This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 62013CN0243
Case C-243/13: Action brought on 30 April 2013 — European Commission v Kingdom of Sweden
Sag C-243/13: Sag anlagt den 30. april 2013 — Europa-Kommissionen mod Kongeriget Sverige
Sag C-243/13: Sag anlagt den 30. april 2013 — Europa-Kommissionen mod Kongeriget Sverige
EUT C 189 af 29.6.2013, p. 12–12
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
29.6.2013 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 189/12 |
Sag anlagt den 30. april 2013 — Europa-Kommissionen mod Kongeriget Sverige
(Sag C-243/13)
2013/C 189/23
Processprog: svensk
Parter
Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved J. Enegren og S. Petrova, som befuldmægtigede)
Sagsøgt: Kongeriget Sverige
Sagsøgerens påstande
Kommissionen har nedlagt følgende påstande:
— |
Kongeriget Sverige har tilsidesat de forpligtelser, der påhviler det i henhold til artikel 260, stk. 1, TEUF, idet det ikke har truffet de nødvendige foranstaltninger til at opfylde Domstolens dom i sag C-607/10. |
— |
Kongeriget Sverige tilpligtes til Kommissionen på kontoen »Den Europæiske Unions egne indtægter« at betale en tvangsbøde på 14 912 EUR for hver dag vedtagelsen af de nødvendige foranstaltninger til opfyldelse af dommen i sag C-607/10 forsinkes, regnet fra afsigelsen af dommen i denne sag, og indtil dommen i sag C-607/10 er opfyldt. |
— |
Kongeriget Sverige tilpligtes til Kommissionen på samme konto at betale et fast beløb på 4 893 EUR for hver dag vedtagelsen af de nødvendige foranstaltninger til opfyldelse af dommen i sag C-607/10 forsinkes, regnet fra afsigelsen af dommen i sidstnævnte sag og indtil afsigelsen af dommen i denne sag, eller indtil de nødvendige foranstaltninger vedtages til opfyldelse af dommen i sag C-607/10, hvis denne vedtagelse skulle ske først. |
— |
Kongeriget Sverige tilpligtes at betale sagens omkostninger. |
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
I Domstolens dom af 29. marts 2012 i sag C-607/10, Europa-Kommissionen mod Kongeriget Sverige, fastslog Domstolen, at: »Kongeriget Sverige har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 5, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/1/EF (1) af 15. januar 2008 om integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening (kodificeret udgave), idet det ikke har truffet de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de kompetente myndigheder ved hjælp af godkendelser udstedt i overensstemmelse med direktivets artikel 6 og 8 eller på passende måde ved at revurdere og om nødvendigt ajourføre vilkårene har sørget for, at samtlige bestående anlæg drives i overensstemmelse med kravene i direktivets artikel 3, 7, 9, 10, 13, artikel 14, litra a) og b), og artikel 15, stk. 2«.
Kongeriget Sverige har endnu ikke truffet nogen foranstaltninger til opfyldelse af Domstolens dom i sag C-607/10. Kommissionen har herefter anlagt denne sag i henhold til artikel 260, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde med påstand om, at Kongeriget Sverige pålægges økonomiske sanktioner.
(1) EUT L 24, s. 8.