragtning af den væsentlige udvikling over de seneste år og de praktiske erfaringer, der er gjort i løbet af det seneste årti år med gennemførelsen af modellen, er der nu mulighed for at ajourføre den, så planerne for bæredygtig bytrafik kan bidrage mere effektivt til at opfylde EU's stadig mere ambitiøse mål og forpligtelser inden for transport, klima, sundhed og samfund.

De nuværende politiske linjer er navnlig fastsat i den europæiske grønne pagt (7), strategien for bæredygtig og intelligent mobilitet (8) og den nye EU-ramme for mobilitet i byerne (9). I Fit for 55-pakken (10) og pakken om grøn og effektiv mobilitet og REPowerEU-pakken (11) fremsatte Kommissionen for nylig relevante lovgivningsforslag. Vigtigst af alt er det nødvendigt, at modellen for planer for bæredygtig bytrafik i højere grad integrerer klima- og energiaspekter, samtidig med at der tages højde for sikkerhed, inklusion og tilgængelighed samt godstransport- og logistikaspekterne af lokal transport.

Mere specifikt hedder det i den nye EU-ramme for bytrafik, at den opgraderede model for planer for bæredygtig bytrafik bør gøre det klart, at prioriteten er at fremme bæredygtige løsninger, herunder aktiv, kollektiv og offentlig transport og fælles mobilitet (herunder for forbindelser mellem by og land), og fuldt ud integrere modstandsdygtighedsaspekter samt planer for bæredygtig bylogistik baseret på CO2-neutrale køretøjer og løsninger. Modellen bør suppleres yderligere for at foregribe behovet for specifikke indikatorer og krav til planer for bæredygtig bytrafik for TEN-T-byknudepunkter (12).

Endelig skal planlægningsværktøjer inden for mobilitet, energi, bæredygtighed og arealanvendelse supplere hinanden mere. På denne måde vil det reviderede koncept også skabe tættere forbindelser mellem planer for bæredygtig bytrafik og andre relevante byplaner, der dækker energi og klima, navnlig bæredygtige energi- og klimahandlingsplaner.

2.   EN MODEL FOR PLANER FOR BÆREDYGTIG BYTRAFIK

Denne model indeholder en anbefalet tilgang til planer for bæredygtig bytrafik for byområder uanset deres størrelse. En plan for bæredygtig bytrafik bør udarbejdes og gennemføres i overensstemmelse med følgende vejledende principper.

2.1.   Klare og målbare mål og målsætninger

Hovedformålet med en plan for bæredygtig bytrafik er at gøre det funktionelle byområde (13), den vedrører, mere tilgængeligt og sørge for bæredygtig lavemissionsmobilitet af høj kvalitet til, gennem og i dette område. Planen skal navnlig understøtte CO2-neutral mobilitet og gennemførelsen af et bytransportsystem, der bidrager til at forbedre transportnettets samlede ydeevne, navnlig gennem udvikling af infrastruktur til problemfri kørsel med CO2-neutrale køretøjer og multimodale passagerknudepunkter for at lette forbindelserne på den første og sidste kilometer, og af multimodale godsterminaler, der betjener byknudepunkter.

En plan for bæredygtig bytrafik bør derfor indeholde specifikke mål og målsætninger til støtte for udviklingen af et bytransportsystem, der:

er sikkert, tilgængeligt, økonomisk overkommeligt og inklusivt for alle brugere, herunder dårligt stillede grupper og personer med handicap eller nedsat mobilitet, og som tager hensyn til kønsperspektivet og demografiske ændringer

opfylder alle brugernes mobilitetsbehov, herunder på cykel og til fods, bylogistik, gods- og passagerstrømme over lange afstande på TEN-T-nettet samt strømme fra bynære områder og landdistrikter omkring en by, der dækker hele det funktionelle byområde (byen og dens pendlerzone)

opfylder kravene til bæredygtighed, klimabeskyttelse og modstandsdygtighed og balancerer behovene for at sikre økonomisk levedygtighed, social lighed og beskyttelse af sundhed og miljø

optimerer effektiviteten af bytrafiksystemer under hensyntagen til omkostningseffektiviteten og de eksterne transportomkostninger ved forskellige transportformer, navnlig med hensyn til trafikpropper, luft- og støjforurenende stoffer, CO2-emissioner, trafikdræbte og kvæstelser og deres indvirkning på biodiversiteten

bidrager til at gøre bymiljøet mere attraktivt, herunder ved at dele det offentlige rum bedre

øger livskvaliteten og gavner folkesundheden under hensyntagen til FN's mål for bæredygtig udvikling (14) og sikrer, at bytransportinfrastruktur og -tjenester er sikre, trygge og bekvemme for alle, herunder for sårbare grupper i samfundet og kvinder

forbedrer trafiksikkerheden, navnlig for aktive og sårbare trafikanter (f.eks. fodgængere, cyklister, ældre, børn, personer med handicap og nedsat mobilitet), tjenester og offentlige rum, idet der stræbes mod en nulvision (15) for trafiksikkerheden i byerne i overensstemmelse med Valettaerklæringen (16)

reducerer alle kilder til transportrelateret forurening såsom luft, støj, partikler og mikroplast samt drivhusgasemissioner fra transport og øger energieffektiviteten med henblik på CO2-neutral mobilitet i byerne i overensstemmelse med målene i den europæiske grønne pagt, strategien for bæredygtig og intelligent mobilitet (17), handlingsplanen for nulforurening (18) og klimaloven under hensyntagen til nationale energi- og klimaplaner, luftkvalitetsplaner og lokale handlingsplaner for bæredygtig energi og klima

bidrager til bedre konnektivitet og det transeuropæiske transportnets (TEN-T) og Europas transportsystems overordnede ydeevne som helhed for både passagerer og gods.

2.2.   Langsigtet vision og en klar gennemførelsesplan

En plan for bæredygtig bytrafik omfatter eller er knyttet til en eksisterende langsigtet strategi for den fremtidige udvikling af det funktionelle byområde og i den forbindelse for den fremtidige udvikling af transportinfrastruktur og multimodale mobilitetstjenester. Den omfatter også en plan for strategiens gennemførelse på kort sigt. Den bør indarbejdes i en integreret tilgang til bæredygtig byudvikling og knyttes til relevant arealanvendelse, fysisk planlægning og sektorpolitisk planlægning (f.eks. for klima og energi).

En plan for bæredygtig bytrafik bør derfor indeholde følgende:

en tidsplan og en budgetplan med en tydelig identifikation af kilderne til den nødvendige finansiering; gennemførelsesplanen bør ideelt set dække en periode på 3-10 år

klart definerede ansvarsområder og ressourcer, herunder identificerede ressourcer, der er nødvendige for hver enkelt aktør.

2.3.   Vurdering af nuværende og fremtidige resultater

En plan for bæredygtig bytrafik bør baseres på en omhyggelig vurdering af bytransportsystemets nuværende og fremtidige ydeevne og understøttes af et omfattende overvågningssystem, der omfatter følgende:

en statusanalyse samt et referencescenarie og endeligt scenarie, begyndende med en omfattende gennemgang af den nuværende situation og fastlæggelse af et referencescenarie, i forhold til hvilket fremtidige fremskridt kan måles; den bør også omfatte en konsekvensanalyse af de foreslåede foranstaltninger

specifikke målsætninger og mål: en plan for bæredygtig bytrafik bør fastsætte specifikke og realistiske præstationsmål, der er knyttet til statusanalysen, og som er ambitiøse med hensyn til målt og generelle de målsætninger for planen for bæredygtig bytrafik. Den bør også fastsætte målbare mål, hvor det er relevant, baseret på en realistisk vurdering af referencescenariet og de tilgængelige ressourcer og under hensyntagen til de specifikke målsætninger

resultatindikatorer, helst baseret på indikatorerne for bæredygtig bytrafik (19), med henblik på at beskrive bytransportsystemets nuværende status og overvåge fremskridtene hen imod opfyldelsen af de fastsatte mål.

2.4.   Integreret udvikling af alle transportformer og samtidig prioritering af de mest bæredygtige transportformer

En plan for bæredygtig bytrafik bør fremme multimodal transport gennem integration af de forskellige transportformer og foranstaltninger, der har til formål at lette en gnidningsløs og bæredygtig mobilitet. Den bør omfatte aktioner, der øger transportandelen af de mere bæredygtige transportformer såsom offentlig transport, aktiv mobilitet, fælles mobilitet (20), CO2-neutral bylogistik og, hvor det er relevant, transport ad indre vandveje og søtransport.

Den bør også omfatte foranstaltninger til fremme af nulemissionsmobilitet, navnlig for at gøre byflåden grønnere, mindske trafikbelastningen og forbedre trafiksikkerheden, navnlig for bløde trafikanter.

Planen indeholder et integreret sæt tekniske, infrastrukturelle, politikbaserede og bløde foranstaltninger for at forbedre ydeevnen og omkostningseffektiviteten med hensyn til de opstillede mål og specifikke målsætninger.

En plan for bæredygtig bytrafik bør derfor omfatte følgende:

offentlige og kollektive transporttjenester samt fælles mobilitet med en dedikeret strategi, der har til formål at forbedre deres kvalitet, dækning, sikkerhed, integration og tilgængelighed

ikkemotoriseret transport med en plan for at gøre gang, cykling og mikromobilitet mere attraktiv og sikrere, idet der stræbes efter at skabe et omfattende netværk af høj kvalitet

multimodalitet for bedre at integrere de forskellige transportformer for både passagerer og gods

trafiksikkerhed i byerne, der sigter mod at opnå nulvisionen for så vidt angår dødsfald og alvorlige kvæstelser, navnlig for bløde trafikanter, herunder fodgængere og cyklister

reduktion af trafiktætheden og optimering af brugen af infrastruktur i forbindelse med parkeringsforvaltningsforanstaltninger, herunder optimering af opladningsinfrastrukturen, udforskning af mulighederne for at omfordele vej- og byområder til ikkemotoriserede transportformer eller ikketransportrelaterede anvendelser

bylogistik, herunder leverancer til hjemmet og forvaltning af erhvervskøretøjer (f.eks. taxaer), og foranstaltninger til forbedring af effektiviteten, samtidig med at eksterne virkninger såsom drivhusgasemissioner, forurenende stoffer, støj og trafikpropper reduceres (en plan for bæredygtig bytrafik og enhver specifik plan for bæredygtig bylogistik bør tilpasses hinanden på en integreret måde)

mobilitetsplaner med foranstaltninger, der har til formål at gennemføre forandring i retning af mere bæredygtige mobilitetsmønstre for pendlere, forbrugere og studerende (herunder dem, der kommer fra omkringliggende bynære områder og landdistrikter) inden for sektorer som beskæftigelse, uddannelse, sundhed, detailhandel og turisme/arrangementer

digitalisering, herunder intelligente transportsystemer, såsom multimodale digitale mobilitetstjenester, der letter muligheden for at få adgang til oplysninger, bestille, betale for rejser og hente billetter til alle transportformer, og indsamling af data (f.eks. fra private operatører, big data, kunstig intelligens, digitale tvillinger, tingenes internet osv.) med henblik på at støtte udarbejdelsen, gennemførelsen og overvågningen af de foranstaltninger, der indgår i en plan for bæredygtig bytrafik.

2.5.   Integreret tilgang til passagermobilitet og godstransport og logistik i byerne

Bylogistik og forbindelser til godstransport over lange afstande bør gennemtænktes og integreres i en plan for bæredygtig bytrafik for at sikre en systematisk tilgang til alle aspekter af en bys mobilitet og for at nå målet om CO2-neutral logistik i byerne og leverancer på sidste kilometer. Specifikke bylogistikspørgsmål kan behandles i en dedikeret og tilpasset plan for bæredygtig bylogistik.

For de relevante byområder bør en plan for bæredygtig bytrafik tage behørigt hensyn til indvirkningen af forskellige byforanstaltninger på både passager- og godstrafikstrømmene og det transeuropæiske transportnet med henblik på at sikre problemfri transit gennem, omgåelse af eller sammenkobling gennem og omkring byknudepunkter, herunder for CO2-neutrale køretøjer. Den bør navnlig omfatte foranstaltninger til at mindske trafikbelastningen, forbedre trafiksikkerheden og fjerne flaskehalse, der påvirker TEN-T-trafikstrømmene.

2.6.   Deltagerorienteret tilgang og koordinering med andre relevante initiativer

Udviklingen og gennemførelsen af en plan for bæredygtig bytrafik bør baseres på en integreret og deltagerorienteret tilgang med tæt samarbejde, koordinering og høring på tværs af de forskellige forvaltningsniveauer og relevante myndigheder. Den brede offentlighed samt repræsentanter for civilsamfundet og økonomiske aktører bør også inddrages.

Med henblik herpå bør de lokale planlægningsmyndigheder indføre passende strukturer og procedurer.

Denne proces bør navnlig omfatte:

passende inddragelse af relevante aktører i det funktionelle byområde, såsom beboere, repræsentanter for civilsamfundsorganisationer og økonomiske aktører, i udviklingen og gennemførelsen af planen fra begyndelsen og under hele processen for at sikre en høj grad af accept og støtte

høring på tværs af tjenestegrenene og samarbejde på lokalt og regionalt plan for at sikre sammenhæng og komplementaritet med lokale og regionale politikker, strategier og foranstaltninger, navnlig vedrørende arealanvendelse og fysisk planlægning, planer for grønnere byer (21), energi, sundhed, uddannelse, sociale tjenester, retshåndhævelse og politiarbejde

tæt kontakt med de relevante myndigheder med ansvar for at levere transportinfrastruktur og -tjenester i det funktionelle byområde (tilstødende byområder, bynære områder og landdistrikter) og på forskellige forvaltningsniveauer.

2.7.   Overvågning, evaluering, rapportering og kvalitetssikring

En plan for bæredygtig bytrafik bør som minimum indeholde målsætninger, mål og indikatorer, der understøtter bytransportsystemets nuværende og fremtidige ydeevne, som minimum vedrørende drivhusgasemissioner, trafikbelastning, trafikrelaterede dødsfald og alvorlige skader, transportandel og adgang til mobilitetstjenester samt data om luft- og støjforurening i byerne. Gennemførelsen af en plan for bæredygtig bytrafik bør overvåges ved brug af disse resultatindikatorer.

De lokale myndigheder bør navnlig indføre mekanismer til at overvåge fremskridtene hen imod opfyldelsen af målsætningerne i deres plan for bæredygtig bytrafik og træffe rettidige korrigerende foranstaltninger, når det er nødvendigt. Medlemsstaterne bør støtte byerne i denne opgave og sikre kvaliteten af planen for bæredygtig bytrafik og dens overholdelse af kravene i modellen for planer for bæredygtig bytrafik i overensstemmelse med Kommissionens henstilling om nationale støtteprogrammer for planer for bæredygtig bytrafik.

Fremskridt i retning af opfyldelse af målet og de specifikke målsætninger i en plan for bæredygtig bytrafik bør regelmæssigt vurderes ved hjælp af udvalgte resultatindikatorer (22). Der bør træffes passende foranstaltninger for at sikre rettidig adgang til de relevante data og statistikker. En overvågningsrapport bør danne grundlag for en evaluering af gennemførelsen af planen for bæredygtig bytrafik.

For at støtte overvågningen bør der tilskyndes til brug af prognoser for at foregribe fremtidige behov og udfordringer. En sådan prognose kan understøttes af digitale værktøjer såsom lokale digitale tvillinger.

2.8.   Vejledning og støtte på europæisk plan

Europa-Kommissionen vil fortsat levere oplysninger om planer for bæredygtig bytrafik gennem den europæiske informationstjeneste for nærtrafik — det europæiske observationscenter for mobilitet (23). Disse oplysninger omfatter procesrelaterede retningslinjer for planer for bæredygtig bytrafik og referencemateriale om specifikke aspekter af planer for bæredygtig bytrafik (24).

Kommissionens ekspertgruppe om mobilitet i byer (25), der blev nedsat efter vedtagelsen af den nye EU-ramme for bytrafik, vil bidrage til at supplere og strømline dette materiale.


(1)  COM(2013) 913 final.

(2)  https://www.eltis.org/mobility-plans/sump-guidelines.

(3)  https://www.eltis.org/resources/tools/sump-self-assessment-tool.

(4)  Bilag 1 til Kommissionens meddelelse »En fælles indsats for konkurrencedygtig og ressourceeffektiv bytrafik« (https://eur-lex.europa.eu/resource.html?uri=cellar%3A82155e82-67ca-11e3-a7e4-01aa75ed71a1.0011.02/DOC_4&format=PDF).

(5)  https://ec.europa.eu/regional_policy/sources/brochure/new_leipzig_charter/new_leipzig_charter_en.pdf.

(6)  KOM(2021) 812/2.

(7)  COM(2019) 640 final.

(8)  COM(2020) 789 final.

(9)  COM(2020) 811 final.

(10)  COM(2021) 550 final.

(11)  COM(2022) 230 final.

(12)  Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om Unionens retningslinjer for udvikling af det transeuropæiske transportnet, COM(2021) 812 final.

(13)  https://ec.europa.eu/eurostat/statistics-explained/index.php?title=Glossary:Functional_urban_area#:~:text=Short%20definition%3A%20a%20functional%20urban,city%20(OECD%2C%202012).

(14)  https://www.undp.org/sustainable-development-goals.

(15)  https://ec.europa.eu/transport/themes/strategies/news/2019-06-19-vision-zero_en.

(16)  https://data.consilium.europa.eu/doc/document/ST-9994-2017-INIT/da/pdf.

(17)  COM(2020) 789 final.

(18)  https://environment.ec.europa.eu/strategy/zero-pollution-action-plan_da.

(19)  https://transport.ec.europa.eu/transport-themes/clean-transport-urban-transport/sumi_en.

(20)  I dette dokument betyder fælles mobilitet fælles brug af transportformer såsom deling af udlejningskøretøjer (f.eks. cykler, løbehjul, biler), delebil/samkørsel (dvs. delt plads i et køretøj) samt on demand-transporttjenester (f.eks. tilkaldetjenester såsom taxaer).

(21)  https://environment.ec.europa.eu/topics/urban-environment/urban-greening-platform_en.

(22)  F.eks. indikatorerne for bæredygtig bytrafik, som findes på: https://ec.europa.eu/transport/themes/urban/urban_mobility/sumi_en.

(23)  https://www.eltis.org/mobility-plans.

(24)  https://www.eltis.org/mobility-plans/topic-guides; https://www.eltis.org/mobility-plans/practitioner-briefings.

(25)  Group E03863 (https://ec.europa.eu/transparency/expert-groups-register/screen/expert-groups/consult?lang=da&groupID=3863).


FORRETNINGSORDENER OG PROCESREGLEMENTER

10.3.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 73/34


AFGØRELSE nr. 2019/1 TRUFFET AF DET REGIONALE STYRINGSUDVALG FOR TRANSPORTFÆLLESSKABET

(efter skriftlig høring)

om vedtagelse af transportfællesskabets budget for 2019 [2023/551]

DET REGIONALE STYRINGSUDVALG FOR TRANSPORTFÆLLESSKABET HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af et transportfællesskab, særlig artikel 24, stk. 1, og artikel 35 —

BESTEMT FØLGENDE:

Artikel 1

Transportfællesskabets budget for 2019, der er knyttet til nærværende afgørelse, vedtages hermed.

Artikel 2

Kommissionen er ansvarlig for gennemførelsen af budgettet og for indledningen af arbejdet i det permanente sekretariat for transportfællesskabet i overensstemmelse med artikel 3.

Artikel 3

Artikel 2 finder anvendelse fra den 24. januar 2019. Den ophører med at finde anvendelse på dagen før den dag, hvor udnævnelsen af direktøren for det permanente sekretariat får virkning.

Udfærdiget i Tirana, den 16. januar 2019.

På det regionale styringsudvalgs vegne

Formand


TILLÆG

Transportfællesskabets budget for 2019

Budgetpost

Beløb (EUR)

Lønninger til tjenestemænd

750 000

Bidrag til sundheds- og pensionsordning for tjenestemænd

200 000

Sekretariatets driftsomkostninger (inkl. faste omkostninger/rejser/tilrettelæggelse af møder)

330 000

IT, udstyr og møbler til kontor (ikke omfattet af hjemstedsaftalen)

100 000

Ansættelsesomkostninger (offentliggørelse og godtgørelse af ansøgerne)

100 000

I alt

1 480 000

Reserve (ca.: 10 %)

150 000

Tilsammen

1 630 000

Heraf: EU-bidrag (80 %)  (*1)

1 304 000

WB6-bidrag (20 %: fordelingen pr. land er angivet i bilag V til traktaten)

326 000


(*1)  Tallet for EU-bidraget berører ikke vedtagelsen af EU's budget for 2019.


10.3.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 73/36


AFGØRELSE nr. 2019/2 TRUFFET AF DET REGIONALE STYRINGSUDVALG FOR TRANSPORTFÆLLESSKABET

(efter skriftlig høring af medlemmerne af det regionale styringsudvalg) om direktøren for det permanente sekretariat for transportfællesskabet [2023/552]

DET REGIONALE STYRINGSUDVALG FOR TRANSPORTFÆLLESSKABET HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af et transportfællesskab, særlig artikel 24, stk. 1, og artikel 30, og

under henvisning til det regionale styringsudvalgs afgørelse 2019/1 af 16. januar 2019 —

BESTEMT FØLGENDE:

Artikel 1

Alain Baron udnævnes til »midlertidig« direktør for det permanente sekretariat.

Artikel 2

Artikel 1 anvendes fra datoen for vedtagelsen af nærværende afgørelse. Den ophører med at finde anvendelse på dagen før den dag, hvor udnævnelsen af direktøren for det permanente sekretariat får virkning.

Udfærdiget i Tirana, den 28. januar 2019.

På det regionale styringsudvalgs vegne

Formand


10.3.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 73/37


AFGØRELSE nr. 2019/3 TRUFFET AF DET REGIONALE STYRINGSUDVALG FOR TRANSPORTFÆLLESSKABET [2023/553]

af 5. juni 2019

om:

vedtagelsen af regler for ansættelse, arbejdsforhold og en ligelig geografisk fordeling blandt personalet i det permanente sekretariat for transportfællesskabet

vedtagelsen af personalevedtægten for transportfællesskabet

vedtagelsen af stillingsopslag for direktøren og vicedirektøren for det permanente sekretariat for transportfællesskabet

DET REGIONALE STYRINGSUDVALG FOR TRANSPORTFÆLLESSKABET HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af et transportfællesskab, særlig artikel 24, stk. 1, og artikel 35 —

BESTEMT FØLGENDE:

Artikel 1

Reglerne for ansættelse, arbejdsforhold og en ligelig geografisk fordeling blandt personalet i det permanente sekretariat for transportfællesskabet, der er fastsat i bilag 1 til nærværende afgørelse, vedtages hermed.

Artikel 2

Personalevedtægten for transportfællesskabet, der er fastsat i bilag II til nærværende afgørelse, vedtages hermed.

Artikel 3

Stillingsopslagene for direktøren og vicedirektøren for det permanente sekretariat for transportfællesskabet, der er vedlagt denne afgørelse, vedtages.

Udfærdiget i Tirana, den 5. juni 2019.

På det regionale styringsudvalgs vegne

Formand


10.3.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 73/38


AFGØRELSE nr. 2020/2 TRUFFET AF DET REGIONALE STYRINGSUDVALG FOR TRANSPORTFÆLLESSKABET

(efter høring af medlemmerne af det regionale styringsudvalg)

om direktøren for det permanente sekretariat for transportfællesskabet [2023/554]

DET REGIONALE STYRINGSUDVALG FOR TRANSPORTFÆLLESSKABET HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af et transportfællesskab, særlig artikel 24, stk. 1, og artikel 30,

under henvisning til det regionale styringsudvalgs afgørelse 2019/2 af 28. januar 2019,

under henvisning til det regionale styringsudvalgs afgørelse 2019/3 af 5. juni 2019 om reglerne for ansættelse, arbejdsforhold og en ligelig geografisk fordeling blandt personalet i det permanente sekretariat for transportfællesskabet, og

under henvisning til konklusionerne fra det regionale styringsudvalgs møde den 18. maj 2020 og den efterfølgende høring af ministerrådet samt konklusionerne fra det regionale styringsudvalgs 8. møde den 30. juni —

BESTEMT FØLGENDE:

Artikel 1

Matej Zakonjsek udnævnes til direktør for det permanente sekretariat.

Artikel 2

Tjenestestedet er sædet for det permanente sekretariat for transportfællesskabet, Masarikova 5, 11000 Beograd (Serbien).

Artikel 3

Direktøren udnævnes for en periode på 36 måneder fra datoen for denne afgørelses ikrafttræden, og denne periode kan højst forlænges to gange.

Artikel 4

Denne afgørelse træder i kraft den: 1.8.2020.

Udfærdiget i Sarajevo, den 6. juli 2020.

På det regionale styringsudvalgs vegne

Formand


10.3.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 73/39


AFGØRELSE nr. 2020/3 TRUFFET AF DET REGIONALE STYRINGSUDVALG FOR TRANSPORTFÆLLESSKABET

(efter høring af medlemmerne af det regionale styringsudvalg) om vicedirektøren for det permanente sekretariat for transportfællesskabet [2023/555]

DET REGIONALE STYRINGSUDVALG FOR TRANSPORTFÆLLESSKABET HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af et transportfællesskab, særlig artikel 24, stk. 1, og artikel 30,

under henvisning til det regionale styringsudvalgs afgørelse 2019/2 af 28. januar 2019,

under henvisning til det regionale styringsudvalgs afgørelse 2019/3 af 5. juni 2019 om reglerne for ansættelse, arbejdsforhold og en ligelig geografisk fordeling blandt personalet i det permanente sekretariat for transportfællesskabet, og

under henvisning til konklusionerne fra det regionale styringsudvalgs møde den 18. maj 2020 og den efterfølgende høring af ministerrådet samt konklusionerne fra det regionale styringsudvalgs 8. møde den 30. juni —

BESTEMT FØLGENDE:

Artikel 1

Ljuba Siljanoska udnævnes til vicedirektør for det permanente sekretariat.

Artikel 2

Tjenestestedet er sædet for det permanente sekretariat for transportfællesskabet, Masarikova 5, 11000 Beograd (Serbien).

Artikel 3

Vicedirektøren udnævnes for en periode på 36 måneder fra datoen for denne afgørelses ikrafttræden, og denne periode kan højst forlænges to gange.

Artikel 4

Denne afgørelse træder i kraft den: 1. september 2020.

Udfærdiget i Sarajevo, den 6. juli 2020.

På det regionale styringsudvalgs vegne

Formand


10.3.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 73/40


AFGØRELSE nr. 2020/05 TRUFFET AF DET REGIONALE STYRINGSUDVALG FOR TRANSPORTFÆLLESSKABET

om regler for godtgørelse af udgifter afholdt af eksterne personer, der indkaldes som eksperter af det permanente sekretariat for transportfællesskabet [2023/556]

DET REGIONALE STYRINGSUDVALG FOR TRANSPORTFÆLLESSKABET HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af et transportfællesskab, særlig artikel 24, stk. 1, og artikel 35 —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Reglerne for godtgørelse af udgifter afholdt af eksterne personer, der indkaldes som eksperter af det permanente sekretariat for transportfællesskabet, vedtages hermed.

Disse regler er fastsat i bilaget.

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Udfærdiget i Sarajevo, den 29. juli 2020.

På det regionale styringsudvalgs vegne

Formand


BILAG

REGLER FOR GODTGØRELSE AF UDGIFTER AFHOLDT AF EKSTERNE PERSONER, DER INDKALDES SOM EKSPERTER AF DET PERMANENTE SEKRETARIAT FOR TRANSPORTFÆLLESSKABET

Artikel 1

1.   Disse regler gælder for nedenstående personer, i det følgende samlet benævnt »eksterne eksperter«:

a)

personer uden for transportfællesskabet, der indkaldes for at give en enkeltstående faglig udtalelse i et udvalg eller en arbejdsgruppe, uanset hvor mødet finder sted

b)

personer, der er ansvarlige for at ledsage en handicappet person, som er omfattet af litra a).

2.   De eksterne eksperter kan være fra den private sektor eller regeringseksperter:

a)

eksperter fra den private sektor er enkeltpersoner, der repræsenterer civilsamfundet eller arbejder for en privat organisation eller virksomhed, og som indkaldes for at stille deres personlige kompetencer til rådighed for transportfællesskabet eller for at repræsentere deres organisation inden for et bestemt område, men ikke for at forsvare et bestemt lands interesser

b)

regeringseksperter er enkeltpersoner, der indkaldes som repræsentanter for en national, regional eller lokal offentlig myndighed i en af EU-medlemsstaterne eller i et af de sydøsteuropæiske partnerlande, eller som er udnævnt af en sådan myndighed.

Artikel 2

Det permanente sekretariat hæfter ikke for materiel, immateriel eller fysisk skade, som måtte ramme eksterne eksperter eller personer, der ledsager en ekstern ekspert med handicap, under rejsen til eller opholdet på det sted, hvor mødet afholdes, medmindre det permanente sekretariat er direkte ansvarligt herfor.

Transportfællesskabet hæfter navnlig ikke for uheld, som eksterne eksperter, der anvender deres eget transportmiddel til mødet, er involverede i.

Artikel 3

1.   Alle eksterne eksperter har ret til godtgørelse af deres rejseudgifter fra det sted, der er angivet i indkaldelsen (arbejds- eller privatadresse), til det sted, hvor mødet afholdes, med det transportmiddel, der er mest hensigtsmæssigt afstanden taget i betragtning. Normalt benyttes togrejser på anden klasse for rejser på under 400 km (målt som den officielle afstand for en enkeltrejse med jernbane) og flyrejser på økonomiklasse, hvis afstanden er 400 km eller derover.

2.   Direktøren for det permanente sekretariat (»direktøren«) skal særligt søge at sikre, at møder tilrettelægges på en sådan måde, at de eksterne eksperter kan benytte sig af de økonomisk mest fordelagtige rejsetilbud. Direktøren skal nøje kontrollere eventuelle anmodninger om godtgørelse, der indebærer unormalt dyre flyrejser. Direktøren har ret til at foretage den fornødne kontrol og i den forbindelse bede den eksterne ekspert om dokumentation. Hvor det ser ud til at være begrundet, har direktøren også ret til at begrænse godtgørelsen til de satser, der normalt anvendes til den sædvanlige rejse fra den eksterne eksperts arbejds- eller opholdssted til det sted, hvor mødet afholdes.

3.   Rejseudgifterne godtgøres mod forelæggelse af følgende bilag: billetter og fakturaer eller, i tilfælde af at bestillingerne er foretaget online, en udskrift af den elektroniske reservation og boardingpassene til udrejsen. Af dokumenterne skal det fremgå, hvilken klasse rejsen er foretaget på, tidspunktet for rejsen og det betalte beløb.

4.   Rejse i privat køretøj godtgøres med samme beløb som for en togbillet på anden klasse.

5.   Hvis ruten ikke betjenes af tog, godtgøres rejsen i privat køretøj med en sats på 0,22 EUR pr. km.

6.   Udgifter til taxi godtgøres ikke.

Artikel 4

1.   De dagpenge, som udbetales for hver dag, mødet varer, er en fast takst, som skal dække alle udgifter på det sted, hvor mødet afholdes, såsom måltider og lokal transport (f.eks. bus, sporvogn, metro, taxi, parkering og motorvejsafgift), samt rejse- og ulykkesforsikring.

2.   Dagpengesatsen er på 92,00 EUR.

3.   Hvis det afgangssted, der er angivet i indbydelsen, ligger 100 km eller derunder fra det sted, hvor mødet holdes, nedsættes dagpengebeløbet med 50 %.

4.   Eksterne eksperter, der skal tilbringe en eller flere nætter på det sted, hvor mødet afholdes, fordi tidspunkterne for møderne ikke er forenelige med fly- eller togtiderne (1), har også ret til en indkvarteringsgodtgørelse. Denne godtgørelse er på 100,00 EUR pr. nat. Antallet af overnatninger må ikke overstige antallet af mødedage + 1.

5.   Der kan undtagelsesvist udbetales en ekstra indkvarteringsgodtgørelse og et dagpengebeløb, hvis en forlængelse af opholdet vil gøre det muligt for den eksterne ekspert at opnå en reduktion i transportomkostningerne, der overstiger beløbet for disse godtgørelser.

6.   Dagpengebeløbet og/eller indkvarteringsgodtgørelsen kan øges med 50 % for eksterne eksperter på meget højt niveau, hvis det behørigt begrundes af direktøren.

Artikel 5

Når godtgørelserne i artikel 4 ser ud til at være klart utilstrækkelige under hensyntagen til yderligere udgifter, der skyldes, at en ekstern ekspert har et handicap og eventuelt har brug for en ledsager, godtgøres disse udgifter efter anmodning fra direktøren mod forelæggelse af bilag.

Artikel 6

1.   Medmindre andet er angivet i indbydelsen og anmodningen om afholdelse af mødet, har eksperter fra den private sektor ret til dagpenge for hver dag, mødet varer, og om nødvendigt en indkvarteringsgodtgørelse, såfremt de på tro og love erklærer, at de ikke modtager en lignende godtgørelse eller et lignende tilskud fra en anden institution for samme ophold. Direktøren sikrer, at der er sammenhæng mellem indbydelsen og anmodningen om afholdelse af mødet.

2.   Regeringseksperter modtager dagpenge for hver dag, mødet varer, og om nødvendigt en indkvarteringsgodtgørelse, forudsat at dette er bestemt i udvalgets eller arbejdsgruppens forretningsorden, og såfremt de på tro og love erklærer, at de ikke modtager lignende godtgørelse fra deres egen regering for samme ophold.

3.   Direktøren kan på grundlag af en motiveret begrundelse og mod forelæggelse af dokumentation godtgøre eventuelle udgifter, der skyldes, at den eksterne ekspert har fået pålagt nogle særlige skriftlige anvisninger.

4.   Godtgørelsen af rejseudgifter, dagpenge og/eller indkvarteringsgodtgørelse indbetales på én bankkonto.

5.   For regeringseksperter indbetales godtgørelsen på en konto, der tilhører regeringen, et af dens ministerier eller et offentligt organ, medmindre andet er fastsat af regeringen, et af dens ministerier eller et offentligt organ.

Artikel 7

1.   Uanset om de eksterne eksperter har ret til godtgørelse eller ej, kan der på hvert møde højst deltage én ekspert pr. sydøsteuropæisk part og én regeringsekspert pr. EU-medlemsstat samt et antal eksperter fra den private sektor svarende til antallet af regeringseksperter.

2.   Direktøren kan afvige fra den i stk. 1 fastsatte regel på grundlag af en begrundet afgørelse i forbindelse med fælles møder mellem flere udvalg og arbejdsgrupper.

Artikel 8

1.   Betalingsordren udfærdiges på grundlag af anmodningen om godtgørelse, som skal være behørigt udfyldt og undertegnet af den eksterne ekspert og mødets sekretær, som bekræfter, at eksperten har været til stede.

2.   De eksterne eksperter har pligt til at give sekretæren for mødet de bilag, som er nødvendige for godtgørelsen, pr. brev, fax eller e-mail, som er henholdsvis poststemplet eller sendt senest 30 kalenderdage efter den sidste mødedag.

3.   Det permanente sekretariat godtgør ekspertens udgifter inden for 30 kalenderdage.

4.   Medmindre der foreligger en forklaring fra den eksterne ekspert, som direktøren har godtaget med en begrundet afgørelse, fritages transportfællesskabet for sin forpligtelse til at godtgøre rejseudgifterne eller udbetale nogen godtgørelse, hvis stk. 2 ikke overholdes.

Artikel 9

1.   Godtgørelsen for rejseudgifterne udbetales i euro, hvor det er relevant efter den vekselkurs, der var gældende på mødedagen.

2.   Dagpengene og den eventuelle indkvarteringsgodtgørelse udbetales i euro på grundlag af den sats, der var gældende på mødedagen.

Artikel 10

Disse regler finder anvendelse fra dagen efter deres vedtagelse.


(1)  Som hovedregel kan det ikke kræves, at eksterne eksperter:

tager af sted fra deres arbejds- eller opholdssted eller det sted, hvor mødet afholdes, før kl. 7 (fra en station eller med et andet transportmiddel) eller kl. 8 (fra en lufthavn)

ankommer til det sted, hvor mødet afholdes, efter kl. 21 (i en lufthavn) eller kl. 22 (til en station eller med et andet transportmiddel).


10.3.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 73/44


AFGØRELSE nr. 2020/7 TRUFFET AF DET REGIONALE STYRINGSUDVALG FOR TRANSPORTFÆLLESSKABET

om udnævnelse af en uafhængig ekstern revisor til at foretage den årlige revision for regnskabsåret 2019 [2023/557]

DET REGIONALE STYRINGSUDVALG FOR TRANSPORTFÆLLESSKABET HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af et transportfællesskab, særlig artikel 24, stk. 1, og artikel 36, og

under henvisning til de finansielle regler og revisionsprocedurer, der gælder for transportfællesskabet, særlig artikel 62 og 63 —

BESTEMT FØLGENDE:

Artikel 1

Grant Thornton D.O.O. med adressen: Kneginje Zorke 2/4 Beograd, udnævnes som uafhængig ekstern revisor med henblik på gennemførelse af den årlige revision for Transportfællesskabets regnskabsår 2019.

Udfærdiget i Sarajevo, den 3. september 2020.

På det regionale styringsudvalgs vegne

Formand


10.3.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 73/45


AFGØRELSE nr. 2020/08 TRUFFET AF DET REGIONALE STYRINGSUDVALG FOR TRANSPORTFÆLLESSKABET

om oprettelse af Det Tekniske Udvalg for Transport af Farligt Gods [2023/558]

DET REGIONALE STYRINGSUDVALG FOR TRANSPORTFÆLLESSKABET HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af et transportfællesskab, særlig artikel 24, stk. 1, og artikel 1 —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Transportfællesskabets Tekniske Udvalg for Transport af Farligt Gods oprettes herved.

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Udfærdiget i Sarajevo, den 15. december 2020.

På det regionale styringsudvalgs vegne

Formand


10.3.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 73/46


AFGØRELSE nr. 01/2021 TRUFFET AF DET REGIONALE STYRINGSUDVALG FOR TRANSPORTFÆLLESSKABET

(efter den skriftlige høring)

om vedtagelse af transportfællesskabets budget for 2021 [2023/559]

DET REGIONALE STYRINGSUDVALG FOR TRANSPORTFÆLLESSKABET HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af et transportfællesskab (1), særlig artikel 24, stk. 1, og artikel 35 —

BESTEMT FØLGENDE:

Artikel 1

Transportfællesskabets budget for 2021, der er knyttet til nærværende afgørelse, vedtages hermed.

Artikel 2

1.   I overensstemmelse med artikel 10, stk. 1, i de finansielle regler og revisionsprocedurer, der finder anvendelse på transportfællesskabet, kan bevillinger på en bestemt budgetpost på budgettet for 2021 anvendes til de formål, der er opført på budgettet under en anden budgetpost, inden for en samlet grænse på 10 % af bevillingerne på den tidligere budgetpost. Dette gælder ikke for budgetposten vedrørende menneskelige ressourcer.

2.   Bevillinger, der fremføres med henblik på opfyldelse af forpligtelser, der er undertegnet ved udgangen af 2020, og som er specificeret i det vedlagte budget, må ikke anvendes som nævnt i stk. 1. Der tages ikke hensyn til disse ved fastsættelsen af det maksimumsbeløb, der svarer til den deri nævnte grænse på 10 %.

Artikel 3

Bevillinger, for hvilke der ikke er indgået forpligtelser ved udgangen af regnskabsårene 2019 og 2020, bortfalder og tilbagebetales til parterne i overensstemmelse med de procentsatser, der er fastsat i bilag V til traktaten om oprettelse af et transportfællesskab, og de faktisk betalte bidrag.

Udfærdiget i Sarajevo, den 28. januar 2021.

På det regionale styringsudvalgs vegne

Formand


(1)   EUT L 278 af 27.10.2017, s. 3.


Transportfællesskabets budget for 2021

Budgetpost

Beløb (EUR)

1.

Det permanente sekretariat

 

1.1.

Menneskelige ressourcer

1 465 706

1.2.

Rejseudgifter

172 560

1.3.

Kontorudgifter, udstyr og software

353 080

Heraf nye midler

303 080

Heraf fremførte budgetbevillinger svarende til de forpligtelser, der blev undertegnet ved udgangen af 2020, for hvilke der forfalder betalinger i 2021

50 000

1.4.

Andre omkostninger og tjenesteydelser, herunder:

Outsourcede tjenesteydelser og andre tjenesteydelser (revision, synlighed, uddannelse af personalet, bankomkostninger)

Udgifter til møder og konferencer

Udgifter til IT og kommunikation

Udgifter til ansættelser

247 590

1.5.

Undersøgelser, teknisk bistand til støtte for gennemførelsen af gældende EU-ret og EU's handlingsplaner

530 000

Heraf nye midler

400 000

Heraf fremførte budgetbevillinger svarende til de forpligtelser, der blev undertegnet ved udgangen af 2020, for hvilke der forfalder betalinger i 2021

130 000

2.

Ministerrådet

 

2.1.

Udgifter til møder og konferencer

60 000

3.

Det regionale styringsudvalg

 

3.1.

Udgifter til møder og konferencer

20 950

4.

Tekniske udvalg

 

4.1.

Udgifter til møder og konferencer

99 100

5.

Det sociale forum

 

5.1.

Udgifter til møder og konferencer

13 300

Reserve (ca. 8 % af de nye midler)

217 714

Nye midler i alt

3 000 000

Fremførsler fra 2020 i alt

180 000

I alt

3 180 000

EU-bidrag (80 % af de nye midler)

2 400 000

De sydøsteuropæiske parters bidrag (20 % af de nye midler: Fordelingen pr. land er angivet i bilag V til transportfællesskabstraktaten)

600 000


10.3.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 73/48


AFGØRELSE nr. 2021/02 TRUFFET AF DET REGIONALE STYRINGSUDVALG FOR TRANSPORTFÆLLESSKABET

om regler for godtgørelse af udgifter afholdt af personer uden for det permanente sekretariat for transportfællesskabet, som indbydes til at deltage i transportfællesskabets møder [2023/560]

DET REGIONALE STYRINGSUDVALG FOR TRANSPORTFÆLLESSKABET HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af et transportfællesskab, særlig artikel 35 —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

De i bilaget fastsatte regler for godtgørelse af udgifter afholdt af personer uden for det permanente sekretariat for transportfællesskabet, som indbydes til at deltage i transportfællesskabets møder, vedtages herved.

Efter vedtagelsen offentliggør det permanente sekretariat for transportfællesskabet reglerne på transportfællesskabets websted.

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Udfærdiget i Sarajevo, den 7. juni 2021.

På det regionale styringsudvalgs vegne

Formand


BILAG

REGLER FOR GODTGØRELSE AF UDGIFTER AFHOLDT AF PERSONER UDEN FOR DET PERMANENTE SEKRETARIAT FOR TRANSPORTFÆLLESSKABET, SOM INDBYDES TIL AT DELTAGE I TRANSPORTFÆLLESSKABET MØDER

1.   Anvendelsesområde

1.1.

Disse regler gælder for personer uden for det permanente sekretariat for transportfællesskabet (»det permanente sekretariat«), som indbydes til at deltage i et af transportfællesskabets møder, jf. regel 1.2.

1.2.

De møder, der er omfattet af disse regler, er møder med følgende sammensætninger, udvalg og andre fora inden for rammerne af transportfællesskabet:

a)

ministerrådet, det regionale styringsudvalg, de tekniske udvalg og det sociale forum

b)

budgetudvalget

c)

taskforcer, koordinationsgrupper og andre arbejdsorganer, der er nedsat ved ministerrådets og det regionale styringsudvalgs afgørelser eller konklusioner

d)

konferencer, workshopper og andre fora tilrettelagt af det permanente sekretariat i forbindelse med transportfællesskabets arbejdsprogram

e)

andre møder, der afholdes inden for rammerne af gennemførelsen af transportfællesskabstraktaten (drøftelser på højt plan, workshopper osv.)

f)

udvælgelsesprocedurer for stillinger, der slås op af transportfællesskabet (medlemmer af udvælgelsespanelet) og

g)

udvælgelsesprocedurer for stillinger, der slås op af transportfællesskabet (ansøgere).

1.3.

Kun én repræsentant pr. ministerium, reguleringsmyndighed, agentur, enhed eller anden begunstiget part er berettiget til godtgørelse i henhold til disse regler. Hvis de møder, der er angivet i regel 1.2, organiseres i fællesskab, kan direktøren for det permanente sekretariat (»direktøren«) dog på grundlag af en begrundet afgørelse fravige denne regel.

1.4.

Disse regler omfatter kun godtgørelsen af rejse- og opholdsudgifter. Deltagere har ikke ret til yderligere beløb såsom dagpenge.

2.   Rejseudgifter

2.1.

Alle deltagere har ret til godtgørelse af deres rejseudgifter fra det sted, der er angivet i deres mødeindkaldelse (arbejds- eller privatadresse), til det sted, hvor mødet afholdes, med det mest hensigtsmæssige transportmiddel i betragtning af afstanden. Normalt benyttes togrejser på anden klasse for rejser på under 400 km (målt som den officielle afstand for en enkeltrejse med jernbane) og flyrejser på økonomiklasse, hvis afstanden er 400 km eller derover.

2.2.

Direktøren bestræber sig på at sikre, at møder tilrettelægges på en sådan måde, at deltagerne kan benytte sig af de økonomisk mest fordelagtige rejsetilbud.

2.3.

Rejseudgifterne godtgøres udelukkende mod forelæggelse af originale bilag.

2.4.

Hvis det hverken er muligt at rejse med fly eller tog, eller disse transportformer ikke er omkostningseffektive, godkendes rejser med bus eller i bil.

2.5.

Udgifter til rejse med et privatejet køretøj godtgøres med 0,22 EUR pr. km.

2.6.

Taxiudgifter godtgøres kun, hvis lokal offentlig transport ikke står til rådighed.

2.7.

Rejseudgifter godtgøres op til 700 EUR.

3.   Opholdsudgifter

3.1.

Deltagere har ret til godtgørelse af deres opholdsudgifter. Opholdsudgifter er udgifter til overnatning på det sted, hvor mødet afholdes, fordi mødetidspunkterne er uforenelige med flyafgange eller togkøreplaner. Opholdsudgifter godtgøres op til 120 EUR pr. nat. Antallet af overnatninger må ikke overstige antallet af mødedage + 1.

3.2.

Efter forudgående godkendelse fra direktøren kan deltagere undtagelsesvis have ret til godtgørelse for en ekstra nat på det sted, hvor mødet afholdes, hvis forlængelsen af opholdet vil gøre det muligt for deltageren at opnå en reduktion af transportudgifterne, der mere end opvejer udgifterne ved den ekstra nats ophold.

3.3.

Deltagerne har ikke ret til godtgørelse af andre udgifter i forbindelse med opholdet på hotellet, f.eks. internet, telefon, fotokopiering, minibar, morgenmad, som ikke er indeholdt i prisen, osv.

4.   Køb af billetter og indkvartering

4.1.

I princippet skal de deltagere, der er indbudt til et møde som fastsat i regel 1.2, litra a)-e), reservere deres egne billetter og egen indkvartering. Reservationerne skal foretages så tidligt som muligt, således at den økonomisk mest fordelagtige billetpris eller takst kan opnås. Reservation af rejser eller indkvartering på vegne af deltagere eller forudbetaling af udgifter foretaget af det permanente sekretariat begrænses til undtagelsestilfælde og er underlagt regel 6.

4.2.

For de deltagere, der er indbudt til et møde som fastsat i regel 1.2, litra f) og g), træffer det permanente sekretariat rejse- og indkvarteringsforanstaltninger.

5.   Godtgørelsesprocedure

5.1.

For at opnå godtgørelse for rejse- og opholdsudgifter skal deltagere indsende en anmodning om godtgørelse af udgifter (»anmodning om godtgørelse«). En anmodning om godtgørelse:

a)

udfærdiges ved anvendelse af formularen i tillæg 1

b)

indgives i elektronisk format til det permanente sekretariat senest 15 kalenderdage efter datoen for det pågældende møde og

c)

ledsages af et komplet sæt originale bilag såsom billetter og fakturaer eller, i tilfælde af onlinereservationer, udskrift af den elektroniske reservation og boardingkort for udrejsen som dokumentation for de afholdte udgifter, hvoraf det fremgår, hvilken klasse rejsen er foretaget på, tidspunktet for rejsen og det betalte beløb.

5.2.

Korrespondance vedrørende godtgørelse sendes til det permanente sekretariat på e-mailadressen finance@transport-community.org.

5.3.

Godtgørelsen foretages i euro. Den vekselkurs, der gælder for godtgørelsen, er den, der gælder på mødedatoen.

5.4.

Godtgørelsen foretages via bankoverførsel til bankkontoen tilhørende den institution eller organisation, der udpeger deltageren, ved hjælp af de bankkontooplysninger, der er forelagt i overensstemmelse med regel 5.5. Godtgørelse kan dog ske til en privat bankkonto tilhørende deltageren, hvis institutionen eller organisationen skriftligt anmoder herom.

5.5.

De bankkontooplysninger, der skal forelægges med henblik på regel 5.4, skal indeholde følgende oplysninger om den begunstigede: kontohavers navn og adresse, banknavn, bankkontonummer (IBAN) og SWIFT-kode (BIC).

6.   Forudbetaling af rejse- og opholdsudgifter

6.1.

I undtagelsestilfælde kan en udpegende institution eller organisation indgive en anmodning til det permanente sekretariat om forudbetaling af rejse- eller opholdsudgifter i forbindelse med en deltager, som er indbudt til et møde, der er anført i regel 1.2, punkt a)-e). Denne fremgangsmåde omfatter reservation af rejse og ophold foretaget af det permanente sekretariat.

6.2.

Anmodninger om forudbetaling indgives ved hjælp af formularen i tillæg 2 og sendes senest 21 kalenderdage før mødedatoen til det permanente sekretariat på e-mailadressen finance@transport-community.org.

6.3.

Hvis en anmodning indgives i overensstemmelse med regel 6.2, kan direktøren efterkomme anmodningen. Hvis en anmodning indgives for sent, kan direktøren afvise anmodningen.

6.4.

Efter at en anmodning er efterkommet i henhold til regel 6.3 og under hensyntagen til udkastet til mødedagsorden, reserverer det permanente sekretariat rejser og indkvartering for den pågældende deltager. Det permanente sekretariat sender pr. e-mail reservationsbekræftelserne for billetten og indkvarteringen til deltageren.

6.5.

Ved at anmode om forudbetaling af rejseudgifter forpligter deltageren sig til at deltage i mødet.

6.6.

Hvis deltageren af årsager, som ikke direkte kan tilskrives transportfællesskabet, ikke er i stand til at deltage i mødet, skal den udpegende institution eller organisation godtgøre det permanente sekretariat de omkostninger, der er påløbet ved tilrettelæggelsen af rejsen (f.eks. udgifter til reserverede billetter, herunder afbestillingsgebyrer).

7.   Administrative og afsluttende bestemmelser

7.1.

Direktøren bærer ansvaret for, at disse regler gennemføres korrekt.

7.2.

Det permanente sekretariat opbevarer i en periode på fem år optegnelser, dokumentation og bilag vedrørende godtgørelser i henhold til disse regler, herunder dokumenter vedrørende ekstraordinær behandling.

Tillæg 1

ANMODNING OM GODTGØRELSE AF REJSEUDGIFTER

1.

MØDEOPLYSNINGER

Beskrivelse af mødet:

Sted:

Dato:

Antal dage:

2.

DELTAGER

 

EFTERNAVN:

FORNAVN:

INSTITUTION/ORGANISATION:

STILLINGSBETEGNELSE:

LAND:

 

E-MAIL:

TLF.:

3.

BANKOPLYSNINGER — anfør den fulde IBAN- og SWIFT-kode (BIC)

KONTOHAVERS NAVN OG ADRESSE (INSTITUTION): (angiv navnet på bankkontoens ejer/begunstigede i dette felt)

BANKENS NAVN

Kontonummer

IBAN-kode:

SWIFT-kode (BIC)

4.

OPHOLD

Fra:

Til:

OPHOLDSDATOER

 

 

Samlet antal hotelovernatninger (maks. takst på 120 EUR pr. nat)

 

Vedlæg venligst en kopi af hotellets kvittering/faktura

5.

REJSEUDGIFTER

Fly, tog, fjernbus, lokal offentlig transport osv.

FRA

TIL

KLASSE

BELØB

VALUTA

I EUR

Transportrute

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Fortsæt om nødvendigt på et særskilt ark. Vedlæg venligst en kopi af de foreliggende kvitteringer/fakturaer, herunder boardingpas til fly samt tog- og busbilletter

BIL

Fra:

Til:

Til: (Retur)

Vedlæg bevis for afstand (kopi af ruten fra Google Maps,

Viamichelin.com eller Rome2Rio.com, der skal indgives i PDF- eller JPG-format)

Km begge veje:

EUR i alt:

TAXI (hvis lokal offentlig transport ikke stod til rådighed) — kvitteringer er påkrævet, yderligere begrundelse er nødvendig

Beløb

Valuta

I EUR

 

GODTGØRELSESBELØB I ALT i EURO:

Andre bemærkninger:

Jeg bekræfter, at denne anmodning om rejsegodtgørelse indeholder en korrekt opgørelse over mine rejseudgifter. Jeg har ikke fået og vil ikke få godtgjort disse udgifter fra en anden kilde, og jeg har heller ikke angivet udgifter, der er betalt eller vil blive betalt direkte fra en anden kilde.

Dato:

DELTAGERENS UNDERSKRIFT:


Tillæg 2

ANMODNING OM FORUDBETALING AF REJSEUGIFTER

1.

Oplysninger om den rejsende — udfyld ALLE felter markeret med {*}

Efternavn * :

 

Fornavn * :

 

Organisationens/institutionens navn * :

 

Stillingsbetegnelse:

 

Pasnummer * (påkrævet i forbindelse med reservation):

 

Kontaktpersons telefonnummer:

 

E-mail

 

Mødets betegnelse og mødested:

 

Mødedatoer:

Fra:

Til:

Rejserute:

Afgang fra:

Ankomst til:

2.

Anmodning om reservation — sæt kryds i det relevante felt

REJSE ☐ INDKVARTERING ☐

VIGTIGE BEMÆRKNINGER TIL DELTAGERNE:

Denne formular tjener som grundlag for de rejsearrangementer, som det permanente sekretariat for transportfællesskabet foretager på den rejsendes vegne. Den skal forhåndsgodkendes af den rejsendes direkte foresatte og indsendes i scannet form til det permanente sekretariats e-mailadresse: finance@transport-community.org.

Den rejsende er eneansvarlig for rigtigheden af de forelagte oplysninger og bærer det fulde ansvar for ufuldstændige eller fejlagtige oplysninger, der kan føre til aflysning, manglende mulighed for at rejse, ændring af reservationsoplysninger eller yderligere gebyrer i tilknytning hertil.

Ekstraudgifter (brug af minibar på hotellet, parkeringsudgifter, ekstra overnatninger osv.) godtgøres ikke.

Den rejsende har pligt til at opbevare alle boardingkort og billetter som belæg for rejsen, og efter hjemkomsten anmodes vedkommende om at sende de scannede kopier til ovennævnte e-mailadresse.

Det permanente sekretariat arrangerer rejser inden for rammerne af de rejse- og indkvarteringstilbud, som udbydes på markedet inden for de lofter og satser, der gælder ifølge reglerne om godtgørelse.

Undertegnede bekræfter, at vedkommende er bekendt med den tilbagebetalingsklausul, der er fastsat regel 6.6 i reglerne om godtgørelse: Hvis deltageren af årsager, som ikke direkte kan tilskrives transportfællesskabet, ikke er i stand til at deltage i mødet, skal den udpegende institution eller organisation godtgøre det permanente sekretariat de omkostninger, der er påløbet ved tilrettelæggelsen af rejsen (f.eks. udgifter til reserverede billetter, herunder afbestillingsgebyrer).

Underskrift: ________________

Dato: _____________________

Godkendelse fra lederen af den udpegende institution/organisation: _____________ Dato: __________

3.

UDFYLDES AF DET PERMANENTE SEKRETARIAT FOR TRANSPORTFÆLLESSKABET

Anslåede omkostninger (i EUR)

Disponibelt budget

Flybillet / togbillet / busbillet / bil

 

JA ☐ NEJ ☐

Den ansvarlige for finans og regnskab:

Opholdsudgifter

 

I ALT:

 

DIREKTØRENS GODKENDELSE:

☐ Godkendt ☐ Ikke godkendt

Budgetforpligtelse nr.:

 


10.3.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 73/54


AFGØRELSE nr. 2021/03 TRUFFET AF DET REGIONALE STYRINGSUDVALG FOR TRANSPORTFÆLLESSKABET

om regler for godtgørelse af rejse- og flytteomkostninger for personale i det permanente sekretariat for transportfællesskabet ved tiltræden til og udtræden af tjenesten [2023/561]

DET REGIONALE STYRINGSUDVALG FOR TRANSPORTFÆLLESSKABET HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af et transportfællesskab, særlig artikel 30 og 35 —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

De regler om godtgørelse af rejse- og flytteomkostninger for personale i det permanente sekretariat for transportfællesskabet ved tiltræden til og udtræden af tjenesten, der fremgår af bilaget, vedtages hermed.

Efter vedtagelsen offentliggør det permanente sekretariat for transportfællesskabet reglerne på transportfællesskabets websted.

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Udfærdiget i Sarajevo, den 7. juni 2021.

På det regionale styringsudvalgs vegne

Formand


BILAG

REGLER FOR GODTGØRELSE AF REJSE- OG FLYTTEOMKOSTNINGER FOR PERSONALE I DET PERMANENTE SEKRETARIAT FOR TRANSPORTFÆLLESSKABET VED TILTRÆDEN TIL OG UDTRÆDEN AF TJENESTEN

1.   Anvendelsesområde

Reglerne omfatter:

a)

godtgørelse af rejseudgifter for personale, der er ansat ved det permanente sekretariat for transportfællesskabet (»det permanente sekretariat«), og som er omfattet af vedtægten for transportfællesskabet (»personalet«), samt deres ægtefæller og børn mellem 2 og 18 år, over for hvem der består forsørgerpligt, og som faktisk bor i deres husstand, ved tiltræden til og udtræden af tjenesten

b)

godtgørelse af personalets udgifter til flytning og oplagring i forbindelse med tiltræden til og udtræden af tjenesten samt

c)

betaling af bosættelsespenge til personalet ved tiltræden.

2.   Rejseudgifter

2.1.

Følgende rejseudgifter godtgøres:

a)

rejseudgifter i forbindelse med tiltræden til tjenesten, fra ansættelsesstedet til tjenestestedet

b)

rejseudgifter i forbindelse med udtræden af tjenesten fra tjenestestedet til hjemstedet, forudsat at dette indebærer en adresseændring for hovedbopælen og finder sted senest et år efter opsigelsesdatoen.

Normalt benyttes togrejser på anden klasse for rejser på under 400 km (målt som den officielle afstand for en enkeltrejse med jernbane) og flyrejser på økonomiklasse, hvis afstanden er 400 km eller derover.

2.2.

Hver berettiget rejsende har ret til godtgørelse af udgifter til bagageovervægt op til 10 kg.

2.3.

Rejseudgifterne godtgøres udelukkende mod forelæggelse af originale bilag.

2.4.

Hvis det hverken er muligt at rejse med fly eller tog, eller disse transportformer ikke er omkostningseffektive, godkendes rejser med bus eller i bil.

2.5.

Udgifter til rejse med et privatejet køretøj godtgøres med 0,22 EUR pr. km.

2.6.

Udgifter til taxi godtgøres ikke.

3.   Flytteudgifter

3.1.

Udgifter til flytning af møbler og personlige ejendele, herunder udgifter til forsikring mod ordinære risici (navnlig beskadigelse, tyveri, brand osv.), godtgøres efter forudgående tilladelse fra direktøren for det permanente sekretariat for transportfællesskabet (»direktøren«) i forbindelse med:

a)

tiltræden til tjenesten ikke senere end ét år efter prøveperiodens udløb for en flytning fra ansættelsesstedet til tjenestestedet. Udgifter til flytning, der påløber forud for en ansats tiltræden, godtgøres ikke.

b)

udtræden af tjenesten med henblik på flytning fra tjenestestedet til hjemstedet eller til et sted, der befinder sig i samme eller en kortere afstand fra tjenestestedet, forudsat at flytningen finder sted inden for et år fra datoen for udtræden af tjenesten.

3.2.

Udgiften godtgøres enten med en fast flyttegodtgørelse eller med de faktisk afholdte udgifter.

3.3.

En fast flyttegodtgørelse udgør 30 % af den ansattes grundløn, dog højst 1 500 EUR.

3.4.

De faktisk afholdte udgifter, herunder oplagringsomkostninger i højst 60 dage og forsikring mod ordinære risici, godtgøres med højst 6 000 EUR og inden for følgende mængdegrænser, hvis det er relevant:

a)

8 000 kg eller 40 m3 for berettigede personalemedlemmer, som ledsages af eller på arbejdsstedet forenes med mindst ét af vedkommendes familiemedlemmer, som rejser for det permanente sekretariats regning

b)

4 000 kg eller 30 m3 for berettigede personalemedlemmer, som ikke ledsages af noget medlem af vedkommendes familie, som rejser for det permanente sekretariats regning.

3.5.

Transporten skal foregå ad land- eller søvejen eller med de mest økonomisk fordelagtige midler som fastsat af direktøren, idet der tages hensyn til eventuelle omkostninger i forbindelse med emballering, pakning i kasser, afhentning og udbringning, aflæsning, udpakning og told.

3.6.

Personalet skal forelægge det permanente sekretariat tilbud fra mindst tre flyttefirmaer til godkendelse.

4.   Bosættelsespenge

4.1.

Ved ansættelsen har personalemedlemmer, som ikke ledsages af mindst ét familiemedlem til arbejdsstedet eller dér forenes med mindst ét familiemedlem, som rejser for det permanente sekretariats regning, ret til at modtage bosættelsespenge svarende til en måneds løn.

4.2.

Ved ansættelsen har personalemedlemmer, som ledsages af mindst ét familiemedlem til arbejdsstedet eller dér forenes med mindst ét familiemedlem, som rejser for det permanente sekretariats regning, ret til at modtage bosættelsespenge svarende til to måneders løn. Det permanente sekretariat udbetaler dette beløb til den ansatte som et fast engangsbeløb.

5.   Administrative og afsluttende bestemmelser

5.1.

Personalemedlemmerne underretter det permanente sekretariat, hvis deres rejse- og flytteudgifter eller, når det er relevant, deres familiemedlemmers rejse- og flytteudgifter, helt eller delvis dækkes af en tredjepart (f.eks. statslige myndigheder, den inviterende enhed, ægtefællens arbejdsgiver eller anden arbejdsgiver), og i dette tilfælde godtgør eller dækker det permanente sekretariat alene den del af udgifterne, som ikke dækkes af tredjeparten.

5.2.

Direktøren bærer ansvaret for, at disse regler gennemføres korrekt.

5.3.

Det permanente sekretariat opbevarer optegnelser, dokumentation og bilag vedrørende godtgørelse af flytte- og rejseudgifter samt betaling af bosættelsespenge i en periode på fem år.

5.4.

Disse regler finder anvendelse fra dagen efter vedtagelsen.

5.5.

Personalemedlemmer, der tiltrådte tjenesten, før disse regler blev vedtaget, har ret til godtgørelse af rejse- og flytteudgifter og betaling af bosættelsespenge i overensstemmelse med disse regler mod forelæggelse af ledsagende dokumentation for de faktisk påløbne udgifter og inden for de lofter, der er fastsat i regel 2-4.

5.6.

Alt efter prisudviklingen kan direktøren foreslå det regionale styringsudvalg at tage disse regler op til fornyet overvejelse.

10.3.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 73/58


ÆNDRINGER AF PRAKTISKE GENNEMFØRELSESBESTEMMELSER TIL RETTENS PROCESREGLEMENT

RETTEN HAR —

under henvisning til sit procesreglements artikel 224,

under henvisning til Praktiske gennemførelsesbestemmelser til Rettens procesreglement,

 

under henvisning til de ændringer af procesreglementet, som Retten vedtog den 30. november 2022  (1), og ud fra følgende betragtninger:

De nye regler om udeladelse af oplysninger i forhold til offentligheden, om fælles mundtlige forhandlinger og om videokonference ved mundtlige forhandlinger gør det nødvendigt at supplere og tilpasse visse punkter i de praktiske gennemførelsesbestemmelser i overensstemmelse hermed.

I parternes og retsinstansens interesse er det endvidere ønskværdigt at gøre bestemmelserne om den formelle indgivelse af en stævning og bilagsfortegnelsen lettere at læse med henblik på at nedbringe antallet af sager, hvor der skal anmodes om berigtigelse.

Det bør bl.a. i lyset af de ændringer, der er blevet foretaget under sundhedskrisen, præciseres, hvorledes Justitskontoret skal udføre visse opgaver, som påhviler det, navnlig for så vidt angår førelsen af registret samt indholdet af og adgangen til sagsakterne.

Digitaliseringen af retsprocedurerne og den i 2022 foretagne indførelse af en kvalificeret elektronisk signatur af Rettens domme og kendelser har følger af forskellig art, hvortil der skal tages hensyn, navnlig for så vidt angår forskrifterne vedrørende Justitskontorets takster og arkiveringen af originaleksemplarerne af retsafgørelserne —

VEDTAGET FØLGENDE ÆNDRINGER AF PRAKTISKE GENNEMFØRELSESBESTEMMELSER TIL RETTENS PROCESREGLEMENT:

Artikel 1

Praktiske gennemførelsesbestemmelser til Rettens procesreglement (2) ændres som følger:

1)

I punkt 1 erstattes sætningsleddet »samt for opbevaringen af Rettens segl« med »samt for opbevaringen af Rettens segl og arkiverne«.

2)

I punkt 10 erstattes sætningen »De udfærdiges på processproget og indeholder de til dokumentets identifikation nødvendige oplysninger, herunder datoen for indleveringen og indførslen, sagsnummeret og dokumentets art.« med »De udfærdiges på processproget. De indeholder bl.a. datoen for indleveringen og indførslen, sagsnummeret og dokumentets art.«.

3)

Efter punkt 10 indsættes følgende tekst som punkt 10a:

»10a.

Den i punkt 10 ovenfor omhandlede indleveringsdato er, alt efter tilfældet, den i artikel 5 i Rettens afgørelse af 11. juli 2018 omhandlede dato, den dato, hvor dokumentet er blevet modtaget på Justitskontoret, den i punkt 7 ovenfor omhandlede dato eller den i artikel 3, andet led, i Rettens afgørelse af 14. september 2016 omhandlede dato. I de i statuttens artikel 54, stk. 1, omhandlede tilfælde er den i punkt 10 ovenfor omhandlede indleveringsdato datoen for procesdokumentets indlevering via e-Curia til Domstolens justitssekretær eller, såfremt der er tale om en indlevering som omhandlet i procesreglementets artikel 147, stk. 6, datoen for dokumentets indlevering til Domstolens justitssekretær.«

4)

Teksten i punkt 12-14 erstattes med »[Udgået tekst]«.

5)

I punkt 20 erstattes sætningsleddet »En sag, som er blevet hjemvist af Domstolen efter ophævelse eller beslutning om fornyet prøvelse, gives det nummer« med »En sag, som er blevet hjemvist af Domstolen efter ophævelse, gives det nummer«.

6)

Punkt 21 affattes således:

»21.

Sagens registernummer og parterne angives i procesdokumenterne, i korrespondance vedrørende sagen samt i Rettens publikationer og i de dokumenter og den information, der vedrører sagen, og som offentligheden har adgang til. Såfremt oplysninger udelades i henhold til procesreglementets artikel 66 eller 66a, tilpasses angivelsen af parterne i overensstemmelse hermed.«

7)

Punkt 22 og 23 affattes således:

»22.

Sagsakterne skal omfatte de procesdokumenter, i givet fald ledsaget af bilag, og ethvert andet dokument, hvortil der vil blive taget hensyn ved påkendelsen af sagen, samt korrespondancen med parterne og beviserne for forkyndelsen. De skal i givet fald ligeledes indeholde uddrag af referaterne af afdelingsmøderne, referatet af mødet med parterne, retsmøderapporten, protokollatet fra den mundtlige forhandling og protokollatet fra det forberedende retsmøde samt de i sagen trufne afgørelser og Justitskontorets konstateringer i sagen.

23.

Ethvert dokument, der indgår i sagsakterne, skal forsynes med det i punkt 10 ovenfor omhandlede registernummer og et løbenummer. Desuden skal de af parterne indleverede procesdokumenter og eventuelle genparter af disse dokumenter indeholde datoen for indleveringen og datoen for indførslen i registret på processproget.«

8)

I punkt 28 erstattes sætningen »Den indbundne sagsmappe skal indeholde en fortegnelse over samtlige de dokumenter, der er indgået i sagsakterne, med angivelse af deres nummer, samt et forsatsblad, hvorpå er anført sagens registernummer, parterne og datoen for sagens afslutning.« med »Den indbundne sagsmappe skal indeholde en fortegnelse over samtlige de dokumenter, der er indgået i sagsakterne, og en konstatering fra justitssekretæren, hvorved det bekræftes, at sagsakterne er fuldstændige.«.

9)

Overskriften til afsnit E.2. affattes således:

»E.2.   Adgang til sagsakterne og rekvirering af genparter af sagsakterne«.

10)

Punkt 30 affattes således:

»30.

Repræsentanterne for hovedparterne kan på Justitskontoret få adgang til sagsakterne, herunder de administrative sagsmapper, der er fremlagt for Retten.«

11)

Punkt 32 og 33 affattes således:

»32.

I forenede sager har repræsentanterne for alle parter ret til aktindsigt i de sager, der er genstand for foreningen, jf. dog procesreglementets artikel 68, stk. 4. En sådan ret til aktindsigt gælder derimod ikke, når der afholdes en fælles mundtlig forhandling i overensstemmelse med procesreglementets artikel 106a.

33.

Den person, der uden advokatbistand har indgivet en ansøgning om retshjælp i henhold til procesreglementets artikel 147, har ret til indsigt i de sagsakter, som vedrører retshjælpen. Når der er udpeget en advokat til at repræsentere personen, har kun denne repræsentant ret til aktindsigt.«.

12)

Efter punkt 36 indsættes følgende tekst som punkt 36a og 36b:

»36a.

Justitssekretæren udleverer på en parts anmodning en genpart af dokumenterne i sagsakterne, i givet fald i en ikke-fortrolig udgave, samt uddrag af registret.

36b.

Justitssekretæren udleverer på anmodning fra tredjemand en genpart af domme og kendelser, dog kun i det omfang, disse afgørelser ikke allerede er offentligt tilgængelige og ikke indeholder fortrolige oplysninger, samt uddrag af registret.«.

13)

Punkterne under afsnit F. affattes således:

»37.

Originaleksemplarerne af Rettens domme og kendelser undertegnes med en kvalificeret elektronisk signatur. De opbevares elektronisk og uforanderligt i kronologisk rækkefølge på en særlig server, der er forbeholdt langtidsarkivering. Den elektroniske genpart af den bekræftede udgave af dommen eller kendelsen udskrives og indgår i sagsakterne.

38.

[Udgået tekst]

39.

[Udgået tekst]

40.

De med en kvalificeret elektronisk signatur undertegnede kendelser om berigtigelse af en dom eller en kendelse, domme eller kendelser om fortolkning af en dom eller kendelse, domme afsagt efter genoptagelse af en sag, hvori der er afsagt udeblivelsesdom, samt domme og kendelser afsagt efter en tredjemandsindsigelse eller en anmodning om ekstraordinær genoptagelse lagres på en særlig server, der er forbeholdt langtidsarkivering, uadskilleligt sammen med dels den pågældende dom eller kendelse afsagt af Retten og undertegnet med en kvalificeret elektronisk signatur, dels et dokument med forklarende påtegninger underskrevet af justitssekretæren.

40a.

Når Rettens dom eller kendelse er underskrevet i hånden, skal der i margenen til den pågældende dom eller kendelse gøres en bemærkning om den afgørelse fra Retten, der er genstand for berigtigelse, fortolkning eller en anmodning om ekstraordinær genoptagelse, og som er undertegnet med en kvalificeret elektronisk signatur. Genparten af den bekræftede udgave af den afgørelse, der er undertegnet med en kvalificeret elektronisk signatur, udskrives og vedlægges originaleksemplaret af dommen eller kendelsen i papirform.

40b.

Når en afgørelse, der er truffet af Retten, og som er undertegnet med en kvalificeret elektronisk signatur, har givet anledning til en afgørelse truffet af Domstolen i en appelsag, opbevares denne afgørelse i papirform uadskilleligt sammen med dels udgaven af den pågældende dom eller kendelse fra Domstolen som fremsendt til Rettens Justitskontor, dels de af justitssekretæren underskrevne forklarende påtegninger i margenen til Rettens afgørelse

40c.

De af Retten trufne afgørelser, der er undertegnet med en kvalificeret elektronisk signatur, og som har givet anledning til en afgørelse truffet af Domstolen i en appelsag, lagres på en særlig server, der er forbeholdt langtidsarkivering, uadskilleligt sammen med dels udgaven af den pågældende dom eller kendelse fra Domstolen som fremsendt til Rettens Justitskontor, dels et af justitssekretæren underskrevet dokument, der indeholder de forklarende påtegninger.«

14)

Overskriften til afsnit G. og teksten i punkt 41 erstattes med »[Udgået tekst]«.

15)

Punkt 45-50 affattes således:

»45.

Når en udskrift af registret udleveres i overensstemmelse med procesreglementets artikel 37, opkræver justitssekretæren et gebyr til Justitskontoret på 15 EUR pr. udskrift.

46.

Når en genpart af et dokument eller en udskrift af sagsakterne udleveres til en part efter dennes anmodning i overensstemmelse med procesreglementets artikel 38, stk. 1, opkræver justitssekretæren et gebyr til Justitskontoret på 40 EUR pr. udleveret dokument.

47.

Når en udskrift af en kendelse eller en dom til brug for fuldbyrdelsen udleveres til en part efter dennes anmodning i overensstemmelse med procesreglementets artikel 38, stk. 1, eller artikel 170, opkræver justitssekretæren et gebyr til Justitskontoret på 50 EUR pr. udskrift.

48.

Når en genpart af en dom eller en kendelse udleveres i overensstemmelse med punkt 36b ovenfor til en tredjeperson efter dennes anmodning, opkræver justitssekretæren et gebyr til Justitskontoret på 40 EUR pr. genpart.

49.

[Udgået tekst]

50.

Såfremt en part eller en person, der har anmodet om intervention, gentagne gange ikke har overholdt procesreglementets forskrifter eller de foreliggende praktiske gennemførelsesbestemmelser, opkræver justitssekretæren i overensstemmelse med procesreglementets artikel 139, litra c), et gebyr til Justitskontoret, som ikke kan overstige 7 000 EUR.«

16)

I punkt 51 erstattes sætningsleddet »opkræver justitssekretæren beløbene hos den part, der skal bære de pågældende udgifter« med »opkræver justitssekretæren beløbene hos den skyldner, der skal bære de pågældende udgifter«.

17)

I punkt 53 erstattes sætningsleddet »opkræver justitssekretæren disse beløb hos den part eller tredjemand, som skal bære de pågældende udgifter« med »opkræver justitssekretæren disse beløb hos den skyldner, der skal bære de pågældende udgifter«.

18)

Overskriften til afsnit C. og de punkter, der henhører under dette afsnit, affattes således:

»C.   Udeladelse af oplysninger i forhold til offentligheden

71.

[Udgået tekst]

72.

En anmodning om udeladelse indgivet i henhold til procesreglementets artikel 66 eller 66a skal fremsættes ved særskilt dokument. Den skal klart angive den eller de oplysninger, der er omfattet af anmodningen. En anmodning om udeladelse af oplysninger som omhandlet i procesreglementets artikel 66a skal begrundes.

73.

Af hensyn til den effektive virkning af udeladelsen af de oplysninger, der er omhandlet i procesreglementets artikel 66 og 66a, skal anmodningen om udeladelse af oplysninger fremsættes, så snart det procesdokument, der indeholder de pågældende oplysninger, indleveres. Den nyttige effekt af udeladelsen af oplysningerne undergraves nemlig, såfremt oplysningerne allerede er blevet spredt på internettet.«

19)

Overskriften til afsnit D. og de punkter, der henhører under dette afsnit, erstattes med »[Udgået tekst]«.

20)

I punkt 81 erstattes sætningsleddet »(d) med en nummerering af hver side, der er fortløbende og i stigende rækkefølge« med »(d) med en fortløbende angivelse af sidetal (eksempelvis: s. 1-50)«.

21)

Efter punkt 81 indsættes følgende tekst som punkt 81a:

»81a.

Hovedformålet med en fodnote er at indeholde henvisninger til de dokumenter, der er nævnt i procesdokumentet. Formålet med fodnoten er derimod ikke at uddybe de fremsatte anbringender eller fremførte argumenter.«

22)

I punkt 82 erstattes sætningen »Bilagsfortegnelsen skal fremgå i slutningen af procesdokumentet« med »Bilagsfortegnelsen skal fremgå i slutningen af procesdokumentet med eller uden angivelse af sidetal«.

23)

Punkt 83 affattes således:

»83.

Af bilagsfortegnelsen skal for hvert enkelt bilag fremgå følgende:

a)

bilagets nummer (ved anvendelse af et bogstav og et tal: eksempelvis bilag A.1, A.2, … for bilag til stævningen; B.1, B.2, … for bilag til svarskriftet; C.1, C.2, … for bilag til replikken; D.1, D.2, … for bilag til duplikken)

b)

en kort beskrivelse af bilaget (eksempelvis: »skrivelse« med angivelse af dato, ophavsmand og adressat)

c)

angivelse af begyndelsen og slutningen på hvert bilag i henhold til den fortløbende sidetalsangivelse i bilagene (eksempelvis: s. 43-49 i bilagene)

d)

angivelse af, i hvilket afsnit bilaget er nævnt første gang, og hvor der er redegjort for, hvorfor det fremlægges.«

24)

Punkt 85-87 affattes således:

»85.

Som bilag til et procesdokument kan kun fremlægges de i brødteksten til procesdokumentet anførte dokumenter, hvortil der henvises i bilagsfortegnelsen, og som er nødvendige med henblik på at bevise eller belyse indholdet heraf.

86.

Bilagene til et procesdokument skal fremlægges på en sådan måde, at Rettens elektroniske behandling af dokumenterne gøres lettere, og på en måde, så enhver mulighed for forveksling undgås. Følgende krav skal således være opfyldt:

a)

Hvert bilag skal nummereres i overensstemmelse med punkt 83, litra a), ovenfor.

b)

Det anbefales at benytte et specifikt forsatsblad til at angive et bilag.

c)

Bilagene til et procesdokument gives fortløbende sidetal (eksempelvis: 1-152) fra første side i det første bilag (ikke fra bilagsfortegnelsen), idet forsatsblade og eventuelle bilag til bilagene også medtages.

d)

Bilagene skal være letlæselige.

87.

Enhver henvisning til et fremlagt bilag skal indeholde angivelse af det pågældende bilags nummer, som det fremgår af bilagsfortegnelsen, og angivelse af det procesdokument, med hvilket bilaget er fremlagt (eksempelvis: bilag A.1 til stævningen).«

25)

Punkt 92-94 affattes således:

»92.

Justitssekretæren afviser at lade de procesdokumenter og, i givet fald, de dokumenter, der ikke er omhandlet i procesreglementet, blive opført i registret og indgå i sagsakterne enten i deres helhed eller delvist. I tvivlstilfælde forelægger justitssekretæren spørgsmålet for retsformanden med henblik på, at der træffes afgørelse herom.

93.

Med undtagelse af de i procesreglementet udtrykkeligt omhandlede tilfælde og med forbehold af procesreglementets artikel 46, stk. 2, samt punkt 100 nedenfor afviser justitssekretæren at lade de procesdokumenter eller øvrige dokumenter, der er udfærdiget på et andet sprog end processproget, blive opført i registret og indgå i sagsakterne.

94.

Såfremt en part anfægter en afgørelse fra justitssekretæren om at afvise at lade et procesdokument eller et øvrigt dokument, i dets helhed eller delvist, blive opført i registret og indgå i sagsakterne, forelægger justitssekretæren spørgsmålet for retsformanden med henblik på, at der træffes afgørelse om, hvorvidt det pågældende procesdokument eller øvrige dokument skal accepteres.«

26)

Teksten i punkt 98 og 99 erstattes med »[Udgået tekst]«.

27)

I punkt 101 erstattes sætningen »En manglende berigtigelse kan medføre, at sagen afvises i overensstemmelse med procesreglementets artikel 78, stk. 6, artikel 177, stk. 6, og artikel 194, stk. 5« med »En manglende berigtigelse kan medføre, at sagen afvises i overensstemmelse med procesreglementets artikel 78, stk. 6, og artikel 177, stk. 6.«

28)

Efter punkt 104 indsættes følgende tekst som punkt 104a:

»104a.

Bilagsfortegnelsen og en eventuel indholdsfortegnelse medregnes ikke ved fastsættelsen af det maksimale antal sider i et indlæg.«

29)

Overskriften »A.1. Direkte søgsmål« erstattes med »A.1. Direkte søgsmål (i forbindelse med andre sager end sager om intellektuel ejendomsret)«.

30)

Overskriften »B.1. Direkte søgsmål« erstattes med »B.1. Direkte søgsmål (i forbindelse med andre sager end sager om intellektuel ejendomsret)«.

31)

I punkt 116 erstattes sætningsleddet »fremlægges de dokumenter, som er omhandlet i procesreglementets artikel 51, stk. 2 og 3« med »fremlægges, om fornødent, de dokumenter, som er omhandlet i procesreglementets artikel 51, stk. 2 og 3«.

32)

Teksten i punkt 117 erstattes med »[Udgået tekst]«.

33)

I punkt 119 erstattes teksten i sidste led, »fremsendes pr. e-mail i form af en simpel elektronisk fil, der er oprettet ved hjælp af et tekstbehandlingsprogram, til følgende adresse: GC.Registry@curia.europa.eu med angivelse af, hvilken sag det drejer sig om« med »fremsendes via e-Curia ved indleveringen af stævningen med angivelse af, hvilken sag det drejer sig om«.

34)

Punkt 122 affattes således:

»Med hensyn til de formelle betingelser til brug for udfærdigelse af stævninger kan partsrepræsentanterne med fordel læse dokumentet » »Tjekliste« Stævning« og se den vejledende model til en stævning, som er tilgængelige på Den Europæiske Unions Domstols websted.«

35)

I punkt 127 erstattes sætningsleddet »Punkt 116 og 117 ovenfor finder anvendelse« med »Punkt 116 finder anvendelse«.

36)

I punkt 134 erstattes sætningsleddet »Punkt 113-115, 117 og 120-122 ovenfor« med »Punkt 113-115 og 120-122 ovenfor«.

37)

I punkt 138 erstattes sætningsleddet »Punkt 117, 125 og 126 ovenfor« med »Punkt 125 og 126 ovenfor«.

38)

Punkt 144 affattes således:

»144.

På Justitskontorets foranstaltning indkaldes parterne til den mundtlige forhandling mindst en måned inden afholdelsen heraf, med forbehold af de situationer, hvor det på grund af omstændighederne er begrundet at indkalde dem med kortere varsel. Når Retten beslutter, at der skal afholdes en fælles mundtlig forhandling i flere sager i medfør af procesreglementets artikel 106a, skal indkaldelsen til den mundtlige forhandling bl.a. angive, hvilke sager der er omfattet af denne forhandling.«

39)

Efter punkt 147 indsættes følgende tekst som punkt 147a:

»147a.

Når Retten beslutter, at der skal afholdes en fælles mundtlig forhandling i flere sager i medfør af procesreglementets artikel 106a, skal den summariske retsmøderapport, som udarbejdes på processproget i hver af de berørte sager, forkyndes for alle de øvrige parter, der er blevet indkaldt til denne mundtlige forhandling.«

40)

Efter punkt 152 indsættes følgende tekst som punkt 152a:

»152a.

Såfremt en part vil anmode om en fravigelse af sprogordningen i medfør af procesreglementets artikel 45, stk. 1, litra c) eller d), med hensyn til anvendelse af et andet sprog end processproget under den mundtlige forhandling, skal den pågældendes anmodning fremsættes hurtigst muligt efter indkaldelsen.«

41)

I punkt 162 erstattes sætningsleddet »Hver hovedpart råder over 15 minutter til sine mundtlige indlæg, og hver intervenient råder over 10 minutter til sine (i forenede sager råder hver hovedpart over 15 minutter for hver sag, og hver intervenient råder over 10 minutter for hver sag)« med »Hver hovedpart råder over 15 minutter til sine mundtlige indlæg, og hver intervenient råder over 10 minutter til sine (i den mundtlige forhandling i forenede sager eller i en fælles mundtlig forhandling råder hver hovedpart over 15 minutter for hver sag, og hver intervenient råder over 10 minutter for hver sag)«.

42)

Punkt 165 affattes således:

»165.

Når flere parter for Retten forfægter de samme synspunkter (dette kan forekomme i sager med intervenienter, i sager, der er blevet forenet, eller i sager, som frembyder fællestræk, der begrunder afholdelsen af en fælles mundtlig forhandling), bør deres repræsentanter før den mundtlige forhandling samordne deres indlæg, således at gentagelser undgås. Repræsentanterne for de berørte parter skal imidlertid sikre sig, at de kun tager stilling på vegne af de parter, som de repræsenterer, og at de overholder procesreglementets artikel 84, der fastsætter de betingelser, hvorunder nye anbringender kan fremsættes for Retten under sagens behandling.«

43)

Punkt 167 affattes således:

»167.

I overensstemmelse med procesreglementets artikel 85, stk. 3, kan hovedparterne i undtagelsestilfælde fortsat fremlægge beviser under den mundtlige forhandling. I en sådan situation anbefales det at medbringe et tilstrækkeligt antal eksemplarer (herunder i givet fald en ikke-fortrolig version i forhold til de intervenerende parter). De øvrige parter bliver hørt om, hvorvidt disse beviser skal antages til realitetsbehandling, og om indholdet heraf.«.

44)

Efter punkt 167 indsættes en ny overskrift:

»Ca.   Deltagelse i et retsmøde via videokonference

Ca. 1.   Anmodning om anvendelse af videokonference

167a.

Såfremt en partsrepræsentant af helbredsmæssige (f.eks. en forhindring af personlig medicinsk karakter eller en forhindring, der følger af rejsebegrænsninger på grund af en epidemi), sikkerhedsmæssige eller andre tungtvejende årsager (f.eks. en strejke i luftfartssektoren) er forhindret i at deltage fysisk i en mundtlig forhandling, som den pågældende er blevet indkaldt til, skal repræsentanten for den berørte part i et særskilt dokument fremsætte en begrundet anmodning om at kunne deltage i den mundtlige forhandling via videokonference.

167b.

For at anmodningen kan behandles effektivt af Retten, skal den fremsættes, så snart årsagen til forhindringen er kendt, og den skal indeholde følgende:

en præcis og begrundet angivelse af arten af den påberåbte forhindring

kontaktoplysningerne på en kontaktperson, med hvilken der i givet fald kan foretages tekniske test og tolketest inden den mundtlige forhandling

i givet fald referencenummeret på den sidste sag, hvor repræsentanten har deltaget i en mundtlig forhandling via videokonference for Retten eller Domstolen.

167c.

Enhver anmodning om anvendelse af videokonference skal forkyndes for de øvrige parter i sagen.

167d.

Justitskontoret underretter den part, der har fremsat anmodningen om anvendelse af videokonference, og de øvrige parter i sagen om den afgørelse, som afdelingsformanden har truffet om anmodningen.

167e.

Såfremt der gives tilladelse, vil den kontaktperson, hvis kontaktoplysninger repræsentanten forinden har angivet i sin anmodning, blive kontaktet af Den Europæiske Unions Domstols tekniske tjenestegrene med henblik på hurtigst muligt at foretage en række tekniske test og tolketest, som repræsentanten har pligt til at deltage i.

167f.

Såfremt disse test er vellykkede, vil den mundtlige forhandling faktisk kunne tilrettelægges via videokonference, og parterne vil blive underrettet herom. Såfremt disse test ikke er vellykkede, vil parterne blive underrettet om, hvilke konsekvenser der skal drages med hensyn til spørgsmålet om, hvorvidt retsmødet skal fastholdes eller udsættes.

Ca. 2.   Tekniske krav

167g.

Anvendelsen af videokonference til mundtlige forhandlinger kræver en god lyd- og billedkvalitet samt en fuldstændig stabil forbindelse, hvilke vil blive kontrolleret i forbindelse med en test forud for afholdelsen af retsmødet. Derfor skal følgende tekniske forudsætninger være opfyldt:

Kun forbindelser, der benytter H.323- og SIP-opkaldsprotokollerne, er tilladt. H.323- og SIP-protokollerne er protokoller, der anvendes specifikt til videokonferenceopkald, og de sikrer, at forbindelserne er stabile og optimalt sikre.

Det er ikke tilladt at benytte en platformsoftware eller noget andet mødesystem, der udelukkende er baseret på en IT-applikation.

Forbindelser via mobile enheder såsom bærbare computere, tablets eller smartphones er ikke tilladte.

167h.

Når repræsentanten deltager i retsmødet via videokonference, kan den pågældende kun anvende det sprog, som vedkommende har tilladelse til at afgive mundtlige indlæg på i henhold til procesreglerne, og repræsentanten kan med forbehold for den fremtidige udvikling kun få adgang til tolkning til dette sprog.

Ca. 3.   Praktiske anbefalinger til repræsentanter, der afgiver mundtlige indlæg via videokonference

167i.

De praktiske anbefalinger til repræsentanter, der afgiver mundtlige indlæg via videokonference, er tilgængelige på Den Europæiske Unions Domstols websted.«

45)

I punkt 168 erstattes sætningsleddet »pr. elektronisk post (interpret@curia.europa.eu)« med »pr. elektronisk post (interpretation@curia.europa.eu)«.

46)

Efter punkt 172 indsættes følgende tekst som punkt 172a:

»172a.

Såfremt der i overensstemmelse med procesreglementets artikel 106a afholdes en fælles mundtlig forhandling i flere sager, skal et protokollat, som har samme indhold i alle de pågældende sager, indgå i sagsakterne for hver enkelt sag på processproget i den pågældende sag.«

47)

Efter punkt 184 indsættes følgende tekst som punkt 184a:

»184a.

En intervenient kan ikke indgive en anmodning om fortrolig behandling i forhold til de øvrige parter i sagen.«

48)

Punkt 225 affattes således:

»225.

Anmodningen om udsættelse af gennemførelsen eller om andre foreløbige forholdsregler skal for det første angive tvistens genstand og klart og præcist angive de faktiske og retlige grunde, som søgsmålet i hovedsagen støttes på, og som fører til, at dette søgsmål umiddelbart forekommer velbegrundet (fumus boni juris). Den skal for det andet præcist angive den eller de forholdsregler, der anmodes om. Den skal for det tredje indeholde en begrundet og dokumenteret angivelse af de omstændigheder, der medfører uopsættelighed.«

49)

Efter punkt 225 indsættes følgende tekst som punkt 225a:

»225a.

I henhold til procesreglementets artikel 156, stk. 4, andet punktum, skal anmodningen om foreløbige forholdsregler indeholde alle tilgængelige beviser eller angivelser af beviser, som har til formål at begrunde indrømmelsen af de foreløbige forholdsregler. Dommeren i sager om foreløbige forholdsregler skal således råde over konkrete og præcise beviser, understøttet af detaljerede og, om fornødent, bekræftede dokumenter eller angivelser af beviser, som godtgør situationen hos den part, der har anmodet om foreløbige forholdsregler, og som gør det muligt at vurdere, hvilke virkninger det formodes at ville have, såfremt de ønskede forholdsregler ikke anordnes.«

50)

Punkt 227 affattes således:

»227.

Med henblik på at en anmodning om foreløbige forholdsregler kan behandles uopsætteligt, bør det maksimale antal sider som udgangspunkt ikke overstige 25, idet der samtidig skal tages hensyn til det omhandlede sagsområde og sagens omstændigheder.«

51)

I bilag 1 foretages følgende ændringer:

a)

I den indledende del erstattes sætningsleddet »i overensstemmelse med procesreglementets artikel 78, stk. 6, artikel 177, stk. 7, og artikel 194, stk. 5« med »i overensstemmelse med procesreglementets artikel 78, stk. 6, og artikel 177, stk. 6«.

b)

Overskriften i første kolonne, »Direkte søgsmål«, erstattes med »Direkte søgsmål (i forbindelse med andre sager end sager om intellektuel ejendomsret)«.

c)

Litra a) i første og anden kolonne affattes således:

»a)

fremlæggelse af dokumentation (som omhandlet i procesreglementets artikel 51, stk. 2), medmindre sådan dokumentation allerede er blevet indleveret med henblik på oprettelsen af en adgangskonto til e-Curia (procesreglementets artikel 51, stk. 2)«.

d)

I litra b) erstattes det i første og anden kolonne indeholdte sætningsled »et nyligt bevis« med »et bevis«.

e)

I litra g) erstattes det i anden kolonne indeholdte sætningsled »de adresser, som disse havde angivet med henblik på tilstillelser« med »de adresser, som disse havde angivet med henblik på tilstillelser, såfremt omstændighederne tilsiger det«.

52)

I bilag 2 foretages følgende ændringer:

a)

I litra a) erstattes sætningsleddet »[statuttens artikel 21, stk. 1; procesreglementets artikel 76, litra a), artikel 177, stk. 1, litra a), og artikel 194, stk. 1, litra a)]« med »[statuttens artikel 21, stk. 1; procesreglementets artikel 76, litra a), og artikel 177, stk. 1, litra a)]«.

b)

I litra b) erstattes sætningsleddet »[procesreglementets artikel 76, litra b), artikel 177, stk. 1, litra b), og artikel 194, stk. 1, litra b)]« med »[procesreglementets artikel 76, litra b), og artikel 177, stk. 1, litra b)]«.

c)

I litra h) erstattes sætningsleddet »[punkt 86, litra d), i de foreliggende praktiske gennemførelsesbestemmelser]« med »[punkt 86, litra c), i de foreliggende praktiske gennemførelsesbestemmelser]«.

53)

I bilag 3 foretages følgende ændringer:

a)

Litra a) affattes således: »fremlæggelse af den i procesreglementets artikel 51, stk. 2, omhandlede dokumentation for enhver anden supplerende advokat, medmindre sådan dokumentation allerede er blevet indleveret med henblik på oprettelsen af en adgangskonto til e-Curia (procesreglementets artikel 51, stk. 2)«.

b)

I litra c) erstattes sætningsleddet »(procesreglementets artikel 46, stk. 2; punkt 99 i de foreliggende praktiske gennemførelsesbestemmelser)« med »(procesreglementets artikel 46, stk. 2)«.

Artikel 2

Nærværende ændringer af Praktiske gennemførelsesbestemmelser til Rettens procesreglement offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

De træder i kraft den 1. april 2023.

Udfærdiget i Luxembourg den 1. februar 2023.

E. COULON

Justitssekretær

M. VAN DER WOUDE

Præsident


(1)   EUT L 44 af 14.2.2023, s. 8.

(2)   EUT L 152 af 18.6.2015, s. 1, som ændret (EUT L 217 af 12.8.2016, s. 78, EUT L 294 af 21.11.2018, s. 23, berigtiget i EUT L 296 af 22.11.2018, s. 40).


Berigtigelser

10.3.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 73/67


Berigtigelse til Rådets afgørelse (FUSP) 2023/387 af 20. februar 2023 til støtte for en global rapporteringsmekanisme vedrørende ulovlige konventionelle våben og ammunition hertil for at mindske risikoen for omledning og ulovlig overførsel heraf (»iTrace V«)

( Den Europæiske Unions Tidende L 53 af 21. februar 2023 )

Side 21, artikel 2, stk. 2:

I stedet for:

»2.   Den tekniske gennemførelse af det projekt, der er omhandlet i artikel 1, udføres af Conflict Armament Research Ltd. (»CAR«).«

læses:

»2.   Den tekniske gennemførelse af det projekt, der er omhandlet i artikel 1, udføres af Conflict Armament Research (»CAR«).«


Sus