Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62020CN0034

    Sag C-34/20: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Verwaltungsgericht Köln (Tyskland) den 24. januar 2020 — Telekom Deutschland GmbH mod Forbundsrepublikken Tyskland

    EUT C 137 af 27.4.2020, p. 34–35 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    27.4.2020   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 137/34


    Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Verwaltungsgericht Köln (Tyskland) den 24. januar 2020 — Telekom Deutschland GmbH mod Forbundsrepublikken Tyskland

    (Sag C-34/20)

    (2020/C 137/47)

    Processprog: tysk

    Den forelæggende ret

    Verwaltungsgericht Köln

    Parter i hovedsagen

    Sagsøger: Telekom Deutschland GmbH

    Sagsøgt: Forbundsrepublikken Tyskland

    Præjudicielle spørgsmål

    1)

    a)

    Skal artikel 3, stk. 2, i forordning (EU) 2015/2120 (1) i et tilfælde, hvor en mobilkommunikationstarif, som inkluderer forbrug af en bestemt mængde data pr. måned til den mobile datatrafik, hvor transmissionshastigheden reduceres, når denne mængde er forbrugt, kan udvides med en gratis tarifoption, og som giver mulighed for at udnytte bestemte tjenester hos telekommunikationsvirksomhedens såkaldte contentpartnere, uden at de mængder data, der forbruges ved benyttelse af disse tjenester, modregnes i den i mobilkommunikationstariffen inkluderede mængde data pr. måned, mens slutkunden til gengæld accepterer en båndbreddebegrænsning på højst 1,7 Mbit/s for videostreaming uafhængigt af, om det drejer sig om videostreaming fra contentpartnere eller øvrige udbydere, fortolkes således, at aftaler om kriterier for internetadgangstjenester som omhandlet i artikel 3, stk. 2, i forordning (EU) 2015/2120 skal opfylde kravene i artikel 3, stk. 3, i forordning (EU) 2015/2120?

    b)

    Såfremt spørgsmål 1 a) besvares bekræftende: Skal artikel 3, stk. 3, tredje afsnit, i forordning (EU) 2015/2120 fortolkes således, at en båndbreddebegrænsning i en situation som den, der er tale om i det foreliggende tilfælde, skal anses for en bremsning af en tjenestekategori?

    c)

    Såfremt spørgsmål 1 b) besvares bekræftende: Skal begrebet »truende overbelastning af nettet« som omhandlet i artikel 3, stk. 3, tredje afsnit, litra c), i forordning (EU) 2015/2120 fortolkes således, at denne kun omfatter (truende) usædvanlige eller forbigående overbelastninger af nettet?

    d)

    Såfremt spørgsmål 1 b) besvares bekræftende: Skal artikel 3, stk. 3, tredje afsnit, litra c), i forordning (EU) 2015/2120 fortolkes således, at i en situation som den, der er tale om i den foreliggende sag, er kravet om ligebehandling af ækvivalente kategorier af trafik til hinder for en båndbreddebegrænsning, som kun kommer til anvendelse i tilfælde af tilkøbsoption, men ikke i forbindelse med de øvrige mobilkommunikationstariffer og endda kun gælder for videostreaming?

    e)

    Såfremt spørgsmål 1 b) besvares bekræftende: Skal artikel 3, stk. 3, tredje afsnit, i forordning (EU) 2015/2120 fortolkes således, at en båndbreddebegrænsning, som kun gælder, når der er tegnet en tilkøbsoption, og som slutkunden desuden til enhver tid kan deaktivere i op til 24 timer, i en situation som den, der er tale om i den foreliggende sag, opfylder kravet om, at en tjenestekategori kun må bremses, så længe det kræves for at nå formålene i artikel 3, stk. 3, tredje afsnit, litra a)-c), i forordning (EU) 2015/2120?

    2)

    a)

    Såfremt spørgsmål 1 b) besvares benægtende: Skal artikel 3, stk. 3, andet afsnit, andet punktum, i forordning (EU) 2015/2120 fortolkes således, at en båndbreddebegrænsning i en situation som den, der er tale om i den foreliggende sag, er baseret på objektivt forskellige tekniske krav til tjenestekvalitet for bestemte kategorier af trafik?

    b)

    Såfremt spørgsmål 2 a) besvares bekræftende: Skal artikel 3, stk. 3, andet afsnit, tredje punktum, i forordning (EU) 2015/2120 fortolkes således, at en identifikation af den datatrafik, der benyttes til videostreaming, ved hjælp af IP-adresser, protokoller, URLs og SNIs samt ved hjælp af det såkaldte pattern-matching, hvorved visse header-informationer sammenholdes med de værdier, der er typiske for videostreaming, udgør en overvågning af det konkrete indhold af trafikken?

    3)

    Såfremt spørgsmål 1 a) besvares benægtende: Skal artikel 3, stk. 1, i forordning (EU) 2015/2120 fortolkes således, at en båndbreddebegrænsning, der kun gælder for videostreaming, i en situation som den, der er tale om i den foreliggende sag, begrænser slutbrugeres rettigheder som omhandlet i artikel 3, stk. 1, i forordning (EU) 2015/2120?


    (1)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/2120 af 25.11.2015 om foranstaltninger vedrørende adgang til det åbne internet og om ændring af direktiv 2002/22/EF om forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og -tjenester og forordning (EU) nr. 531/2012 om roaming på offentlige mobilkommunikationsnet i Unionen (EUT 2015, L 310, s. 1).


    Top