Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62020TN0074

    Sag T-74/20: Sag anlagt den 7. februar 2020 — IJ mod Parlamentet

    EUT C 103 af 30.3.2020, p. 35–36 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    30.3.2020   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 103/35


    Sag anlagt den 7. februar 2020 — IJ mod Parlamentet

    (Sag T-74/20)

    (2020/C 103/50)

    Processprog: fransk

    Parter

    Sagsøger: IJ (ved advokaterne L. Levi, M. Vandenbussche og A. Champetier)

    Sagsøgt: Europa-Parlamentet

    Sagsøgerens påstande

    Sagen fremmes til realitetsbehandling og sagsøgeren gives medhold.

    Følgelig:

    Annullation af Europa-Parlamentets afgørelse af 10. oktober 2018, for så vidt som der herved sker anvendelse på sagsøgeren af den forbeholdsbestemmelse, der er fastsat i artikel 100 i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Den Europæiske Union.

    Om fornødent annullation af Europa-Parlamentets afgørelse af 29. oktober 2019, for så vidt som sagsøgerens klage af 8. januar 2019 heri afslås.

    Parlamentet tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

    Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

    Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført tre anbringender.

    1.

    Første anbringende om tilsidesættelse af artikel 100 i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Den Europæiske Union (herefter »ansættelsesvilkårene«). Sagsøgeren har gjort gældende, at anvendelsen af forbeholdsbestemmelsen i hans tilfælde er en tilsidesættelse af artikel 100 i ansættelsesvilkårene, som skal fortolkes indskrænkende og i overensstemmelse med det princip om arbejdskraftens frie bevægelighed, der er fastsat i artikel 45 TEUF. Artikel 100 i ansættelsesvilkårene skal ligeledes fortolkes i overensstemmelse med artikel 34 og artikel 35 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (herefter »chartret«) og med artikel 12 og artikel 13 i den europæiske socialpagt. Subsidiært har sagsøgeren fremført en ulovlighedsindsigelse vedrørende artikel 100 i ansættelsesvilkårene med den begrundelse, at denne bestemmelse tilsidesætter artikel 45 TEUF, chartrets artikel 34 og artikel 35 og artikel 12 og artikel 13 i den europæiske socialpagt.

    2.

    Andet anbringende om tilsidesættelse af det princip om forbud mod forskelsbehandling, der er fastsat i artikel 1d i vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union og i chartrets artikel 21. Sagsøgeren er af den opfattelse, at anvendelsen for hans vedkommende af forbeholdsbestemmelsen i en periode på fem år fratager ham visse elementer i forbindelse med udbetaling af en invalidepension og i øvrigt udgør en forskelsbehandling, der er forbudt ved vedtægtens artikel 1d og chartrets artikel 21.

    3.

    Tredje anbringende om tilsidesættelse af omsorgsprincippet. Administrationen har tilsidesat den omsorgspligt, som påhvilede den, selv om denne forpligtelse var forstærket som følge af den pågældende ansattes skrøbelige helbred.


    Top