Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document C2007/235/09

Sag C-367/05: Domstolens dom (Anden Afdeling) af 18. juli 2007 , straffesag mod Norma Kraaijenbrink (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Hof van Cassatie van België — Belgien) (Konventionen om gennemførelse af Schengen-aftalen — artikel 54 — princippet ne bis in idem — begrebet samme strafbare handlinger — forskellige forhold — strafforfølgning i to kontraherende stater — strafbare handlinger, der er forbundet af samme strafbare forsæt)

EUT C 235 af 6.10.2007, p. 6–6 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

6.10.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 235/6


Domstolens dom (Anden Afdeling) af 18. juli 2007, straffesag mod Norma Kraaijenbrink (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Hof van Cassatie van België — Belgien)

(Sag C-367/05) (1)

(Konventionen om gennemførelse af Schengen-aftalen - artikel 54 - princippet »ne bis in idem« - begrebet »samme strafbare handlinger« - forskellige forhold - strafforfølgning i to kontraherende stater - strafbare handlinger, der er forbundet af samme strafbare forsæt)

(2007/C 235/09)

Processprog: nederlandsk

Den forelæggende ret

Hof van Cassatie van België

Part i hovedsagen

Norma Kraaijenbrink.

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Hof van Cassatie van België — fortolkning af artikel 54 sammenholdt med artikel 71 i konvention om gennemførelse af Schengen-aftalen af 14. juni 1985 mellem regeringerne for staterne i Den Økonomiske Union Benelux, Forbundsrepublikken Tyskland og Den Franske Republik om gradvis ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser (EFT L 239, s. 19) — princippet »ne bis in idem« — selvstændige forhold, som på baggrund af et samlet forsæt udgør ét eneste forhold juridisk set — »samme handlinger« i artikel 54's forstand — konstatering, efter straf i en medlemsstat, af andre forhold, der er begået i samme periode, som de ulovlige forhold, og som sammenholdt med disse udgør én og samme ulovlige plan — ret til straf af disse efterfølgende handlinger i en anden stat — hensyntagen til straf, som allerede er afsagt i den første stat

Konklusion

Artikel 54 i konventionen om gennemførelse af Schengen-aftalen af 14. juni 1985 mellem regeringerne for staterne i Den Økonomiske Union Benelux, Forbundsrepublikken Tyskland og Den Franske Republik om gradvis ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser, undertegnet den 19. juni 1990 i Schengen (Luxembourg), skal fortolkes således:

Det relevante kriterium med henblik på anvendelsen af den nævnte artikel er, at de faktiske handlinger, når disse forstås som en foreliggende helhed af handlinger, der er indbyrdes uløseligt forbundne, er identiske, uanset handlingernes retlige subsumption eller den retlige interesse, der søges beskyttet.

Forskellige forhold, som bl.a. dels består i opbevaring af penge fra handel med narkotika i en kontraherende stat, og dels i veksling ved vekselkontorer i en anden kontraherende stat af penge, der også hidrører fra handel med narkotika, skal ikke anses for »samme strafbare handlinger« i den forstand, som omhandles i artikel 54 i konventionen om gennemførelse af Schengen-aftalen, blot fordi den kompetente nationale instans finder, at disse forhold er forbundet af samme strafbare fortsæt.

Det tilkommer denne nationale instans at vurdere, om de faktiske omstændigheder, der skal sammenlignes, er identiske og forbundne i en sådan grad, at det på baggrund af det nævnte relevante kriterium er muligt at fastslå, at der er tale om de »samme strafbare handlinger« i den forstand, som omhandles i artikel 54 i konventionen om gennemførelse af Schengen-aftalen.


(1)  EUT C 48 af 25.2.2007.


Top