Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62015TN0742

Sag T-742/15 P: Appel iværksat den 16. december 2015 af DD til prøvelse af Personalerettens dom af 8. oktober 2015 i forenede sager F-106/13 og F-25/14, DD mod FRA

EUT C 111 af 29.3.2016, p. 26–27 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

29.3.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 111/26


Appel iværksat den 16. december 2015 af DD til prøvelse af Personalerettens dom af 8. oktober 2015 i forenede sager F-106/13 og F-25/14, DD mod FRA

(Sag T-742/15 P)

(2016/C 111/32)

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: DD (Wien, Østrig) (ved advokaterne L. Levi og M. Vandenbussche)

Den anden part i appelsagen: Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder (FRA)

Appellantens påstande

Personalerettens dom af 8. oktober 2015 i de forenede sager F-106/13 og F-25/14 ophæves delvist.

Følgelig:

annulleres de to afgørelser truffet af FRA (om at pålægge appellanten en irettesættelse og om at bringe hans ansættelseskontrakt til ophør), ikke kun af processuelle grunde, men ligeledes på grundlag af de øvrige anbringender, der er anført under proceduren i første instans.

tilkendes appellanten en passende erstatning for den lidte ikke-økonomiske skade, som blev forvoldt ved den administrative undersøgelses samt irettesættelsens åbenbare ulovlighed og uretmæssige karakter. Denne ikke-økonomiske skade er efter ret og billighed opgjort til 15 000 EUR.

tilkendes appellanten en passende erstatning for den lidte ikke- økonomiske skade, som blev forvoldt ved den ulovlige procedure med henblik på og afgørelse om at bringe ansættelseskontrakten til ophør. Denne ikke-økonomiske skade er efter ret og billighed opgjort til 50 000 EUR.

FRA tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Anbringender og væsentligste argumenter

Til støtte for appellen har appellanten fremsat to anbringender.

1.

Første anbringende er, at Personaleretten begik retlige fejl, da den kun undersøgte det processuelle anbringende om tilsidesættelse af retten til at blive hørt, som førte til annullation af de 2 afgørelser om irettesættelse og om at bringe kontrakten til ophør, og afviste at undersøge alle andre anbringender, som blev rejst under sagen i første instans. Appellanten har gjort gældende, at Personaleretten begik en retlig fejl og foretog en ufuldstændig undersøgelse af de faktiske omstændigheder, tilsidesatte artikel 47 i chartret om grundlæggende rettigheder og begrundelsespligten, tilsidesatte princippet om god retspleje og princippet om beskyttelse af den berettigede forventning og anlagde et åbenbart urigtigt skøn.

2.

Andet anbringende er, at Personaleretten begik retlige fejl, da den afviste sagsøgerens påstand om erstatning for den ikke-økonomiske skade, både for så vidt angår afgørelsen om irettesættelse og afgørelsen om at bringe kontrakten til ophør.

Personaleretten begik retlige fejl i forbindelse med afvisningen af påstanden om erstatning for den ikke-økonomiske skade, som blev forvoldt ved den administrative undersøgelse, gengav bevismaterialet forkert, foretog en ufuldstændig undersøgelse af de faktiske omstændigheder, anlagde et åbenbart urigtigt skøn, tilsidesatte begrebet bevis med hensyn til eksistensen af et tab som betingelse for at ifalde ansvar uden for kontraktforhold, foretog en forkert anvendelse af princippet om ret til forsvar og af artikel 86, stk. 2, i vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union, tilsidesatte begrundelsespligten, tilsidesatte princippet om beskyttelse af den berettigede forventning og tilsidesatte artikel 15 i direktiv 2000/43/EF. (1)

Personaleretten begik en retlig fejl i forbindelse med afvisningen af påstanden om erstatning for den ikke-økonomiske skade, der blev forvoldt ved afgørelsen om irettesættelse, gengav bevismaterialet forkert, anlagde et åbenbart urigtigt skøn, foretog en ufuldstændig undersøgelse af de faktiske omstændigheder, begik en retlig fejl ved bedømmelsen af tabet, tilsidesatte begrundelsespligten og tilsidesatte artikel 15 i direktiv 2000/43/EF.

Personaleretten begik en retlig fejl i forbindelse med afvisningen af påstanden om erstatning for den ikke-økonomiske skade, der blev forvoldt ved afgørelsen om at bringe kontrakten til ophør, gengav bevismaterialet forkert, anlagde et åbenbart urigtigt skøn, foretog en ufuldstændig undersøgelse af de faktiske omstændigheder, begik en retlig fejl ved bedømmelsen af tabet, tilsidesatte begrundelsespligten, tilsidesatte princippet om beskyttelse af den berettigede forventning og tilsidesatte artikel 15 i direktiv 2000/43/EF.


(1)  Rådets direktiv 2000/43/EF af 29.6.2000 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse (EFT L 180, s. 22).


Top