Udenlandsk lovgivnings indvirkning på EU’s finansielle interesser

HOVEDPUNKTER

De love, der er omfattet af forordningen, er angivet i forordningens bilag. Beskyttelsen vedrører:

• international handel og/eller
• overførsel af kapital og
• forretningsmæssige aktiviteter mellem EU- og ikke-EU-lande i forbindelse hermed

Forordningen finder anvendelse på:

• personer, der har bopæl i EU og er statsborgere i et EU-land
• juridiske personer, der er registreret i EU
• statsborgere i EU-lande, som er etableret uden for EU, og shippingvirksomheder, der er etableret uden for EU og kontrolleret af statsborgere fra et EU-land (f.eks. en franskmand, der arbejder i en hollandsk ejet shippingvirksomhed i et ikke-EU-land), hvis deres fartøjer er registreret i det pågældende land i henhold til gældende lovgivning
• personer, der har bopæl i EU, medmindre de befinder sig i det land, hvor de er statsborgere
• alle andre personer inden for EU, herunder EU’s søterritorium og luftrum, samt i luftfartøjer eller på skibe, der henhører under et EU-lands jurisdiktion eller er under dets kontrol, når disse personer handler i erhvervsmæssigt øjemed.

Enhver person, hvis økonomiske og/eller finansielle interesser berøres af udenlandsk lovgivning, skal underrette Europa-Kommissionen herom inden for 30 dage. Denne 30-dages periode løber fra den dato, hvor vedkommende fik kendskab til sådanne oplysninger.

Hvis en domstol eller en administrativ myndighed uden for EU træffer en afgørelse, der har indvirkning, direkte eller indirekte, på de love, der er angivet i bilaget (såsom USA’s »Lov om sanktioner mod Iran af 1996«), kan en sådan afgørelse ikke på nogen måde anerkendes eller håndhæves. Ingen personer, der er omhandlet i denne forordning, skal efterleve bestemmelser eller forbud, som er baseret på de love, der er angivet i bilaget. Personer kan dog bemyndiges til helt eller delvis at efterleve sådanne bestemmelser eller forbud, hvis undladelse heraf ville være til væsentlig skade for deres egne eller EU’s interesser. Denne bemyndigelse udstedes af Kommissionen, som bistås af et udvalg bestående af repræsentanter fra EU-landene.

EU-landene fastsætter de sanktioner, der skal pålægges i tilfælde af overtrædelse af relevante bestemmelser i denne forordning.

Ændringer af forordningen

Forordning (EU) nr. 37/2014 giver Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter. Den fastslår også, at forordning (EF) nr. 2271/96 kræver ensartede betingelser for fastsættelsen af kriterier for tilladelse til personers fuldstændige eller delvise overholdelse af et eventuelt krav eller forbud, herunder anmodninger fra udenlandske domstoles side, i tilfælde hvor manglende overholdelse i alvorlig grad vil skade deres egne eller EU’s interesser. Disse beføjelser bør vedtages i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 182/2011. (Udvalgenes rolle i Europa-Kommissionens gennemførelsesbeføjelser).

Kommissionens delegerede forordning (EU) 2018/1100 om ændring af bilaget, så det tager højde for, at USA den 8. maj 2018 meddelte, at de ikke længere vil fravige deres nationale restriktive foranstaltninger over for Iran. Nogle af disse foranstaltninger har en eksterritorial virkning og kan være til skade for EU’s interesser og for fysiske og juridiske personers interesser i forbindelse med deres økonomiske aktiviteter med Iran.