—

Sagsøgerne har i denne forbindelse gjort gældende, at den anfægtede adfærd praktisk talt ikke havde nogen virkninger, som det fremgår af undersøgelsens sagsakter, og som det også er medgivet af Kommissionen i den anfægtede afgørelse. Der skulle have været taget hensyn til denne omstændighed ved den generelle vurdering af overtrædelsernes grovhed og således ved fastsættelsen af bødernes størrelse. Dette aspekt er derimod helt ladet ude af betragtning i den anfægtede afgørelse, uden at der er givet nogen begrundelse derfor.

—

Sagsøgerne har i denne forbindelse gjort gældende, at der i den anfægtede afgørelse med henblik på beregningen af bødens grundbeløb er taget hensyn til værdien af afsætningen i det sidste år af deltagelsen i tilsidesættelsen, selv om denne værdi ikke er repræsentativ for den reelle markedsstyrke hos sagsøgerne eller de øvrige parter i sagen.

—

Sagsøgerne har i denne forbindelse gjort gældende, at den værdi, som Kommissionen tog hensyn til ved beregningen af det bødeloft på 10 %, der er fastsat i artikel 23, stk. 2, i forordning nr. 1/2003, er åbenbart fejlagtig, for så vidt som den

—

Sagsøgerne har i denne forbindelse gjort gældende, at der i den anfægtede afgørelse ikke på nogen måde er taget hensyn til den alvorlige krise, som emballageindustrien befinder sig i, og at den bøde, der blev pålagt sagsøgerne, var åbenbart og uberettiget uforholdsmæssig i forhold til de øvrige parters bøde.

—

Der blev ikke i den anfægtede afgørelse, selv om den alvorlige krise, som sagsøgerne befandt sig i blev anerkendt, taget tilstrækkeligt hensyn dertil ved gradueringen af sanktionen.