Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici

HOVEDPUNKTER

Mandat, mål og opgaver

ESRB har base i Frankfurt am Main (Tyskland). Det er ansvarligt for at overvåge og analysere risici i det finansielle system som helhed (også kendt som makrotilsyn). For at nå dette skal ESRB især:

• afdække systemiske risici og klassificere dem efter prioritet
• udstede advarsler, hvis sådanne systemiske risici anses for betydelige, og offentliggøre disse advarsler, hvis det er relevant
• anbefale afhjælpende tiltag som svar på de afdækkede risici
• udstede en fortrolig advarsel og vurdering til Rådet for Den Europæiske Union, når ESRB vurderer, at der sandsynligvis vil opstå en krisesituation
• overvåge foranstaltninger, der er truffet som reaktion på advarsler og henstillinger
• koordinere sit arbejde med internationale finansielle organisationer som Den Internationale Valutafond og Rådet for Finansiel Stabilitet.

De ændringer, der blev indført ved forordning (EU) 2025/2088, letter udvekslingen af oplysninger mellem ESRB og andre myndigheder, der fører tilsyn med det finansielle system. Forbedret informationsudveksling sikrer, at data kun rapporteres én gang og derefter genbruges. Desuden giver dette ESRB mulighed for at dele data til forsknings- og innovationsformål på visse betingelser.

Organisation og forvaltning

ESRB har følgende struktur:

• et almindeligt råd, der sikrer, at opgaver udføres ved at træffe de nødvendige beslutninger, ledet af formanden for ECB
• en styringskomité, der bidrager til beslutningstagningen
• et sekretariat, der er ansvarligt for det daglige arbejde og for at yde støtte
• et rådgivende videnskabeligt udvalg og et rådgivende teknisk udvalg, der yder rådgivning og bistand.

Formanden for ESRB repræsenterer udvalget udadtil. ESRB har desuden to næstformænd. ECB yder analytisk, statistisk, logistisk og administrativ støtte til ESRB ved at køre sekretariatet.

ECB's tilsynsråd og Den Fælles Afviklingsinstans sender hver en repræsentant til det almindelige råd (uden stemmeret). For at undgå politisk interferens må medlemmerne af det almindelige råd ikke udøve statsmagt i en medlemsstat.

Advarsler og henstillinger

I tilfælde af en betydelig systemisk risiko for opfyldelse af målsætningen udsteder ESRB advarsler og, hvor det er relevant, henstillinger om afhjælpende tiltag, herunder, hvor det er relevant, lovgivningsinitiativer.

Disse advarsler eller henstillinger er især rettet til:

• EU som helhed
• en eller flere medlemsstater
• ECB for dennes opgaver vedrørende makrotilsyn med banker
• én eller flere europæiske tilsynsmyndigheder
• én eller flere nationale tilsynsførende myndigheder
• én eller flere nationale myndigheder, der er udpeget til at gennemføre foranstaltninger rettet mod systemiske risici eller makrorisici
• Europa-Kommissionen i forbindelse med relevant EU-lovgivning
• afviklingsmyndigheder udpeget af medlemsstaterne eller
• Den Fælles Afviklingsinstans.

ESRB-henstillinger

ESRB’s henstillingers adressater skal følge disse eller komme med en forklaring på enhver manglende handling. Hvis ESRB beslutter, at dets henstilling ikke er blevet fulgt, eller at adressaterne ikke har givet en passende begrundelse for deres manglende handling, skal udvalget i fortrolighed underrette adressaterne, Europa-Parlamentet og Rådet og de berørte europæiske tilsynsmyndigheder.

Videreudvikling af det europæiske grænseovervågningssystem

Efterhånden som den finansielle krise i 2008 udviklede sig og forværrede statsgældskrisen i euroområdet i 2010-2011, blev det nødvendigt at integrere euroområdets banksystemer yderligere. Dette førte til EU’s initiativ om bankunionen.

En revision af forordning (EU) nr. 1092/2010 fandt sted i 2013. Dette resulterede i sidste ende i de ændringer, der blev indført i forordning (EU) 2019/2176. De tilpassede ESRB’s forvaltning til siden 2014 at omfatte driften af:

• en fælles tilsynsmekanisme, der gør ECB til den centrale tilsynsmyndighed for bankerne i euroområdet (over 2 000 banker; lande uden for euroområdet kan også beslutte at deltage)
• en fælles afviklingsmekanisme, der har til formål at sikre behørig afvikling af nødlidende banker, der er dækket af den fælles tilsynsmekanisme, uden brug af skatteydernes penge.

De ændringer, der blev indført ved forordning (EU) 2019/2176, vedrører også reglerne om risikoreduktion i EU's banksektor. Disse er løbende blevet ændret med tiden og omfatter:

• kapitalkravsdirektivet (direktiv 2013/36/EU — se resumé) og -forordningen (forordning (EU) nr. 575/2013 — se resumé)
• direktivet om genopretning og afvikling (direktiv 2014/59/EU — se resumé)
• forordningen om den fælles afviklingsmekanisme (som ændret ved forordning (EU) 2019/877 — se resumé)
• indskudsgarantiordninger (direktiv 2014/49/EU — se resumé), der beskytter indskud fra fysiske personer og virksomheder
• direktivet om misligholdte lån (direktiv (EU) 2021/2167 — se resumé).