De to forordninger fastsætter reglerne for gifte eller registrerede pars formuegoder, hvis parret har statsborgerskab i forskellige EU-lande, eller hvis parret ejer formuegoder i et andet EU-land.

De beskriver de reviderede regler, som er aftalt mellem 18 EU-lande, vedrørende den kompetence og de love, der skal finde anvendelse, og anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser om formueforhold mellem ægtefæller* eller formueretlige virkninger*, af et registreret partnerskab* som følge af, at ægteskaber eller registrerede partnerskaber opløses eller en af parterne dør.

HOVEDPUNKTER

De 18 EU-lande, der deltager i det forstærkede samarbejde, er Belgien, Bulgarien, Cypern, Tjekkiet, Tyskland, Grækenland, Spanien, Frankrig, Kroatien, Italien, Luxembourg, Malta, Nederlandene, Østrig, Portugal, Slovenien, Finland og Sverige, i overensstemmelse med bemyndigelsen i Rådets afgørelse (EU) 2016/954. Andre EU-lande kan tilslutte sig, efter at forordningen er vedtaget. I den forbindelse har Estland offentliggjort sin interesse og meddelt, at landet vil overveje at deltage i samarbejdet efter vedtagelse af forordningen.

Anvendelsesområde

Spørgsmål vedrørende ægtefællernes rets- og handleevne, ægteskabets gyldighed eller anerkendelse, underholdspligt og arv er ikke omfattet. Forordningerne ændrer ikke den nationale lovgivning vedrørende ægteskab eller registreret partnerskab, idet det fastslås, at den gældende lovgivning finder anvendelse på alle formuegoder, uanset hvor disse formuegoder befinder sig, og vil finde anvendelse, selv om det ikke er et EU-lands lovgivning.

Kompetence

Forordningerne har til formål at give borgere mulighed for at få deres sager behandlet ved retterne i det samme EU-land. Ægtefæller og partnere i registrerede partnerskaber kan vælge, hvilket lands lovgivning, der skal finde anvendelse på deres formueforhold, nemlig enten i:

det land, hvor en eller begge har deres »sædvanlige opholdssted«
det land, hvor en af ægtefællerne eller partnerne er statsborger
det land, i henhold til hvis lov det registrerede partnerskab er etableret.

Såfremt parret ikke træffer et sådant valg, vil kompetence i forhold til afgørelser vedrørende formueforhold mellem ægtefæller tage udgangspunkt i (i nævnte rækkefølge):

det land, hvor begge ægtefæller boede efter ægteskabets opløsning eller
parrets fælles statsborgerskab ved ægteskabets opløsning eller
det land, som parret har det tætteste tilhørsforhold til på tidspunktet for ægteskabets opløsning.

Hvis ægteskabet ikke kan anerkendes i henhold til national lovgivning med henblik på afgørelser vedrørende formueforhold mellem ægtefæller, kan retten afvise kompetence, hvilket også gælder i forhold til registrerede partnerskaber. Forordningen hindrer ikke parterne i at afgøre sagen udenretsligt ved forlig, f.eks. for en notar, i et EU-land efter eget valg.

Forordningen vedrørende registrerede partnerskaber beskriver spørgsmål om formueretlige virkninger af registrerede partnerskaber, især afvikling af formuegoderne og effekten af de formueretlige virkninger af et registreret partnerskab på et retsforhold mellem en partner og tredjemand.

Anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser

Forordningerne omfatter regler vedrørende anerkendelse, eksigibilitet og fuldbyrdelse af retsafgørelser, der svarer til dem, der findes i andre EU-regler vedrørende samarbejde om civilretlige spørgsmål. Grunde til ikke at anerkende en retsafgørelse i henhold til denne forordning omfatter omstændigheder, hvor anerkendelse klart vil stride mod grundlæggende retsprincipper i det EU-land, hvor der søges anerkendelse.

HVORNÅR GÆLDER FORORDNINGERNE FRA?

Med undtagelse af visse forberedende administrative anliggender træder forordningerne i kraft den 29. januar 2019.

VIGTIGE BEGREBER

Formueforhold mellem ægtefæller: regler vedrørende formueforhold mellem ægtefæller og deres relationer til tredjemand som følge af ægteskab eller ægteskabets opløsning.

Registreret partnerskab: reguleret samlivsform mellem to personer, som er fastsat ved lov, hvis registrering er obligatorisk i henhold til denne lov, og som opfylder de juridiske formaliteter, der kræves i henhold til denne lov for dets etablering.

Formueretlige virkninger af et registreret partnerskab: et sæt regler om de formueretlige forbindelser mellem partnerne indbyrdes og i deres forbindelser med tredjemand som følge af det retsforhold, som etableringen af det registrerede partnerskab eller dettes opløsning skaber.

HOVEDDOKUMENTER

Rådets forordning (EU) 2016/1103 af 24. juni 2016 om indførelse af et forstærket samarbejde på området for kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i sager vedrørende formueforholdet mellem ægtefæller (EUT L 183 af 8.7.2016, s. 1-29).

Efterfølgende ændringer af forordning (EU) 2016/1103 er indarbejdet i grundteksten. Denne konsoliderede udgave har ingen retsvirkning.

Rådets forordning (EU) 2016/1104 af 24. juni 2016 om indførelse af et forstærket samarbejde på området for kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i sager vedrørende de formueretlige virkninger af registrerede partnerskaber (EUT L 183 af 8.7.2016, s. 30-56).

Se den konsoliderede udgave.

TILHØRENDE DOKUMENT

Rådets forordning (EU) 2016/954 af 9. juni 2016 om bemyndigelse til at indføre et forstærket samarbejde for så vidt angår kompetence, lovvalg og anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser i sager vedrørende formueforholdet mellem internationale par, som omfatter både formueforholdet mellem ægtefæller og de formueretlige virkninger af registrerede partnerskaber (EUT L 159 af 16.6.2016, s. 16-18).

seneste ajourføring 07.09.2018

Top

All