Access to European Union law
<a href="https://eur-lex.europa.eu/content/help/eurlex-content/experimental-features.html" target="_blank">More about the experimental features corner</a>
Choose the experimental features you want to try
EUR-Lex
Access to European Union law

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

You are here
Use quotation marks to search for an "exact phrase". Append an asterisk (*) to a search term to find variations of it (transp*, 32019R*). Use a question mark (?) instead of a single character in your search term to find variations of it (ca?e finds case, cane, care).
Search tips
Need more search options? Use the Advanced search

Document 62015CA0433

    Sag C-433/15: Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 24. januar 2018 — Europa-Kommissionen mod Den Italienske Republik (Traktatbrud — mælk og mejeriprodukter — tillægsafgift på mælk — produktionsårene 1995/1996 til 2008/2009 — forordning (EF) nr. 1234/2007 — artikel 79, 80 og 83 — forordning (EF) nr. 595/2004 — artikel 15 og 17 — tilsidesættelse — manglende effektiv betaling af afgiften inden for den fastsatte frist — manglende opkrævning i tilfælde af manglende betaling af afgiften)

    EUT C 104 af 19.3.2018, p. 2–3 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    Date of document:
    24/01/2018
    Date lodged:
    06/08/2015
    Author:
    Domstolen
    Form:
    Retslige oplysninger
    Authentic language:
    italiensk
    Type of procedure:
    Traktatbrudssag - medhold
    Link
    Select all documents mentioning this document
    Case affecting:
    Instruments cited in case law:
    Link

    19.3.2018   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 104/2

    Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 24. januar 2018 — Europa-Kommissionen mod Den Italienske Republik

    (Sag C-433/15) (1)

    ((Traktatbrud - mælk og mejeriprodukter - tillægsafgift på mælk - produktionsårene 1995/1996 til 2008/2009 - forordning (EF) nr. 1234/2007 - artikel 79, 80 og 83 - forordning (EF) nr. 595/2004 - artikel 15 og 17 - tilsidesættelse - manglende effektiv betaling af afgiften inden for den fastsatte frist - manglende opkrævning i tilfælde af manglende betaling af afgiften))

    (2018/C 104/02)

    Processprog: italiensk

    Parter

    Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved P. Rossi, D. Nardi og J. Guillem Carrau, som befuldmægtigede)

    Sagsøgt: Den Italienske Republik (ved G. Palmieri, som befuldmægtiget, bistået af avocatti dello Stato P. Gentili og S. Fiorentino)

    Konklusion

    1)

    Den Italienske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 1 og 2 i Rådets forordning (EØF) nr. 3950/92 af 28. december 1992 om en tillægsafgift på mælk og mejeriprodukter, artikel 4 i Rådets forordning (EF) nr. 1788/2003 af 29. september 2003 om en afgift på mælk og mejeriprodukter, artikel 79, 80 og 83 i Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) og, hvad angår Kommissionens gennemførelsesbestemmelser, artikel 7 i Kommissionens forordning (EØF) nr. 536/93 af 9. marts 1993 om gennemførelsesbestemmelser for tillægsafgiften på mælk og mejeriprodukter, artikel 11, stk. 1 og 2, i Kommissionens forordning (EF) nr. 1392/2001 af 9. juli 2001 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 3950/92 om en tillægsafgift på mælk og mejeriprodukter samt endelig artikel 15 og 17 i Kommissionens forordning (EF) nr. 595/2004 af 30. marts 2004 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1788/2003 om en afgift på mælk og mejeriprodukter, som ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1468/2006 af 4. oktober 2006, idet den har undladt at sikre, at den skyldige tillægsafgift for overskudsproduktionen i Italien i forhold til størrelsen af den nationale kvote fra det første produktionsår, hvor tillægsafgiften reelt blev pålagt i Italien (1995/1996), til det sidste produktionsår, hvor der i Italien blev foretaget overproduktion (2008/2009),

    —

    rent faktisk blev opkrævet fra de enkelte producenter, der havde bidraget til hver produktionsoverskridelse

    —

    samt betalt i rette tid efter meddelelse om det skyldige beløb af køberen eller producenten i tilfælde af direkte

    —

    eller, når den ikke blev betalt i rette tid, registreret og eventuelt krævet betalt af disse købere eller producenter.

    2)

    Den Italienske Republik betaler sagsomkostningerne.

    (1)  EUT C 354 af 26.10.2015.

    Top