Back to EUR-Lex homepage

EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Use quotation marks to search for an "exact phrase". Append an asterisk (*) to a search term to find variations of it (transp*, 32019R*). Use a question mark (?) instead of a single character in your search term to find variations of it (ca?e finds case, cane, care).
Search tips
Need more search options? Use the Advanced search
You are here

Document 52020AR0150

Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse — Tjenesteydelsespakken: en ajourført holdning fra Europas lokale og regionale myndigheder

COR 2020/00150

EUT C 324 af 1.10.2020, p. 53–57 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Date of document:
01/07/2020; afstemningsdato
Date of vote:
01/07/2020
Date lodged:
14/02/2017
Author:
Det Europæiske Regionsudvalg, Underudvalget for Økonomisk Politik
Responsible body:
Commission for Economic Policy, COR_ECON
Rapporteur:
Jean-Luc VANRAES
Form:
Udtalelse
Term of office:
VII (2020-2025)
Internal reference:
ECON-VII/003
Session:
139
Treaty:
Traktat om Den Europæiske Unions funktionsmåde
Legal basis:
Link
Link
Link
Select all documents mentioning this document
Earlier related instruments:
Instruments cited:
Link

1.10.2020   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 324/53

Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse — Tjenesteydelsespakken: en ajourført holdning fra Europas lokale og regionale myndigheder

(2020/C 324/09)

Ordfører:

Jean-Luc VANRAES (BE/Renew Europe), medlem af kommunalbestyrelsen i Uccle

Basisdokumenter:

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om indførelse af et europæisk e-tjenesteydelseskort og dertil knyttede administrative faciliteter

COM(2016) 824 final

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om de retlige og operationelle rammer for det europæiske e-tjenesteydelseskort indført ved forordning …[ESC Regulation]

COM(2016) 823 final

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om en proportionalitetstest forud for vedtagelse af ny regulering af erhverv

COM(2016) 822 final

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om håndhævelse af direktiv 2006/123/EF om tjenesteydelser i det indre marked, om en meddelelsesprocedure for tilladelsesordninger og krav vedrørende tjenesteydelser, og om ændring af direktiv 2006/123/EF og forordning (EU) nr. 1024/2012 om administrativt samarbejde via informationssystemet for det indre marked

COM(2016) 821 final

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om anbefalinger til reformer af reguleringen af liberale erhverv

COM(2016) 820 final

POLITISKE ANBEFALINGER

DET EUROPÆISKE REGIONSUDVALG

Vigtigheden af en omgående fuldførelse af det indre marked for tjenesteydelser

1.

 Det Europæiske Regionsudvalg anerkender, at det indre marked er et af de vigtigste resultater af EU's politik, og at det udgør grundlaget for konkurrencedygtigheden, velstanden og forbrugernes velfærd i Europa. Udvalget understreger, at et velfungerende indre marked også bidrager til at fremme den økonomiske vækst, innovationen og beskæftigelsen på regionalt og lokalt plan, og at et bedre fungerende indre marked, herunder for tjenesteydelser, er til fordel for de regionale og lokale myndigheder som vigtige offentlige indkøbere;

2.

 erkender, at det indre marked stadig ikke er færdigudviklet, og at der fortsat er betydelige hindringer. Udvalget understreger, at det kræver et større engagement fra de institutionelle aktører på alle myndighedsniveauer at få gennemført og uddybet det indre marked, og at især medlemsstaterne har et stort ansvar for at sikre en effektiv gennemførelse;

3.

 understreger, at politikforslag vedrørende det indre marked kan have store regionale og lokale konsekvenser, som bør analyseres omhyggeligt. Territoriale konsekvensanalyser kan være en hjælp til at foretage en grundig og afvejet vurdering af den mulige indvirkning af lovforslag, da de omfatter en lang række aspekter, og de er af afgørende betydning for mange regioner, som ikke deltager direkte i lovgivningsprocessen, men dog gennemfører lovgivningen. RU gentager, at det er parat til at bidrage med sin ekspertise til disse analyser;

4.

 opfordrer til, at gennemførelsen af det indre marked så vidt muligt foregår med respekt for principperne om lokalt selvstyre. Udvalget minder om, at den europæiske konvention om lokalt selvstyre (1) anerkender lokale myndigheder som en af de bærende søjler i ethvert demokratisk styre, at beskyttelse og styrkelse af det lokale selvstyre er et vigtigt bidrag til skabelsen af et Europa, der er baseret på principperne om demokrati og decentralisering af magten, og at dette indebærer, at de lokale myndigheder har vide rammer for selvbestemmelse inden for deres ansvarsområder, og med hensyn til hvordan og med hvilke midler disse ansvarsområder og de dertil krævede ressourcer forvaltes;

5.

 mener, at man bør overveje en mere decentral tilgang til gennemførelsen af det indre marked, således at ansvaret for tilsynet og kontrollen med den korrekte anvendelse af EU-lovgivningen decentraliseres og varetages af agenturer i medlemsstaterne i stil med den decentrale tilgang til anvendelsen af EU's konkurrenceregler. Udvalget mener, at en sådan decentral tilgang dels vil kunne bidrage til at nedbringe den administrative byrde på alle niveauer, dels øge medlemsstaternes følelse af medansvar for det indre marked, hvilket er helt afgørende for, at det bliver velfungerende;

6.

 påpeger, at mange af de største tilbageværende økonomiske hindringer vedrører tjenesteydelser;

7.

 understreger, at tjenesteydelser er en vigtig del af den europæiske økonomi, idet de tegner sig for omkring 70 % af både BNP og beskæftigelsen (2), men påpeger, at sektoren i EU er præget af en langsom produktivitetsvækst, svag konkurrence og en stor mangfoldighed af servicesektorer med forskellige karakteristika. Udvalget bemærker, at handelen med tjenesteydelser i EU kun svarer til en tredjedel af handelen med varer i EU og ikke viser tegn på at indhente efterslæbet;

8.

 understreger, at uberettigede hindringer for levering af tjenesteydelser over grænserne, som i det væsentlige skyldes forskellige nationale regler og procedurer, er en af de væsentligste årsager til sektorens dårlige resultater, og at tjenesteudbyderne og kunderne ville få flere muligheder for at udnytte det indre markeds fulde potentiale, hvis disse hindringer blev fjernet. Udvalget understreger desuden, at yderligere tiltag bør baseres på tjenesteudbydernes dokumenterede behov, at den store mangfoldighed af servicesektorer kan kræve en mere sektorspecifik tilgang, og at regionale og lokale myndigheder kan spille en vigtig rolle med hensyn til at løse de problemer, der opstår;

9.

 understreger, at tjenesteydelser er et vigtigt mellemprodukt i økonomien som en del af de globale værdikæder, og at konkurrencedygtige tjenesteydelser, især forretningstjenesteydelser, har afgørende betydning for produktiviteten og omkostningskonkurrenceevnen i andre sektorer som f.eks. fremstillingssektoren, hvilket er helt afgørende for de regionale og lokale økonomier;

10.

 påpeger, at det er ti år siden, at tjenesteydelsesdirektivet trådte i kraft, men at det endnu ikke til fulde er blevet udnyttet til at forbedre den frie bevægelighed for tjenesteydelser, og at tjenesteudbydere inden for en række servicesektorer stadig støder på en lang række hindringer, når de forsøger at etablere sig i en anden medlemsstat eller levere tjenesteydelser midlertidigt på tværs af grænserne. Udvalget bemærker, at det skønnes, at en fjernelse af hindringerne for grænseoverskridende handel med og investeringer i tjenesteydelser inden for de rammer, som allerede er fastsat i tjenesteydelsesdirektivet, vil kunne øge EU's BNP med 1,7 %;

11.

 konstaterer, at kun ét af Kommissionens lovforslag i tjenesteydelsespakken er blevet vedtaget, nemlig direktivet om en proportionalitetstest forud for vedtagelse af ny regulering af erhverv. Endvidere konstaterer det, at lovforslaget om et europæisk e-tjenesteydelseskort er blevet bremset i lovgivningsprocessen, og at det går meget langsomt med forslaget til direktiv om en meddelelsesprocedure for tilladelsesordninger og krav vedrørende tjenesteydelser;

12.

 opfordrer Kommissionen til at foretage en analyse af de mest almindelige forretnings- og erhvervsaktiviteter i hver medlemsstat, som allerede kan drage fordel af det gældende tjenesteydelsesdirektiv, således at der hurtigst muligt kan udarbejdes en udtømmende liste over unødvendige omkostninger og flaskehalse for iværksættere. Udvalget opfordrer også Kommissionen til hurtigst muligt at udarbejde en henstilling indeholdende en standardmodel for kontaktpunkter som omhandlet i direktivets artikel 6, således at medlemsstaterne kan følge en fælles model, der gør det så let som muligt for tjenesteudbydere at anvende dem på deres eget sprog. Dette er allerede tilfældet for tekniske forskrifter, hvor sagerne behandles effektivt og med lave oversættelsesomkostninger;

13.

 bemærker, at Domstolens afgørelse i Visser Vastgoed-sagen (3) kan have betydelige virkninger for de lokale og regionale myndigheder, og mener, at EU-lovgivningen bør tage hånd om dette, og at forslaget til direktiv om en meddelelsesprocedure er den rigtige ramme herfor;

14.

 mener, at virkningerne af Visser Vastgoed-sagen ikke nødvendigvis vil være begrænset til en meddelelsespligt vedrørende arealudnyttelsen til detailhandelstjenester i lokalplaner, men potentielt kan være mere vidtrækkende;

15.

 anerkender, at et velfungerende indre marked er vigtigt for grænseregioner, og opfatter EU's instrumenter for grænseoverskridende samarbejde såsom EGTS'er (4) som nyttige i den henseende.

Det europæiske e-tjenesteydelseskort

16.

 Det Europæiske Regionsudvalg konstaterer, at Europa-Parlamentet har afvist Kommissionens forslag om et e-tjenesteydelseskort og opfordret til, at Kommissionen trækker forslaget tilbage. Udvalget bemærker derudover, at Rådet ikke har kunnet nå frem til en fælles holdning om forslaget, og minder om, at det for at støtte virksomheder, der tilbyder grænseoverskridende tjenesteydelser, er nødvendigt at gennemføre foranstaltningerne i det nuværende direktiv om tjenesteydelser, såsom de enkelte kontaktpunkter, på korrekt vis;

17.

 minder medlovgiverne om, at den oprindelige ide med e-tjenesteydelseskortet, som forslaget ikke realiserede, var, at det skulle være mindre administrativt besværligt og forbundet med færre omkostninger for udbydere af tjenesteydelser over grænserne, især for SMV'er, at opfylde de administrative formaliteter;

18.

 påpeger, at hvis e-tjenesteydelseskortet ikke indføres, vil omkostningerne til opfyldelse af de administrative formaliteter stadig være de samme for udbydere af tjenesteydelser på tværs af grænserne, og at meningen med e-tjenesteydelseskortet var at halvere disse omkostninger, hvilket ville have været til stor fordel for SMV'er;

19.

 gør derfor opmærksom på, at der er behov for væsentlige fremskridt i retning mod at forenkle administrationen for tjenesteudbyderne og mindske de unødige omkostninger, de stadig skal afholde. Udvalget påpeger imidlertid, at den lovgivningsmæssige, tekniske og administrative byrde ved at indføre e-tjenesteydelseskortet skal stå i et rimeligt forhold til de forventede fordele for de lokale og regionale myndigheder;

20.

 minder medlovgiverne om, at det af tjenesteydelsesdirektivet fremgår, at medlemsstaterne ikke må stille overlappende krav, dvs. krav, som svarer til krav, tjenesteudbyderen allerede har opfyldt i en anden medlemsstat. Udvalget bemærker imidlertid, at håndhævelsen heraf stadig er mangelfuld i praksis, og at tjenesteudbydere derfor ofte mødes af samme krav som nationale virksomheder, til trods for at de allerede har opfyldt tilsvarende eller lignende krav i deres egen medlemsstat;

21.

 minder medlovgiverne om, at kompleksiteten af samarbejdet mellem de nationale myndigheder og den deraf følgende administrative byrde, som den foreslåede procedure for e-tjenesteydelseskortet ville medføre, var blandt de vigtigste årsager til, at der ikke blev opnået et kompromis i forhandlingerne om dette spørgsmål. Udvalget opfordrer i den forbindelse Kommissionen til at koncentrere sig om enkle og klare regler for samarbejde mellem myndighederne i dens fremtidige forslag;

22.

 fremhæver, at de store forskelle i retlig form og krav til ejerforhold i medlemsstaterne også udgør en hindring for etableringsfriheden inden for forretningsservicesektoren;

23.

 bemærker endvidere, at tjenesteudbydere har store vanskeligheder med at tegne den lovpligtige erhvervsansvarsforsikring, når de ønsker at tilbyde deres tjenester i en anden medlemsstat;

24.

 fremhæver ligeledes, at der i den nationale sektorspecifikke lovgivning ikke altid foretages den nødvendige sondring mellem krav til tjenesteudbydere, der ønsker at etablere virksomhed, og tjenesteudbydere, der midlertidigt ønsker at levere tjenester over grænserne, hvilket fører til usikkerhed og uforholdsmæssige reguleringsmæssige krav til udbydere af tjenester over grænserne;

25.

 beklager, at de ovennævnte hindringer ikke er blevet fjernet, men stadig er en af årsagerne til den begrænsede integration af tjenesteydelser i det indre marked inden for den ramme, som allerede udgøres af tjenesteydelsesdirektivet;

26.

 opfordrer derfor kraftigt de øvrige institutioner til at finde et fælles grundlag for at tackle de problemer, som lovforslaget om e-tjenesteydelser skulle løse, og dermed bane vej for en bedre gennemførelse på grundlag af tjenesteydelsesdirektivet;

27.

 er klar over, at medlemsstaterne ser forskelligt på kravene til udvælgelse af tjenesteudbydere til at deltage i udbud, hvilket kan være en hindring for det indre marked. Derfor bør potentialet i EU-instrumenter udnyttes til så vidt muligt at ensrette disse tilgange;

28.

 gør opmærksom på tjenesteydelsesdirektivets bestemmelser rettet mod at øge aktiviteterne over grænserne og udvikle et egentligt indre marked for tjenesteydelser ved at skabe større overensstemmelse mellem reglerne for liberale erhverv på EU-niveau og opfordrer Kommissionen til at fremlægge forslag til initiativer, der tilskynder brancheorganisationerne på EU-niveau til at udnytte disse muligheder til at fremme den frie bevægelighed for tjenesteudbydere;

29.

 understreger betydningen af tjenesteydelsesdirektivet og dets bidrag til den frie bevægelighed for tjenesteydelser i det indre marked. Udvalget fremhæver samtidig, at virksomheder, navnlig SMV'er og offentlige myndigheder, står over for mange udfordringer, når de anvender direktivets regler.

Meddelelsesprocedure

30.

 Det Europæiske Regionsudvalg noterer sig Domstolens afgørelse i Visser Vastgoed-sagen og den juridiske usikkerhed, den kan medføre for de lokale og regionale myndigheder (5), navnlig hvad angår meddelelsespligten. Desuden er det ikke kun detailtjenester og arealanvendelse, men også andre af de lokale og regionale myndigheders reguleringsaktiviteter, der kan blive berørt;

31.

 ser en mulighed for, at forbedringen af meddelelsesproceduren i tjenesteydelsespakken kan bruges til at tackle de spørgsmål, som Domstolens afgørelse har affødt, og opfordrer medlovgiverne til, at de under de igangværende forhandlinger om meddelelsesproceduren koncentrerer kræfterne om at finde løsninger, som også garanterer den nødvendige retssikkerhed under proceduren;

32.

 understreger, at mange lokale og regionale myndigheder skal tackle kapacitets- og ressourcemæssige udfordringer for at kunne klare den administrative byrde forbundet med den nuværende lovbestemte meddelelsespligt, der følger af Domstolens afgørelse, og at der under en ny meddelelsesprocedure bør tages højde for dette, således at den administrative byrde mindskes så meget som muligt;

33.

 peger på behovet for at finde den rette balance mellem den indsats, som meddelelsespligten fordrer, og merværdien af at nå tjenesteydelsesdirektivets mål, idet man skal huske på, at de fleste lokale og regionale regler har ubetydelig indvirkning på det indre marked og sandsynligvis opfylder kravene i tjenesteydelsesdirektivet;

34.

 fremhæver, at en ny meddelelsesprocedure ikke bør medføre forsinkelser i vedtagelsen af lokal og regional regulering, da forsinkelser af den art påvirker alle berørte parter negativt og hæmmer den økonomiske aktivitet og investeringerne (i f.eks. detailsektoren og den deraf følgende ejendomsudvikling);

35.

 opfordrer til tilstrækkelig åbenhed og vilje til dialog fra Kommissionens side i forbindelse med den nye meddelelsesprocedure, især under den del af proceduren, hvor Kommissionen vurderer, om lokal eller regional regulering er i overensstemmelse med tjenesteydelsesdirektivet;

36.

 insisterer på, at der er behov for at gennemføre tjenesteydelsesdirektivet effektivt, og foreslår derfor, at Kommissionen fremlægger et sæt kvantitative og/eller kvalitative kriterier for vurderingen af, hvilken type lokal og regional regulering der kan undtages fra meddelelsespligten i henhold til tjenesteydelsesdirektivet, dog må denne undtagelse ikke hindre gennemførelsen af tjenesteydelsesdirektivet;

37.

 foreslår, at Kommissionen undersøger, om gennemførelsen på visse områder, bl.a. meddelelsespligten, kan decentraliseres og knyttes sammen med kvantitative og/eller kvalitative kriterier, da dette kunne sikre en mere effektiv gennemførelse og en mere nøjagtig vurdering af den regionale og lokale offentlige interesse, og dermed ville principperne om lokalt selvstyre og nærhed være overholdt;

38.

 fremhæver vigtigheden af principperne om ikkeforskelsbehandling, proportionalitet og offentlig interesse som anvendt i tjenesteydelsesdirektivet og understreger hvad angår lokal og regional regulering, at regler vedrørende arealudvikling og -udnyttelse og by- og regionalplanlægning i henhold til betragtning 9 er udtrykkeligt undtaget fra tjenesteydelsesdirektivets anvendelsesområde.

Bruxelles, den 1. juli 2020.

Apostolos TZITZIKOSTAS

Formand for Det Europæiske Regionsudvalg

(1)  Europarådet, 1985.

(2)  Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, Single Market Performance Report 2019, SWD(2019) 444 final.

(3)  Fælles sager C-360/15 og C-31/16, afgjort den 30. januar 2018.

(4)  Den europæiske gruppe for territorialt samarbejde.

(5)  Der er over 95 000 kommuner i EU med enorme forskelle i størrelse og kapacitet. I princippet kan der i Tyskland og Østrig samlet set være op til 250 000 lokalplaner, der er omfattet af tjenesteydelsesdirektivet og meddelelsespligten (Foreløbig rapport af 15. januar 2020 om et studie bestilt af RU om konsekvenserne for de lokale og regionale myndigheder af meddelelsesdirektivet i lyset af Domstolens afgørelse fra januar 2018).

Top