EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner

Ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner

 

RESUMÉ AF:

Direktiv 2003/87/EF om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet

HVAD ER FORMÅLET MED DIREKTIVET?

Med direktivet fastlægges EU’s emissionshandelssystem (ETS)*. Dette er hjørnestenen i EU’s politik til bekæmpelse af klimaændringer ved at reducere drivhusgasemissioner på en omkostningseffektiv og økonomisk effektiv måde. Den er baseret på »cap and trade«-princippet*.

Medlemsstaterne har ændret den oprindelige lovgivning adskillige gange, efterhånden som ordningen er blevet udviklet. De seneste ændringer blev aftalt i marts 2018.

HOVEDPUNKTER

Den aktuelle tredje fase af EU ETS løber fra 2013 indtil 2020.

Ordningen finder anvendelse på:

  • kraftværker;
  • en lang række energiintensive erhvervssektorer
  • flyvninger mellem lufthavne i EU, Norge og Island
  • emissioner af:
    • kuldioxid (CO2)
    • nitrogenoxid
    • perfluorcarboner
    • methan
    • hydrofluorocarboner og
    • svovlhexafluorid.

Siden 1. januar 2005 har driftsledere for alle aktiviteter, der er omfattet af lovgivningen, været forpligtet til at returnere nok kvoter til at dække alle deres drivhusgasemissioner.

Det samlede antal kvoter udstedt i EU reduceres årligt med 1,74 % i perioden 2013-2020 og med 2,2 % fra 2021.

Flyvninger til lufthavne i EU, Island og Norge fra andre steder i verden er undtaget fra EU ETS indtil 31. december 2023.

Kvoter:

  • kan overdrages mellem anlæg, luftfartsselskaber og markedsdeltagere i EU og til ikke-EU-lande, hvor de anerkendes (ingen hidtil)
  • er gyldige på ubestemt tid, hvis de er udstedt efter 1. januar 2013 og derefter
  • udstedt den 1. januar 2021 og derefter kan ikke bruges til overholdelse af fase 3 (2013-2020).

Fra 2021 skal 57 % kvoter bortauktioneres. Mindst halvdelen af medlemsstaternes indtægter skal bruges til klima-relaterede formål.

Der etableres to nye lavemissionsfinansieringsmekanismer:

  • Moderniseringsfonden støtter investeringsprojekter i moderniseringen af elsektoren og større energisystemer i de medlemsstater, hvis bruttonationalprodukt (BNP) pr. indbygger i markedspriser i 2013 var under 60 % af gennemsnittet i EU. Det vil udgøre 2 % af de samlede kvoter i 2021-2030
  • Innovationsfonden støtter innovative teknologier og banebrydende innovation i sektorer, der er omfattet af EU ETS, herunder nyskabende vedvarende energi, CO2-opsamling og -udnyttelse samt energilagring. De tilgængelige ressourcer vil svare til en markedsværdi på mindst 450 mio. kvoter på tidspunktet for auktionen.

EU-landene:

  • tildeler kvoterne
  • sikrer, at modtagerne af kvoterne årligt overvåger og rapporterer deres emissioner
  • bortauktionerer fra 2019 og fremefter alle kvoter, der ikke er tildelt gratis eller placeret i en markedsstabilitetsreserve
  • bestemmer, hvordan indtægterne fra bortauktioneringerne skal bruges. Mulighederne omfatter foranstaltninger til at:
    • udvikle vedvarende energi og energieffektivitet
    • undgå skovrydning
    • opsamle og lagre CO2 sikkert
    • fremme offentlig transport med lavemission
    • forbedre fjernvarmesystemer
    • finansiere aktiviteter for at tackle klimaændringer i udviklingslande
  • senest den 30. september 2019 indsende en liste og oplysninger om de anlæg, der er omfattet af lovgivningen, for fem år at regne fra den 1. januar 2021. Dette skal gentages hvert femte år
  • årligt indsende, senest den 28. februar, antallet af kvoter der tildeles det pågældende år
  • indsende en årsrapport til Kommissionen om, hvordan lovgivningen anvendes
  • sikre, at kvoter kan overføres mellem anlæg i EU til ikke-EU-lande, hvor kvoterne anerkendes
  • bestemme effektive sanktioner for overtrædelser af lovgivningen. Driftsledere uden nok kvoter til dækning af deres emissioner får en bøde på 100 EUR for hvert ton udledt CO2.

Alle disse skridt opfyldes på basis af regler, der er harmoniseret på EU-plan.

Europa-Kommissionen:

  • Fremlægger en årsrapport for Rådet og Europa-Parlamentet om gennemførelsen af EU ETS og den tilhørende klima- og energipolitik
  • har beføjelser til at definere de tekniske regler, der er nødvendige for at gennemføre basislovgivning
  • Ajourfører et uafhængigt register og transaktionslog, der registrerer ejerskab, udstedelse, overførsel og annullering af kvoter.

HVORNÅR GÆLDER DIREKTIVET FRA?

Det trådte i kraft den 25. oktober 2003, og det skulle indarbejdes i EU-landenes lovgivning inden den 31. december 2003.

BAGGRUND

I henhold til Kyoto-protokollen om klimaændringer, der blev vedtaget i december 1997, forpligtede EU sig til at reducere drivhusgasemissionen mellem 2008 og 2012 med 8 % i forhold til 1990-niveauerne.

I den anden Kyoto-periode (2013-2020) blev denne forpligtelse øget til 20 % af 1990-niveauerne senest i 2020.

I den fjerde fase af EU ETS (2021-2030) sigter EU mod at reducere sine egne emissioner med mindst 40 % inden 2030, hvilket er i tråd med Parisaftalen om klimaændringer fra 2015. For at nå disse mål har EU etableret et handelssystem for drivhusgasemissioner. Hver kvote dækker emissionen af et ton CO2 eller CO2-ækvivalent over en specifik periode.

For yderligere oplysninger henvises til:

VIGTIGE BEGREBER

EU’s emissionshandelssystem (EU ETS): det første — og stadig langt det største — internationale system for handel med kvoter for drivhusgasemissioner. Det dækker mere end 11 000 kraftværker og industrianlæg i de 28 EU-lande, Island, Norge og Liechtenstein samt emissioner fra luftfarten.
Cap and trade-princip: EU ETS fungerer efter dette princip. Der fastsættes et »cap«, eller loft, for den samlede mængde af visse drivhusgasser, der kan udledes fra fabrikker, kraftværker og andre anlæg i ordningen. Loftet reduceres med tiden, således at de samlede emissioner falder. Ordningen giver mulighed for handel med emissionskvoter, så de samlede emissioner fra anlæg og luftfartøjsoperatører forbliver under loftet, og de mindst omkostningskrævende foranstaltninger kan indføres for at reducere emissionerne.

HOVEDDOKUMENT

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003 om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet og om ændring af Rådets direktiv 96/61/EF (EUT L 275 af 25.10.2003, s. 32-46)

Efterfølgende ændringer af direktiv 2003/87/EF er indarbejdet i grundteksten. Denne konsoliderede udgave har ingen retsvirkning.

TILHØRENDE DOKUMENTER

Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2018/853 af 30. maj 2018 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1257/2013 og direktiv 94/63/EF og 2009/31/EF og Rådets direktiv 86/278/EØF og 87/217/EØF, hvad angår procedurereglerne på området miljørapportering, og om ophævelse af Rådets direktiv 91/692/EØF (EUT L 150 af 14.6.2018, s. 155-161)

Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2015/1814 af 6. oktober 2015 om oprettelse og anvendelse af en markedsstabilitetsreserve i forbindelse med Unionens ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner og om ændring af direktiv 2003/87/EF (EUT L 264 af 9.10.2015, s. 1-5)

Se den konsoliderede udgave.

seneste ajourføring 03.10.2018

Top