EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document C2008/155/09

Anmeldelse af en planlagt fusion (Sag COMP/M.5186 — Investor AB/Altor/Lindorff JV) — Behandles eventuelt efter den forenklede procedure EØS-relevant tekst

EUT C 155 af 20.6.2008, p. 34–34 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

20.6.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 155/34


Anmeldelse af en planlagt fusion

(Sag COMP/M.5186 — Investor AB/Altor/Lindorff JV)

Behandles eventuelt efter den forenklede procedure

(EØS-relevant tekst)

(2008/C 155/09)

1.

Den 11. juni 2008 modtog Kommissionen i overensstemmelse med artikel 4 i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (1) anmeldelse af en planlagt fusion, hvorved Investor AB (»Investor«, Sverige) og Altor Fund II og Altor 2003 (tilsammen »Altor«, Sverige) gennem opkøb af aktier erhverver fælles kontrol over Lindorff Group AB (»Lindorff«, Sverige), der på nuværende tidspunkt udelukkende kontrolleres af Altor 2003 Fund, jf. Rådets forordnings artikel 3, stk. 1, litra b).

2.

De deltagende virksomheder er aktive på følgende områder:

Investor: Investeringsholdingselskab, som er noteret på Stockholm Stock Exchange

Altor: Private equity-investeringsfonde med porteføljevirksomheder, som er aktive inden for forskellige industrisektorer

Lindorff: Gældsopkrævningstjenester for kunder inden for bankvæsen, finans, telekommunikation, handel, forsyningsselskaber og den offentlige sektor.

3.

Efter en foreløbig gennemgang af sagen finder Kommissionen, at den anmeldte fusion muligvis falder ind under forordning (EF) nr. 139/2004. Den har dog endnu ikke taget endelig stilling hertil. Det bemærkes, at denne sag muligvis vil blive behandlet efter den forenklede procedure i overensstemmelse med Kommissionens meddelelse om en forenklet procedure til behandling af visse fusioner efter Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (2).

4.

Kommissionen opfordrer hermed alle interesserede til at fremsætte deres eventuelle bemærkninger til den planlagte fusion.

Bemærkningerne skal være Kommissionen i hænde senest ti dage efter offentliggørelsen af denne meddelelse og kan med angivelse af sag COMP/M.5186 — Investor AB/Altor/Lindorff JV sendes til Kommissionen pr. fax ((32-2) 296 43 01 eller 296 72 44) eller pr. brev til følgende adresse:

Europa-Kommissionen

Generaldirektoratet for Konkurrence

Registreringskontoret for Fusioner

J-70

B-1049 Bruxelles


(1)  EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1.

(2)  EUT C 56 af 5.3.2005, s. 32.


Top