EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Associeringsaftale med Georgien

Associeringsaftale med Georgien

 

RESUMÉ AF:

Associeringsaftale mellem EU og Euratom og deres medlemsstater på den ene side og Georgien på den anden side

Rådets afgørelse 2014/494/EU — undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne og midlertidig anvendelse af Associeringsaftale mellem EU og Euratom og deres medlemsstater på den ene side og Georgien på den anden side

Afgørelse 2014/495/Euratom om godkendelse af Europa-Kommissionens indgåelse på Det Europæiske Atomenergifællesskabs vegne af associeringsaftalen mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab og deres medlemsstater på den ene side og Georgien på den anden side

HVAD ER FORMÅLET MED AFTALEN OG AFGØRELSEN?

Formålene med aftalen er at:

  • fremme politisk associering og økonomisk integration, herunder ved at øge Georgiens deltagelse i EU’s politikker, programmer og agenturer
  • skabe passende rammer for en politisk dialog og således gøre det muligt at udvikle nære politiske forbindelser mellem parterne
  • bidrage til styrkelsen af demokrati og politisk, økonomisk og institutionel stabilitet i Georgien
  • fremme, bevare og styrke fred og stabilitet regionalt og internationalt
  • fremme samarbejdet for dermed at sikre fredelige konfliktløsninger
  • øge samarbejdet på området for frihed, sikkerhed og retfærdighed for dermed at styrke retsstatsprincippet samt overholdelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder
  • støtte Georgien i dets bestræbelser på at udvikle sit økonomiske potentiale gennem internationalt samarbejde, også gennem en tilnærmelse af dets lovgivning til EU’s
  • skabe forudsætninger for Georgiens gradvise integration i EU’s indre marked, især ved oprettelse af et vidtgående og bredt frihandelsområde
  • skabe forudsætninger for stadig tættere samarbejde på andre områder af fælles interesse.

Afgørelse 2014/494/EU markerer undertegnelsen, og afgørelse 2014/495/Euratom markerer EU’s undertegnelse af associeringsaftalen mellem Georgien, Euratom og EU-medlemsstaterne.

HOVEDPUNKTER

Associeringsaftalen dækker:

Generelle principper

Aftalen bygger på en række grundlæggende principper:

Politisk dialog

Den politiske dialog mellem de to parter skal udvikles og styrkes yderligere. Den politiske dialog har flere formål, herunder:

  • tættere politiske forbindelser og øget politisk konvergens og effektivitet på det sikkerhedspolitiske og andre områder
  • fremme af principperne om territorial integritet, respekt for internationalt anerkendte grænsers ukrænkelighed, suverænitet og uafhængighed
  • fredelig konfliktløsning
  • international stabilitet og sikkerhed baseret på effektiv multilateralisme
  • udvidet sikkerheds- og forsvarssamarbejde.

Frihed, sikkerhed og retfærdighed

Samarbejdet på områderne frihed, sikkerhed og retfærdighed dækker en række konkrete områder, herunder:

  • beskyttelsen af personoplysninger
  • migration, asyl og grænseforvaltning
  • bekæmpelse af organiseret kriminalitet, korruption, terrorisme og illegale stoffer.

Handel og handelsrelaterede anliggender

Aftalen dækker en lang række områder vedrørende handel og handelsrelaterede anliggender, herunder:

  • national behandling og markedsadgang for varer:
    • oprettelse af et frihandelsområde mellem parterne og fjernelse af told på varer, der stammer fra den anden part, med visse undtagelser (angivet i bilagene)
    • en antidumpingmekanisme, der under givne omstændigheder suspenderer præferenceordningen for udvalgte landbrugsprodukter fra Georgien, der indføres i EU, blev indført i 2016
  • gradvis tilpasning til EU-lovgivningen inden for tekniske handelshindringer, sanitære og plantesundhedsmæssige anliggender, told og handelslettelser samt offentlige indkøb
  • retten til etablering, handel med tjenesteydelser og e-handel
  • løbende betalinger og kapitalbevægelser
  • i forbindelse med intellektuelle ejendomsrettigheder blev, aftalen om beskyttelse af geografiske betegnelser, som blev indgået mellem EU og Georgien i 2012, indarbejdet i associeringsaftalen. En prioritet af den nyeste aftale er udarbejdet for at sikre, at Georgiens lovgivning på området håndhæves, og at embedsmænd i de relevante forvaltninger og medlemmer af domstolene modtager passende uddannelse. I forbindelse med udførelsen mødes Associeringsrådet (se nedenfor), EU og Georgien løbende for at drøfte spørgsmål og bedste praksisser på området.

Økonomisk samarbejde

Aftalen kræver, at:

  • begge parter opbygger en større viden om den anden parts økonomi og indfører en økonomisk politik, der indebærer økonomiske reformer
  • Georgien arbejder henimod en velfungerende markedsøkonomi, tilpasser gradvist lovgivningen på det økonomiske og finansielle område til EU’s lovgivning og sikrer en sund makroøkonomisk politik.

Øvrige samarbejdsområder

EU og Georgien er enige om at etablere et tæt samarbejde på en lang række politikområder med henblik på at bidrage til Georgiens udviklings- og vækstpotentiale.

Økonomisk støtte, bekæmpelse af svig og kontrolforanstaltninger

Institutionelle og almindelige regler

  • Aftalen opretter et associeringsråd, som skal overvåge anvendelsen og gennemførelsen af aftalen.
  • Det bistås af et associeringsudvalg og et associeringsudvalg for handelsanliggender, der består af ledende embedsmænd som repræsentanter for de to parter.

IKRAFTTRÆDELSESDATO

  • Aftalen er en blandet aftale* som skal ratificeres af hver enkelt medlemsstat samt af Europa-Parlamentet. Den trådte i kraft den 1. juli 2016.
  • Dele af aftalen har været midlertidigt anvendt siden den 1. september 2014.

BAGGRUND

VIGTIGE BEGREBER

Blandet aftale: Hvis aftalens genstand ikke falder ind under EU’s enekompetence (her omfatter aftalen også Euratom), skal EU-medlemsstaterne også underskrive aftalen. Sådanne aftaler kaldes blandede aftaler. Det betyder, at ud over EU selv bliver medlemsstaterne kontrahenter i forhold til ikke-EU-kontrahenterne. Blandede aftaler kan desuden kræve, at der vedtages en intern EU-retsakt med henblik på at fordele forpligtelserne mellem medlemsstaterne og EU.

HOVEDDOKUMENTER

Associeringsaftale mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab og deres medlemsstater på den ene side og Georgien på den anden side (EUT L 261 af 30.8.2014, s. 4-743).

Efterfølgende ændringer af associeringsaftalen er indarbejdet i grundteksten. Denne konsoliderede udgave har ingen retsvirkning.

Rådets afgørelse 2014/494/EU af 16. juni 2014 om undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne og midlertidig anvendelse af associeringsaftalen mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab og deres medlemsstater på den ene side og Georgien på den anden side (EUT L 261 af 30.8.2014, s. 1-3).

Rådets afgørelse 2014/495/Euratom af 16. juni 2014 om godkendelse af Europa-Kommissionens indgåelse på Det Europæiske Atomenergifællesskab af associeringsaftalen mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab og deres medlemsstater på den ene side og Georgien på den anden side (EUT L 261 af 30.8.2014, s. 744-745).

TILHØRENDE DOKUMENTER

Konsolideret udgave af traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab (EUT C 203 af 7.6.2016, s. 1-112).

Se den konsoliderede udgave.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/401 af 9. marts 2016 om gennemførelse af mekanismen til modvirkning af omgåelse fastsat i associeringsaftalen mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab og deres medlemsstater på den ene side og Georgien på den anden side (EUT L 77 af 23.3.2016, s. 62-64).

Information vedrørende ikrafttrædelsen af associeringsaftalen mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab og deres medlemsstater på den ene side og Georgien på den anden side (EUT L 161 af 18.6.2016, s. 1).

Meddelelse om midlertidig anvendelse af associeringsaftalen mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab og deres medlemsstater på den ene side og Georgien på den anden side (EUT L 259 af 30.8.2014, s. 1).

seneste ajourføring 30.04.2021

Top