This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 62014CB0156
Case C-156/14: Order of the Court (Eighth Chamber) of 6 October 2015 (request for a preliminary ruling from the Consiglio di Stato — Italy) — Tamoil Italia SpA v Ministero dell'Ambiente e delle Tutela del Territorio e del Mare Reference for a preliminary ruling — Article 99 of the Rules of Procedure of the Court — Article 191(2) TFEU — Directive 2004/35/EC — Environmental liability — National legislation under which no provision is made for the administrative authorities to require owners of polluted land who have not contributed to that pollution to carry out preventive and remedial measures, and the sole obligation imposed concerns the reimbursement of the measures undertaken by those authorities — Whether compatible with the ‘polluter pays’ principle, the precautionary principle and the principles that preventive action should be taken and that environmental damage should be rectified at source as a matter of priority
Sag C-156/14: Domstolens kendelse (Ottende Afdeling) af 6. oktober 2015 — Tamoil Italia SpA mod Ministero dell’Ambiente e della Tutela del Territorio e del Mare (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Consiglio di Stato — Italien) (Præjudiciel forelæggelse — artikel 99 i Domstolens procesreglement — artikel 191, stk. 2, TEUF — direktiv 2004/35/EF — miljøansvar — national lovgivning, der ikke giver myndighederne adgang til at pålægge ejere af forurenede arealer, som ikke har medvirket til den pågældende forurening, at gennemføre foranstaltninger til forebyggelse og afhjælpning, og som kun fastsætter en forpligtelse til at godtgøre udgifterne til de af myndighederne gennemførte indgreb — forenelighed med princippet om, at forureneren betaler, forsigtighedsprincippet, princippet om forebyggende indsats og indgreb over for miljøskader fortrinsvis ved kilden)
Sag C-156/14: Domstolens kendelse (Ottende Afdeling) af 6. oktober 2015 — Tamoil Italia SpA mod Ministero dell’Ambiente e della Tutela del Territorio e del Mare (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Consiglio di Stato — Italien) (Præjudiciel forelæggelse — artikel 99 i Domstolens procesreglement — artikel 191, stk. 2, TEUF — direktiv 2004/35/EF — miljøansvar — national lovgivning, der ikke giver myndighederne adgang til at pålægge ejere af forurenede arealer, som ikke har medvirket til den pågældende forurening, at gennemføre foranstaltninger til forebyggelse og afhjælpning, og som kun fastsætter en forpligtelse til at godtgøre udgifterne til de af myndighederne gennemførte indgreb — forenelighed med princippet om, at forureneren betaler, forsigtighedsprincippet, princippet om forebyggende indsats og indgreb over for miljøskader fortrinsvis ved kilden)
EUT C 38 af 1.2.2016, pp. 12–13
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
|
1.2.2016 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 38/12 |
Domstolens kendelse (Ottende Afdeling) af 6. oktober 2015 — Tamoil Italia SpA mod Ministero dell’Ambiente e della Tutela del Territorio e del Mare (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Consiglio di Stato — Italien)
(Sag C-156/14) (1)
((Præjudiciel forelæggelse - artikel 99 i Domstolens procesreglement - artikel 191, stk. 2, TEUF - direktiv 2004/35/EF - miljøansvar - national lovgivning, der ikke giver myndighederne adgang til at pålægge ejere af forurenede arealer, som ikke har medvirket til den pågældende forurening, at gennemføre foranstaltninger til forebyggelse og afhjælpning, og som kun fastsætter en forpligtelse til at godtgøre udgifterne til de af myndighederne gennemførte indgreb - forenelighed med princippet om, at forureneren betaler, forsigtighedsprincippet, princippet om forebyggende indsats og indgreb over for miljøskader fortrinsvis ved kilden))
(2016/C 038/16)
Processprog: italiensk
Den forelæggende ret
Consiglio di Stato
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Tamoil Italia SpA
Sagsøgt: Ministero dell’Ambiente e della Tutela del Territorio e del Mare
Procesdeltagere: Provincia di Venezia, Comune di Venezia og Regione Veneto
Konklusion
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/35/EF af 21. april 2004 om miljøansvar for så vidt angår forebyggelse og afhjælpning af miljøskader skal fortolkes således, at det ikke er til hinder for en national lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, hvorefter den kompetente myndighed — såfremt det ikke er muligt at fastslå, hvem der er ansvarlig for forureningen af et areal, eller at pålægge den ansvarlige at iværksætte afhjælpende foranstaltninger — ikke kan pålægge ejeren af dette areal, som ikke er ansvarlig for forureningen, at gennemføre foranstaltninger til forebyggelse og afhjælpning, idet denne kun er forpligtet til at godtgøre udgifterne til de af myndighederne gennemførte indgreb, begrænset til ejendommens markedsværdi efter gennemførelsen af disse indgreb.