EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62021CN0432

Sag C-432/21: Sag anlagt den 15. juli 2021 — Europa-Kommissionen mod Republikken Polen

EUT C 452 af 8.11.2021, p. 5–6 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

8.11.2021   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 452/5


Sag anlagt den 15. juli 2021 — Europa-Kommissionen mod Republikken Polen

(Sag C-432/21)

(2021/C 452/05)

Processprog: polsk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved C. Hermes, G. Gattinara og D. Milanowska, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Republikken Polen

Sagsøgerens påstande

Det fastslås, at Republikken Polen har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 6, stk. 1 og 2, artikel 12, stk. 1, litra a)-d), artikel 13, stk. 1, litra a), og artikel 16, stk. 1, i Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (1) og i henhold til artikel 4, stk. 1, artikel 5, litra a), b) og d), samt artikel 9, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle (2), idet den har indført bestemmelser i den nationale ordning, hvorefter skovforvaltning baseret på god praksis ikke tilsidesætter bestemmelser om naturbeskyttelse i fugle- og habitatdirektivet.

Det fastslås, at Republikken Polen har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 6, stk. 3, i Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter, sammenholdt med artikel 19, stk. 1, andet afsnit i traktaten om Den Europæiske Union, artikel 216, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, artikel 6, stk. 1, litra b), og artikel 9, stk. 2, i Aarhuskonventionen af 25. juni [2005] om adgang til miljøoplysninger, idet den har udelukket muligheden for, at naturbeskyttelsesorganisationer kan anfægte skovforvaltningsplaner ved domstolene.

Republikken Polen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Efter Kommissionens opfattelse har Polen tilsidesat sine forpligtelser, der følger af bestemmelserne i Rådets direktiv 92/43/EØF (habitatdirektivet), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF (fugledirektivet) og Aarhuskonventionen fra [2005].

Med det første klagepunkt har Kommissionen gjort gældende, at indførelsen af ordningen i artikel 14b, stk. 3, i skovloven af 1991, hvorefter skovforvaltning baseret på god praksis ikke tilsidesætter bestemmelserne om naturbeskyttelse, udgør en ukorrekt gennemførelse af direktiverne, idet den lader de deri fastsatte forpligtelser til at indføre strenge beskyttelsesordninger for dyrearter og til at bevare vilde fuglearter ude af betragtning. Den nye affattelse af bestemmelsen i skovlovens artikel 14 b, stk. 3, indfører nemlig en vidtgående fravigelse fra direktivernes bestemmelser og tilvejebringer blot en retlig fiktion med hensyn til overholdelsen af de i habitatdirektivets artikel 12 og 13 og fugledirektivets artikel 5 og 9 fastsatte forpligtelser til beskyttelse af arterne. Desuden foreskriver habitatdirektivets artikel 6, stk. 1, og fugledirektivets artikel 4, stk. 1, at der skal vedtages beskyttelsesforanstaltninger for særlige områder. Anvendelsen af skovlovens artikel 14b, stk. 3, betyder, at det i Polen ikke længere er nødvendigt at vedtage og gennemføre beskyttelsesforanstaltninger med hensyn til disse særlige områder.

Med det andet klagepunkt har Kommissionen gjort gældende, at det ikke er sikret, at miljøministerens afgørelser, hvormed skovforvaltningsplanerne tillades, kan anfægtes, hvilket er i strid med bestemmelserne i Aarhuskonventionen. Habitatdirektivets artikel 6, stk. 3, sammenholdt med Aarhuskonventionens artikel 9, stk. 2, foreskriver nemlig, at afgørelser, der vedrører planer eller projekter som omhandlet i habitatdirektivets artikel 6, stk. 3, skal kunne indbringes for domstolene af naturbeskyttelsesorganisationer.


(1)  EFT 1992, L 206, s. 7.

(2)  EUT 2010, L 20, s. 7.


Top