Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62018CA0453

    Forenede sager C-453/18 og C-494/18: Domstolens dom (Første Afdeling) af 19. december 2019 – Bondora AS mod Carlos V. C. (sag C-453/18) og XY (sag C-494/18) (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Juzgado de Primera Instancia no 11 de Vigo, Juzgado de Primera Instancia no 20 de Barcelona – Spanien) (Præjudiciel forelæggelse – retligt samarbejde i civile sager – europæisk betalingspåkravsprocedure – forordning (EF) nr. 1896/2006 – indgivelse af supplerende dokumenter til støtte for kravet – urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler – direktiv 93/13/EØF – kontrol, der skal foretages af den ret, for hvilken en anmodning om et europæisk betalingspåkrav er blevet indgivet)

    EUT C 68 af 2.3.2020, p. 11–11 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    2.3.2020   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 68/11


    Domstolens dom (Første Afdeling) af 19. december 2019 – Bondora AS mod Carlos V. C. (sag C-453/18) og XY (sag C-494/18) (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Juzgado de Primera Instancia no 11 de Vigo, Juzgado de Primera Instancia no 20 de Barcelona – Spanien)

    (Forenede sager C-453/18 og C-494/18) (1)

    (Præjudiciel forelæggelse - retligt samarbejde i civile sager - europæisk betalingspåkravsprocedure - forordning (EF) nr. 1896/2006 - indgivelse af supplerende dokumenter til støtte for kravet - urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler - direktiv 93/13/EØF - kontrol, der skal foretages af den ret, for hvilken en anmodning om et europæisk betalingspåkrav er blevet indgivet)

    (2020/C 68/07)

    Processprog: spansk

    Den forelæggende ret

    Juzgado de Primera Instancia no 11 de Vigo, Juzgado de Primera Instancia no 20 de Barcelona

    Parter i hovedsagen

    Sagsøger: Bondora AS

    Sagsøgte: Carlos V. C. (sag C-453/18) og XY (sag C-494/18)

    Konklusion

    Artikel 7, stk. 2, litra d) og e), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1896/2006 af 12. december 2006 om indførelse af en europæisk betalingspåkravsprocedure samt artikel 6, stk. 1, og artikel 7, stk. 1, i Rådets direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler, som fortolket af Domstolen og sammenholdt med artikel 38 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, skal fortolkes således, at bestemmelserne gør det muligt for en »ret« i den nævnte forordnings forstand, ved hvilken der verserer en europæisk betalingspåkravsprocedure, at anmode fordringshaveren om supplerende oplysninger vedrørende de kontraktvilkår, som er blevet påberåbt til støtte for den pågældende fordring, med henblik på af egen drift at foretage en kontrol af, om disse kontraktvilkår eventuelt er urimelige, og følgelig således, at de er til hinder for en national lovgivning, hvorefter supplerende dokumenter, der indgives i dette øjemed, skal afvises.


    (1)  EUT C 381 af 22.10.2018.


    Top