Det opretter Den Europæiske Unions (EU) emissionshandelssystem (ETS). ETS er hjørnestenen i EU’s politik til bekæmpelse af klimaændringer ved at reducere drivhusgasemissioner på en omkostningseffektiv og økonomisk effektiv måde. Det er baseret på cap and trade-princippet*.
Den oprindelige lovgivning er blevet ændret flere gange, efterhånden som ordningen har udviklet sig. De seneste ændringer blev vedtaget i direktiv (EU) 2023/958 og direktiv (EU) 2023/959 som en del af EU’s »fit for 55«-initiativ, der har til formål at sikre, at EU’s politikker er i overensstemmelse med den europæiske klimalovgivnings klimamålsætninger og -forpligtelser i henhold til den europæiske grønne pagt og Parisaftalen.

HOVEDPUNKTER

Den aktuelle (fjerde) fase af ETS løber fra 2021 indtil 2030. For denne periode har EU sat et nyt, øget mål om at reducere drivhusgasemissioner med 62 % sammenlignet med niveauet i 2005.

Ordningen finder anvendelse på:

kraftværker
en lang række energiintensive industrisektorer
flyvninger inden for EU og Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS) samt afgange til Schweiz og Det Forenede Kongerige
søtransport (forpligtelser til returnering vil blive indført gradvist mellem 2024 og 2026)
emissioner af:
- kuldioxid (CO₂)
- nitrogenoxid
- perfluorcarboner
- methan.

Der er indført et nyt separat ETS, som omfatter brændstoffer, der anvendes til forbrænding i bygningssektoren, vejtransportsektoren samt i andre sektorer, der svarer til industrielle aktiviteter, som ikke er omfattet af det eksisterende ETS.

Kvoter

Siden den 1. januar 2005 skal alle driftsledere af aktiviteter, der er omfattet af lovgivningen, hvert år returnere et passende antal emissionskvoter for at dække deres drivhusgasemissioner for det foregående år (én emission pr. ton kuldioxid (CO₂) eller den tilsvarende mængde af andre kraftige drivhusgasser).
Det samlede antal kvoter, der udstedes i EU hvert år, reduceres gradvist med 1,74 % i perioden 2013-2020 og med 2,2 % mellem 2021 og 2023. Mellem 2024 og 2027 reduceres antallet med 4,3 % om året og fra 2028 med 4,4 % om året.
Systemet med gratiskvoter er blevet revideret for at håndtere problemet med kulstoflækage* ved at fokusere på sektorer, hvor der er risiko for, at produktionen flyttes til lande uden for EU. I denne henseende gælder følgende:
- vil gratiskvoter gradvis blive udfaset på grundlag af højere reduktionssatser
- er der indført en kulstofgrænsetilpasningsmekanisme (kaldet CBAM) (dette er en kulstofprissætningsordning, som gælder for energiintensive produkter, der importeres til EU — gratiskvoter i ETS udfases inden 2034 for de sektorer, der er omfattet af kulstofgrænsetilpasningsmekanismen).

Luftfartssektoren

Indtil udgangen af 2026 gælder EU’s kulstofprissætning for flyvninger inden for EU/EØS og på flyvninger til Schweiz og Det Forenede Kongerige, idet det nuværende begrænsede geografiske anvendelsesområde for den internationale anvendelse af reglerne opretholdes. Senest den 1. juli 2026 skal Europa-Kommissionen fremlægge en rapport, der vurderer den miljømæssige integritet af ordningen for CO2-kompensation og -reduktion for international luftfart (CORSIA), der er oprettet af Organisationen for International Civil Luftfart. Rapporten skal ledsages af et lovforslag, der opretholder eller udvider anvendelsesområdet for ETS til at omfatte flyafgange i lyset af CORSIA’s miljømæssige integritet og ambitioner i forhold til målene i Parisaftalen. CORSIA vil gælde for flyvninger uden for Europa til og fra lande, der deltager i CORSIA.
De opdaterede regler fremskynder gennemførelsen af forureneren betaler-princippet* ved gradvist at udfase gratiskvoter for luftfartssektoren med fuld auktionering i 2026.
Fra den 1. januar 2024 til den 31. december 2030 forbeholdes 20 millioner kvoter som et incitament for luftfartøjsoperatører til at bevæge sig væk fra at bruge fossile brændstoffer.

Separat emissionshandelssystem for bygninger, vejtransport og yderligere sektorer

For at tilskynde til emissionsreduktioner i vejtransportsektoren og bygningssektoren — som ikke var omfattet af det eksisterende ETS — blev medlovgiverne enige om at oprette et separat, men parallelt ETS for emissioner fra brændstoffer, der forbrændes i de relevante sektorer, som gælder fra 2027. I modsætning til det eksisterende ETS sætter det såkaldte ETS2 fokus på regulering opstrøms, dvs. på personer, som hæfter for at betale punktafgifter på energi (såsom afgiftsoplag og brændstofleverandører), og ikke på slutforbrugerne af brændstoffer. Regulerede enheder, der er omfattet af ETS2, skal returnere kvoter for deres verificerede emissioner svarende til de mængder af brændstoffer, de har frigivet til forbrug. Selvom returneringen af kvoter under ETS2 først starter i 2028 for 2027-emissioner, starter overvågningen og rapporteringen af emissioner fra den 1. januar 2025. Kvoterne i ETS2 vil ikke kunne ombyttes til kvoter, der handles i det eksisterende ETS, og vil kun blive bragt i omsætning ved auktioner (ingen gratistildeling). Det samlede antal kvoter udstedt i ETS2 vil blive reduceret årligt med 5,10 %, når ordningen starter, og med 5,38 % fra 2028.

Lavemissionsfinansieringsmekanismer

Moderniseringsfonden støtter investeringsprojekter i moderniseringen af elsektoren og større energisystemer i de EU-medlemsstater, hvis bruttonationalprodukt pr. indbygger i markedspriser i 2013 var under 60 % af gennemsnittet i EU. Tre lavindkomst-medlemsstater, hvis bruttonationalprodukt pr. indbygger i markedspriser lå under 75 % af EU-gennemsnittet fra 2016 til 2018, er blevet tilføjet.
Innovationsfonden støtter innovative teknologier og banebrydende innovation i sektorer, der er omfattet af EU ETS, herunder nyskabende vedvarende energi, CO2-opsamling og -udnyttelse samt energilagring, med et stærkere fokus på opskalering af nye teknologier.
Den Sociale Klimafond, der blev oprettet ved forordning (EU) 2023/955 (se resumé), vil ledsage indførelsen af kulstofprisen i bygningssektoren og vejtransportsektoren og yde målrettet finansiering til medlemsstaterne for at støtte de mest berørte sårbare grupper, navnlig husholdninger med energi- eller transportfattigdom og mikrovirksomheder.

Medlemsstaternes rolle

Medlemsstaterne har ansvar for følgende opgaver:

udstede kvoter
sikre, at operatører, luftfartøjsoperatører, rederier og regulerede enheder årligt overvåger og rapporterer deres emissioner og returnerer en række kvoter svarende til deres samlede emissioner i løbet af det foregående kalenderår
bortauktionere alle kvoter, der ikke er tildelt gratis eller placeret i en markedsstabilitetsreserve
fastlægge, hvordan indtægter fra klima-, energi- og samfundsformål skal bruges
indsende en årsrapport til Kommissionen om, hvordan lovgivningen anvendes
sikre, at kvoter kan overføres mellem anlæg i EU til ikke-EU-lande, hvor kvoterne anerkendes
bestemme effektive sanktioner for overtrædelser af lovgivningen.

Regler om auktioner for kvoter

En delegeret retsakt, forordning (EU) 2023/2830, supplerer direktiv 2003/87/EF med fastsættelse af regler om tidspunkter, administration og andre aspekter ved auktioner for kvoter. Den ophæver og erstatter de regler, der tidligere blev fastsat i forordning (EU) nr. 1031/2010, under hensyntagen til de nye regler og elementer, der blev indført med direktiv 2003/87/EF, såsom udvidelse af det eksisterende ETS-anvendelsesområde til søtransport og indførelse af et nyt og særskilt ETS for bygninger, vejtransport og industriaktiviteter, der ikke er omfattet af det eksisterende ETS.
Delegeret forordning (EU) 2023/2830 omhandler aspekter såsom:
- auktionernes udformning (auktionsprodukter, auktionsmåde, indgivelse og tilbagetrækning af tilbud, resulterende auktionspris og bud med samme pris)
- auktionskalendere (tidsplan, hyppighed og fordeling af kvotemængder, omstændigheder, der forhindrer afholdelse af auktioner, årlige auktionsmængder af kvoter)
- adgang til auktioner
- udpegelse af kvoteudbydere og tilknyttede opgaver
- kvoter, der skal auktioneres til fordel for Innovationsfonden, Moderniseringsfonden, genopretnings- og resiliensfaciliteten og Den Sociale Klimafond
- procedurer for annullering af kvoter
- udpegelse af en fælles auktionsplatform og tjenesteydelser, der leveres til medlemsstaterne og Kommissionen
- udpegelse af fravalgsauktionsplatforme (hvor en medlemsstat ikke deltager i udpegelsen af den fælles auktionsplatform)
- indberetning af transaktioner
- betaling og overførsel af auktionsprovenuet
- levering af de auktionerede kvoter
- forvaltning af sikkerhedsstillelse
- gebyrer og omkostninger
- overvågning af auktionerne, korrigerende foranstaltninger og sanktioner
- gennemsigtighed og tavshedspligt.

Kommissionens rolle

Kommissionen:

fremlægger en årsrapport for Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union om gennemførelsen af EU ETS og den tilhørende klima- og energipolitik
har beføjelser til at definere de tekniske regler, der er nødvendige for at gennemføre basislovgivning
ajourfører et uafhængigt register og en transaktionslog, der registrerer ejerskab, udstedelse, overførsel og annullering af kvoter.

Hvert år fremlægger Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed en vurdering af, hvordan EU’s CO2-markeder fungerer.

HVORNÅR GÆLDER REGLERNE FRA?

Direktiv 2003/87/EF skulle være gennemført i national lovgivning inden den 31. december 2003.
De ændringer, der blev indført med revisionen i 2023 af direktiv (EU) 2023/958 og direktiv (EU) 2023/959 om stationære anlæg, luftfart og søtransport, skal være gennemført i medlemsstaterne inden den 31. december 2023.
Medlemsstaterne skal dog først anvende flere af bestemmelserne vedrørende gratistildeling fra den 1. januar 2026.
Fristen for gennemførelse af reglerne i det nye ETS for bygningssektoren, vejtransportsektoren og yderligere sektorer er den 30. juni 2024.

BAGGRUND

EU’s emissionshandelssystem (EU ETS) (Europa-Kommissionen).

VIGTIGE BEGREBER

Cap and trade-princippet. EU ETS fungerer på baggrund af dette princip. Der fastsættes et loft, eller en tærskel, for den samlede mængde af visse drivhusgasser, der må udledes fra fabrikker, kraftværker og andre anlæg omfattet af ordningen. Loftet reduceres med tiden, således at den samlede udledning af drivhusgasser falder. Ordningen giver mulighed for handel med emissionskvoter, så de samlede emissioner fra anlæg og luftfartøjsoperatører forbliver under loftet, og de mest omkostningseffektive foranstaltninger kan indføres for at reducere emissionerne.

Kulstoflækage. Kulstoflækage omhandler til den situation, der kan opstå, hvis virksomhederne af hensyn til omkostningerne i forbindelse med klimapolitikken overfører produktionen til andre lande med slappere emissionsbegrænsninger. Dette kan føre til en stigning i deres samlede emissioner. Risikoen for kulstoflækage kan være højere i visse energiintensive industrier.

Forureneren betaler-princippet. Dette princip kræver, at forureneren betaler omkostningerne ved den forurening, de forårsager.

HOVEDDOKUMENT

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003 om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet og om ændring af Rådets direktiv 96/61/EF (EUT L 275 af 25.10.2003, s. 32-46).

Efterfølgende ændringer til direktiv 2003/87/EF er blevet indarbejdet i grundteksten. Denne konsoliderede udgave har ingen retsvirkning.

TILHØRENDE DOKUMENTER

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/955 af 10. maj 2023 om oprettelse af en social klimafond og om ændring af forordning (EU) 2021/1060 (EUT L 130 af 16.5.2023, s. 1-51).

Kommissionens delegerede forordning (EU) 2023/2830 af 17. oktober 2023 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF om det tidsmæssige og administrative forløb af auktioner over kvoter for drivhusgasemissioner og andre aspekter i forbindelse med sådanne auktioner (EUT L, 2023/2830 af 20.12.2023).

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1119 af 30. juni 2021 om fastlæggelse af rammerne for at opnå klimaneutralitet og om ændring af forordning (EF) nr. 401/2009 og (EU) 2018/1999 (»den europæiske klimalov«) (EUT L 243 af 9.7.2021, s. 1-17).

Rådets afgørelse (EU) 2020/954 af 25. juni 2020 om den holdning, der skal indtages på Unionens vegne i Organisationen for International Civil Luftfart, for så vidt angår meddelelsen af frivillig deltagelse i ordningen for CO2-kompensation og -reduktion for international luftfart (CORSIA) fra den 1. januar 2021 og den mulighed, der er valgt for beregningen af kompensationskravene til flyvemaskineoperatører i perioden 2021-2023 (EUT L 212 af 3.7.2020, s. 14-17).

Kommissionens Gennemførelsesforordning (EU) 2019/1842 af 31. oktober 2019 om regler for anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF for så vidt angår yderligere regler for justeringer af gratistildelingen af emissionskvoter som følge af ændringer i aktivitetsniveauet (EUT L 282 af 4.11.2019, s. 20-24).

Se den konsoliderede udgave.

seneste ajourføring 21.03.2024

Top

All