This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 92004E000367
WRITTEN QUESTION E-0367/04 by Proinsias De Rossa (PSE) to the Commission. Animal experiments in Ireland.
SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-0367/04 af Proinsias De Rossa (PSE) til Kommissionen. Dyreforsøg i Irland.
SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-0367/04 af Proinsias De Rossa (PSE) til Kommissionen. Dyreforsøg i Irland.
EUT C 84E af 3.4.2004, pp. 378–379
(ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)
|
3.4.2004 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
CE 84/378 |
(2004/C 84 E/0439)
SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-0367/04
af Proinsias De Rossa (PSE) til Kommissionen
(12. februar 2004)
Om: Dyreforsøg i Irland
Hvorledes har den irske regering svaret på den begrundede udtalelse, som Kommissionen sendte til Irland i juni 2002, jf. Kommissionens pressemedelelse IP/02/946, vedrørende Irlands tilsidesættelse af De Europæiske Fællesskabers dom fra 2001 om Irlands overholdelse af bestemmelserne i direktivet om dyreforsøg (Rådets direktiv 86/609/EØF (1)?
Hvilke foranstaltninger har Kommissionen iværksat eller agter at iværksætte i den pågældende sag?
Svar afgivet på Kommissionens vegne af Margot Wallström
(8. marts 2004)
Den 27. juni 2002 fremsendte Kommissionen en begrundet udtalelse til Irland i henhold til artikel 228 i EF-traktaten vedrørende Irlands tilsidesættelse af De Europæiske Fællesskabers dom af 18. oktober 2001 i sag C-354/99 Kommissionen mod Irland vedrørende anvendelsen af Rådets direktiv 86/609/EØF af 24. november 1986 (2) om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om beskyttelse af dyr, der anvendes til forsøg og andre videnskabelige formål, og artikel 10 i EF-traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab. I december 2002 offentliggjorde Irland en ny lovgivning i overensstemmelse med dommen. Overtrædelsesproceduren blev derefter afsluttet.
(1) EFT L 358 af 18.12.1986, s. 1.