This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 62018CN0001
Case C-1/18: Request for a preliminary ruling from the Augstākā tiesa (Latvia) lodged on 2 January 2018 — SIA Oriola Rīga v Valsts ieņēmumu dienests
Sag C-1/18: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Augstākā tiesa (Letland) den 2. januar 2018 — SIA Oriola Rīga mod Valsts ieņēmumu dienests
Sag C-1/18: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Augstākā tiesa (Letland) den 2. januar 2018 — SIA Oriola Rīga mod Valsts ieņēmumu dienests
EUT C 104 af 19.3.2018, p. 18–18
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
19.3.2018 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 104/18 |
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Augstākā tiesa (Letland) den 2. januar 2018 — SIA Oriola Rīga mod Valsts ieņēmumu dienests
(Sag C-1/18)
(2018/C 104/23)
Processprog: lettisk
Den forelæggende ret
Augstākā tiesa
Parter i hovedsagen
Kassationsappellant: SIA Oriola Rīga
Kassationsindstævnt: Valsts ieņēmumu dienests
Præjudicielle spørgsmål
1) |
Såfremt de indførte varer er lægemidler, skal det da ved fastsættelsen af indførte varers toldværdi i henhold til artikel 30, stk. 2, litra b), i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 (1) af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks og artikel 151, stk. 4, i Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 (2) af 2. juli 1993 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 om indførelse af en EF-toldkodeks antages, at de lægemidler, der indeholder samme (eller lignende) aktive stoffer i den samme (eller lignende) mængde er lignende varer, eller skal der ved fastlæggelsen af, hvilke varer, der er lignende varer, også tages hensyn til markedspositionen, dvs. det pågældende indførte lægemiddels og dets producents popularitet og efterspørgsel? |
2) |
Kan der ved fastsættelsen af de indførte varers toldværdi i henhold til artikel 30, stk. 2, litra c), i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks foretages en smidig anvendelse af fristen på 90 dage, der er fastsat i artikel 152, stk. 1, litra b), i Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 af 2. juli 1993 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 om indførelse af en EF-toldkodeks? |
3) |
Såfremt den nævnte frist kan anvendes smidigt, skal der da gives prioritet til oplysninger om transaktioner, der ligger tættere på tidspunktet for indførslen af de varer, der skal værdiansættes, og som vedrører identiske eller lignende varer, der sælges i tilstrækkelige mængder til, at det er muligt at fastlægge enhedsprisen, eller derimod til oplysninger om transaktioner, der ligger fjernere i tid, men som specifikt vedrører de indførte varer? |
4) |
Skal der ved fastsættelsen af de indførte varers toldværdi i henhold til artikel 30, stk. 2, litra c), i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks, tages hensyn til indrømmede rabatter, der har været bestemmende for, hvilken pris varerne faktisk er blevet solgt til? |
(1) Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12.10.1992 om indførelse af en EF-toldkodeks (EFT 1992, L 302, p. 1).
(2) Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 af 2.7.1993 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 om indførelse af en EF- toldkodeks (EFT 1993, L 253, s. 1).