This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 62015TN0523
Case T-523/15: Action brought on 10 September 2015 — Italmobiliare and Others v Commission
Sag T-523/15: Sag anlagt den 10. september 2015 — Italmobiliare m.fl. mod Kommissionen
Sag T-523/15: Sag anlagt den 10. september 2015 — Italmobiliare m.fl. mod Kommissionen
EUT C 354 af 26.10.2015, p. 53–54
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
26.10.2015 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 354/53 |
Sag anlagt den 10. september 2015 — Italmobiliare m.fl. mod Kommissionen
(Sag T-523/15)
(2015/C 354/64)
Processprog: italiensk
Parter
Sagsøgere: Italmobiliare SpA (Milano, Italien), Sirap-Gema SpA (Verolanuova, Italien), Sirap France SAS (Noves, Frankrig), Petruzalek GmbH (Tattendorf, Østrig), Petruzalek kft (Budapest, Ungarn), Petruzalek s.r.o. (Bratislava, Slovakiet), Petruzalek s.r.o. (Břeclav, Tjekkiet) (ved advokaterne M. Siragusa, F. Moretti og A. Bardanzellu)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen
Sagsøgernes påstande
— |
Indledningsvis foranstaltes udførelse af en økonomisk undersøgelse ved en sagkyndig. |
— |
Afgørelsen annulleres, for så vidt som det deri fastlås, at Linpac kan indrømmes en bødefritagelse i henhold til Kommissionens meddelelse om bødefritagelse og bødenedsættelse i kartelsager (»meddelelsen«). |
— |
Afgørelsen annulleres, for så vidt som også Italmobiliare tilregnes den sanktionerede adfærd og således pålægges solidarisk ansvar for betaling af bøderne. |
— |
Bødernes størrelse nedsættes. |
— |
Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger. |
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Nærværende søgsmål er rettet mod den samme afgørelse, som er anfægtet i sag T-522/15, CCPL m.fl. mod Kommissionen.
Til støtte for søgsmålet har sagsøgerne fremsat fire anbringender.
1. |
Første anbringende: Tilsidesættelse af meddelelsen og af ligebehandlingsprincippet, idet Kommissionen har indrømmet Linpac en bødefritagelse, selv om de fornødne betingelser fastsat i meddelelsen ikke var opfyldt. |
2. |
Andet anbringende: Tilsidesættelse af artikel 101 TEUF, af retssikkerhedsprincippet, af princippet om personligt strafansvar og af princippet om uskyldsformodning som omhandlet i artikel 6, stk. 2 og artikel 7 i den europæiske menneskerettighedskonvention (»konventionen«) og artikel 48 og 49 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (»Nicechartret«), af den grundlæggende ejendomsret i henhold til artikel 1 i tillægsprotokollen til konventionen, konventionens artikel 14 samt Nicechartrets artikel 17 og 21 og tilsidesættelse af princippet om forbud mod forskelsbehandling og ligebehandlingsprincippet, idet Kommissionen med urette har pålagt Italmobiliare solidarisk ansvar som moderselskab for handlinger, der kunne tilregnes kontrollerede selskaber. |
3. |
Tredje anbringende: Tilsidesættelse af artikel 101 TEUF, af artikel 23 i Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 af 16. december 2002 om gennemførelse af konkurrencereglerne i traktatens artikel 81 og 82 (EFT 2003 L 1, s. 1), af retningslinjerne for beregning af bøder efter artikel 23, stk. 2, litra a), i forordning nr. 1/2003 (»retningslinjerne«) samt af proportionalitetsprincippet og ligebehandlingsprincippet i forbindelse med fastlæggelsen af følgende kriterier/parametre for beregning af sanktionerne: (i) afsætningens værdi, (ii) overtrædelsens grovhed, (iii) entry fee, (iv) tilpasning af grundbeløbet (særligt manglende hensyntagen til den krise, sektoren befinder sig i), (v) bødeloftet i henhold til artikel 23, stk. 2, i forordning nr. 1/2003 og (vi) utilstrækkelig bødelempelse som følge af procedurens lange varighed samt afslutningsvis tilsidesættelse af artikel 101 TEUF, af retningslinjerne og af begrundelsespligten med hensyn til afslaget på anmodningen om anvendelse af punkt 35 i de nævnte retningslinjer. |
4. |
Fjerde anbringende: Sagsøgerne har nedlagt påstand om, at Den Europæiske Unions Ret i henhold til artikel 31 i forordning nr. 1/2003 gør brug af sin fulde prøvelsesret og, også i tilfælde af, at de ovennævnte anbringender forkastes, erstatter Kommissionens vurdering med sin egen og under alle omstændigheder nedsætter de samlede bøder, der blev pålagt ved afgørelsen. |