This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 62019CN0425
Case C-425/19 P: Appeal brought on 29 May 2019 by the European Commission against the judgment delivered on 19 March 2019 in Case T-98/16, T-196/16 and T-198/16, Italy and Others v Commission
Sag C-425/19 P: Appel iværksat den 29. maj 2019 af Europa-Kommissionen til prøvelse af dom afsagt af Retten (Tredje Udvidede Afdeling) den 19. marts 2019 i forenede sager T-98/16, T-196/16 og T-198/16, Italien m.fl. mod Kommissionen
Sag C-425/19 P: Appel iværksat den 29. maj 2019 af Europa-Kommissionen til prøvelse af dom afsagt af Retten (Tredje Udvidede Afdeling) den 19. marts 2019 i forenede sager T-98/16, T-196/16 og T-198/16, Italien m.fl. mod Kommissionen
EUT C 238 af 15.7.2019, pp. 13–14
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
|
15.7.2019 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 238/13 |
Appel iværksat den 29. maj 2019 af Europa-Kommissionen til prøvelse af dom afsagt af Retten (Tredje Udvidede Afdeling) den 19. marts 2019 i forenede sager T-98/16, T-196/16 og T-198/16, Italien m.fl. mod Kommissionen
(Sag C-425/19 P)
(2019/C 238/17)
Processprog: italiensk
Parter
Appellant: Europa-Kommissionen (ved P. Stancanelli, L. Flynn, A. Bouchagiar og D. Recchia, som befuldmægtigede)
De andre parter i appelsagen: Den Italienske Republik, Banca Popolare di Bari Società Cooperativa per Azioni, Fondo interbancario di tutela dei depositi og Banca d’Italia
Appellanten har nedlagt følgende påstande
|
— |
Dom afsagt af Den Europæiske Unions Ret (Tredje Afdeling) den 19. marts 2019 i de forenede sager T-98/16, Den Italienske Republik mod Kommissionen, T-196/16, Banca Popolare di Bari S.C.p.A. mod Kommissionen, og T-198/16, Fondo interbancario di tutela dei depositi mod Kommissionen, ophæves. |
|
— |
Frifindelse i søgsmålene i første instans, for så vidt som disse anfægtede, at den omtvistede afgørelse godtgjorde, at kravene til, at staten kunne tilregnes de pågældende foranstaltninger, var opfyldt, og at de var finansieret af statslige midler. |
|
— |
Sagen hjemvises til Retten med henblik på en bedømmelse af de øvrige søgsmålsgrunde i første instans. |
|
— |
Afgørelsen om sagsomkostningerne i første instans og i appelsagen udsættes. |
Anbringender og væsentligste argumenter
Ved den appellerede dom annullerede Retten den omtvistede afgørelse, fordi »Kommissionen ikke retligt korrekt har godtgjort, at de offentlige italienske myndigheder deltog i vedtagelsen af den pågældende foranstaltning, og dermed at denne foranstaltning kunne tilregnes staten som omhandlet i artikel 107, stk. 1, TEUF«, og da »Kommissionen ikke i den [omtvistede] afgørelse førte tilstrækkeligt bevis for, at de offentlige italienske myndigheder kontrollerede de pågældende midler, og at disse myndigheder derfor rådede over disse midler«.
Kommissionen har gjort gældende, at den appellerede dom er støttet på urigtige retlige betragtninger og på en urigtig gengivelse af de faktiske omstændigheder, som har gjort uoprettelig skade på gyldigheden af dommens konklusioner og dispositive del. Kommissionen har fremsat to appelanbringender:
|
— |
For det første har Kommissionen gjort gældende, at Retten tilsidesatte artikel 107, stk. 1,TEUF af to grunde:
|
|
— |
For det andet er Rettens konklusioner endvidere behæftet med alvorlige materielle urigtigheder vedrørende de faktiske omstændigheder og fortolkningen af relevant italiensk ret, som fremgår utvetydigt af de omhandlede retsakter. |