52025DC0795

EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 11.11.2025

COM(2025) 795 final

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

Den årlige europæiske asyl- og migrationsrapport
(2025)

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

Den årlige europæiske asyl- og migrationsrapport
(2025)

I.Indledning

Den europæiske årlige asyl- og migrationsrapport (rapporten) er et vigtigt resultat af pagten om migration og asyl (pagten), som giver et strategisk situationsbillede på dette område. Den indeholder en analyse af asyl-, migrations- og modtagelsessituationen i Unionen og i medlemsstaterne i løbet af de foregående 12 måneder og opstiller en prognose for migrationstendenserne for det kommende år 1 .

Pagten markerede en vigtig milepæl i udviklingen af en samlet tilgang til migration, asyl, grænseforvaltning og integration. Den er udformet med henblik på at forvalte migrationen på lang sigt og give medlemsstaterne fleksibilitet til effektivt og retfærdigt at håndtere de specifikke udfordringer, de står over for. Pagtens styrke ligger i balancen mellem principperne om solidaritet og en rimelig ansvarsfordeling blandt medlemsstaterne. Med henblik herpå indfører Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1351 af 14. maj 2024 om asyl- og migrationsstyring 2 , som er en af de retsakter, der udgør pagten, en obligatorisk, fleksibel og behovsbaseret solidaritetsmekanisme. Denne mekanisme fungerer på grundlag af den vurdering af asyl- og migrationssituationen i Unionen, der fremlægges i rapporten, som er en del af den årlige migrationsstyringscyklus (cyklussen).

Kommissionen indledte den første cyklus med vedtagelsen af denne rapport, som også indeholder en opdatering af de fremskridt, der er gjort, og udfordringerne i forbindelse med pagtens gennemførelse 3 . Det situationsbillede, der er omhandlet i denne rapport, skal også anvendes af Kommissionen med henblik på vedtagelse af Kommissionens gennemførelsesafgørelse 4 (afgørelsen) om, hvilke medlemsstater der er udsat for migrationspres, er i risiko for migrationspres eller står over for en betydelig migrationssituation, i overensstemmelse med forordning (EU) 2024/1351.

Rapporten og afgørelsen ledsages af et forslag fra Kommissionen til Rådets gennemførelsesafgørelse om oprettelse af den årlige solidaritetspulje 5 for at imødekomme solidaritetsbehovene i de medlemsstater, der er under pres i det kommende år. Sideløbende hermed fortsætter arbejdet med gennemførelsen af alle pagtens elementer for at skabe et effektivt europæisk system for solidaritet og ansvar med henblik på at forvalte asyl og styre migration på en retfærdig, resolut og effektiv måde.

II.Gennemførelse af pagten: ansvar og solidaritet i balance

Medlemsstaterne gør fremskridt i forberedelserne til at gennemføre pagtens reformer og opfylde de nye forpligtelser vedrørende solidaritet og en rimelig ansvarsfordeling.

På ansvarsområdet er de vigtigste nyskabelser i pagten koncentreret om at skabe mere effektive, faste og retfærdige procedurer, der vil føre til mere strømlinede og effektive asyl- og migrationssystemer med lavere administrative byrder for medlemsstaterne, hurtigere sagsbehandling, passende støtte til migranter og afgørelser af høj kvalitet i deres sager. Især vil den nye screening 6 ved Unionens ydre grænser gøre det muligt hurtigt at identificere og vurdere alle tredjelandsstatsborgere, der indrejser ulovligt i Unionen. Som led i de obligatoriske grænseprocedurer for asyl og tilbagesendelse 7 vil ansøgninger fra statsborgere fra lande med lav sandsynlighed for at modtage international beskyttelse blive behandlet på en fremskyndet måde direkte ved Unionens ydre grænser. De nye ansvarsregler 8 vil muliggøre en hurtigere og mere effektiv procedure til at fastslå, hvilke medlemsstater der er ansvarlige for behandlingen af ansøgninger om international beskyttelse. Den fornyede Eurodacdatabase 9 og de nye regler om modtagelse 10 vil have en positiv indvirkning på håndteringen og begrænsningen af uautoriserede bevægelser.

I den forbindelse vil de medlemsstater, hvor irregulære migranter først indrejser i Unionen, skulle påtage sig flere nye opgaver, navnlig i betragtning af arten af de migrationsstrømme, der ankommer til Unionens ydre grænser. De vil navnlig skulle gøre en betydelig indsats for at opfylde deres forpligtelser med hensyn til screening og registrering af alle irregulære indrejser, etablering af "tilstrækkelig kapacitet" til den obligatoriske grænseprocedure samt vurdering af ansøgninger om international beskyttelse.

For at støtte især disse medlemsstater er der ved forordning (EU) 2024/1351 etableret en permanent solidaritetsmekanisme. Den afvejer de udfordringer og det ansvar, der pålægges de forskellige medlemsstater. For at operationalisere mekanismen vurderer Kommissionen hvert år i overensstemmelse med samme forordning den samlede migrationssituation i Unionen for at fastslå, om der er medlemsstater, der er udsat for migrationspres, i risiko for migrationspres eller står over for en betydelig migrationssituation. Med henblik herpå har Kommissionen i samråd med medlemsstaterne udviklet en metode til at vurdere, om der er medlemsstater, der står over for uforholdsmæssige forpligtelser, under hensyntagen til den samlede situation i Unionen. Den bygger på tilgængelige data og oplysninger af høj kvalitet og sikrer, at resultaterne er retfærdige, objektive og i overensstemmelse med de retlige krav. Metoden er nærmere beskrevet i et særligt arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene 11 .

Efter at have identificeret de medlemsstater, der er udsat for migrationspres, og under hensyntagen til rapportens resultater, herunder dens prognose for det kommende år, foreslår Kommissionen også niveauet for de solidaritetsbidrag, der bør ydes til medlemsstater, der er udsat for migrationspres. Medlemsstaterne kan yde solidaritetsbidrag i forskellige former:

·Omfordeling, som består i at overføre ansøgere fra medlemsstater, der er udsat for migrationspres, til andre, bidragende medlemsstater. Medlemsstaterne kan også anvende ansvarskompensationer, som er en form for solidaritet, hvor medlemsstater, der er berørt af uautoriserede bevægelser, kan tilbyde, hvis visse betingelser er opfyldt, at overtage ansvaret for ansøgere, der allerede befinder sig på deres område, fra medlemsstater, der er udsat for migrationspres.

·Finansielle bidrag bestående af overførsler af beløb fra de bidragydende medlemsstater til Unionens budget, med det formål at støtte de solidaritetsmodtagende medlemsstater, f.eks. i forvaltningen af deres migrations-, asyl- og modtagelsessystemer, grænseforvaltning, eller for så vidt angår Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden (AMIF) og under visse betingelser at finansiere projekter og foranstaltninger inden for migrationens eksterne dimension, herunder at reducere antallet af irregulære indrejser og øge antallet af tilbagesendelser.

·Alternative solidaritetsforanstaltninger, som f.eks. kan omfatte materiel eller teknisk bistand i naturalier, herunder til grænseforvaltning.

Solidaritetsforanstaltningerne vil blive fastlagt i Rådets gennemførelsesafgørelse, der skal vedtages i henhold til artikel 57 i forordning (EU) 2024/1351 om oprettelse af den årlige solidaritetspulje (solidaritetspuljen), på grundlag af et forslag fra Kommissionen i henhold til artikel 12 i forordning (EU) 2024/1351. I henhold til artikel 57 i forordning (EU) 2024/1351 skal medlemsstaterne blive enige om solidaritetspuljens størrelse for det følgende år og om, hvordan hver medlemsstat vil bidrage i henhold til sin rimelige andel og i overensstemmelse med det tilsagn, der er afgivet i EU-solidaritetsforummet på højt plan. Rådet bør i sin afgørelse afspejle resultatet af tilsagnsøvelsen i forhold til de behov, som medlemsstater under pres har identificeret, herunder med hensyn til anvendelsen af ansvarskompensationer.

De medlemsstater, som Kommissionen anser for at være udsat for migrationspres, vil derefter have adgang til solidaritetspuljen og vil ikke være forpligtet til at gennemføre deres tilsagn om solidaritetsbidrag, mens medlemsstater, der står over for en betydelig migrationssituation, efter anmodning vil kunne modtage fuld eller delvis fradrag i deres solidaritetsbidrag fra Rådet. Samtidig er de bidragende medlemsstater ikke forpligtet til at gennemføre deres tilsagn over for en solidaritetsmodtagende medlemsstat, hvis Kommissionen har konstateret systemiske mangler i den pågældende medlemsstat med hensyn til ansvarsreglerne i henhold til forordning (EU) 2024/1351, som kan få alvorlige negative konsekvenser for systemets funktion.

Ud over solidaritetspuljen opretter pagten en permanent EU-værktøjskasse til migrationsstøtte, der består i operationel og teknisk bistand fra de relevante EU-organer, -kontorer og -agenturer, støtte fra EU-fondene og gennem andre finansieringskilder, undtagelser i gældende EU-ret for at reagere på specifikke migrationsudfordringer, aktivering af EU-civilbeskyttelsesmekanismen, foranstaltninger til fremme af tilbagesendelses- og reintegrationsaktiviteter, styrkede tiltag og tværsektorielle aktiviteter i den eksterne dimension af migration, styrket diplomatisk og politisk outreach, koordinerede kommunikationsstrategier, støtte til effektive og menneskerettighedsbaserede migrationspolitikker i tredjelande og fremme af lovlig migration og velforvaltet mobilitet. EU-migrationsstøtteværktøjskassen er tilgængelig for medlemsstaterne og kan tilpasses deres specifikke behov.

Dette er særlig vigtigt for medlemsstater, der er i risiko for migrationspres, og som vil kunne drage fordel af prioriteret adgang til denne støtteværktøjskasse. Kommissionen vil yde finansieringsstøtte og også koordinere en eventuel prioritering af ydelsen af operationel støtte med agenturerne.

Gennemførelse af pagten – status

Siden pagten trådte i kraft i juni 2024, og efter vedtagelsen af den fælles gennemførelsesplan har medlemsstaterne med støtte fra Kommissionen og de relevante EU-agenturer intensiveret indsatsen for at omsætte den lovgivningsmæssige aftale til praksis og sikre, at deres nationale asyl-, modtagelses- og migrationssystem vil være klar til fuld anvendelse af pagten senest i juni 2026. Samtidig er der et generelt behov for at øge tempoet i disse reformer.

I hele Unionen såvel som på nationalt plan er fokus efter den indledende fase, der førte til udarbejdelsen af nationale gennemførelsesplaner og de relevante forvaltningsordninger, flyttet. Nu er fokus på lovgivningsmæssig tilpasning, praktisk operationalisering og finansiering af reformer.

Siden sidste rapport er vigtige milepæle blevet nået på alle niveauer. Disse omfatter udvikling af nationale strategier og beredskabsplaner, tilpasning af nationale retlige rammer samt vedtagelsen af Kommissionens gennemførelsesforordning om regler for anvendelsen af forordning (EU) 2024/1351 12 . Antallet af medlemsstater, der forventes at opfylde deres mål for tilstrækkelig kapacitet i forbindelse med den nye grænseprocedure, er steget, og testningen af Eurodac er påbegyndt.

Samtidig bliver de resterende udfordringer tydeligere. Dette er især tilfældet for gennemførelsen af Eurodac, etableringen af grænseproceduren og behovet for rettidigt at installere den nødvendige infrastruktur, det nødvendige personale og de administrative ordninger. I hele Unionen bør screeningordningerne snart være færdiggjort og modtagelseskapaciteten være tilpasset den nye ramme, så der sikres tilstrækkelig kapacitet og passende standarder. Selv om de fleste medlemsstater er færdige hermed, skal udestående ordninger vedrørende overvågning af grundlæggende rettigheder og juridisk rådgivning afsluttes.

Kommissionen og alle medlemsstater skal fortsat arbejde sammen for at sikre, at den finansielle programmering er effektivt tilpasset de nationale planer, og at de centrale elementer i den nye ramme er tilstrækkeligt finansieret, uanset om det er fra EU-midler eller nationale midler.

En detaljeret status over gennemførelsen af pagten kan findes i bilaget.

III.Strategisk situationsbillede for asyl-, modtagelses- og migrationsområdet

Dokumentationen i denne rapport danner grundlag for Kommissionens afgørelse om fastlæggelse af migrationssituationen i medlemsstaterne og Kommissionens forslag til Rådets gennemførelsesafgørelse om oprettelse af den årlige solidaritetspulje, der er nødvendig for at håndtere migrationssituationen. Rapporten giver således et omfattende og strategisk situationsbillede, der også fungerer som et redskab til tidlig varsling og bevidstgørelse for Unionen på migrations- og asylområdet.

Det strategiske situationsbillede består af: a) en analyse af de vigtigste udviklinger på asyl-, modtagelses- og migrationsområdet i Unionen og i alle medlemsstaterne i 12-månedersperioden mellem den 1. juli 2024 og den 30. juni 2025 og b) en prognose for 2026 og oplysninger om niveauet for beredskab i Unionen og medlemsstaterne til at reagere på og tilpasse sig de forventede tendenser. Oversigten i denne rapport omfatter også resultaterne af den overvågning, der er foretaget af Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning (Frontex), og den evaluering, der er gennemført i overensstemmelse med forordning (EU) 2022/922 13 .

Den er baseret på kvantitative og kvalitative data og oplysninger fra medlemsstaterne, relevante EU-agenturer 14 og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil. Analysen og prognosen bygger også på resultaterne af regelmæssige udvekslinger inden for EU's netværk for beredskab og krisestyring på migrationsområdet 15 .

Det strategiske situationsbillede er medtaget i denne rapport, og det suppleres af et arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, der indeholder den statistiske opdeling til støtte for analysen i rapporten, et arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene med detaljerede oplysninger til støtte for analysen 16 og et arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene med nærmere oplysninger om prognosen for 2026 17 .

a.Analyse af asyl-, modtagelses- og migrationssituationen mellem juli 2024 og juni 2025

Samlet set fortsatte migrationssituationen i Unionen med at blive forbedret mellem juli 2024 og juni 2025 sammenlignet med tidligere år. Antallet af irregulære indrejser i EU, ansøgninger om international beskyttelse og ulovlige bevægelser faldt 18 , hvilket er en stabil tendens, der allerede har været konstateret siden 2024. Dette skyldes også Kommissionens og medlemsstaternes fælles indsats for at styrke samarbejdet med oprindelses- og transitlande og for at styrke Unionens ydre grænser.

Ulovlig migration ved Unionens ydre grænser 19

Ulovlige grænsepassager 20 ved Unionens ydre grænser faldt med 35 % i forhold til juli 2023-juni 2024. Der blev konstateret faldende tendenser langs de fleste migrationsruter, herunder dem, der tegner sig for de fleste ulovlige grænsepassager til Unionen.

Figur 1 – Ulovlige grænsepassager efter migrationsrute 21

Kilde: JRC's bearbejdning af data fra Frontex

Mens migrationssituationen i Grækenland forblev overordnet stabil, registrerede landet det højeste antal ulovlige grænsepassager i forhold til BNP og befolkning 22 , samt flertallet af ulovlige grænsepassager langs den østlige Middelhavsrute (over 60 000 ulovlige grænsepassager), hovedsageligt fra Tyrkiet og Libyen, med en markant stigning i antallet af registrerede ankomster på Kreta. I Cypern faldt antallet af ulovlige grænsepassager betydeligt – hovedsageligt på grund af færre udrejser fra Syrien og Libanon – herunder som følge af Assad-regimets fald og øget samarbejde med libanesiske myndigheder. I forhold til BNP og befolkning lå Cypern dog stadig på tredjepladsen i Unionen med hensyn til irregulære indrejser – næsten 3 000 ulovlige grænsepassager. I Bulgarien faldt antallet af ulovlige grænsepassager en smule, og de irregulære ankomster kom fra Tyrkiet.

I Italien og Spanien faldt antallet af ulovlige grænsepassager sammenlignet med perioden juli 2023-juni 2024, selv om tallene fortsat var høje i absolutte tal. Antallet af udrejser til Italien faldt, delvist som følge af et styrket samarbejde med de tunesiske myndigheder 23 og skærpet grænsekontrol ved den tyrkiske grænse. Antallet af udrejser fra Libyen forblev høje og steg yderligere, efterhånden som smuglernetværk udnyttede den voksende ustabilitet i regionen. Antallet af ulovlige grænsepassager til Spanien faldt som følge af færre indrejser langs Atlanterhavsruten til De Kanariske Øer efter et styrket bilateralt samarbejde og EU-samarbejde med vestafrikanske lande, navnlig med Mauretanien 24 og Senegal. Øget grænseovervågning i Mauretanien og Senegal fik smuglerne til at omdirigere udrejser via Guinea-Bissau, Guinea og Gambia. På den vestlige Middelhavsrute var Algeriet det vigtigste udrejsepunkt – 79 % af ulovlige grænsepassager på ruten – idet der blev registreret en stigning i antallet af ulovlige grænsepassager mod De Baleariske Øer. Antallet af udrejser fra Marokko faldt betydeligt som følge af styrket bilateralt samarbejde med Spanien og øget grænseovervågning.

Langs kanalen steg antallet af udrejser fra Frankrig til Det Forenede Kongerige (ulovlige grænsepassager ved udrejse) med 15 % sammenlignet med juli 2023-juni 2024. Selv om grænseforvaltningsindsatsen i Frankrig forhindrede 40 % af de over 72 000 registrerede ulovlige grænsepassager i at udrejse fra Frankrig til Det Forenede Kongerige, steg antallet af vellykkede passager (ankomster til Det Forenede Kongerige) stadig med ca. 35 % sammenlignet med juli 2023-juni 2024.

I Vestbalkan faldt antallet af irregulære indrejser betydeligt i forhold til juli 2023-juni 2024. Gennemførelsen af EU's handlingsplan for Vestbalkan 25 ydede politisk, finansiel og operationel støtte til migrationsstyring i regionen 26 . Øgede politikontroller, der forstyrrede migrantsmugleraktiviteter, samt faldende ulovlige grænsepassager på den østlige Middelhavsrute bidrog også til at mindske antallet af irregulære indrejser. Korridoren via Bosnien-Hercegovina-Kroatien forblev den mest benyttede, selv om der var færre ulovlige grænsepassager end i juli 2023-juni 2024. Der er konstateret øget migrationsaktivitet langs denne korridor siden slutningen af oktober 2023, efter at smuglerne omdirigerede deres aktiviteter til dette grænseafsnit for at undgå øgede politioperationer i Serbien. I løbet af rapporteringsperioden registrerede Kroatien 76 % af ankomsterne i regionen – over 12 000 ulovlige grænsepassager – og det næsthøjeste antal ulovlige grænsepassager på EU-plan i forhold til BNP og befolkning.

Ved Unionens østlige grænse forblev antallet af ulovlige grænsepassager lavt og relativt stabilt. De fleste af disse ulovlige grænsepassager involverede ukrainske statsborgere, der indrejse irregulært i Rumænien og anmodede om midlertidig beskyttelse. Ruslands og Belarus' handlinger påvirker fortsat migrationsdynamikken ved den østlige grænse, især i Polen, Letland, Litauen, Finland og Estland. Som reaktion på fortsatte statsstøttede forsøg på at bruge migration som våben styrkede de grænsekontrollen og reducerede antallet af ulovlige grænsepassager fra Belarus (1 421 ulovlige grænsepassager, hvoraf 82 % var til Polen). Risikoen for, at migration anvendes som våben, er fortsat en alvorlig migrations- og sikkerhedsudfordring, hvilket bidrager til de lejlighedsvise voldelige hændelser og forsøg på at passere grænsen. Polen oprettede en bufferzone langs sin grænse og begrænser midlertidigt retten til at ansøge om international beskyttelse ved denne grænse, undtagen for sårbare grupper. Desuden skærpede Letland og Litauen overvågningsforanstaltningerne ved deres grænse til Belarus. Estland styrkede grænseforvaltningsforanstaltningerne ved grænsen til Rusland, mens Finland lukkede sine grænseovergange til Rusland fra november 2023 som reaktion på Ruslands forsøg på at bruge migration som våben. Siden da har migrationssituationen ved grænsen til Rusland, herunder til Estland, været forholdsvis rolig.

Mellem juli 2024 og juni 2025 blev over 110 000 personer nægtet indrejse ved Unionens ydre grænser, hovedsagelig ved land- (55 %) og luftgrænser (41 %). De fleste nægtelser af indrejse skyldtes manglende eller ugyldig dokumentation 27 . Polen, Kroatien, Frankrig og Rumænien registrerede de højeste tal i absolutte tal, mens Kroatien, Letland og Estland nægtede flest personer indrejse i forhold til deres BNP og befolkning. De fleste nægtelser af indrejse involverede ukrainere 28 , albanere, moldovere og tyrkere.

Som fremhævet i Schengenstatusrapporten for 2025 er der behov for en vedvarende indsats for at styrke kvaliteten og modstandsdygtigheden af Schengenområdets ydre grænser, navnlig i lyset af de eskalerende sikkerhedstrusler 29 . Frontex' sårbarhedsvurdering for 2025 viste opmuntrende resultater 30 . Vurderingen fremhævede imidlertid også, at kapaciteten til migrationsstyring ved grænserne skal styrkes yderligere i nogle medlemsstater, herunder ved at afsætte tilstrækkelige menneskelige ressourcer til at foretage screening og debriefing. Samtidig er det fortsat en fælles udfordring at sikre overholdelsen af de grundlæggende rettigheder ved grænsen, navnlig i forbindelse med migration som våben.

Ankomster ad søvejen efter eftersøgnings- og redningsaktioner 31

Antallet af tredjelandsstatsborgere, der blev sat i land i Unionen efter eftersøgnings- og redningsoperationer (SAR), faldt med 36 % sammenlignet med juli 2023-juni 2024. Fra 1. juli 2024 til 30. juni 2025 blev næsten 97 000 personer sat i land i Unionen efter eftersøgnings- og redningsoperationer. Italien og Spanien tegnede sig tilsammen for over 80 % af de personer, der blev sat i land i Unionen.

Figur 2 – Personer sat i land i forbindelse med eftersøgnings- og redningsbegivenheder

Kilde: JRC's bearbejdning af data fra Frontex

Det er en retlig forpligtelse for medlemsstaterne at yde bistand til enhver person, der findes i havsnød, som er fastsat i både international ret og EU-retten 32 . Forsøg på at nå Den Europæiske Union i usødygtige fartøjer førte fortsat til tab af migranters liv til søs, idet mindst 3 000 personer blev meldt døde eller savnede på havet i rapporteringsperioden. Den centrale Middelhavsrute og Atlanterhavsruten var fortsat de dødeligste søruter til Unionen 33 . Overfarter i små både fra Frankrig til Det Forenede Kongerige over kanalen, faciliteret af smuglernetværk, var en betydelig udfordring for de franske myndigheder, der var involveret i eftersøgnings- og redningsoperationer. Smuglernetværk organiserede samtidige afgange i overfyldte både for at overvælde myndighederne, hvilket resulterede i, at omkring 7 000 personer blev ilandsat i Frankrig efter eftersøgnings- og redningsoperationer.

International beskyttelse og midlertidig beskyttelse i Unionen 34

Ansøgninger om international beskyttelse i Unionen faldt med 21 % sammenlignet med juli 2023-juni 2024, selv om de samlet set forblev høje med 871 000 ansøgninger indgivet i Unionen. Faldet skyldtes hovedsageligt færre irregulære indrejser og det markante fald i antallet af ansøgninger fra syriske statsborgere. Medlemsstaterne traf 271 000 afgørelser om tildeling af international beskyttelsesstatus 35 , et fald på 20 % sammenlignet med juli 2023-juni 2024 36 . Sammenlignet med deres BNP og befolkning var Grækenland, Østrig og Cypern de medlemsstater, som først og fremmest tildelte international beskyttelse. I absolutte tal traf Tyskland, Frankrig og Grækenland flest positive afgørelser om ansøgninger om international beskyttelse, mens Spanien var det land, der tildelte flest humanitære statusser, hovedsageligt til venezuelanere og colombianere.

Figur 3 – Ansøgninger om international beskyttelse i medlemsstaterne i absolutte tal samt pr. indbygger og BNP 37

Kilde: JRC's bearbejdning af data fra EUAA og Eurostat (BNP og befolkning)

Grækenland og Cypern modtog det højeste antal ansøgninger på EU-plan i forhold til deres BNP og befolkning. I absolutte tal modtog Tyskland det højeste antal ansøgninger om international beskyttelse – på trods af et fald på 40 % i forhold til juli 2023-juni 2024 – efterfulgt af Frankrig, Spanien og Italien. Venezuelanere, der rejser visumfrit i Unionen, indgav et rekordstort antal ansøgninger om international beskyttelse, hovedsagelig i Spanien. Afghanske statsborgere ansøgte i lavere antal, men var den tredjestørste nationalitet, der ansøgte om asyl. Antallet af ansøgninger fra uledsagede mindreårige faldt også med 25 % og udgjorde 3 % af det samlede antal. I forhold til BNP og befolkning modtog Grækenland, Bulgarien og Cypern de fleste ansøgninger fra uledsagede mindreårige på EU-plan, og antallet af egyptiske mindreårige, der ansøgte i Grækenland, steg. I absolutte tal blev disse ansøgninger hovedsagelig indgivet i Tyskland, Grækenland og Nederlandene og hovedsagelig af syriske og afghanske statsborgere.

Flere medlemsstater suspenderede midlertidigt behandlingen af ansøgninger fra syrere efter Assad-regimets fald, mens syrere stadig var den største gruppe, der ansøgte om international beskyttelse i Unionen, hovedsageligt i Tyskland.

Figur 4 – Modtagere af midlertidig beskyttelse i medlemsstaterne

Kilde: JRC's bearbejdning af data fra Eurostat

Efter Ruslands fortsatte angrebskrig og optrapning af angrebene mod Ukraine nyder 4,3 mio. personer midlertidig beskyttelse i Unionen pr. juni 2025. De fleste af dem opholder sig fortsat i Tyskland og Polen, som tilsammen tegner sig for 51 % af de samlede modtagere i Unionen. I forhold til BNP og befolkning havde Tjekkiet det højeste antal personer med midlertidig beskyttelse, efterfulgt af Polen, Slovakiet og Estland. Ukrainere fortsatte med at ankomme til Unionen i et stabilt tempo, og nogle rejste midlertidigt frem og tilbage med henblik på familiebesøg eller sæsonarbejde. Mellem juli 2024 og juni 2025 fandt der over 681 000 registreringer af midlertidig beskyttelse sted i Unionen. I forhold til BNP og befolkning fandt langt de fleste registreringer af midlertidig beskyttelse sted i Tjekkiet, efterfulgt af Polen, Estland, Litauen, Bulgarien, Letland, Slovakiet og Cypern. Mellem juli 2024 og juni 2025 ansøgte ukrainske statsborgere, der søgte længerevarende beskyttelsesstatus, i stigende grad om international beskyttelse i Unionen, navnlig i Frankrig og Polen.

Medlemsstaterne står over for flere udfordringer med at integrere personer med midlertidig og international beskyttelse. Som det fremgår af midtvejsevalueringen af handlingsplanen for integration og inklusion 2021-2027, er der fortsat udfordringer, især inden for bolig, uddannelse og arbejdsmarkedet 38 . Migranter, der søger international beskyttelse eller familiesammenføring, har en tendens til at have lavere beskæftigelsesfrekvens end arbejdsmigranter. Desuden viser langsigtede undersøgelser, at asylansøgere først opnår arbejdsmarkedsresultater, der kan sammenlignes med statsborgeres, efter 10 års ophold. Det er endvidere stadig en udfordring at sikre passende boliger: Forskning viser, at mere end én ud af seks migranter i Unionen i 2023 boede i overfyldte boliger (+70 % i forhold til den indfødte befolkning) 39 . Disse faktorer påvirker integrationsresultaterne negativt og lægger et yderligere pres på de sociale beskyttelsessystemer og på modtagelsessystemets funktion.

Over 75 % af modtagerne af midlertidig beskyttelse er kvinder og børn. Indkvartering og social støtte varierede fra medlemsstat til medlemsstat. De fleste medlemsstater begyndte at tilskynde til selvhjulpenhed og økonomisk uafhængighed og gav gradvist mere begrænset støtte til bolig og sociale ydelser, samtidig med at de investerede i integrationsforanstaltninger. Forskellige foranstaltninger truffet af medlemsstaterne har bidraget til at forbedre integrationen på arbejdsmarkedet, selv om integrationen på arbejdsmarkedet for kvinder stadig er mere kompliceret på grund af specifikke barrierer 40 . Skolegangen for fordrevne børn fra Ukraine varierer, og skolesøgningen var forskellig, med fortsatte specifikke udfordringer for børn med handicap.

Uautoriserede bevægelser inden for Unionen 41

Flere medlemsstater stod over for et stort antal ulovlige bevægelser af migranter og ansøgere om international beskyttelse inden for Unionen. I henhold til forordning (EU) nr. 604/2013 ("Dublin III-forordningen") 42 kan en ansøger om international beskyttelse ikke vælge, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af vedkommendes ansøgning. Bevægelser fra en medlemsstat til en anden og manglerne i gennemførelsen af ansvarsreglerne i gennemførelsesforordning (EU) nr. 604/2013 lægger et særligt pres på asyl-, migrations- og modtagelsessystemerne i de vigtigste bestemmelseslande.

Selv om der ikke findes præcise data, der opfanger uautoriserede bevægelser, viser proxyindikatorer omfanget og retningen af disse bevægelser inden for Unionen 43 . Den nye Eurodacforordning og -database vil muliggøre en mere præcis overvågning af uautoriserede bevægelser 44 . Foreløbige data fra Eurodac viser, at uautoriserede bevægelser inden for Unionen faldt med ca. 25 % sammenlignet med juli 2023-juni 2024 45 , hovedsagelig som følge af det samlede fald i antallet af irregulære indrejser. På trods af dette fald udgjorde uautoriserede bevægelser fortsat en udfordring for de vigtigste bestemmelseslande. Uautoriserede bevægelser fandt typisk sted fra de første indrejselande i Unionen til medlemsstater i den nordvestlige del af Unionen. I absolutte tal var Grækenland, Tyskland, Kroatien, Italien og Frankrig de største udrejselande, mens Tyskland, Frankrig, Belgien, Italien og Nederlandene var de lande, der modtog flest uautoriserede bevægelser. De vigtigste ruter, der registrerede flest uautoriserede bevægelser, var Grækenland til Tyskland, Kroatien til Tyskland, Italien til Tyskland og Italien til Frankrig.

Figur 5 – Kort over uautoriserede bevægelser baseret på Eurodac-hits (ruter med > 6000 hits) 46

Kilde: JRC's bearbejdning af data fra eu-LISA

Når de suppleres med data, der indsamles for at overvåge, hvordan forordning (EU) nr. 604/2013 ("Dublinstatistikker") fungerer 47 , var Slovenien, Belgien, Luxembourg, Tyskland, Kroatien og Østrig de lande, der var mest berørt i forhold til deres BNP og befolkning. En række medlemsstater indgiver ikke anmodninger, fordi disse ofte ikke fører til en fysisk overførsel af personen. Desuden er gennemførelsesgraden for overførsler fortsat meget lav, nemlig 19 % 48 . De operationelle og kapacitetsmæssige hindringer, som modtagende og overførende medlemsstater stod over for, sænkede også gennemførelsesgraden: Manglen på tilstrækkelige boliger, dårlige materielle modtagelsesforhold og begrænsede muligheder for tidlig integration påvirkede antallet af gennemførte overførsler. Tyskland gennemførte og modtog det højeste antal overførsler, efterfulgt af Frankrig og Nederlandene. Kroatien modtog langt det største antal overførsler fra andre medlemsstater sammenlignet med landets BNP og befolkning. Grækenland og Italien modtog et meget lavt antal overførsler i forhold til antallet af positive afgørelser, de traf om de anmodninger, de modtog fra andre medlemsstater 49 .

Det er afgørende at øge det samlede antal overførsler, genoptage overførsler til de medlemsstater, der ikke accepterer overførsler, eller anmodninger om overtagelse eller tilbagetagelse og afhjælpe mangler i det nationale modtagelsessystem for at sikre, at systemet fungerer effektivt, mindske incitamenterne til uautoriserede bevægelser og opretholde balancen mellem ansvar og solidaritet. Selv om det forventes, at gennemførelsen af overførsler vil blive væsentligt forbedret med pagtens ikrafttræden, forventes medlemsstaterne uden forsinkelse at gennemføre de gældende regler fuldt ud.

Modtagelse 50

På trods af en betydelig indsats for at forbedre dataindsamlingen om modtagelse er statistikkerne ikke fuldt sammenlignelige og forbliver ufuldstændige. Dette resulterer i et fragmenteret billede og forhindrer en endelig vurdering af presset på modtagelsessystemerne 51 . Der arbejdes fortsat på at forbedre kvaliteten af disse data.

Baseret på de tilgængelige data 52 husede medlemsstaterne omkring 1 394 000 personer i deres nationale modtagelsessystemer, hovedsageligt i Tyskland, Italien, Frankrig, Nederlandene og Østrig. I forhold til deres BNP og befolkning havde Tyskland, Luxembourg, Østrig og Irland de fleste personer i deres modtagelsessystemer. 53 Personer med midlertidig beskyttelse, og som får indkvarteringsstøtte uden for dette system, medregnes ikke i medlemsstaternes rapportering.

Desuden varierer organiseringen af modtagelsessystemerne i Unionen: Kun nogle medlemsstater medtager og indsamler data om personer med forskellig retlig status i deres modtagelsessystem, herunder personer med midlertidig beskyttelse, afviste ansøgere eller personer, der har fået udstedt en afgørelse om tilbagesendelse. På dette grundlag tegnede personer med midlertidig beskyttelse sig for mellem 50 % og 70 % af befolkningen i de nationale modtagelsessystemer i Østrig, Finland, Litauen, Slovakiet og Sverige, mens et stort antal personer med midlertidig beskyttelse fik indkvarteringsstøtte uden for dette system, navnlig i Tjekkiet, Polen, Ungarn og Rumænien.

Den samlede belægningsgrad i de nationale modtagelsessystemer i Unionen var 81 % ved udgangen af juni 2025 54 . Sikring af tilstrækkelig kapacitet og passende modtagelsesforhold er et centralt element i et velforberedt asyl-, modtagelses- og migrationssystem og for velfungerende ansvarsregler i henhold til forordning (EU) nr. 604/2013. Flere medlemsstater stod over for udfordringer med at sikre tilstrækkelig kapacitet i deres nationale modtagelsessystemer 55 , mens nogle medlemsstater i betragtning af det begrænsede antal ansøgere samtidig har reduceret deres indkvarteringskapacitet, herunder Finland, Danmark og Sverige.

Genbosætning og indrejse af humanitære årsager 56

14 medlemsstater afgav tilsagn under EU's ad hoc-ordning for genbosætning og indrejse af humanitære årsager for 2024-2025. Næsten 12 000 personer ankom til Unionen gennem disse ordninger i rapporteringsperioden. Mere end halvdelen af personerne blev genbosat i Tyskland og Frankrig, mens Finland og Sverige genbosatte flest personer i forhold til deres BNP og befolkning. Den ustabile situation i Mellemøsten, navnlig i Libanon og Syrien, havde indflydelse på genbosætningsprogrammer og programmer for indrejse af humanitære årsager: Antallet af personer, der fik indrejsetilladelse, faldt i alle rapporterende medlemsstater undtagen Nederlandene og Sverige. Syrien var langt det hyppigste oprindelsesland for de personer, der fik indrejsetilladelse, efterfulgt af Afghanistan, Den Demokratiske Republik Congo, Sydsudan og Eritrea.

Tilbagesendelse 57

Mellem juli 2024 og juni 2025 udstedte medlemsstaterne i alt 478 000 påbud om at forlade Unionen til tredjelandsstatsborgere, hvilket er en stigning på 11 % i forhold til perioden juli 2023-juni 2024, hovedsagelig som følge af, at flere påbud om at forlade landet blev udstedt sammen med negative asylafgørelser. De fleste påbud blev udstedt af Frankrig, Spanien og Tyskland, mens Cypern udstedte langt flest påbud om at forlade landet i forhold til BNP og befolkning, efterfulgt af Grækenland og Kroatien. Statsborgerskabet for tredjelandsstatsborgere, der er blevet beordret til at rejse ud, varierede betydeligt fra medlemsstat til medlemsstat 58 .

Figur 6 – Antal afgørelser om tilbagesendelse og antal tilbagesendte tredjelandsstatsborgere pr. medlemsstat

Kilde: JRC's bearbejdning af data fra Eurostat

115 000 tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold blev effektivt tilbagesendt til et tredjeland. Over halvdelen af tilbagesendelserne blev gennemført af kun fem medlemsstater (Tyskland, Frankrig, Sverige, Cypern og Polen). Dette svarer til en stigning på 20 % sammenlignet med juli 2023-juni 2024. Ikke desto mindre forbliver den samlede tilbagesendelsesprocent lav, hvilket resulterer i et efterslæb af personer, der er blevet beordret til at rejse, på Unionens område 59 . De fleste statsborgere, der blev beordret til at rejse ud, var statsborgere fra Algeriet, Marokko, Syrien, Tyrkiet og Afghanistan, og antallet af syrere steg med 14 %. De hyppigste nationaliteter blandt de tilbagesendte var statsborgere fra Georgien, Tyrkiet, Albanien, Moldova og Colombia. Dette viser, at de lande, der rangerer højest med hensyn til tredjelandsstatsborgere, der er blevet beordret til at rejse ud, ikke svarer til de lande, der har det højeste antal gennemførte tilbagesendelser, med undtagelse af Tyrkiet. Mere end halvdelen af alle tilbagesendelser var frivillige, hvilket følger en stigende tendens. Selv om en vedvarende indsats for tilbagetagelse gennem mekanismen i visumkodeksens artikel 25a og EU-tilbagesendelseskoordinatorens målrettede foranstaltninger over for prioriterede tredjelande allerede har givet resultater, navnlig med centrale tredjelande såsom Bangladesh, Irak og Etiopien 60 , fortsætter specifikke hindringer med at hæmme tilbagesendelser. Det er fortsat afgørende, at medlemsstaterne følger op på afgørelser om tilbagesendelse med tilbagetagelsesanmodninger til de relevante tredjelande og systematisk anmoder om nødrejsedokumenter for personer med bekræftet nationalitet 61 . Den tematiske Schengenevaluering i 2024 konstaterede fremskridt i udviklingen af nationale tilbagesendelsessystemer, mens vigtige faser af processen fortsat er ineffektive 62 , hvilket har indvirkning på ulovlige bevægelser, som det fremgår af indberetninger om tilbagesendelse i Schengeninformationssystemet (SIS) 63 .

Der er behov for en fortsat indsats for at skabe et fælles EU-system for tilbagesendelser, kombineret med et mere effektivt samarbejde med tredjelande. Den foreslåede forordning om tilbagesendelse 64 vil være et vigtigt redskab til at løse disse problemer og sikre, at tilbagesendelser kan bidrage til de overordnede mål for Unionens migrations- og asylpolitik. Europa-Parlamentet og Rådet opfordres til at gå videre med en hurtig vedtagelse af denne reform.

b.Prognose for det kommende år og oplysninger om beredskabsniveauet i EU

Den solidaritetspulje, som Kommissionen har foreslået, har til formål at imødekomme behovene i de medlemsstater, der i Kommissionens afgørelse identificeres som værende udsat for migrationspres. I henhold til artikel 12 i forordning (EU) 2024/1351 skal Kommissionen ved fastlæggelsen af disse behov tage hensyn til de vigtigste konklusioner i denne rapport, herunder både indvirkningen af tidligere tendenser på de berørte medlemsstater og prognosen for det kommende år 65 . Dette strategiske billede fungerer som et redskab til tidlig varsling for Unionen, hjælper med at forudse mulige udviklinger i migrationssituationen og fastslå, hvordan disse kan påvirke behovene hos medlemsstater, der er udsat for migrationspres, og Unionen som helhed.

Prognosen bygger på en metode, der er udviklet af Kommissionens videnskabelige tjeneste – Det Fælles Forskningscenter (JRC) – og blev testet med EU's netværk for beredskab og krisestyring på migrationsområdet.

Prognosen viser, at der overordnet set forventes et fald i antallet af irregulære indrejser på EU-plan på tværs af alle de vigtigste migrationsruter i 2026 sammenlignet med 2024 66 i overensstemmelse med den nedadgående tendens, der allerede blev konstateret i første halvdel af 2025. Det forventede fald skyldes bl.a. et stærkt EU-samarbejde med centrale oprindelses- og transitlande, styrkede asyl- og grænsebeskyttelsessystemer samt en intensiveret indsats mod migrantsmuglernetværk både i Unionen og i tredjelande. Den centrale Middelhavsrute forventes fortsat at være den mest aktive rute, men det samlede antal forventes at stabilisere sig eller falde yderligere i forhold til 2024. Denne tendens afspejler virkningen af et styrket samarbejde med partnerlande i Nordafrika og det bredere område. En tilsvarende udvikling forventes for den vestlige Middelhavsrute og Atlanterhavsruten, hvor den stærke indsats for at overvåge udrejsepunkter og optrevle smuglernetværk giver resultater. På den østlige Middelhavsrute vil udviklingen i høj grad afhænge af situationen i Mellemøsten, herunder nye delruter, men de overordnede udsigter peger på en fortsættelse af den nedadgående tendens, der begyndte allerede i slutningen af 2024, præget af skiftende regionale dynamikker og en lavere tilstedeværelse af visse nationaliteter. Langs Vestbalkanruten forventes antallet af ankomster også at falde, understøttet af en mere effektiv optrævling af smuglernetværk og øget samarbejde mellem regionen, medlemsstaterne og EU-agenturerne. På den østlige grænserute vil Rusland og Belarus sandsynligvis fortsætte deres forsøg på at bruge migration som våben mod Unionen, men en styrket grænseforvaltning forventes at reducere antallet af ulovlige grænsepassager yderligere. Endelig forventes situationen med ulovlige udrejser via kanalruten fortsat at være udfordrende, selv om nationale foranstaltninger i Frankrig og yderligere samarbejde med Det Forenede Kongerige forventes at begrænse eller mindske antallet af udrejser.

Den nedadgående tendens for ansøgninger om international beskyttelse, der blev konstateret i 2024 og første halvdel af 2025, forventes at fortsætte i 2026.

For så vidt angår midlertidig beskyttelse vil Ruslands fortsatte vilkårlige angrebskrig mod Ukraine fortsat skabe beskyttelsesbehov for ukrainske statsborgere i 2026. Registreringer med henblik på midlertidig beskyttelse vil fortsætte, men på et lavere niveau end i de foregående år.

Da migrationsdynamikken i sagens natur fortsat er usikker, er bestræbelserne på at styrke beredskab og beredskabsplanlægning i medlemsstaterne og i Unionen fortsat af afgørende betydning. Tilstrækkelig beredskabsplanlægning er en vigtig del af et velforberedt asyl-, modtagelses- og migrationssystem, da det øger modstandsdygtigheden og beredskabet til at reagere hurtigt og effektivt på ændringer i migrationssituationen, samtidig med at respekten for individuelle rettigheder og behov sikres.

Forpligtelser vedrørende beredskabsplanlægning er indarbejdet i EU-lovgivningen 67 . Selv om de fleste medlemsstater har beredskabsplaner på forskellige områder inden for migrationsstyring, er der stadig mangler. Generelt nyder beredskabsniveauet i Unionen og i medlemsstaterne med hensyn til migrationsstyring godt af gennemførelsen af de nye bestemmelser i pagten. Næsten alle medlemsstater har vedtaget og meddelt deres nationale beredskabsplaner for modtagelse og asyl til Den Europæiske Unions Asylagentur (EUAA) 68 , dog med forskellige niveauer af fuldstændighed (yderligere oplysninger findes i bilaget). Siden 2019 har medlemsstaterne skullet udvikle og vedtage en national beredskabsplan for grænseforvaltning og tilbagesendelse 69 . Resultaterne af den sårbarhedsvurdering, som Frontex foretog for 2024, viser, at de fleste medlemsstater rapporterer, at de har relevante beredskabsplaner for grænseforvaltning, selv om der er visse mangler, hvilket også understreges af Schengenevalueringerne. Desuden afslørede den tematiske evaluering af tilbagesendelsernes effektivitet i 2024 betydelige mangler i den nationale beredskabsplanlægning, idet de fleste medlemsstater manglede særlige beredskabsplaner for tilbagesendelsesoperationer på trods af, at dette krav er fastsat i artikel 9, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1896 af 13. november 2019 om den europæiske grænse- og kystvagt.

På EU-plan er EU-agenturerne parate til at yde operationel støtte til medlemsstaterne i tilfælde af pludselige stigninger i migrationsstrømmene. EU's netværk for beredskab og krisestyring på migrationsområdet, der ledes af Kommissionen, spiller fortsat en central rolle i at tilvejebringe et fælles situationsbillede, tidlig varsling og prognoser til støtte for et bedre beredskab. Netværket har en særlig undergruppe om beredskabsplanlægning.

IV.Vurdering af den generelle migrationssituation, migrationspresset, risikoen for migrationspres eller en betydelig migrationssituation

På grundlag af oplysningerne i denne rapport vurderede Kommissionen, hvilke medlemsstater der stod over for uforholdsmæssigt store forpligtelser, idet der blev taget hensyn til den generelle migrationssituation i Unionen. Samtidig foreslår Kommissionen for Rådet det samlede antal solidaritetsbidrag til solidaritetspuljen på EU-plan, som er nødvendige for at håndtere migrationssituationen i det kommende år på en afbalanceret og effektiv måde.

I betragtning af de tendenser, der er skitseret i denne rapport for referenceperioden fra juli 2024 til juni 2025 og den anvendte metode, fastslog Kommissionens afgørelse, at når alle relevante kvantitative og kvalitative data og oplysninger samles og vurderes i forhold til den generelle situation i Unionen, er Grækenland og Cypern udsat for migrationspres. Desuden fastslog Kommissionens afgørelse, at Italien og Spanien er udsat for migrationspres på grund af et stort antal ankomster som følge af tilbagevendende ilandsætninger efter eftersøgnings- og redningsoperationer (SAR-operationer), som er af en sådan størrelse, at de skaber uforholdsmæssigt store forpligtelser i forhold til den generelle situation i Unionen, selv for et velforberedt asyl-, modtagelses- og migrationssystem i den pågældende medlemsstat.

Selv om tendenserne generelt forblev stabile sammenlignet med juli 2023-juni 2024, stod Grækenland over for uforholdsmæssigt store forpligtelser i forhold til den generelle situation i Unionen, navnlig på grund af antallet af ulovlige grænsepassager (over 60 000) og ansøgninger om international beskyttelse (over 70 000). Disse var de højeste, der blev registreret på EU-plan i forhold til BNP og befolkning. Grækenland registrerede også det højeste antal afgørelser om tildeling af international beskyttelse i forhold til BNP og befolkning og nåede op på næsten 32 000 mellem juli 2024 og juni 2025. I forhold til BNP og befolkning lå Grækenland på andenpladsen med hensyn til antallet af påbud om at forlade landet (over 30 000), men kun 5 400 tredjelandsstatsborgere blev sendt tilbage i den pågældende periode.

Selv om migrations- og asylsituationen blev forbedret i forhold til juli 2023-juni 2024, stod Cypern stadig over for uforholdsmæssige forpligtelser i forhold til den generelle situation i Unionen, navnlig på grund af ulovlige grænsepassager, ansøgninger om international beskyttelse og registreringer med henblik på midlertidig beskyttelse. Selv om antallet af ulovlige grænsepassager (næsten 3 000) faldt betydeligt, lagde antallet af ankomster stadig pres på Cyperns asyl- og migrationssystem, da Cypern var blandt de tre lande i Unionen, der lå øverst i forhold til BNP og befolkningstal for ulovlige grænsepassager. Cypern modtog også det næsthøjeste antal ansøgninger om international beskyttelse (mere end 5 000) i Unionen i forhold til BNP og befolkningstal. Tilsvarende modtog Cypern et betydeligt antal registreringer med henblik på midlertidig beskyttelse (ca. 3 500) i forhold til landets BNP og befolkning. Desuden forblev antallet af tredjelandsstatsborgere, der blev beordret til at rejse ud (tæt på 16 000), stabilt i forhold til juli 2023-juni 2024, mens dobbelt så mange tredjelandsstatsborgere blev tilbagesendt efter at være blevet beordret til at rejse ud (tæt på 10 000) sammenlignet med juli 2023-juni 2024 (næsten 5 000).

I Italien og Spanien var andelen og det absolutte antal ankomster som følge af tilbagevendende ilandsætninger efter eftersøgnings- og redningsoperationer af en sådan størrelse, at de skabte uforholdsmæssigt store forpligtelser for disse lande i forhold til den generelle situation i Unionen, da over 80 % af de næsten 97 000 personer, der fik bistand i eftersøgnings- og redningsoperationer, blev ilandsat i disse to medlemsstater (ca. 40 % hver).

Disse fire medlemsstater vil derfor have adgang til solidaritetspuljen, når forordning (EU) 2024/1351 træder i kraft.

For at sikre balancen mellem solidaritet og rimelig ansvarsfordeling og for at sikre, at forordning (EU) 2024/1351 fungerer efter hensigten, fastsættes det i artikel 60, stk. 3, i nævnte forordning, at bidragende medlemsstater ikke er forpligtet til at gennemføre deres solidaritetstilsagn over for en solidaritetsmodtagende medlemsstat, hvis Kommissionen har konstateret systemiske mangler i den pågældende solidaritetsmodtagende medlemsstat med hensyn til ansvarsreglerne i del III i forordning (EU) 2024/1351, som kan få alvorlige negative konsekvenser for, hvordan denne forordning fungerer.

Del III i forordning (EU) 2024/1351 fastsætter bl.a. den ansvarlige medlemsstats forpligtelser til at overtage og tilbagetage ansøgere og tredjelandsstatsborgere, hvis ansøgning om international beskyttelse er registreret i en anden medlemsstat, eller for hvem en anden medlemsstat er angivet som ansvarlig i henhold til forordning (EU) 2024/1358, herunder til at gennemføre overførsler af disse personer, under fuld overholdelse af ansøgerens grundlæggende rettigheder som omhandlet i chartret. Disse regler er i overensstemmelse med reglerne i Dublin III-forordningen og vil erstatte dem fra det tidspunkt, hvor de finder anvendelse.

Kommissionen vil senest den 12. juli 2026 og igen senest den 15. oktober 2026 vurdere medlemsstaternes anvendelse af ansvarsreglerne og anvende artikel 60, stk. 3, fjerde afsnit, i forordning (EU) 2024/1351, hvis der konstateres systemiske mangler i en medlemsstat. I denne vurdering vil der blive lagt særlig vægt på graden af samarbejde mellem medlemsstaterne, herunder det aktive engagement for at lette overførsler og det gradvise samarbejde om praktiske og logistiske spørgsmål.

På grundlag af resultaterne i denne rapport og metoden, under hensyntagen til alle relevante kvantitative og kvalitative data og oplysninger og efter at have vurderet dem i forhold til den generelle situation i Unionen, fastslog afgørelsen også, at Belgien, Bulgarien, Tyskland, Estland, Irland, Frankrig, Kroatien, Letland, Litauen, Nederlandene, Polen og Finland er i risiko for at blive udsat for migrationspres.

Mellem juli 2024 og juni 2025 var Bulgarien og Kroatien som første indrejselande fortsat særligt udsatte for udsving i migrationsstrømmene langs Vestbalkanruten og den østlige Middelhavsrute. En betydelig stigning i antallet af irregulære indrejser i løbet af året kan føre til, at deres allerede anstrengte migrations- og asylsystemer bliver pålagt uforholdsmæssige forpligtelser. Selv om Bulgarien registrerede et fald i antallet af ansøgninger om international beskyttelse sammenlignet med juli 2023-juni 2024, registrerede landet stadig næsten 10 000 ansøgninger om international beskyttelse, hvilket er et betydeligt antal i forhold til landets BNP og befolkning. En femtedel af disse ansøgninger blev indgivet af uledsagede mindreårige, hvilket gør Bulgarien til den medlemsstat, der modtager næstflest ansøgninger fra uledsagede mindreårige på EU-plan i forhold til BNP og befolkning. Bulgarien registrerede også et højt og stabilt antal registreringer med henblik på midlertidig beskyttelse i forhold til landets andel af BNP og befolkning (blandt de første fem medlemsstater) med over 21 000 nye registreringer i juli 2024-juni 2025. Kroatien blev mellem juli 2024 og juni 2025 påvirket af ulovlige grænsepassager og nægtelser af indrejse. Kroatien registrerede mere end 12 000 ulovlige grænsepassager, hvilket udgjorde 76 % af de samlede irregulære ankomster langs Vestbalkanruten og det næsthøjeste antal ulovlige grænsepassager i Unionen i forhold til BNP og befolkning. Kroatien havde også et tilsvarende antal nægtelser af indrejse, hvilket er det højeste antal på EU-plan i forhold til BNP og befolkning.

Samtidig registrerede en række medlemsstater et stort antal uautoriserede bevægelser, hvilket lagde et særligt pres på deres asyl-, migrations- og modtagelsessystemer. De udfordringer, der er forbundet med sådanne uautoriserede bevægelser, imødegås ved at anerkende muligheden for at anvende ansvarskompensationer i disse tilfælde som en del af solidaritetsbidragene.

Mellem juli 2024 og juni 2025 modtog Tyskland et markant højt antal uautoriserede bevægelser af ansøgere om international beskyttelse i Unionen, hvilket resulterede i et stort antal ansøgninger om international beskyttelse og påvirkede landets asyl- og modtagelsessystem. Dette blev yderligere forværret, ikke kun af modtagelsen af det højeste antal personer med midlertidig beskyttelse i EU, men også på grund af et meget højt antal ansøgninger om international beskyttelse i de seneste ti år. Frankrig modtog også et stort antal uautoriserede bevægelser af ansøgere om international beskyttelse inden for Unionen og oplevede stigende ulovlige grænsepassager ved udrejse til Det Forenede Kongerige, hvilket påvirkede det nationale asyl- og modtagelsessystem. Nederlandene og Belgien blev også påvirket af uautoriserede bevægelser af ansøgere om international beskyttelse, hvilket lagde pres på modtagelsessystemerne. Irland har også oplevet et vedvarende højt antal ansøgninger om international beskyttelse, og en betydelig andel indrejser i landet uregelmæssigt, hovedsagelig ved at krydse Det Forenede Kongeriges landgrænse. Dette har sammen med den betydelige tilstrømning af personer med midlertidig beskyttelse haft en indvirkning på det nationale asyl- og modtagelsessystem.

Som beskrevet i afsnit III fortsætter Ruslands og Belarus' handlinger med at påvirke migrationsdynamikken ved Unionens østlige grænse, især i Estland, Letland, Litauen, Polen og Finland. Hybride trusler forbundet med brugen af migration som våben udgør fortsat alvorlige migrations- og sikkerhedsrisici og bidrager til lejlighedsvise voldelige hændelser og forsøg på at krydse grænsen. Som reaktion på fortsatte statsstøttede forsøg på at bruge migration som våben styrkede Estland grænseforvaltningsforanstaltningerne ved grænsen til Rusland, Letland og Litauen styrkede overvågningsforanstaltningerne ved deres grænse til Belarus, Polen oprettede en bufferzone langs sin grænse og begrænsede midlertidigt retten til at ansøge om international beskyttelse ved denne grænse, undtagen for sårbare grupper, og Finland lukkede sine grænseovergangssteder til Rusland i november 2023. Yderligere forsøg fra Rusland og Belarus på at bruge migration som våben kan lægge yderligere pres på de nationale grænsebeskyttelsessystemer, hvilket kan føre til uforholdsmæssige forpligtelser.

Disse tolv medlemsstater, der er i risiko for migrationspres, vil have prioriteret adgang til den permanente EU-værktøjskasse til migrationsstøtte. Samtidig vil Kommissionen, hvis situationen i disse medlemsstater forværres, i overensstemmelse med forordning (EU) 2024/1351 være parat til hurtigt at revurdere deres situation.

På grundlag af rapporten og metoden blev det i Kommissionens afgørelse også fastslået, at Bulgarien, Tjekkiet, Estland, Kroatien, Østrig og Polen står over for en betydelig migrationssituation på grund af den kumulative virkning af de kvantitative og kvalitative data og oplysninger, der er samlet og vurderet i løbet af den seneste femårsperiode (1.7.2020-30.6.2025).

I Bulgarien har tilstrømningen af registreringer med henblik på midlertidig beskyttelse sammen med et relativt højt antal ansøgninger om international beskyttelse i forhold til landets andel af BNP og befolkning i de sidste fem år og især siden 2022 lagt pres på systemet, navnlig fordi Bulgarien relativt set har truffet et betydeligt antal positive afgørelser og afslag, hvilket har skabt en relativt stor byrde for tilbagesendelsessystemet. I Kroatien har presset på tilbagesendelsessystemet i forhold til landets andel af BNP og befolkning i løbet af de foregående fem år haft en væsentlig indvirkning på landets kapacitet ud over de forpligtelser, Kroatien har ved den ydre grænse, navnlig fordi Kroatien relativt set har udstedt et stort antal afslag på indrejse og på det seneste har oplevet et relativt højt antal ulovlige grænsepassager på grund af øgede migrantsmuglingsaktiviteter i regionen.

Siden begyndelsen af den russiske angrebskrig mod Ukraine har Polen og Tjekkiet tegnet sig for de højeste antal registreringer med henblik på midlertidig beskyttelse i Unionen i forhold til deres BNP og befolkning. Dette har skabt integrationsudfordringer og lagt et betydeligt pres på disse medlemsstaters migrations-, asyl- og grænseforvaltningssystemer siden 2022. I forhold til BNP og befolkning har Estland tegnet sig for stort antal registreringer med henblik på midlertidig beskyttelse kombineret med et betydeligt antal ansøgninger om international beskyttelse, hvilket har resulteret i et stort antal positive afgørelser i de seneste fem år.

I løbet af de seneste fem år har Østrig modtaget et stort antal ansøgninger om international beskyttelse. Selv om dette antal er faldet mellem juli 2024 og juni 2025 sammenlignet med den foregående 12-månedersperiode, har det samlede antal ansøgninger om international beskyttelse og det deraf følgende antal positive afgørelser i løbet af den femårige periode haft en kumulativ indvirkning på kapaciteten i migrations-, modtagelses- og asylsystemet.

Disse medlemsstater vil have mulighed for at anmode Rådet om et helt eller delvist fradrag af deres solidaritetsbidrag for det kommende år.

V.Konklusion

De stabile fremskridt med gennemførelsen af alle pagtens komponenter på nationalt og EU-plan, den nedadgående tendens i antallet af irregulære indrejser og prognosen for det kommende år, sammen med de positive resultater af det fortsatte arbejde med partnerlande, danner et solidt grundlag for en velordnet, retfærdig og fast forvaltning af migration og asyl.

Ved at gøre fuld brug af pagtens nye retlige og operationelle rammer kan der opnås yderligere fremskridt med at mindske presset på medlemsstaterne, reducere uautoriserede bevægelser, øge den samlede effektivitet, nedbringe efterslæb og lette byrden på medlemsstaternes administrative og operationelle strukturer. Samtidig er der fortsat visse udfordringer med gennemførelsen af pagten, og Kommissionen vil sammen med de relevante EU-agenturer fortsat yde støtte til medlemsstaterne.

En hurtig vedtagelse af Kommissionens verserende forslag, herunder om et fælles europæisk system for tilbagesendelser og en EU-liste over sikre oprindelseslande, kan støtte bestræbelserne. Kommissionen vil fortsætte sit arbejde med at styrke omfattende partnerskaber med partnerlande, engagere sig strategisk på regionalt og globalt plan og udvikle intelligente tværpolitiske løftestænger for at fremme et bedre samarbejde om migration.

Med hensyn til gennemførelsen af pagten skal solidaritet og en rimelig ansvarsfordeling fortsat fremmes sammen og på en afbalanceret måde. Starten på den første årlige migrationsstyringscyklus er et vigtigt skridt til at bane vejen for operationaliseringen af den nye solidaritetsmekanisme. På grundlag af rapporten, Kommissionens afgørelse og Kommissionens forslag til Rådets gennemførelsesafgørelse om oprettelse af den årlige solidaritetspulje bør Rådet inden for 15 dage indkalde EU-solidaritetsforummet på højt plan med henblik på at nå til enighed om solidaritetspuljens størrelse og om, hvordan hver medlemsstat vil bidrage. Kommissionen er rede til at støtte Rådet i hele denne proces. EU-solidaritetskoordinatoren vil også indkalde EU-solidaritetsforummet på teknisk niveau for at operationalisere solidaritetsmekanismen mellem medlemsstaterne og imødekomme solidaritetsbehovene med de identificerede bidrag forud for ikrafttrædelsen i midten af 2026.

Kommissionen vil igen i marts 2026 aflægge rapport om fremskridtene med gennemførelsen af pagten forud for ikrafttrædelsen. Kommissionen vil også udvikle en langsigtet europæisk strategi for asylforvaltning og migrationsstyring, der fastlægger en politisk og operationel køreplan på højt plan for et fælles system, der er robust og kan tilpasses de hastigt skiftende omstændigheder.

(1)

Artikel 9 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1351 af 14. maj 2024 om asylforvaltning og migrationsstyring, om ændring af forordning (EU) 2021/1147 og (EU) 2021/1060 og om ophævelse af forordning (EU) nr. 604/2013 (EUT L, 2024/1351, 22.5.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2024/1351/oj ).

(2)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1351 af 14. maj 2024 om asylforvaltning og migrationsstyring.

(3)

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget – Status for gennemførelsen af pagten om migration og asyl, COM(2025) 319 final ( EUR-Lex - 52025DC0319 - DA - EUR-Lex ).

(4)

Artikel 11 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1351 af 14. maj 2024 om asylforvaltning og migrationsstyring.

(5)

Artikel 12 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1351 af 14. maj 2024 om asylforvaltning og migrationsstyring.

(6)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1356 af 14. maj 2024 om indførelse af screening af tredjelandsstatsborgere ved de ydre grænser og om ændring af forordning (EF) nr. 767/2008, (EU) 2017/2226, (EU) 2018/1240 og (EU) 2019/817 (ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2024/1356/oj ).

(7)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1348 af 14. maj 2024 om en fælles procedure for international beskyttelse i Unionen og om ophævelse af direktiv 2013/32/EU (ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2024/1348/oj ) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1349 af 14. maj 2024 om indførelse af en grænseprocedure for tilbagesendelse og om ændring af forordning (EU) 2021/1148 (ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2024/1349/oj ).

(8)

(9)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1358 af 14. maj 2024 om oprettelse af "Eurodac" til sammenligning af biometriske oplysninger med henblik på effektiv anvendelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1351 og (EU) 2024/1350 og Rådets direktiv 2001/55/EF og på identificering af tredjelandsstatsborgere og statsløse med ulovligt ophold og om medlemsstaternes retshåndhævende myndigheders og Europols adgang til at indgive anmodning om sammenligning med Eurodacoplysninger med henblik på retshåndhævelse, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1240 og (EU) 2019/818 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 603/2013 (ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2024/1358/oj ).

(10)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/1346 af 14. maj 2024 om fastlæggelse af standarder for modtagelse af ansøgere om international beskyttelse (ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2024/1346/oj ).

(11)

"Methodology for the purposes of Commission implementing decision pursuant to Article 11 of Regulation (EU) 2024/1351 of the European Parliament and of the Council" (SWD(2025) 792).

(12)

Kommissionens gennemførelsesforordning om regler for anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1351 for så vidt angår asylforvaltning og migrationsstyring og om ophævelse af Kommissionens forordning (EF) nr. 1560/2003.

(13)

Resultatet af den overvågning, der foretages af Asylagenturet, samt den overvågning, der foretages i overensstemmelse med artikel 10 i forordning (EU) 2024/1356, jf. artikel 9, litra e), i forordning (EU) 2024/1351, er ikke tilgængelige, da disse overvågningsmekanismer endnu ikke er operationelle.

(14)

Den Europæiske Unions Asylagentur (EUAA), Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde (Europol), Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning (Frontex), Den Europæiske Unions Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store IT-Systemer inden for Området med Frihed, Sikkerhed og Retfærdighed (eu-LISA) og Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder (FRA).

(15)

Krisestyringsnetværket, som er et tidligt resultat af pagten, er den operationelle ramme, der samler relevante EU-interessenter for at overvåge og foregribe migrationsstrømme og -situationer. Det blev oprettet ved Kommissionens henstilling (EU) 2020/1366 af 23. september 2020 om en EU-mekanisme til kriseberedskab og -styring i forbindelse med migration, EUR-Lex - 32020H1366 - DA - EUR-Lex .

(16)

"Supporting the analysis of the asylum, reception and migration situation in the Union and in the Member States" (SWD(2025) 790) og "Statistical breakdown supporting the analysis of the asylum, reception and migration situation in the Union and in the Member States" (SWD(2025) 793) er klassificeret som følsomme, da de indeholder data, som ikke må offentliggøres på grund af oplysningerne detaljeringsgrad og risikoen for at hæmme EU-agenturernes og Kommissionens operationelle aktiviteter.

(17)

"Projection pursuant to Article 9(3)(b) of Regulation (EU) 2024/1351 of the European Parliament and of the Council for the year 2026" (SWD(2025) 791) er klassificeret som "RESTREINT UE/EU RESTRICTED".

(18)

Da denne rapport dækker perioden fra 1.7.2024 til 30.6.2025, henviser sammenligningen fra år til år ("den foregående rapporteringsperiode") til 12-månedersperioden fra 1.7.2023 til 30.6.2024.

(19)

Analysen i dette afsnit er baseret på data fra Frontex.

(20)

Antallet af ulovlige grænsepassager henviser til antallet af tredjelandsstatsborgere eller statsborgere fra EU/Schengenassocierede lande, som medlemsstaternes myndigheder har opdaget ved indrejse eller ved forsøg på ulovlig udrejse af området mellem grænseovergangssteder ved de ydre grænser. Det er imidlertid muligt, at en tredjelandsstatsborger opdages mere end én gang ved ulovlig indrejse i eller udrejse fra en medlemsstats område.

(21)

Ruter med mere end 500 ulovlige grænsepassager er inkluderet på dette kort.

(22)

Beregnet ved at sammenligne hver medlemsstats andel af denne indikator med dens andel af BNP og befolkning. Andelen af BNP og befolkning for hver medlemsstat beregnes i overensstemmelse med den referencenøgle, der er fastsat i artikel 66 i forordning (EU) 2024/1351, ved hjælp af data fra Eurostat.

(23)

Aftalememorandum om et strategisk og globalt partnerskab mellem Den Europæiske Union og Tunesien, undertegnet i juli 2023.

(24)

Fælles erklæring om oprettelse af et migrationspartnerskab mellem Den Islamiske Republik Mauretanien og Den Europæiske Union, lanceret i marts 2024.

(25)

EU-handlingsplanen for Vestbalkan af 5. december 2022, tilgængelig på https://home-affairs.ec.europa.eu/eu-action-plan-western-balkans_da .

(26)

En ny generation af statusaftalen blev undertegnet med Bosnien-Hercegovina i juni 2025, som gør det muligt for Frontex' operationelle koordineringsofficerer at arbejde sammen med de lokale grænseforvaltningsmyndigheder med udøvende beføjelser – hvilket betyder, at hele Vestbalkan (undtagen Kosovo – denne betegnelse indebærer ingen stillingtagen til Kosovos status, og den er i overensstemmelse med UNSCR 1244/1999 og ICJ's udtalelse om Kosovos uafhængighedserklæring) kan være omfattet af sådanne aftaler og efterfølgende udsendelser.

(27)

Dette omfattede tilfælde, hvor tredjelandsstatsborgere opholdt sig længere end de tilladte 90 dage inden for en 180-dages periode eller manglede et gyldigt visum eller en gyldig opholdstilladelse.

(28)

Ukrainske statsborgere uden gyldige tilladelser, eller som ikke er omfattet af midlertidig beskyttelse.

(29)

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget – Schengenstatusrapport 2025 EUR-Lex – 52025DC0185 – DA – EUR-Lex .

(30)

Som rapporteret af Frontex viser det samlede antal identificerede sårbarheder vedrørende kapaciteten og beredskabet for grænsekontrol i medlemsstaterne en relevant samlet nedadgående tendens: Sårbarhedsvurderingen for 2025 giver et opmuntrende resultat .

(31)

Analysen i dette afsnit er baseret på data fra Frontex.

(32)

Europa-Kommissionens henstilling fra 2020 om eftersøgnings- og redningsaktioner ( eur-lex.europa.eu/legal content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:32020H1365 ), navnlig henvisningerne under punkt 5 og 7, Europa-Kommissionens retningslinjer for gennemførelsen af EU's regler om definition og bekæmpelse af hjælp til ulovlig indrejse og transit samt ulovligt ophold ( eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:52020XC1001(01) ), navnlig punkt 4 og 5.

(33)

Data | Missing Migrants Project , kilde: IOM.

(34)

Analysen af international beskyttelse og midlertidig beskyttelse er baseret på data fra henholdsvis EUAA og Eurostat.

(35)

Omfatter afgørelser i første instans samt afgørelser i klage- eller ankesager om tildeling af flygtningestatus i henhold til Genèvekonventionen og subsidiær beskyttelsesstatus.

(36)

Anerkendelsesprocenten i første instans for international beskyttelse faldt til 31 %, hovedsagelig på grund af færre positive afgørelser truffet vedrørende syriske, afghanske og irakiske statsborgere.

(37)

(38)

Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene – "Mid-term review of the Commission Action Plan on Integration and Inclusion 2021-2027" – Ledsagedokument til meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget – Status for gennemførelsen af pagten om migration og asyl (SWD(2025) 162 final), EUR-Lex – 52025SC0162 – EN – EUR-Lex .

(39)

OECD/Europa-Kommissionen (2023), Indicators of Immigrant Integration 2023: Settling In, OECD Publishing, Paris, https://doi.org/10.1787/1d5020a6-en .

(40)

UNHCR , "A poverty assessment of Ukrainian refugees in neighbouring countries" , 17.3.2025, s. 14.

(41)

Analysen af ulovlige bevægelser er baseret på data fra EUAA og eu-LISA.

(42)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 604/2013 af 26. juni 2013 om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en ansøgning om international beskyttelse, der er indgivet af en tredjelandsstatsborger eller en statsløs i en af medlemsstaterne (EUT L 180 af 29.6.2013, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2013/604/oj ).

(43)

Proxyindikatorer omfatter data, der er indsamlet for at overvåge, hvordan forordning (EU) nr. 604/2013 ("Dublinstatistikker") fungerer, samt data, der er lagret i Eurodac – EU's fingeraftryksdatabase (oprettet ved forordning (EU) nr. 603/2013), som lagrer og sammenligner fingeraftryk af personer, der har ansøgt om asyl eller er blevet pågrebet, mens de ulovligt passerede Schengenområdets ydre grænser.

(44)

(45)

Der blev rapporteret 398 000 udenlandske Eurodac-hit (når både afgangslandet og bestemmelseslandet er medlemsstater), hvilket er 27 % færre end i perioden juli 2023-juni 2024.

(46)

Kortet viser de vigtigste ruter for uautoriserede bevægelser som angivet ved Eurodac-hits. Pilens spids viser bevægelsernes retning, mens pilens bredde afspejler antallet af hits.

(47)

Antallet af udgående anmodninger om tilbagetagelse og udgående anmodninger om overtagelse baseret på ulovlig indrejse og ophold var omkring 93 000 i rapporteringsperioden.

(48)

Forholdet mellem overførsler efter accepterede anmodninger bør anvendes med forsigtighed til at vurdere en medlemsstats evne til at gennemføre overførsler, da der mangler kohortedata, og da der kan være et betydeligt tidsrum mellem en accepteret overførselsanmodning og en fysisk overførsel. Dette tidsrum fordrejer beregningen af satserne, hvis antallet af accepter ikke er stabilt over tid.

(49)

De data, der indsamles for at overvåge, hvordan forordning (EU) nr. 604/2013 ("Dublinstatistikker") fungerer, omfatter antallet af anmodninger, som en medlemsstat har sendt til og modtaget fra en anden medlemsstat om tilbagetagelses- og overtagelsesprocedurer, de afgørelser, der er truffet om sådanne anmodninger, samt antallet af afgørelser om overførsel, der er truffet og gennemført.

(50)

Analysen af modtagelse er baseret på EUAA-data.

(51)

Kommissionen og EUAA har fastlagt en "trinvis tilgang", hvor medlemsstaterne som minimum skal indberette modtagelsesdata for to centrale indikatorer: personer i modtagelsessystemet (samlet antal personer i modtagelsessystemet, herunder opdeling efter retlig status for personer i modtagelse og antal uledsagede mindreårige) og modtagelsessystemets kapacitet (samlet antal sengepladser til rådighed ved udgangen af rapporteringsperioden). Fra 2027 skal medlemsstaterne rapportere om hele sættet af modtagelsesindikatorer.

(52)

Disse oplysninger vedrører kun modtagelsessystemet, forstået som det sæt ordninger, der er indført for at huse ansøgere om international beskyttelse i henhold til det omarbejdede direktiv om modtagelsesforhold.

(53)

I Irland indrejste en betydelig andel af ansøgere om international beskyttelse uregelmæssigt i landet, hovedsagelig ved at krydse landgrænsen til Det Forenede Kongerige. Dette har, sammen med den betydelige tilstrømning af personer, der nyder midlertidig beskyttelse, haft en indvirkning på det irske asyl- og modtagelsessystem. I rapporteringsperioden lå antallet af ansøgninger om international beskyttelse i Irland på 14 000 sammenlignet med det hidtil usete høje antal i den foregående rapporteringsperiode (18 000). Denne tendens har været synlig siden begyndelsen af 2022 sammen med et stort antal ankomster fra Ukraine.

(54)

Ved udgangen af juni 2025 var det muligt at beregne belægningsgraden for 25 medlemsstater. De data, der var nødvendige for beregningen af belægningsgraden, var ufuldstændige for Finland og Portugal.

(55)

Dette er tilfældet for Belgien, Cypern, Kroatien, Letland, Litauen og Grækenland.

(56)

Analysen af genbosætning og indrejse af humanitære årsager er baseret på data fra EUAA.

(57)

Analysen om tilbagesendelse er baseret på data fra Eurostat.

(58)

Frankrig udstedte flest påbud om at udrejse til statsborgere fra Algeriet, Tunesien og Marokko, Spanien til statsborgere fra Mali, Senegal og Algeriet og Tyskland til statsborgere fra Syrien, Tyrkiet og Afghanistan. Cypern udstedte de fleste påbud om at udrejse til statsborgere fra Syrien, Den Demokratiske Republik Congo og Nigeria, Grækenland til statsborgere fra Afghanistan, Syrien og Albanien og Kroatien til statsborgere fra Tyrkiet, Nepal og Bosnien-Hercegovina.

(59)

Den EU-dækkende tilbagesendelsesprocent var på 24 % i rapporteringsperioden.

(60)

Mekanismen i visumkodeksens artikel 25a bidrog til at udløse en gunstig dynamik og konkrete fremskridt i forholdet til tredjelande. Tilbagesendelsesprocenten for Bangladesh steg fra 9 % i 2023 til 17 % i 2024, mens den for Irak steg fra 14 % til 31 %. Hvad angår Etiopien, hvor der blev vedtaget visumforanstaltninger i april 2024, steg tilbagesendelsesprocenten også i 2024 (13 % sammenlignet med 11 % i 2023), samtidig med at medlemsstaternes aktivitet med hensyn til at anmode Etiopien om at tilbagetage sine borgere blev forbedret (mere end fire gange så mange anmodninger om tilbagetagelse i 2024 sammenlignet med 2023). Målrettede tilbagesendelsesaktioner vedrørende prioriterede tredjelande, som blev iværksat af EU's tilbagesendelseskoordinator, skabte fokus og sammenhæng på tværs af EU's foranstaltninger og oversteg vækstmålet på 25 % med flere tredjelande.

(61)

Ifølge data indberettet af Frontex indsendte medlemsstaterne færre anmodninger om identifikations- og nødrejsepapirer (-6 %, 68 908 sammenlignet med 73 449 i den foregående rapporteringsperiode).

(62)

Dette omfatter udfordringer med hensyn til at sikre en gnidningsløs tilbagesendelsesproces på grund af ineffektivitet i vigtige faser, herunder klagesystemet, effektiv identifikation forud for tilbagesendelse og tilstrækkelig overvågning af overholdelsen af forpligtelsen til at vende tilbage. Den tematiske Schengenevaluering i 2024 viste også, at den operationelle gennemførelse af indberetninger om tilbagesendelse i Schengeninformationssystemet af alle nationale myndigheder skal forbedres for at opnå en mere effektiv beslutningstagning i tilbagesendelsesprocedurer.

(63)

I rapporteringsperioden blev næsten 54 600 personer, der var omfattet af SIS-indberetninger om tilbagesendelse, identificeret i andre medlemsstater end den, der havde oprettet indberetningen ("SIS-hit"). Heraf var ca. 33 600 tredjelandsstatsborgere, der blev opdaget ved kontrol inden for området, mens ca. 16 500 blev standset ved grænsekontrol, da de forlod EU gennem en anden medlemsstat end den indberettende medlemsstat.

(64)

COM(2025) 101 final.

(65)

"Projection pursuant to Article 9(3)(b) of Regulation (EU) 2024/1351 of the European Parliament and of the Council for the year 2026" (SWD(2025) 791), klassificeret som "RESTREINT UE/EU RESTRICTED".

(66)

Da dataene for hele 2025 ikke er tilgængelige på tidspunktet for vedtagelsen af rapporten, anvendes dataene for 2024 som det seneste og mest komplette årlige referencepunkt til at sætte prognosen for det kommende år 2026 ind i en sammenhæng. Den tendens, som er konstateret i 2025, er dog fuldt ud taget i betragtning i analysen.

(67)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1351 af 14. maj 2024 om asylforvaltning og migrationsstyring, om ændring af forordning (EU) 2021/1147 og (EU) 2021/1060 og om ophævelse af forordning (EU) nr. 604/2013, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/1346 af 14. maj 2024 om fastlæggelse af standarder for modtagelse af ansøgere om international beskyttelse, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1359 af 14. maj 2024 om håndtering af krisesituationer og force majeure på migrations- og asylområdet og om ændring af forordning (EU) 2021/1147 (EUT L, 2024/1359, 22.5.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2024/1359/oj ), Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1896 af 13. november 2019 om den europæiske grænse- og kystvagt og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1052/2013 og (EU) 2016/1624 (EUT L 295 af 14.11.2019, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2019/1896/oj ), og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/2303 af 15. december 2021 om Den Europæiske Unions Asylagentur og om ophævelse af forordning (EU) nr. 439/2010 (EUT L 468 af 30.12.2021, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2021/2303/oj ).

(68)

Undtagen Ungarn og Polen.

(69)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1896 af 13. november 2019 om den europæiske grænse- og kystvagt (EUT L 295 af 14.11.2019, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2019/1896/oj ).

Top

EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 11.11.2025

COM(2025) 795 final

BILAG

til

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET OM DEN ÅRLIGE EUROPÆISKE ASYL- OG MIGRATIONSRAPPORT (2025)

BILAG

til

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET OM DEN ÅRLIGE EUROPÆISKE ASYL- OG MIGRATIONSRAPPORT (2025)

Anden status for gennemførelsen af pagten om migration og asyl

Indledning

Kommissionen offentliggjorde den seneste status for gennemførelsen af pagten om migration og asyl i juni 2025 1 . Denne anden status dækker perioden siden da og frem til begyndelsen af oktober 2025.

I denne periode fortsatte medlemsstaterne, Kommissionen og EU-agenturerne sammen med forskellige interessenter og partnere med at arbejde på tværs af alle byggesten for at sikre, at gennemførelsen fortsætter.

Der er gjort yderligere fremskridt, og vigtige milepæle er nået, herunder udvikling af nationale strategier og beredskabsplaner, tilpasning af nationale retlige rammer og vedtagelse af gennemførelsesforordning (EU) 2024/1351 samt forberedelser til at gennemføre den første årlige migrationsstyringscyklus.

Samtidig er der fortsat udfordringer, især i forhold til Eurodac og sikring af, at systemerne er klar til tiden, hvad angår grænseproceduren samt behovet for at etablere den nødvendige infrastruktur, opfylde personalekrav og indføre administrative ordninger for at overholde tidsplanerne. Desuden bør screeningordningerne færdiggøres i hele Unionen, og modtagelseskapaciteten bør tilpasses de faktiske behov og den nye ramme. Endelig bør der fastlægges ordninger vedrørende overvågning af grundlæggende rettigheder samt juridisk rådgivning.

I juli 2025 fremlagde Kommissionen sit forslag til en ny flerårig finansiel ramme, hvori den har foreslået at tredoble Unionens finansielle støtte til migration, sikkerhed og grænseforvaltning i den næste periode samt en betydelig forøgelse af finansieringen til agenturerne for indre anliggender. I alt vil den foreslåede yderligere finansielle støtte fra Unionen til området indre anliggender og migration beløbe sig til 81 mia. EUR.

Levering på EU-plan

En første og væsentlig planlægningsfase blev indledt med fremlæggelsen af den fælles gennemførelsesplan i juni 2024, som gav en ramme for udarbejdelsen af medlemsstaternes nationale gennemførelsesplaner og etableringen af de relevante forvaltningsordninger 2 .

På nuværende tidspunkt er arbejdet med gennemførelsen af pagten fuldt ud fokuseret på lovgivningsmæssig tilpasning, praktisk operationalisering og tilvejebringelse af de nødvendige ressourcer til reformerne. I denne fase fungerer de etablerede koordineringsmekanismer fortsat godt, det være sig på horisontalt plan inden for rammerne af Det Strategiske Udvalg for Indvandring, Grænser og Asyl (i det følgende benævnt: SCIFA) eller under Kommissionens formålsbestemte bilaterale dialog med medlemsstaterne. De mere generelle udvekslinger med Europa-Parlamentet fortsatte inden for rammerne af de regelmæssige møder i Arbejdsgruppen om Asyl – Gennemførelse af pagten/det fælles europæiske asylsystem under Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender.

De forskellige lovgivningsforslag, som Kommissionen har fremsat i løbet af de seneste syv måneder for at færdiggøre og supplere pagten, behandles inden for rammerne af lovgivningsproceduren. Dette omfatter forslaget til en ny forordning om tilbagesendelse, forslaget vedrørende begrebet "sikkert tredjeland" samt den foreslåede EU-liste over sikre oprindelseslande 3 . Europa-Parlamentet har udpeget sine respektive ordførere, og tekniske møder er påbegyndt. Rådet har på sin side indledt arbejdet med sine holdninger, og der pågår drøftelser i de relevante organer. I mellemtiden skrider arbejdet med de gennemførelsesretsakter, der følger af pagtens lovgivning, frem i Kommissionens kontaktudvalg (se de enkelte byggesten i afsnittet nedenfor).

De forskellige EU-agenturer 4 har arbejdet tæt sammen med Kommissionen og medlemsstaterne og ydet støtte til reformerne i overensstemmelse med deres opgaver. Agenturerne er generelt godt på vej til at levere de forskellige vejledningsdokumenter, skabeloner og uddannelsesmateriale, der er forudset i den fælles gennemførelsesplan. Desuden yder de støtte efter behov til forskellige medlemsstater og reagerer på nye og kommende udfordringer. Der blev afholdt to EUAA-pilotovervågningsøvelser med Estland og Nederlandene som forberedelse til den fulde udrulning af EUAA's flerårige overvågningsprogram (fra 2026 og fremefter). Som led i øvelserne aflagde to eksperthold bestående af EUAA, Kommissionen og medlemsstaterne samt UNHCR som observatører besøg på stedet i juni 2025. De endelige rapporter med resultaterne er blevet færdiggjort og delt med de respektive medlemsstater. Fra juni 2026 vil alle medlemsstater blive overvåget med hensyn til deres tekniske og operationelle gennemførelse af pagten i en femårig cyklus.

Programmeringen af den finansielle støtte til gennemførelsen af pagten blev indledt gennem et løbende samarbejde med medlemsstaterne (se afsnit 3.1.). Dette omfatter de yderligere 3 mia. EUR, der er til rådighed for medlemsstaterne til at støtte gennemførelsen af pagten og huse fordrevne personer fra Ukraine. De fleste medlemsstater kvalificerede sig også til at få adgang til yderligere midler, der var til rådighed under midtvejsevalueringen af fondene på området indre anliggender, hvilket beløb sig til yderligere 1,6 mia. EUR.

Parallel støtte til medlemsstaterne gennem instrumentet for teknisk støtte, der forvaltes af Kommissionen, fortsætter. I øjeblikket modtager myndighederne i ni medlemsstater 5 skræddersyet støtte til at gennemføre specifikke reformer som følge af deres nationale gennemførelsesplaner i den toårige overgangsperiode frem til 2026.

Samarbejdet med civilsamfundet fandt sted på EU-plan i forskellige fora samt gennem bilateralt opsøgende arbejde. En særlig del af opsøgende arbejde i den seneste måned omfattede samarbejde med retlige netværk for at fremme samarbejde og informationsudveksling i forbindelse med de proceduremæssige ændringer, der blev indført med pagten, herunder nye frister for afslutning af de forskellige procedurer 6 . Retsvæsenets rolle er særlig vigtig for funktionen af ansvarsreglerne for asyl- og tilbagesendelsesprocedurer ved grænserne (forordning (EU) 2024/1351), afgørelser om frihedsberøvelse, modtagelseskapacitet, udpegning af repræsentanter for uledsagede mindreårige samt juridisk bistand og repræsentation.

Reformernes bredere betydning er stadig fuldstændig synlig: I overensstemmelse med den lovbestemte frist den 12. juni 2025 færdiggjorde 22 medlemsstater deres nationale migrations- og asylstrategier 7 . Disse strategier afspejler en omfattende, helhedsorienteret tilgang til migration og asyl på tværs af ministeriet og myndigheder. De vil danne grundlag for den første europæiske strategi for asyl- og migrationsforvaltning, der skal foreligge inden årets udgang.

Operationalisering af byggestenene – statusopdatering

Antallet af nationale gennemførelsesplaner for pagten har været uændret siden juni 2025. På medlemsstatsniveau har koordinerings- og styringsordningerne udviklet sig yderligere, også på grundlag af identificering af – og yderligere udveksling med – vigtige interessenter for at gennemføre reformerne. Dette kan f.eks. omfatte behovet for større inddragelse af afdelinger eller fagministerier med ansvar for levering af tjenesteydelser såsom uddannelse eller sundhed samt øget inddragelse af civilsamfundsorganisationer og gennemførelsespartnere for at fremme operationaliseringen af de nødvendige partnerskabsaftaler. Medlemsstater, der ikke har gjort det, bør øge samarbejdet, især med retsvæsenet, for at forudse relaterede behov.

Det vil blive stadig vigtigere at sikre, at de resterende milepæle og mellemliggende mål på nationalt plan er veldefinerede og følges, for at hjælpe med at identificere og afhjælpe eventuelle forsinkelser. Dette var en mere generel udfordring, som allerede blev identificeret i den første rapport om gennemførelsen af pagten. Nogle medlemsstater har indført god praksis og gennemførelsesprocesser i denne henseende 8 .

Lovgivningsreformer vedrørende tilpasning af de nationale retlige rammer til pagten og gennemførelse af direktiv (EU) 2024/1346 er nu fuldt ud i gang. Et lille antal medlemsstater har allerede vedtaget relevant national lovgivning, enten helt eller delvist 9 . Et stigende antal medlemsstater har enten allerede afsluttet udarbejdelsen af lovgivning eller er i den afsluttende fase af forberedelsen af forslagene 10 . I de fleste tilfælde omfatter denne proces forskellige niveauer af høring af civilsamfundet og centrale interessenter 11 .

Medlemsstater, der stadig er i gang med at gennemgå deres lovgivningsmæssige rammer, bør færdiggøre denne proces så hurtigt som muligt for at sikre, at udarbejdelsen afsluttes, og at vedtagelsesprocesserne kan påbegyndes tidligt næste år 12 . Kommissionens kontaktudvalg vil udarbejde yderligere vejledning og tage hånd om nye spørgsmål og forespørgsler.

Finansiel støtte: national programmering

Siden den seneste opdatering har Kommissionen arbejdet tæt sammen med alle medlemsstater om programmeringen af den finansielle støtte, der er afsat til pagten. De 3 mia. EUR, der er afsat til denne indsats, vil bidrage til at sikre, at nøgleelementerne i den nye ramme får tilstrækkelige ressourcer, uanset om de kommer fra EU-midler eller nationale midler 13 . Alle medlemsstater undtagen én 14 indsendte formularer med deres forslag, som danner grundlag for dialogen om finansiering med Kommissionens tjenestegrene. Denne arbejdsmetode gør det muligt for Kommissionen at undersøge de udfordringer, som medlemsstaterne står over for, og at bistå dem med at træffe beslutning om den mest hensigtsmæssige anvendelse af EU-midlerne som supplement til det nationale budget i overensstemmelse med de nationale gennemførelsesplaner.

Største udfordringer og næste skridt:

I øjeblikket har flere medlemsstater afsluttet dialogen om programmeringen af de supplerende midler og er godt på vej til at afslutte programændringsprocessen inden årets udgang. De fleste medlemsstater er i de sidste faser af dialogen. Denne proces skal afsluttes så hurtigt som muligt for at overgå til ændringsfasen, som kan tage flere måneder.

Overordnet set har denne arbejdsmetode givet mulighed for en meget konstruktiv udveksling mellem medlemsstaterne og Kommissionens tjenestegrene vedrørende national forberedelse, som supplerer de nationale gennemførelsesplaner og nationale strategier, og har etableret en god praksis med regelmæssig kontakt mellem medlemsstaterne og Kommissionens tjenestegrene om operationelle spørgsmål. Disse drøftelser udgør også et solidt grundlag for samarbejde og fælles overvågning af gennemførelsen af pagten i de kommende år. En fortsat regelmæssig dialog med medlemsstaterne, herunder om fremskridtene med budgetabsorptionen, vil bidrage til at holde styr på udfordringerne og, hvor det er relevant, yde yderligere skræddersyet støtte, hvad enten den er operationel eller finansiel. En del af budgettet for AMIF's tematiske facilitet for 2026-2027 kan mobiliseres for yderligere at støtte medlemsstaterne på grundlag af de behov, der identificeres under den fortsatte udveksling af oplysninger om gennemførelsen af pagten.

Byggesten 1 – Eurodac

Medlemsstaterne arbejder fortsat tæt sammen med Kommissionen og eu-LISA for at sikre, at Eurodacsystemet er operationelt til tiden i juni 2026. På det seneste møde i Eurodacs rådgivende gruppe rapporterede medlemsstaterne generelt om gode fremskridt: I de fleste medlemsstater er der fastsat finansielle tildelinger til dette formål, enten gennem nationale budgetter, ved at trække på EU-midler eller en kombination heraf. I flere medlemsstater er udbydere af relevante tjenesteydelser blevet udvalgt, eller udbudsprocedurerne er blevet fremskyndet gennem rammekontrakter, mens udbud er indledt i andre medlemsstater 15 .

Pr. september rapporterede otte medlemsstater og Europol, at de var helt på rette spor 16 . 18 medlemsstater rapporterede, at de stadig står over for forskellige udfordringer, men de forventer at kunne løse udestående problemer i tide 17 . Én medlemsstat risikerer ikke at være klar til tiden 18 . I løbet af de seneste måneder har eu-LISA gjort det muligt for medlemsstaterne at teste driften, og der vil blive stillet flere testmuligheder til rådighed for medlemsstaterne i de kommende måneder.

På EU-plan nedsatte Kommissionen Eurodac-reguleringsudvalget, og arbejdet med de ikke-lovgivningsmæssige retsakter vedrørende Eurodac skred frem, navnlig om statistikker på tværs af systemerne og for at sikre interoperabilitet. Retsakterne forventes vedtaget allerede i år 19 .

Største udfordringer og næste skridt:

Gennemførelsen af Eurodacsystemet i medlemsstaterne varierer stadig og afspejler forskellige stadier af fremskridt. Eksisterende udfordringer skal håndteres som en hastesag, da vi går ind i den sidste fase, inden pagten finder anvendelse. I flere tilfælde omfatter udfordringerne håndtering af de resterende konnektivitetsproblemer, fastsættelse af klare mål for at afslutte testningen, iværksættelse af udestående udbudsprocedurer og præcisering af de nærmere bestemmelser i forbindelse med udpegelsen af adgangspunktet 20 .

Medlemsstaterne opfordres kraftigt til at påbegynde testning snarest muligt, da dette giver både eu-LISA og medlemsstaterne mulighed for at identificere eventuelle problemer på et tidligt tidspunkt og dermed tilstrækkelig tid til at løse dem. Fem medlemsstater og Schweiz har allerede igangsat test af den faktiske drift, og et betydeligt antal begynder i løbet af de kommende måneder 21 . De fleste medlemsstater er imidlertid endnu ikke gået i gang, hvilket i nogle tilfælde skyldes, at de endnu ikke har afsluttet deres konnektivitetstest, som er en forudsætning for at teste driften 22 . Kommissionen og eu-LISA er fortsat i tæt teknisk dialog med medlemsstaterne om dette spørgsmål, og eu-LISA vil ligeledes fortsat støtte alle medlemsstater, hvor det er nødvendigt.

Byggesten 2 – Et nyt system til forvaltning af migrationsstrømme ved Unionens ydre grænser

Der gøres fortsat fremskridt med at indføre de obligatoriske asyl- og tilbagesendelsesprocedurer ved grænsen. Siden meddelelsen fra juni om status for gennemførelsen af pagten er antallet af medlemsstater, der enten allerede har både modtagelsesfaciliteter og menneskelige ressourcer på plads til at opnå tilstrækkelig kapacitet, eller som snart vil have det, steget yderligere 23 . Flere medlemsstater er i gang med at oprette og organisere den nye obligatoriske screening, herunder forberede uddannelsesplaner 24 .

Arbejdet er fortsat i de relevante udvalg, hvilket bl.a. har resulteret i udarbejdelsen af Kommissionens særlige vejledning om asyl- og tilbagesendelsesgrænseprocedurer samt regelmæssige ajourføringer af screeningsvejledningen, som supplerer den praktiske vejledning for grænsevagter. De seneste emner, der blev behandlet på udvalgsmøder, omfattede også anvendelsen af store IT-systemer med henblik på sikkerheds- og identitetskontrol. Eftersom grænseproceduren for tilbagesendelse afhænger af evnen til at sikre tilbagesendelse af afviste ansøgere, blev der i Kommissionens årlige vurdering fra 2025 i henhold til visumkodeksens artikel 25a for første gang lagt særlig vægt på oprindelseslande, hvis statsborgere vil være omfattet af grænseproceduren.

EUAA og Frontex har i nært samarbejde udviklet et harmoniseret uddannelsestilbud om screening. Dette indledende modul blev stillet til rådighed for brugerne i slutningen af september. Et omfattende uddannelsesmodul om screening vil være tilgængeligt fra marts 2026 og frem. Screeningsværktøjskassen, der er udviklet i fællesskab af Frontex, EUAA og Kommissionen med støtte fra Europol og medlemsstaternes eksperter, forventes at være klar ved årets udgang. Værktøjskassen supplerer Kommissionens vejledning og omfatter et sæt brugervenlige skabeloner, vejledningsmateriale og praktiske ressourcer 25 . Den operationelle afprøvning af værktøjskassen forventes at begynde i oktober 2025.

Største udfordringer og næste skridt:

Trods fremskridt består flere af de udfordringer, der blev konstateret i den foregående rapport, fortsat. De udestående organisatoriske spørgsmål omfatter tilpasning af national lovgivning, revision eller udvikling af operative standardprocedurer og -retningslinjer, sikring af tilstrækkeligt personale, gennemførelse af udbudsprocedurer for opførelse eller renovering af faciliteter, iværksættelse af effektive foranstaltninger til at afbøde risikoen for, at personer forsvinder, eller behovet for yderligere integration af IT-databaser 26 . Hvor det er nødvendigt, vil der være behov for visse midlertidige overgangsforanstaltninger 27 . På nuværende tidspunkt er den fulde og rettidige gennemførelse af tilstrækkelig kapacitet fortsat i fare i nogle medlemsstater 28 . Selv om medlemsstaternes lovbestemte frist til at meddele stederne til grænseprocedurerne er den 11. april 2026, opfordres medlemsstaterne til at angive stederne så hurtigt som muligt for at lette planlægningen af deres oprettelse.

Med hensyn til screening mangler en række medlemsstater stadig at definere fordelingen af opgaver inden for de nationale strukturer mere klart og harmonisere procedurerne og/eller revidere interoperabilitetskravene. Nogle medlemsstater har allerede screeningcentre, da de allerede anvender ankomstprocesser 29 . For andre skal planerne om centraliserede lokaliteter tage højde for, at disse måske ikke er fuldt klar inden juni 2026. Andre medlemsstater valgte en decentraliseret tilgang – især til screening på deres område. I flere tilfælde skal ordninger for sundhedskontrol stadig fastlægges, herunder baseret på samarbejde med sundhedstjenester.

Byggesten 3 – Nytænkning af modtagelse

Mange medlemsstater forbedrer modtagelseskapaciteten, både med hensyn til mængde og kvalitet. De har taget yderligere skridt til at afhjælpe kapacitetsmangler eller til at sikre, at nye bestemmelser kan operationaliseres. Dette omfatter opførelse af nye samt genopbygning og/eller opgradering af eksisterende faciliteter. Mange medlemsstater har konkretiseret deres planer, hvor nogle har fokuseret på oprettelsen af nye multifunktionelle centre 30 . De modeller og planer, som EUAA og Kommissionen har udviklet, er nyttige i denne forbindelse, da centrene er udformet til at levere en række tjenester, fra identifikation og registrering til modtagelsesfaciliteter for forskellige kategorier af personer samt adgang til socialarbejdere og juridisk rådgivning.

Nogle medlemsstater anvender simuleringsøvelser til at vurdere deres modtagelsessystems beredskab i forbindelse med indførelsen af nye procedurer/aktiviteter i henhold til pagten, såsom grænseproceduren og screening 31 .

Muligheden for at have forskellige modtagelsesordninger baseret på forskellige typer og grupper af ansøgere, som er beskrevet i direktiv (EU) 2024/1346, er også blevet taget op. Medlemsstaterne indfører eller konsoliderer særlige ordninger for sager om ansvarsoverdragelse 32 , men arbejder også på bedre at imødekomme behovene hos sårbare personer eller familier i modtagelsescentre 33 . Flere medlemsstater har også videreudviklet sagsstyringssystemerne og digitaliseringen af processerne for at forbedre adgangen til og udvekslingen af data eller på anden måde tilpasse sig pagtens krav 34 .

Samlet set har medlemsstaterne og Den Europæiske Unions Asylagentur (EUAA) siden den seneste opdatering i juni gjort en betydelig indsats for at afhjælpe manglerne i dataindsamlingen om modtagelse 35 . De nationale modtagelsessystemer er dog meget komplekse og heterogene. Der er behov for mere detaljerede data fra alle medlemsstater, for at Kommissionen kan give et mere omfattende og sammenligneligt billede af modtagelseskapaciteten i Unionen og i medlemsstaterne med henblik på den årlige migrationsstyringscyklus. For de første to årlige cyklusser (2025 og 2026) har Kommissionen og EUAA fastlagt en trinvis tilgang, hvor medlemsstaterne skal indberette modtagelsesdata om centrale indikatorer 36 . Fra 2027 vil medlemsstaterne indberette data til EUAA om et komplet sæt modtagelsesindikatorer.

Medlemsstaterne og Kommissionens tjenestegrene mødes fortsat i modtagelseskontaktudvalget for at forberede gennemførelsen af direktiv (EU) 2024/1346 og afklare udestående spørgsmål. De seneste drøftelser omhandlede spørgsmål såsom foranstaltninger til tidlig integration, begrænsning af den frie bevægelighed, frihedsberøvelse og alternativer til frihedsberøvelse samt mere generelt samspillet med andre elementer i pagten. EUAA's modtagelsesnetværk fortsætter sit arbejde med at identificere operationelle udfordringer og udveksle god praksis. Alle disse drøftelser indgår også i EUAA's kommende reviderede retningslinjer om standarder og indikatorer. Agenturets praktiske vejledning om oprettelse og forvaltning af et ankomst- og modtagelsescenter er også ved at være færdig.

Største udfordringer og næste skridt:

Der er stadig nogle store udfordringer med hensyn til de nationale modtagelsessystemer. Ethvert nyt byggeri bør gennemføres rettidigt, og hvor det er nødvendigt, skal der iværksættes mellemliggende foranstaltninger for at sikre overholdelse af direktiv (EU) 2024/1346 og for at garantere tilstrækkelig kapacitet, når pagten træder i kraft 37 . Der eksisterer fortsat udfordringer i forhold til sårbare grupper i modtagelsessystemerne, såsom uledsagede mindreårige og ofre for kønsbaseret vold (afsnit 3.10).

Medlemsstater, der befinder sig i de tidlige faser af planlægningen af multifunktionelle centre, og som ikke allerede har gjort det, bør samarbejde med EUAA, så agenturet kan se på den plan og de modeller, der er udviklet specifikt for at sikre overensstemmelse med pagtens bestemmelser og principper.

Overordnet set belyser udfordringerne i forbindelse med kapacitet og integration af forvaltningssystemer det vedvarende behov for strategisk ressourceallokering. Denne proces er stadig i gang for en række medlemsstater. Kommissionen er fortsat meget opmærksom på tilfælde, hvor medlemsstaterne planlægger eller allerede er begyndt at reducere deres modtagelseskapacitet for at sikre, at sådanne foranstaltninger er i overensstemmelse med det overordnede behov for velforberedte systemer. Medlemsstaterne rådes også til at sørge for, at frihedsberøvelse er i fuld overensstemmelse med pagtens lovgivning, hvor frihedsberøvelse skal være en foranstaltning, der kun anvendes som sidste udvej.

Dataindberetningen og detaljeringsgraden for det nationale modtagelsessystem skal forbedres yderligere med henblik på at danne grundlag for vurderingen af modtagelsessituationen, som indgår i den europæiske årlige asyl- og migrationsrapport 38 . I betragtning af modtagelsens centrale rolle vil der være behov for yderligere arbejde for at sikre, at modtagelsesstatistikkerne er tilstrækkeligt sammenlignelige og fuldstændige, så der kan foretages en mere dækkende vurdering.

Byggesten 4 – Retfærdige, effektive og konvergerende asylprocedurer

Reformerne vedrørende pagtens lovgivning drøftes fortsat i de relevante fora. EUAA ajourførte de relevante retningslinjer samt operationelle standarder og indikatorer for asylprocedurer, som bør være afsluttet inden årets udgang, sammen med den praktiske vejledning om registrering og indgivelse af ansøgninger om international beskyttelse.

Flere medlemsstater træffer foranstaltninger for at håndtere det eksisterende efterslæb i asylsager og forbedre deres sagsbehandling. Dette spænder fra ansættelse af yderligere personale til reform af processer gennem digitalisering og integrerede sagsstyringssystemer samt harmonisering af arbejdsgange og procedurer på tværs af forskellige interessenter 39 . Forskellige medlemsstater gør brug af EUAA's støtte, f.eks. til i fællesskab at udvikle procedurer, anmode om udsendelser eller uddannelse eller til direkte operationel støtte 40 . Det fortsatte fald i antallet af asylansøgninger i Unionen vil yderligere hjælpe medlemsstaterne med at nedbringe efterslæbet i asylsager.

De fleste medlemsstater har sikret samarbejde med retslige organer i deres gennemførelsesarbejde 41 . Dette er afgørende for at sikre overensstemmelse mellem national retspraksis og pagtens bestemmelser, så effektive retssystemer kan nedbringe behandlingstiderne for ansøgninger og udvide kapaciteten til at behandle klager.

Som nævnt ovenfor er lovgivningsproceduren for Kommissionens forslag vedrørende begrebet "sikkert tredjeland" og oprettelsen af en liste over "sikre oprindelseslande", som vil lette procedurerne, i gang 42 .

Største udfordringer og næste skridt:

På trods af de foranstaltninger, der er truffet, er der behov for en yderligere indsats for at reducere efterslæb og undgå opbygning af nye 43 . Dette kan omfatte rettidig iværksættelse af ansættelsesprocedurer, uanset om det drejer sig om midlertidige eller langsigtede ordninger, samt den nødvendige uddannelse for at gøre personalet fortrolig med den nye ramme, eventuelt i samarbejde med EUAA. Kun ved at reducere deres efterslæb vil medlemsstaterne kunne begrænse en situation med to parallelle systemer mest muligt efter juni 2026 (et baseret på den på det tidspunkt tidligere gældende EU-ret i direktiv 2013/32/EU og et andet baseret på forordning (EU) 2024/1348 for sager, der modtages efter den 12. juni 2026).

Alle medlemsstater opfordres til at lægge yderligere vægt på samarbejdet med retsvæsenet og håndtere mulige risici for overbebyrdede retssystemer og personalemangel, også i lyset af de forkortede frister under de nye procedurer.

Når medlemsstaterne tilpasser deres systemer, skal de også fortsat sikre effektiv adgang til asylprocedurerne og anvendelsen af princippet om nonrefoulement.

I overensstemmelse med meddelelse 2024/570 om bekæmpelse af hybride trusler foranlediget af brugen af migration som våben og om styrkelse af sikkerheden ved EU's ydre grænser skal de foranstaltninger, der træffes for at imødegå en sådan anvendelse af migration som våben ved grænserne til Belarus og Rusland, og som indebærer alvorlige indgreb i de grundlæggende rettigheder, såsom retten til asyl og tilknyttede garantier, være midlertidige, forholdsmæssige og begrænset til, hvad der er strengt nødvendigt, og sikre, at det væsentligste indhold af disse rettigheder respekteres, samtidig med at mål af almen interesse, der er anerkendt af Unionen, opfyldes.

Byggesten 5 – Effektive og retfærdige tilbagesendelsesprocedurer

Som led i den fælles indsats for at forenkle og strømline de administrative procedurer, samtidig med at negative asylafgørelser udstedes sammen med afgørelser om tilbagesendelse 44 , opgraderer medlemsstaterne deres nationale systemer til forvaltning af tilbagesendelsessager og tager skridt til at gøre tilbagesendelsesprocessen mere effektiv.

Flere medlemsstater har planlagt at øge deres kapacitet til rådgivning om tilbagesendelse. Andre foranstaltninger omfatter styrkelse af programmer for støttet frivillig tilbagevenden, planer om at øge de menneskelige ressourcer hos de myndigheder, der forvalter tilbagesendelsesprocedurer, eller om at oprette tilbagesendelseskontorer for at lette de interinstitutionelle forbindelser og øge tilbagesendelsesprocedurernes effektivitet 45 .

Frontex vil, efter anmodning fra medlemsstaterne, yderligere styrke sin rådgivningsstøtte, der specifikt er rettet mod tredjelandsstatsborgere, hvis klage over negative asylafgørelser har givet dem ret til at forblive på området, indtil resultatet af prøvelsen i første instans foreligger 46 . Frontex arbejder desuden på at udvikle uddannelse for tilbagesendelsesspecialister om samarbejde med tredjelande, IT-systemer til tilbagesendelse samt rådgivning om tilbagesendelse og reintegration. Alle medlemsstater fortsætter med aktivt at anvende Frontex' EU-reintegrationsprogram.

Største udfordringer og næste skridt:

Kommissionen prioriterer fortsat at fremme forhandlingerne om den foreslåede forordning om tilbagesendelse 47 , hvilket skal resultere i en hurtig aftale mellem Europa-Parlamentet og Rådet, under alle omstændigheder inden pagten træder i kraft i juni 2026. Tilbagesendelseskoordinatoren arbejder i år på at udarbejde en håndbog om effektive arbejdsgange i grænseproceduren ved tilbagesendelse. Sideløbende hermed undersøger Kommissionens tjenestegrene i tæt samarbejde med medlemsstaterne muligheden for at oprette mekanismer til støtte for de medlemsstater, der endnu ikke udsteder tilbagesendelsesafgørelser samtidig med de negative asylafgørelser, med henblik på at udvikle kapaciteter og procedurer til at gøre dette.

Frontex vil fortsat kortlægge medlemsstaternes nationale IT-systemer til styring af tilbagesendelsessager ved at foretage mangelanalyser og rådgive om yderligere forbedringer samt søge at etablere sammenkoblinger mellem Frontex' og medlemsstaternes nationale IT-systemer til styring af tilbagesendelsessager. Mere generelt er Frontex i øjeblikket ved at evaluere, hvordan agenturet bedst kan tilpasse sin støtte til medlemsstaterne i gennemførelsen af tvungne og frivillige tilbagesendelser inden for rammerne af pagten. Dette kan indebære etablering af yderligere tilbagesendelsesruter, lettelse af afgange fra perifere lufthavne samt kapacitet til fleksibelt at imødekomme krav om charterflyvninger med kort varsel. Efter anmodning fra medlemsstaterne kan Frontex også indsætte ledsage- og støttemedarbejdere ved tilbagesendelser (FRESO) samt fælles mobile hold af tilbagesendelsesspecialister. Agenturet vil også udvide den geografiske dækning af EU's reintegrationsprogram.

Byggesten 6 – De nye ansvarsreglers funktion i praksis

På horisontalt niveau blev de nye gennemførelsesbestemmelser til forordning (EU) 2024/1351 færdiggjort i juli, og deres endelige vedtagelse er planlagt til oktober. Bestemmelserne omfatter både ansvarsregler og elementer af solidaritetsmekanismen. De fastlægger de nærmere bestemmelser for udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne samt de praktiske detaljer for en effektiv gennemførelse af ansvarsreglerne i nævnte forordning ("Dublinreglerne") og solidaritetsmekanismen, hvilket effektivt opfylder flere vigtige milepæle på tværs af byggesten seks og syv i den fælles gennemførelsesplan.

Til støtte for reformerne af ansvarsreglerne i henhold til forordning (EU) 2024/1351 har EUAA offentliggjort to skabeloner til familieopsporingsformularer 48 , en praktisk vejledning om familieopsporing 49 og vejledningen om fjernsamtaler i april 2025 50 . Agenturet arbejder også på revisionen af EUAA's "Guidance on the Dublin procedure: operational standards and indicators", der er planlagt til 2026.

Medlemsstaterne fortsætter med at fremme reformer, styrke deres personalebemanding, tilbyde uddannelse i de nye ansvarsregler, oprette særlige faciliteter, forbedre procedurer for sårbare grupper eller familier og opgradere deres IT-infrastruktur 51 . Medlemsstaterne træffer også foranstaltninger for at mindske mulighederne for og incitamenterne til uautoriserede bevægelser gennem reformer af deres modtagelsessystem (se afsnit 3.4 ovenfor), såsom oprettelse af Dublincentre, og gennem lovgivningsmæssige ændringer, der anvender de nye bestemmelser om begrænsning af den frie bevægelighed, men også gennem øget bilateralt samarbejde.

Største udfordringer og næste skridt:

På medlemsstatsniveau består der fortsat systemiske udfordringer, især personalemangel, ophobning af sagsbunker, utilstrækkelig modtagekapacitet for indgående overførsler og ansøgeres forsvinden. For at sikre den fulde gennemførelse af det nye system er det afgørende at sende et klart signal om, at ansvarsreglerne ikke kan omgås.

Da der er indført betingelser for, at overførsler kan fungere til og fra alle medlemsstater, og i lyset af de gældende regler, bør disse finde sted til alle medlemsstater. Dette er afgørende for en effektiv overgang til de nye regler og for, at den årlige solidaritetscyklus kan fungere effektivt.

Som understreget i både den årlige europæiske asyl- og migrationsrapport og den tidligere meddelelse om status for gennemførelsen af pagten, skal medlemsstaterne tage hånd om eventuelle udestående operationelle eller kapacitetsmæssige begrænsninger. Dette omfatter også foranstaltninger vedrørende andre centrale byggesten, navnlig modtagelsesforhold og muligheder for tidlig integration. Det er også tæt forbundet med den effektive gennemførelse af forordning (EU) 2024/1358.

På grundlag af de nye regler er eu-LISA nu i færd med at udvikle de tekniske og operationelle foranstaltninger til kommunikation mellem medlemsstaterne via DubliNet. Desuden vil EUAA offentliggøre revisionen af EUAA's "Guidance on the Dublin procedure: operational standards and indicators".

Byggesten 7 – Solidaritet i praksis

Lanceringen af den første årlige migrationsstyringscyklus og oprettelsen af den første solidaritetspulje er et af pagtens vigtige resultater, som er tæt forbundet med reformernes ansvarsdel. Den årlige europæiske asyl- og migrationsrapport, som også omfatter en prognose for ankomster, udgør evidensgrundlaget for Kommissionens gennemførelsesafgørelse og Kommissionens forslag til Rådets gennemførelsesretsakt 52 .

Det forberedende arbejde med gennemførelsen af solidaritetsmekanismen fortsatte inden for rammerne af solidaritetsplatformen, ligesom udarbejdelsen af EUAA's praktiske vejledning om den operationelle gennemførelse af omfordeling og ansvarskompensation, der forventes færdig i marts 2026. Det igangværende fælles arbejde mellem Kommissionen, EU-agenturerne og medlemsstaterne inden for rammerne af netværket for beredskab og krisestyring på migrationsområdet 53 førte til et tilfredsstillende resultat med hensyn til fremsendelse og indsamling af data til brug for den årlige migrationsstyringscyklus, hvilket gav et solidt og objektivt datagrundlag for vurderingen af migrationssituationen i Unionen.

Største udfordringer og næste skridt:

De næste skridt er defineret i den årlige europæiske asyl- og migrationsrapport. Det vigtigste er, at medlemsstaterne bliver enige om det overordnede solidaritetsniveau og fastlægger deres tilsagn på EU-solidaritetsforummet på højt plan med henblik på at opnå enighed om solidaritetspuljen. Parallelt hermed er forberedelserne til at operationalisere solidaritetsmekanismen i gang i Kommissionen, navnlig ved at arbejde hen imod oprettelsen af solidaritetsforummet på teknisk niveau, samt i medlemsstaterne.

Et fælles evidensgrundlag og en fælles datadeling er fortsat afgørende for en vellykket gennemførelse af pagten. Medlemsstaterne opfordres til fortsat at samarbejde med EU-agenturerne og Eurostat om at indsamle og indberette nøjagtige og rettidige data under overholdelse af de fastsatte frister og den i fællesskab fastlagte definition af indikatorerne. Strømlining af data om international beskyttelse er i gang for at sikre et fælles sæt officielle europæiske statistikker om international beskyttelse 54 . Forbedringen af dataindsamlingen og -kvaliteten vil fortsætte, også gennem vedtagelsen af forordning (EU) 2024/1358.

Byggesten 8 – Beredskab, beredskabsplanlægning og kriserespons

De fleste medlemsstater har vedtaget og meddelt deres nationale beredskabsplaner for modtagelse og asyl til EUAA 55 , efter at der blev fastsat fælles og sammenlignelige standarder i den skabelon, som EUAA har stillet til rådighed. Dermed opfyldte de endnu en vigtig milepæl, der er fastsat i lovgivningen.

De fleste af de nationale beredskabsplaner, der er meddelt EUAA, afspejler skabelonens centrale elementer (asyl, modtagelse og uledsagede mindreårige), om end med varierende grad af fuldstændighed og klarhed 56 . De fleste af planerne omfattede også detaljerede scenarier med klare indikatorer og tærskelværdier samt forbindelser mellem scenarierne og reaktionsforanstaltningerne. Hovedparten af planerne forklarer proceduren for aktivering og deaktivering af de relevante scenarier 57 . Oversigten over forvaltningsordninger varierede også, idet nogle medlemsstater mere indgående beskrev, hvordan forskellige myndigheder var inddraget i udarbejdelsen af planen, og hvordan de vil blive inddraget i dens aktivering på tværs af forskellige scenarier og områder.

Største udfordringer og næste skridt:

Kommissionen og EUAA er i kontakt med medlemsstaterne om, hvordan planernes fuldstændighed og klarhed kan styrkes. Nogle generelle forbedringsområder vedrører bedre identifikation af velformulerede og målbare indikatorer for hvert scenarie. Planerne bør desuden omfatte klare reaktionsforanstaltninger for hvert område og scenarie. Dette omfatter den mulige anvendelse af EUAA's støtte. Der bør træffes beredskabsforanstaltninger (f.eks. forberedelse af logistik og indkøb, lageropbygning, uddannelse eller buffermodtagelseskapacitet) for at sikre kapaciteter, der kan mobiliseres på en fleksibel og effektiv måde, og disse bør indarbejdes i beredskabsplanen. Selv om næsten alle medlemsstater angav forbindelserne med andre relevante beredskabsplaner (f.eks. grænser, tilbagesendelser), var det ikke alle, der medtog disse henvisninger. De fleste planer indeholder ikke en forklaring af processen og de aktører, der vil blive inddraget for at sikre de obligatoriske revisioner, der er fastsat i direktiv (EU) 2024/1346.

Som nogle medlemsstater har påpeget, kan igangværende lovgivningsmæssige og administrative forberedelser til pagtens ikrafttræden stadig påvirke indholdet af deres beredskabsplaner. Kommissionen opfordrer derfor medlemsstaterne til at sikre, at deres planer om nødvendigt ajourføres og meddeles til EUAA inden pagtens ikrafttræden. Det vil også være tilrådeligt at sikre kapacitetsopbygning og afprøvning af planerne.

Byggesten 9 – Nye beskyttelsesforanstaltninger for ansøgere om international beskyttelse og sårbare personer og øget overvågning af grundlæggende rettigheder

I løbet af de seneste måneder har de fleste medlemsstater præciseret deres ordninger vedrørende juridisk rådgivning. I nogle tilfælde er medlemsstaterne nødt til at indføre lovændringer, som i øjeblikket er under udarbejdelse 58 . På operationelt plan fortsætter flere lande med de eksisterende ordninger, idet de fleste foretager ændringer ved at udvide deres eksisterende ordninger eller etablere nye. Et stort flertal af medlemsstaterne planlægger at samarbejde med partnere, uafhængige agenturer og/eller advokater/juridiske bistandsorganisationer 59 . På samme måde har de fleste medlemsstater nu udpeget partnere eller institutionelle ordninger til at indføre mekanismen til overvågning af grundlæggende rettigheder. I de fleste tilfælde vil opgaven blive tildelt eksisterende ombudsmænd 60 .

Med hensyn til sikkerhedsforanstaltninger færdiggjorde EUAA informationsmaterialet vedrørende de nye procedurer i september 2025 og udsendte en praktisk vejledning om gratis juridisk rådgivning i procedurens administrative fase 61 . For medlemsstaterne har især indførelsen af screening krævet fornyet opmærksomhed og uddannelse, der specifikt vedrører identifikation af og indsats over for sårbarhed 62 . Som led i denne indsats tilrettelægges der uddannelsesforløb. For at støtte tidlig identifikation samt passende og harmoniserede reaktioner indeholder ovennævnte nye screeningværktøjskasse (afsnit 3.3) også et praktisk bilag om gennemførelse af foreløbige sårbarhedskontroller. Desuden er der blevet stillet skræddersyet uddannelse til rådighed 63 . EUAA er også ved at færdiggøre revisionen af det bredere uddannelsesmodul "Introduktion til sårbarhed" for at afspejle pagtens lovgivning. I forbindelse med tilbagesendelser er Frontex i samarbejde med andre interessenter ved at udvikle en mobilapplikation vedrørende arbejdet med sårbare grupper, herunder også en sårbarhedskontrol. Agenturet for Grundlæggende Rettigheder (i det følgende benævnt: FRA) rådgiver fortsat EU-institutionerne og de nationale regeringer om grundlæggende rettigheder.

Medlemsstaterne fokuserede også på foranstaltninger vedrørende børn, herunder skridt til at sikre passende modtagelse, i nogle tilfælde ændringer i aldersvurderingsprocedurer, samt yderligere indsats i forbindelse med udpegning af værger og tilsyn med disse 64 .

Største udfordringer og næste skridt:

Medlemsstater, der endnu ikke har fastlagt ordninger vedrørende juridisk rådgivning 65 eller den uafhængige mekanisme for grundlæggende rettigheder 66 , bør gøre det. Alle medlemsstater bør behandle eventuelle udestående spørgsmål vedrørende sikring af kompetence og tilstrækkelig uafhængighed og fastlægge klare linjer for ansvarlighed og ansvarsfordeling. Dette indebærer, at man undgår at opdele denne rolle mellem forskellige aktører, eller – hvis der vælges sammensatte ordninger – klart at definere en ledende rolle. Baseret på sin vejledning fra december 2024 om oprettelsen af selve mekanismen, er FRA i øjeblikket ved at udvikle metodologisk vejledning for arbejdet for de fremtidige udpegede observatører.

Udfordringer skal også fortsat håndteres i forhold til sårbare grupper, der opholder sig i modtagelsessystemet, såsom uledsagede mindreårige og ofre for kønsbaseret vold. Der bør være tilstrækkelig og passende modtagelseskapacitet for uledsagede mindreårige, som i princippet ikke bør indkvarteres sammen med voksne. Medlemsstaterne bør øge indsatsen for at sikre rettidige og passende repræsentanter for mindreårige i alle faser af asylprocessen og sikre adgang til uddannelse og sundhedsydelser for børn i overensstemmelse med pagten. I føderale systemer er der behov for særlig opmærksomhed for at tilpasse lovgivning og praksis på alle niveauer af forvaltningen.

Det næste møde i Kommissionens ekspertgruppe om migrantbørn vil primært fokusere på de reformer af værgemål, som pagten kræver. I denne forbindelse arbejder FRA på at ajourføre håndbogen fra 2014 om værgemål for uledsagede børn i overensstemmelse med de bestemmelser, der er indført med pagten. Senere i år vil EUAA offentliggøre en ajourføring af 2018-vejledningen om aldersvurdering (3. udgave).

Byggesten 10 – Integration og lovlige adgangsveje

Genbosætning og lovlige adgangsveje: Kommissionen forelagde sit forslag til den første toårige EU-plan for genbosætning og indrejse af humanitære årsager (i det følgende benævnt EU-planen). Forslaget til EU-planen har til formål at fastsætte det samlede antal tredjelandsstatsborgere eller statsløse personer med behov for beskyttelse, som medlemsstaterne sigter mod at give indrejsetilladelse til Unionen i 2026 og 2027. Det afspejler drøftelserne på møderne i Udvalget på Højt Plan vedrørende Genbosætning og Indrejse af Humanitære Årsager, de frivillige bidrag fra de deltagende medlemsstater og de globale genbosættelsesbehov, som UNHCR har identificeret. Den foreslåede EU-plan udpeger de regioner, hvorfra indrejse bør finde sted, med det formål at tilvejebringe levedygtige og sikre alternativer til irregulære rejser og yderligere styrke den rolle, som genbosætning og indrejse af humanitære årsager spiller i opbygningen af partnerskaber med tredjelande.

EUAA yder støtte til medlemsstater med relaterede behov og er ved at færdiggøre opdateringen af sine uddannelsesmoduler om supplerende veje og om udvælgelsesfasen i forbindelse med genbosætning og indrejse af humanitære årsager før tid inden udgangen af 2025.

Integration af de personer, der får international beskyttelse: De fleste medlemsstater har arbejdet på at indarbejde pagtens bestemmelser om integration og tidlige integrationsforanstaltninger i deres nationale processer for gennemførelse. Som bemærket i juni blev behovet for at investere mere eller støtte yderligere integrationsforanstaltninger, herunder ved at udvikle tidlige integrationsforanstaltninger og en mere effektiv proces for anerkendelse af kvalifikationer og validering af færdigheder, adresseret af flere medlemsstater i deres nationale gennemførelsesplaner. Nogle medlemsstater har gjort fremskridt med nationale integrationsstrategier 67 eller har til hensigt at udvide integrationsindsatsen med nye eller tidligere integrations- og sprogkurser 68 .

Største udfordringer og næste skridt:

Rådet skal vedtage EU's plan for genbosætning og indrejse af humanitære årsager på grundlag af Kommissionens forslag inden årets udgang. Kommissionen er rede til at bistå medlemsstaterne med dens gennemførelse.

En velfungerende og sammenhængende integrationspolitik, herunder tidlige integrationsforanstaltninger, er fortsat en forudsætning for at støtte ansøgernes selvforsørgelse, fremme social samhørighed og give personer med international beskyttelse mulighed for at bidrage til værtssamfundene så tidligt som muligt 69 . Det bidrager også til at mindske incitamenterne til uautoriserede bevægelser.

På trods af deres afgørende betydning varierer integrationsstøtteforanstaltningerne stadig meget, og flere medlemsstater skal stadig øge deres indsats, især hvad angår støtte til adgang til passende boliger, støtte til integration på arbejdsmarkedet, anerkendelse af kvalifikationer og indførelse af tidlige integrationsforanstaltninger 70 . For at øge effektiviteten af deres støtte bør medlemsstaterne gøre en yderligere indsats for at tilbyde tilpassede foranstaltninger til specifikke behov og fjerne hindringer for målgrupper såsom indvandrerkvinder, børn eller personer med behov relateret til mental sundhed, som fremhævet i midtvejsevalueringen af handlingsplanen for integration og inklusion.

Kommissionen fortsætter med at støtte medlemsstaternes integrationspolitikker ved at yde finansiering (herunder til langsigtet integration under Unionens samhørighedsfonde), udvikle vejledning og fremme partnerskaber på flere niveauer, der involverer migranter, værtssamfund, lokale og regionale myndigheder, arbejdsmarkedets parter og økonomiske partnere, civilsamfundet og den private sektor.

Konklusion

I løbet af de næste otte måneder er der behov for vedvarende fremskridt for at sikre en vellykket ikrafttræden af pagtreformerne og skabe et stabilt grundlag for Unionens fremtidige indsats for migrationsstyring og asylforvaltning. Det kræver en indsats nu, og det vil kræve kollektivt arbejde i fremtiden.

Der bør fokuseres på de udfordringer, der er skitseret i denne rapport, og det skal sikres, at solidaritets- og ansvarssystemerne fungerer, at Eurodacsystemerne er klar, at ordninger for grænseproceduren er på plads, og at der sikres tilstrækkelig modtagelseskapacitet i alle medlemsstater. Yderligere vigtige elementer i pagten er overvågning af grundlæggende rettigheder, juridisk rådgivning og nye beskyttelsesforanstaltninger for sårbare grupper.

Kommissionen er fortsat fuldt engageret i denne proces og vil fortsætte sit arbejde både på horisontalt og bilateralt niveau gennem de dedikerede landehold.

Med lanceringen af den årlige migrationsstyringscyklus skal der gøres fremskridt med at afhjælpe de eksisterende svagheder i Dublinsystemet og forberede den fulde anvendelse af ansvarsrammen i forordning (EU) 2024/1351. Sideløbende hermed vil arbejdet med at gennemføre solidaritetspuljen blive videreført.

På EU-plan vil et vigtigt resultat være vedtagelsen af en europæisk strategi for asylforvaltning og migrationsstyring i december 2025. Denne strategi vil bygge på de nationale strategier, som medlemsstaterne fremsendte til Kommissionen i juni, og som dækker både de interne og eksterne dimensioner af migration i en omfattende og integreret tilgang.

Kommissionen vil fremlægge den næste status for gennemførelsen af pagten for Europa-Parlamentet og Rådet i marts 2026.

(1)

Se den første rapport om status for gennemførelsen af pagten om migration og asyl, https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=CELEX%3A52025DC0319 .

(2)

Fælles gennemførelsesplan for pagten om migration og asyl – Europa-Kommissionen .

(3)

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om et fælles system for tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold i Unionen og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/115/EF, Rådets direktiv 2001/40/EF og Rådets afgørelse 2004/191/EF, (COM(2025) 101 final), EUR-Lex – 52025PC0101 – DA – EUR-Lex ), forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) 2024/1348 for så vidt angår opstilling af en liste over sikre oprindelseslande på EU-plan (COM(2025) 186 final), EUR-Lex – 52025PC0186 – DA – EUR-Lex , og forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) 2024/1348 for så vidt angår anvendelse af begrebet "sikkert tredjeland" (COM(2025) 259 final), EUR-Lex – 52025PC0259 – DA – EUR-Lex .

(4)

Navnlig Den Europæiske Unions Asylagentur, eu-LISA, Frontex, Europol og Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder.

(5)

Belgien, Tjekkiet, Estland, Irland, Grækenland, Italien, Litauen, Rumænien og Slovakiet.

(6)

F.eks. arbejdsgruppen for asyl og Indvandring under Association of European Administrative Judges.

(7)

Kroatien, Ungarn, Luxembourg og Rumænien har endnu ikke delt deres strategier. Rumænien har delt et udkast med Kommissionen, som afventer endelig vedtagelse, mens Luxembourg og Kroatien har meddelt, at de er forsinkede.

(8)

De bulgarske myndigheder udarbejdede f.eks. en halvårsrapport om gennemførelsen af den nationale gennemførelsesplan og ajourførte planen, så der tages hensyn til resultatet af pagtens finansieringsdialog med Kommissionen og de fremskridt, der er gjort med hensyn til den praktiske gennemførelse.

(9)

Dette omfatter Tjekkiet og Grækenland.

(10)

Østrig, Danmark, Cypern, Estland, Litauen, Nederlandene, Portugal og Spanien har afsluttet eller er i de afsluttende faser af udarbejdelsen. Tyskland forelagde et forslag for Forbundsdagen den 12. september. I Bulgarien, Kroatien, Finland, Frankrig, Irland, Italien, Malta, Slovakiet, Slovenien og Sverige er udarbejdelsen stadig i gang. Medlemsstater, der endnu ikke har afsluttet lovgivningsgennemgangen af alle eller dele af de områder, der er omfattet af pagten, omfatter Belgien, Grækenland og Rumænien.

(11)

F.eks. i Østrig, Bulgarien, Kroatien, Cypern, Danmark, Estland, Finland, Tyskland, Irland, Litauen, Nederlandene, Portugal, Slovenien og Sverige.

(12)

Lovgivningsgennemgangen pågår stadig i Belgien og Rumænien, den er delvist udestående i Grækenland, og der er risiko for forsinkelser i Letland og Polen.

(13)

F.eks. indførelse af grænseprocedurer og screening (herunder, hvor det er relevant, centre med flere formål), tilstrækkelige investeringer i Eurodac og andre IT-relaterede tilpasninger, sikring af tilstrækkelig modtagelseskapacitet, herunder i overensstemmelse med de retlige forpligtelser for hver medlemsstats tilstrækkelige kapacitet ved de ydre grænser, og oprettelse af de nationale uafhængige og effektive mekanismer til overvågning af grundlæggende rettigheder og gratis juridisk rådgivning.

(14)

Ungarn.

(15)

Belgien, Tyskland (anvendelse af rammekontrakter), Bulgarien og Kroatien (har indledt udbud).

(16)

Kroatien, Tjekkiet, Estland, Grækenland, Nederlandene, Rumænien, Spanien og Sverige.

(17)

Østrig, Belgien, Bulgarien, Cypern, Danmark, Finland, Frankrig, Tyskland, Irland, Italien, Letland, Litauen, Luxembourg, Malta, Polen, Portugal, Slovakiet og Slovenien.

(18)

Ungarn.

(19)

Den 24. juli blev ændringerne til følgende retsakter stemt igennem og vil snart blive vedtaget: C(2021) 6176 og C(2021) 6174 Kommissionens gennemførelsesafgørelser om tekniske regler for oprettelse af links mellem data for forskellige EU-informationssystemer, jf. artikel 28, stk. 7, i forordning (EU) 2019/817 og artikel 28, stk. 7, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/818. C(2023) 645 og C(2023) 649 Kommissionens gennemførelsesafgørelser om fastlæggelse og udvikling af standarden for det universelle meddelelsesformat (UMF) i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/817 og forordning (EU) 2019/818. Ændringen af delegeret afgørelse om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 767/2008 for så vidt angår den procedurehåndbog og de regler, der er nødvendige for forespørgsler, kontroller og vurderinger (for visa til kortvarigt ophold, visa til længerevarende ophold og opholdstilladelser), udarbejdet i henhold til artikel 9h og 22b, er forsinket.

(20)

De berørte medlemsstater omfatter Østrig, Malta, Slovenien og Grækenland.

(21)

De medlemsstater, der i september rapporterede til eu-LISA, at de allerede har indledt testning, er Frankrig, Irland, Luxembourg, Rumænien og Sverige.

(22)

Belgien, Bulgarien, Cypern, Danmark, Finland, Ungarn, Letland, Litauen, Malta, Nederlandene, Portugal, Slovenien og Spanien.

(23)

Ud over Belgien, Finland, Luxembourg, Tjekkiet, Cypern, Frankrig, Malta og Nederlandene, som blev nævnt i den første status for gennemførelsen af pagten, har Østrig, Irland, Portugal, Sverige og Litauen enten opnået tilstrækkelig kapacitet eller gør gode fremskridt.

(24)

Østrig, Belgien, Bulgarien, Kroatien, Tjekkiet, Cypern, Estland, Frankrig, Grækenland, Irland, Litauen, Nederlandene, Polen og Spanien anses i øjeblikket for at være godt på vej til at gennemføre screening.

(25)

Screeningsværktøjskassen omfatter skabeloner til screeningsformularer og et bilag, der skitserer høringsprocessen for relevante databaser, en skabelon for tilvejebringelse af oplysninger baseret på artikel 11 i forordning (EU) 2024/1356 og et praktisk bilag om gennemførelse af foreløbige sårbarhedskontroller. Den indeholder også et detaljeret, trin-for-trin vejledningsdokument om gennemførelse af screening, praktisk bistand til at anvende skabelonerne og navigere i screeningsprocessen samt en beskrivelse af Frontex' og EUAA's uddannelsestilbud i forbindelse med screening.

(26)

Disse omfatter Danmark, Tyskland, Finland, Italien, Litauen, Slovenien og Portugal, som hver især står over for en eller flere af de anførte udfordringer.

(27)

Dette kan gælde for Kroatien, Irland, Estland, Italien, Letland og Rumænien og vedrøre midlertidige faciliteter eller ordninger vedrørende personale. Grækenland og Bulgarien vil opnå tilstrækkelig kapacitet, men kvaliteten af faciliteterne skal sikres.

(28)

Da udvælgelsen af faciliteter endnu ikke er sket, eller udbudsprocedurer endnu ikke er indledt, kan Tyskland, Letland, Rumænien, Slovakiet og Slovenien risikere forsinkelser.

(29)

F.eks.: Grækenland, Italien, Spanien og Cypern.

(30)

Dette omfatter Kroatien, Letland, Litauen, Luxembourg, Portugal, Rumænien, Slovakiet og Slovenien.

(31)

F.eks.: Irland, Rumænien og Sverige.

(32)

Belgien, Bulgarien, Tjekkiet, Tyskland, Portugal, Slovakiet, Slovenien og Sverige overvejer dette.

(33)

Dette omfatter Østrig, Cypern, Tjekkiet, Italien, Litauen, Portugal og Slovenien.

(34)

F.eks. Tjekkiet, Estland, Italien, Kroatien, Frankrig, Bulgarien, Portugal og Spanien.

(35)

På grundlag af de tilgængelige data er det nu muligt at få et overblik over antallet af personer, der er indkvarteret i medlemsstaternes formelle nationale modtagelsessystemer, forstået som det sæt ordninger, der er indført for at modtage asylansøgere i henhold til direktiv (EU) 2024/1346. De nuværende data omfatter imidlertid ikke den indkvarteringsstøtte, der ydes til personer med midlertidig beskyttelse uden for direktiv (EU) 2024/1346, og de er heller ikke tilstrækkeligt detaljerede til at sammenligne modtagelsessituationen i de forskellige medlemsstater.

(36)

Personer i modtagelsessystemet (samlet antal personer i modtagelsessystemet inkl. opdeling efter retlig status for personer i modtagelsessystemet og antal uledsagede mindreårige) og modtagelsessystemets kapacitet (samlet antal sengepladser til rådighed ved udgangen af rapporteringsperioden).

(37)

Bekymringer vedrører f.eks. Belgien, hvor domstolene fortsat konstaterer, at der mangler tilstrækkelige modtagelsesforhold. Andre bekymringer vedrører også Bulgarien, Cypern, Kroatien, Letland, Grækenland og Nederlandene.

(38)

Mere generelt er organiseringen af modtagelsessystemerne forskellig på tværs af Unionen. Personer, der nyder midlertidig beskyttelse, og som får indkvarteringsstøtte uden for dette system, medregnes ikke i medlemsstaternes dataindberetning.

(39)

Medlemsstater, der i øjeblikket er i gang med disse forskellige reformer, omfatter Belgien, Cypern, Finland, Tyskland, Irland, Italien og Malta.

(40)

F.eks. Østrig, Belgien, Cypern, Estland, Tyskland, Grækenland, Italien og Litauen.

(41)

Flere medlemsstater har haft fokus på at styrke retsvæsenet, herunder Østrig, Tjekkiet, Litauen, Luxembourg, Finland og Estland. I Østrig iværksatte forbundsdomstolen i forvaltningsretlige sager et internt domstolsprojekt, "Ready 4 GEAS".

(42)

Med hensyn til førstnævnte har Europa-Parlamentet udpeget sin ordfører, og et første teknisk møde fandt sted den 25. september. Rådet har indledt arbejdet med sin holdning, og drøftelserne pågår i Asylgruppen. Med hensyn til forslaget om en EU-liste over sikre oprindelseslande skrider drøftelserne fremad i Rådet, og det danske formandskab arbejder videre med et kompromisforslag. Europa-Parlamentet har udpeget sin ordfører, og der blev afholdt to tekniske møder i september.

(43)

Medlemsstater, der står over for relaterede udfordringer, omfatter Belgien, Kroatien, Estland, Tyskland, Grækenland, Italien, Luxembourg, Nederlandene, Polen, Portugal og Spanien. Samtidig faldt antallet af verserende sager i en række medlemsstater, herunder Østrig, Bulgarien, Kroatien, Cypern, Finland, Tyskland, Litauen, Malta, Slovakiet og Sverige, med mellem 24-50 % i perioden fra juni 2024 til juni 2025.

(44)

Jf. artikel 37 i forordning (EU) 2024/1348.

(45)

Dette omfatter Østrig, Italien, Rumænien, Slovenien (rådgivning), Cypern, Bulgarien og Tjekkiet (bistået frivillig tilbagevenden og reintegration), Bulgarien og Sverige (tilbagesendelseskontorer).

(46)

Jf. artikel 38 og 68 i forordning (EU) 2024/1348.

(47)

(48)

Family Tracing Form – Child | Den Europæiske Unions Asylagentur og Family Tracing Form – Adult | Den Europæiske Unions Asylagentur .

(49)

Practical Guide on Family Tracing Part 1: https://euaa.europa.eu/publications/practical-guide-family-tracing-part-i-principles-practices , Practical Guide on Family Tracing Part II: https://euaa.europa.eu/publications/practical-guidefamily-tracing-part-ii-tracing-AMMR.

(50)

EUAA's vejledning om fjernsamtaler: https://euaa.europa.eu/publications/guidance-remote-interviews .

(51)

Dette omfatter Østrig, Belgien, Bulgarien, Kroatien, Cypern, Tjekkiet, Estland, Tyskland, Irland, Italien, Litauen, Malta og Portugal.

(52)

Jf. artikel 9, 11 og 12, i forordning (EU) 2024/1351.

(53)

Netværket for beredskab og krisestyring på migrationsområdet, som er et tidligt resultat af pagten, er den operationelle ramme, der samler relevante EU-interessenter for at overvåge og foregribe migrationsstrømme og -situationer. Den blev oprettet ved Kommissionens henstilling (EU) 2020/1366 af 23. september 2020 om en EU-mekanisme til kriseberedskab og -styring i forbindelse med migration, EUR-Lex – 32020H1366 – DA – EUR-Lex .

(54)

Der er iværksat et fælles EUAA-EUROSTAT-projekt for at strømline statistikker om international beskyttelse.

(55)

Polen og Ungarn har endnu ikke meddelt deres beredskabsplaner til EUAA.

(56)

F.eks. vedrører problemerne fraværet af asyl i planen (Frankrig), fraværet af eller manglende klarhed om indsatsforanstaltninger vedrørende uledsagede mindreårige (Cypern, Estland, Nederlandene, Portugal og Spanien), beredskabs- og indsatsforanstaltninger (Cypern), manglende klarhed om foranstaltninger for de enkelte scenarier (Estland, Nederlandene). De fleste af disse medlemsstater har bekræftet, at de har til hensigt at revidere og færdiggøre planerne for bedre at tilpasse dem til EUAA's skabelon. Cypern, Estland og Nederlandene er allerede i færd med at revidere deres planer med støtte fra EUAA.

(57)

Den 30. juli 2025 blev der rundsendt fælles tilkendegivelser til medlemsstaterne om at underrette Kommissionen og EUAA om aktivering og deaktivering af planen i de tilfælde, der er omhandlet i direktiv (EU) 2024/1346.

(58)

Dette omfatter Cypern, Østrig, Finland, Spanien, Bulgarien, Nederlandene, Slovenien og Sverige.

(59)

Såsom Østrig, Bulgarien, Estland, Kroatien (om end med udgangspunkt i det nuværende system), Tjekkiet, Irland (retshjælpsrådet), Italien, Letland, Litauen, Portugal, Rumænien, Slovakiet (udvider de nuværende ordninger), Slovenien, Spanien, Nederlandene, Tyskland og Finland anvender interne ordninger.

(60)

I de fleste tilfælde er eller vil opgaven blive overdraget til den eksisterende ombudsmand (Østrig, Bulgarien, Cypern, Tjekkiet, Letland, Litauen, Estland, Polen, Portugal, Rumænien, Slovakiet), selv om der er undtagelser såsom Kroatien og Nederlandene. I Rumænien har ombudsmanden allerede formelt påtaget sig opgaven. Irland foreslår at etablere en uafhængig tilsynsmekanisme gennem en chefinspektør for asyl- og grænseprocedurer, støttet af et rådgivende udvalg.

(61)

Ved årets udgang vil informationsmaterialet være oversat til 23 EU-sprog og 20 ikke-EU-sprog.

(62)

Østrig har f.eks. iværksat et initiativ til at etablere sårbarhedsansvarlige og styrke samarbejdet med UNHCR.

(63)

"Vulnerability in the Pact on Migration and Asylum", https://euaa.europa.eu/publications/euaa-tailor-made-training-plan-pact-migration-and-asylum .

(64)

Her bidrager pagten til mere omfattende reformer: Efter en periode med overbelægning, der har understreget behovet for at udvide og reformere modtagelsessystemet, vil Irlands stærke børnebeskyttelsessystem blive styrket med gennemførelsen af pagten.

(65)

Grækenland og Ungarn.

(66)

Sidstnævnte omfatter af forskellige årsager: Danmark, Finland, Grækenland, Ungarn, Malta, Slovenien, Spanien og Sverige.

(67)

Malta lancerede integrationsstrategien og handlingsplanen (2025-2030) i januar 2025.

(68)

F.eks. Østrig, Tjekkiet, Estland, Italien, Luxembourg og Slovenien.

(69)

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget – Handlingsplan om integration og inklusion 2021-2027 (COM(2020) 758 final), EUR-Lex – 52020DC0758 – EN – EUR-Lex .

(70)

F.eks. Bulgarien, Kroatien, Cypern, Grækenland, Ungarn, Letland, Slovakiet og Rumænien.

Top

Choose the experimental features you want to try