Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62018CB0709

    Sag C-709/18: Domstolens kendelse (Syvende Afdeling) af 28. maj 2020 — straffesag mod UL og VM (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Špecializovaný trestný súd — Slovakiet) (Præjudiciel forelæggelse – artikel 53, stk. 2, og artikel 99 i Domstolens procesreglement – direktiv (EU) 2016/343 – artikel 3 og 4 – Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder – artikel 47 og 48 – offentlige henvisninger om skyld – national domstol – accept ved kendelse af den ene af to medtiltaltes erklæring om skyld i lovovertrædelser, der er anført i anklageskriftet – bedømmelse af skylden hos den anden medtiltalte, der har erklæret sig ikke-skyldig – domfældelse ved den samme domstol, der har accepteret erklæringen om skyld)

    EUT C 287 af 31.8.2020, p. 15–16 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    31.8.2020   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 287/15


    Domstolens kendelse (Syvende Afdeling) af 28. maj 2020 — straffesag mod UL og VM (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Špecializovaný trestný súd — Slovakiet)

    (Sag C-709/18) (1)

    (Præjudiciel forelæggelse - artikel 53, stk. 2, og artikel 99 i Domstolens procesreglement - direktiv (EU) 2016/343 - artikel 3 og 4 - Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder - artikel 47 og 48 - offentlige henvisninger om skyld - national domstol - accept ved kendelse af den ene af to medtiltaltes erklæring om skyld i lovovertrædelser, der er anført i anklageskriftet - bedømmelse af skylden hos den anden medtiltalte, der har erklæret sig ikke-skyldig - domfældelse ved den samme domstol, der har accepteret erklæringen om skyld)

    (2020/C 287/22)

    Processprog: slovakisk

    Den forelæggende ret

    Špecializovaný trestný súd

    Tiltalte i straffesagen

    UL og VM

    Procesdeltager: Úrad špeciálnej prokuratúry Generálnej prokuratúry Slovenskej republiky

    Konklusion

    Artikel 3 og artikel 4, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/343 af 9. marts 2016 om styrkelse af visse aspekter af uskyldsformodningen og retten til at være til stede under retssagen i straffesager, sammenholdt med 16. betragtning til dette direktiv, samt artikel 47, stk. 2, og artikel 48 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder skal fortolkes således, at disse bestemmelser ikke er til hinder for, at en national domstol i forbindelse med en straffesag mod to personer ved kendelse først accepterer, at den ene person har erklæret sig skyldig i de i anklageskriftet nævnte lovovertrædelser, som angiveligt er begået i fælleskab med den anden person, der ikke har erklæret sig skyldig, og derpå efter en bevisførelse med hensyn til de forhold, som denne anden person lægges til last, træffer afgørelse om dennes skyld, på betingelse af dels, at omtalen af den anden person som medgerningsmand i forbindelse med de lovovertrædelser, der hævdes at være begået, er nødvendig for kvalificeringen af det retlige ansvar for den person, der har erklæret sig skyldig, dels, at det af samme kendelse og/eller det anklageskrift, som denne henviser til, tydeligt fremgår, at den anden persons skyld ikke er bevist i overensstemmelse med loven og vil være genstand for en selvstændig bevisførelse og domfældelse.


    (1)  EUT C 44 af 4.2.2019.


    Top