EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 21.4.2021

COM(2021) 188 final

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET

EU-klassificeringssystemet, virksomhedernes bæredygtighedsrapportering, bæredygtighedspræferencer og tillidsforpligtelser:



kanalisering af finansiering i retning af den europæiske grønne pagt

Den europæiske grønne pagt er Europas vækststrategi, der vil forbedre borgernes trivsel og sundhed, gøre Europa klimaneutralt senest i 2050 og beskytte, bevare og forbedre EU's naturkapital og biodiversitet. En økonomi, der fungerer for mennesker, indebærer også en retfærdig omstilling, der skaber beskæftigelse og ikke lader nogen i stikken. For at nå disse mål er det nødvendigt, at det europæiske finansielle system bliver mere bæredygtigt. Dette vil kræve både robust finansiel lovgivning og en klar omstillingsplan for virksomhederne. Omfanget af de investeringer, der er nødvendige for at gennemføre de nødvendige ændringer, vil sætte den europæiske finansielle sektor i centrum for en bæredygtig og inklusiv økonomisk genopretning efter covid-19-pandemien og for den langsigtede bæredygtige økonomiske udvikling i Europa.

EU har taget vigtige skridt til at opbygge et bæredygtigt finansieringsøkosystem. EU's klassificeringsforordning, forordningen om oplysninger om bæredygtig finansiering og benchmarkforordningen udgør grundlaget for at øge gennemsigtigheden og give investorer værktøjer til at udpege bæredygtige investeringsmuligheder.

Kommissionen fremlægger den delegerede retsakt om EU-klimaklassificeringssystemet, et forslag til et direktiv om virksomheders bæredygtighedsrapportering, som indebærer en revision af direktivet om ikkefinansiel rapportering, og ændringer af delegerede retsakter for bedre at afspejle bæredygtighedspræferencer i forsikrings- og investeringsrådgivning og bæredygtighedshensyn i forbindelse med produktstyring og tillidsforpligtelser. Disse vil bidrage til at skabe et grønnere, mere retfærdigt og mere bæredygtigt Europa og støtte gennemførelsen af målene for bæredygtig udvikling.

EU-klassificeringssystemet er et solidt, videnskabeligt baseret gennemsigtighedsværktøj for virksomheder og investorer. Det indfører klare resultatkriterier til bestemmelse af, hvilke økonomiske aktiviteter der yder et væsentligt bidrag til målene i den grønne pagt. Disse kriterier skaber et fælles sprog for virksomheder og investorer, som giver dem mulighed for at kommunikere om grønne aktiviteter med øget troværdighed og hjælper dem med at navigere i den omstilling, der allerede er i gang. EU-klassificeringssystemet vil også spille en vigtig rolle i forbindelse med udarbejdelsen af EU-standarden for grønne obligationer og EU-miljømærket for visse finansielle detailprodukter.

Den delegerede retsakt om EU-klimaklassificeringssystemet omfatter allerede de økonomiske aktiviteter i omkring 40 % af alle børsnoterede virksomheder 1 i sektorer, som er ansvarlige for næsten 80 % af de direkte drivhusgasemissioner i Europa, og flere aktiviteter skal tilføjes i fremtiden 2 . Ved hjælp af dette anvendelsesområde kan EU-klassificeringssystemet i betydelig grad øge det potentiale, der ligger i grøn finansiering til at støtte omstillingen, navnlig for kulstofintensive sektorer, hvor der er et presserende behov for forandring.

Forslaget til et direktiv om virksomheders bæredygtighedsrapportering vil fastsætte fælles europæiske rapporteringsregler, der vil øge gennemsigtigheden og pålægge virksomhederne at indberette oplysninger om bæredygtighed på en konsekvent og sammenlignelig måde. De nye rapporteringskrav vil gælde for alle store og alle børsnoterede virksomheder, herunder børsnoterede små og mellemstore virksomheder (SMV'er). Kommissionen vil udvikle forholdsmæssigt afpassede standarder for SMV'er. Sidstnævnte vil fastsætte en reference for oplysninger, som virksomheder, der er omfattet af direktivet om virksomheders bæredygtighedsrapportering, med rimelighed kan anmode SMV-leverandører og -kunder i deres værdikæder om.

I.INDLEDNING

Forordning (EU) 2020/852 om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer ("EU's klassificeringsforordning") trådte i kraft den 12. juli 2020 3 . Ved denne forordning gav Europa-Parlamentet og Rådet Europa-Kommissionen mandat til i delegerede retsakter at fastsætte tekniske screeningskriterier til bestemmelse af, om en økonomisk aktivitet kan anses for at bidrage væsentligt til miljømålene. Disse kriterier bidrager til at fastlægge passende definitioner for virksomheder, investorer og finansielle markedsdeltagere for, hvornår økonomiske aktiviteter kan betragtes som miljømæssigt bæredygtige.

Dette mandat er baseret på kravet om, at de tekniske screeningskriterier skal være ajourførte og baseret på videnskabelig dokumentation. Disse kriterier skal være klare, gennemførlige og lette at anvende, således at unødige administrative byrder undgås. Europa-Parlamentet og Rådet har også anerkendt betydningen af offentlige høringer og har udtrykkeligt givet Kommissionen mandat til at inddrage relevante interessenter og bygge videre på rådgivning fra eksperter, der har dokumenteret viden og erfaring på de relevante områder.

Som Europa-Parlamentet og Rådet har anmodet om, indeholder den delegerede retsakt om EU-klimaklassificeringssystemet 4 det første sæt tekniske screeningskriterier for EU-klassificeringssystemet og et fælles sprog for bæredygtige aktiviteter. I henhold til EU's klassificeringsforordning kræves det, at investorer og virksomheder anvender disse kriterier til relaterede oplysninger, som også vil tjene som en pålidelig rettesnor for investeringsbeslutninger.

Dette underbygges af forslaget til direktivet om virksomheders bæredygtighedsrapportering 5 , som vil sikre, at virksomhederne giver oplysninger om bæredygtigheden af deres forretningspraksis på en gennemsigtig og sammenlignelig måde. Ved hjælp af oplysninger om overensstemmelse med klassificeringssystemet, omstillingsinvesteringer og bæredygtighedsrelaterede risici kan finansielle virksomheder evaluere de finansierede aktiviteters ambitioner og resultater på miljøområdet.

II. DEN DELEGEREDE RETSAKT OM EU-KLIMAKLASSIFICERINGSSYSTEMET

Den delegerede retsakt om EU-klimaklassificeringssystemet, som Europa-Parlamentet og Rådet kontrollerer, indeholder det første sæt tekniske kriterier for definitionen af de aktiviteter, der bidrager væsentligt til modvirkning af og tilpasning til klimaændringer, de første to ud af seks miljømål i EU-klassificeringssystemet 6 .

Disse kriterier er udviklet på grundlag af anbefalinger fra den tekniske ekspertgruppe og efter offentlig feedback og rådgivning fra platformen for bæredygtig finansiering 7 .

Mængden af feedback fra interessenter (herunder bl.a. borgere, offentlige myndigheder, virksomheder, nonprofitorganisationer og den akademiske verden) afspejlede spørgsmålets betydning. Langt størstedelen af respondenterne gentog betydningen af EU-klassificeringssystemet som et centralt redskab til støtte for omstillingsprocessen under den europæiske grønne pagt. Resuméet af resultaterne af den offentlige høring findes på Kommissionens websted for bæredygtig finansiering 8 . 

Feedbacken afslørede også en række betænkeligheder, herunder vedrørende:

-Følgerne af, hvorvidt en aktivitet kan betegnes som miljømæssigt bæredygtig eller ej: Nogle interessenter udtrykte bekymring over, at en aktivitet, der ikke kan betegnes som grøn i henhold til den delegerede retsakt om EU-klimaklassificeringssystemet, risikerer at blive opfattet som ikkebæredygtig med mulige konsekvenser for adgangen til finansiering af disse aktiviteter. (Afsnit 1)

-Ambitionsniveauet for og anvendeligheden af kriterierne: Mens mange interessenter udtrykte tilfredshed med kriteriernes ambitionsniveau eller endda opfordrede til højere ambitioner, var andre interessenter bekymrede for, at kriteriernes ambitionsniveau var for højt, og foreslog forbedringer af kriteriernes anvendelighed. (Afsnit 2)

-EU-klassificeringssystemets anvendelsesområde: Nogle interessenter stillede spørgsmålstegn ved, om omfanget af de aktiviteter, der er omfattet af kriterierne, er for snævre, og den binære karakter af EU-klassificeringssystemet, som betyder, at det ikke vil vejlede markederne om, hvordan de skal håndtere aktiviteter, der ikke opfylder eller ikke er omfattet af kriterierne i den delegerede retsakt om EU-klimaklassificeringssystemet. (Afsnit 3)

I de følgende tre afsnit præciseres ovenstående spørgsmål, og det forklares, hvilke skridt Kommissionen har taget eller vil tage for at besvare dem fremover.

1.Følgerne af, hvorvidt en aktivitet kan betegnes som miljømæssigt bæredygtig eller ej

Mange interessenter udtrykte bekymring over, at klassificeringssystemet skal definere, hvilke aktiviteter der kan betegnes som "miljømæssigt bæredygtige", hvilket kan forstås således, at hvis en aktivitet ikke er behandlet i den delegerede retsakt om EU-klimaklassificeringssystemet, vil den automatisk blive betragtet som "ikke miljømæssigt bæredygtig". Det er ikke tilfældet. Den blotte omstændighed, at en virksomhed ikke har aktiviteter, der er i overensstemmelse med klassificeringssystemet, betyder ikke, at der kan drages konklusioner om virksomhedens resultater på miljøområdet eller dens evne til at få adgang til finansiering.

EU-klassificeringssystemet definerer ikke på nuværende tidspunkt, hvordan andre aktiviteter end grønne aktiviteter skal behandles. Den definerer eller kategoriserer ingen aktiviteter som "aktiviteter, der forbedrer de nuværende niveauer for resultater på miljøområdet", men som ikke opnår niveauet foret væsentligt bidrag. Selv om disse aktiviteter er vigtige i sig selv for at støtte den nødvendige brede omstilling af EU's økonomi, vil de ikke som sådan være tilstrækkelige til at nå vores grønne mål. EU-klassificeringssystemet definerer eller kategoriserer heller ikke nogen aktivitet som "ikke miljømæssigt bæredygtig". Desuden er endnu ikke alle grønne aktiviteter, der kan yde et væsentligt bidrag til miljømålene, omfattet af den delegerede retsakt om EU-klimaklassificeringssystemet og dermed en del af EU-klassificeringssystemet. EU-klassificeringssystemet er et dynamisk dokument, der med tiden vil få tilføjelser og blive ajourført efter behov.

EU-klassificeringssystemet er et gennemsigtighedsværktøj. Det vil indføre oplysningsforpligtelser for visse virksomheder og finansielle markedsdeltagere, således at de skal offentliggøre den andel af deres aktiviteter, der er i overensstemmelse med klassificeringssystemet. Offentliggørelsen af den andel af aktiviteterne, der er i overensstemmelse med klassificeringssystemet, vil gøre det muligt at sammenligne virksomheder og investeringsporteføljer på grundlag af denne andel. Virksomhederne kan, hvis de ønsker det, med pålidelighed anvende EU-klassificeringssystemet til at planlægge deres klima- og miljøomstilling og rejse finansiering til denne omstilling. Deltagere på det finansielle marked kan, hvis de ønsker det, anvende EU-klassificeringssystemet til at udforme troværdige grønne finansielle produkter. Det forventes, at EU-klassificeringssystemet vil fungere som katalysator for forandring og tilskynde til en omstilling til bæredygtighed. Selv om EU-klassificeringssystemet kan vejlede markedsdeltagerne i deres investeringsbeslutninger, forbyder det naturligvis ikke investeringer i nogen aktivitet. Virksomhederne er ikke forpligtet til at sikre overensstemmelse med klassificeringssystemet, og investorerne kan også frit vælge, hvad de vil investere i.

Klassificeringsrammen vil øge adgangen til bæredygtig finansiering ud over de nuværende markedsbaserede grønne finansieringsværktøjer. Den omfatter flere økonomiske aktiviteter og flere miljømål end hidtil anvendt i markedsbaserede grønne finansieringsrammer. Den omfatter navnlig visse kulstofintensive sektorer, hvilket muliggør markedsanerkendelse for omstillingsaktiviteter inden for disse sektorer.

Virksomhederne vil ikke blot kunne medregne omsætning, men også visse operationelle udgifter og kapitaludgifter som værende i overensstemmelse med klassificeringen, hvilket yderligere vil udvide de muligheder, som EU-klassificeringssystemet giver. Skøn og tidlig afprøvning af klimaklassificeringssystemets kriterier viste, at der på nuværende tidspunkt er en lav grad af overordnet overensstemmelse med klassificeringssystemet i virksomhedernes aktiviteter og investeringsporteføljer (mellem 1 % og 5 %, med mange virksomheder og investeringsporteføljer, der ligger på nul). Selv om dette tal forventes at stige betydeligt med gennemførelsen af den grønne pagt, fremhæver det omfanget af den omstilling, der stadig er nødvendig i retning af klimaneutralitet senest i 2050.

EU-klassificeringssystemet er udformet med det specifikke formål at sikre klassificering og forbedre gennemsigtigheden. Forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten 9 anvender princippet om "ikke at gøre væsentlig skade" i EU's klassificeringsforordning, der er fastsat i artikel 17, men uden at kræve anvendelse af de kriterier, der er defineret i de delegerede klassificeringsretsakter. Kommissionen offentliggjorde en særlig teknisk vejledning 10 med mere detaljerede oplysninger om, hvordan princippet om "ikke at gøre væsentlig skade" anvendes i forbindelse med genopretnings- og resiliensfaciliteten. Det betyder, at kriterierne i den delegerede retsakt om EU-klimaklassificeringssystemet ikke har nogen direkte bindende virkning for gennemførelsen af genopretnings- og resiliensfaciliteten. Forordningen om samhørighedspolitikken kræver også, at modtagerne af finansiering under samhørighedspolitikken skal anvende EU's klassificeringsforordnings princip om "ikke at gøre væsentlig skade" i programmeringsperioden 2021-2027, men uden at kræve anvendelse af kriterierne i de delegerede retsakter om klassificeringssystemet. I fremtiden bør det oprindelige formål med EU-klassificeringssystemet gentages, og konsekvenserne bør nøje vurderes med hensyn til egnethed, proportionalitet og overholdelsesomkostninger, inden det medtages i andre politikker.

2.Ambitionsniveauet og anvendeligheden af kriterierne i den delegerede retsakt om EU-klimaklassificeringssystemet.

Ved udformningen af de delegerede retsakter med henblik på at fastlægge kriterier for økonomiske aktiviteter er Europa-Kommissionen forpligtet til at overholde Europa-Parlamentets og Rådets mandat til at fastlægge det ambitionsniveau, der er nødvendigt for, at grønne projekter kan opfylde EU's miljømål.

I EU-klassificeringssystemet anerkendes de aktiviteter, der yder et væsentligt og ikke et marginalt bidrag til at nå EU's miljømål, som bæredygtige. EU-klassificeringssystemet fastsætter kriterierne for et væsentligt bidrag og ingen væsentlig skade baseret på ambitionsniveauet for målene i den europæiske grønne pagt, herunder EU's mål om klimaneutralitet.

På grundlag af en omhyggelig gennemgang af den modtagne feedback er der foretaget ændringer i forhold til det udkast til delegeret retsakt, der er offentliggjort med henblik på offentlig feedback, uden at underminere ambitionsniveauet for målene i den europæiske grønne pagt. Nogle af disse ændringer omfatter:

-Talrige præciseringer for at styrke kriteriernes tekniske nøjagtighed og anvendelighed.

-Yderligere forbedringer af anvendeligheden i form af forenkling af kriterierne, reducering af kompleksiteten og den samlede byrde og, hvor det er relevant, tilpasninger for at gøre dem mere specifikke og fleksible.

-Præciseringer for bedre at afspejle nærhedsprincippet og delt kompetence mellem EU og medlemsstaterne, hvor det er relevant (herunder en række præciseringer for bedre at tage hensyn til nationale bestemmelser).

-Bedre overensstemmelse med eksisterende rammer, sektorspecifik lovgivning og hensyntagen til de kommende revisioner, hvor det er relevant.

-Specifikationer for anvendelsesområdet for visse omstillingsaktiviteter og mulighedsskabende aktiviteter og tilpasninger for at gøre klassificeringssystemet mere brugbart for de økonomiske aktører.

-Bedre formulering af et lille antal aktiviteter, der var omfattet som led i en anden aktivitet, hvis der var en klar efterspørgsel fra interessenterne, og hvis de er i overensstemmelse med målene og kravene i EU's klassificeringsforordning.

-Ajourførte betragtninger, der understreger behovet for fremtidige revisioner og indførelse af yderligere aktiviteter på et senere tidspunkt.

3.EU-klassificeringssystemets anvendelsesområde:

Efter den offentlige feedback og under hensyntagen til anbefalingerne fra platformen for bæredygtig finansiering overvejer Kommissionen yderligere udvikling af EU-klassificeringssystemet i overensstemmelse med EU's klassificeringsforordning for at imødekomme de resterende interessenters bekymringer som beskrevet i næste afsnit.

Navnlig vil det nuværende anvendelsesområde for de kriterier, der er beskrevet i den delegerede retsakt om EU-klimaklassificeringssystemet, blive udvidet i fremtiden. Kriterierne er dynamiske og vil blive taget op til regelmæssig revision. Dette sikrer, at nye sektorer og aktiviteter, herunder omstillingsaktiviteter og mulighedsskabende aktiviteter, kan blive tilføjet anvendelsesområdet over tid gennem ændring af denne delegerede retsakt. Interessenterne vil få mulighed for at foreslå aktiviteter, der skal indgå i kriterierne, via en webportal, der vil blive oprettet i midten af 2021 på Europa-Kommissionens websted. Kommissionen vil med input fra platformen for bæredygtig finansiering vurdere forslagene.

Desuden vil klassificeringssystemet have en indvirkning på bæredygtig finansiering på internationalt plan. I bestræbelserne på at nå målene i den europæiske grønne pagt vil EU arbejde tæt sammen med sine partnerlande, også i relevante internationale fora såsom den internationale platform for bæredygtig finansiering (IPSF), G7/G20 og Rådet for Finansiel Stabilitet (FSB). Dette omfatter en undersøgelse af, hvordan EU-klassificeringssystemet kan gøres operationelt på globalt plan på en hensigtsmæssig og forholdsmæssigt afpasset måde. Som led heri vil der blive arbejdet videre med EU-klassificeringssystemets anvendelighed og internationale funktion.

III.DE NÆSTE SKRIDT I UDVIKLINGEN AF EU-KLASSIFICERINGSSYSTEMET

I overensstemmelse med den retlige ramme og vores tidligere forpligtelser vil Kommissionen vedtage en delegeret retsakt, der supplerer EU's klassificeringsforordning, og som omfatter aktiviteter, der endnu ikke er omfattet af den delegerede retsakt om EU-klimaklassificeringssystemet, såsom landbrug, visse energisektorer og visse fremstillingsaktiviteter. 

Denne supplerende delegerede retsakt vil omfatte kerneenergi, der er omfattet af og i tråd med resultaterne af den specifikke revisionsproces, der er i gang i overensstemmelse med EU's klassificeringsforordning. Denne proces er baseret på den uafhængige og videnskabelige tekniske rapport 11 , som Det Fælles Forskningscenter, Europa-Kommissionens videnskabs- og videnstjeneste, offentliggjorde i marts 2021 12 . Der foretages en gennemgang af denne rapport i to ekspertgrupper, Euratom artikel 31-ekspertgruppen og Den Videnskabelige Komité for Sundheds- og Miljørisici og Nye Risici (SCHEER), for at færdiggøre den videnskabelige evaluering, og den vil blive afsluttet i juni 2021. 

Denne supplerende delegerede retsakt vil også omfatte naturgas og relaterede teknologier som omstillingsaktivitet, for så vidt som de falder inden for rammerne af artikel 10, stk. 2, i EU's klassificeringsforordning. Fordelene ved en udløbsklausul for omstillingsaktiviteter vil blive taget i betragtning i denne sammenhæng.

Kommissionen vil vedtage denne supplerende delegerede retsakt snarest muligt efter afslutningen af den specifikke revisionsproces, der forventes at finde sted i sommeren 2021.

En særskilt delegeret retsakt vil omfatte aktiviteter, der yder et væsentligt bidrag til de fire andre miljømål som fastsat i EU's klassificeringsforordning (bæredygtig anvendelse og beskyttelse af vand- og havressourcer, omstilling til en cirkulær økonomi, forebyggelse og bekæmpelse af forurening, beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer). Platformen for bæredygtig finansiering arbejder på henstillinger til nævnte retsakt.

I henhold til artikel 26 i EU's klassificeringsforordning skal Kommissionen desuden inden udgangen af 2021 vurdere, om og hvordan klassificeringsforordningens anvendelsesområde kan udvides til at omfatte andre niveauer for resultater på miljøområdet end væsentlige bidrag samt andre mål såsom sociale mål.

IV.FINANSIERING AF OMSTILLINGEN TIL BÆREDYGTIGHED

Selv om EU's klassificeringsforordning er en vigtig katalysator for at mobilisere investeringer i langsigtede bæredygtige løsninger, fremhævede den offentlige høring og reaktioner fra MEP'er, medlemsstater og andre interessenter i de seneste måneder grænserne for EU-klassificeringssystemet. Der er især udbredt bekymring for, at nogle aktiviteter, der bidrager til den grønne omstilling i realøkonomien, ikke er berettigede til at blive omfattet af klassificeringssystemet.

Kommissionen vil derfor overveje at foreslå lovgivning til støtte for finansieringen af visse økonomiske aktiviteter, primært i energisektoren, herunder gas, som bidrager til at reducere drivhusgasemissionerne på en måde, der støtter omstillingen til klimaneutralitet i løbet af det indeværende årti. Formålet med dette forslag er at fastlægge tidsrammer og mellemliggende trin for disse økonomiske aktiviteter, herunder for eksisterende investeringer, der bidrager til omstillingsprocessen på en måde, der er i overensstemmelse med den europæiske grønne pagt.

En sådan tilgang vil gøre det muligt at følge op på Det Europæiske Råds konklusioner af 11.-12. december 2020, som anerkender den rolle, som omstillingsteknologier såsom naturgas spiller. 

Investeringer i naturgasprojekter er berettiget til støtte fra EU-instrumenter, hvis sådanne investeringer støtter EU's politiske mål på en måde, der er i overensstemmelse med den grønne pagt. Eksempler herpå er genopretnings- og resiliensfaciliteten 13 , InvestEU, Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og moderniseringsfonden for emissionshandelssystemet, som gør det muligt at lade naturgasprojekter omfatte heraf efter vurderinger i de enkelte tilfælde.

Omstillingen til en klimaneutral og bæredygtig økonomi er ikke en engangsbegivenhed, men en proces. For virksomhederne betyder denne omstilling, at de skal reducere deres drivhusgasemissioner, blive modstandsdygtige og reducere miljøskader over tid. For investorerne betyder omstilling, at en porteføljes resultater på miljøområdet forbedres over tid. Medlemsstaterne skal også planlægge og tilskynde til denne omstilling.

Alle virksomheder kan investere i grønne aktiviteter. Som led i deres virksomhedsstrategi kan virksomhederne bruge EU-klassificeringssystemet til at udarbejde planer for omstilling af specifikke aktiviteter for at opfylde tærsklerne i klassificeringssystemet. Andre videnskabeligt baserede parametre kan hjælpe dem med at fastsætte bæredygtighedsmål for virksomheden som helhed.

Platformen for bæredygtig finansiering har af Kommissionen fået til opgave at rådgive om, hvordan EU-klassificeringssystemets rolle med hensyn til at bidrage til den grønne omstilling skal anerkendes. I sin rapport til Europa-Kommissionen, der blev offentliggjort i marts 2021 14 , anbefalede platformen bl.a., at man yderligere undersøger mulighederne for — uden for EU-klassificeringssystemets nuværende rammer — at anerkende de bestræbelser, der er gjort for at forbedre aktiviteternes resultater set i forhold til kriterierne for væsentlige bidrag.

V.KONSEKVENT OG SAMMENHÆNGENDE BÆREDYGTIGHEDSRAPPORTERING FRA VIRKSOMHEDERNE

1.Et nyt direktiv om virksomheders bæredygtighedsrapportering

Kommissionen foreslår et nyt direktiv om virksomheders bæredygtighedsrapportering, som skal revidere de eksisterende rapporteringsregler, der blev indført ved direktivet om ikkefinansiel rapportering. Det foreslåede direktiv om virksomheders bæredygtighedsrapportering vil udgøre grundlaget for en løbende strøm af bæredygtighedsoplysninger gennem den finansielle værdikæde og for andre interessenter. Oplysninger, som virksomhederne offentliggør, vil derfor være tilgængelige for analytikere i banker, forsikringsselskaber, porteføljeadministrationsselskaber eller kreditvurderingsbureauer, for slutinvestorer og for ikkestatslige organisationer og andre interessenter, der i højere grad ønsker at holde virksomhederne ansvarlige for de sociale og miljømæssige virkninger, de forårsager. Med henvisning til målene for den europæiske grønne pagt vil virksomheder, der er omfattet af anvendelsesområdet, skulle rapportere om virkningen af deres forretningsmodel og strategi for omstillingen til en bæredygtig og klimaneutral økonomi. Det foreslåede direktiv vil sikre, at virksomhedernes bæredygtighedsrapportering opfylder behovene hos de finansielle markedsdeltagere, der er omfattet af oplysningskravene i forordningen om oplysninger om bæredygtig finansiering 15 . Det tager også hensyn til Kommissionens hensigt om at fremsætte et forslag til et initiativ om bæredygtig virksomhedsledelse senere på året.

De fleste virksomheder står over for stigende omkostninger på grund af ukoordinerede oplysningskrav fra investorer og andre interessenter om virksomhedernes bæredygtighed. Selv om det foreslåede direktiv om virksomhedernes bæredygtighedsrapportering vil medføre yderligere rapporteringsomkostninger for virksomhederne, sigter det mod at reducere disse omkostninger på mellemlang til lang sigt ved at opbygge enighed om de væsentlige oplysninger, som virksomhederne bør offentliggøre.

Det foreslåede direktiv om virksomheders bæredygtighedsrapportering vil finde anvendelse på omkring 49 000 virksomheder, hvilket skal ses i forhold til de ca. 11 000, der er underlagt de eksisterende regler om bæredygtighedsrapportering (direktivet om ikkefinansiel rapportering). Alle store virksomheder og alle virksomheder, der er noteret på EU's regulerede markeder, bortset fra børsnoterede mikrovirksomheder, vil være underlagt disse rapporteringskrav. De vil skulle indberette oplysninger om hele spektret af miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige spørgsmål, der er relevante for deres virksomhed. I overensstemmelse med de eksisterende regler i direktivet om ikkefinansiel rapportering skal de rapportere om de risici for virksomheden, der opstår som følge af bæredygtighedsspørgsmål, og om deres egne virkninger for mennesker og miljø. Dette vil omfatte oplysninger om virksomhedernes globale forsyningskæder, herunder spørgsmål som tvangsarbejde og børnearbejde og overensstemmelse med internationalt anerkendte principper og rammer som f.eks. Den Internationale Arbejdsorganisations erklæring om grundlæggende principper og rettigheder på arbejdspladsen. De oplysninger, de indberetter, vil blive revideret, og de vil blive digitaliseret, så de kan indgå i det europæiske fælles adgangspunkt, der er omhandlet i handlingsplanen for kapitalmarkedsunionen 16 .

I henhold til det foreslåede direktiv om virksomheders bæredygtighedsrapportering skal virksomhederne rapportere i henhold til EU's obligatoriske standarder for bæredygtighedsrapportering. Kommissionen vil vedtage delegerede retsakter for at fastsætte sådanne standarder under hensyntagen til teknisk rådgivning fra Den Europæiske Rådgivende Regnskabsgruppe, i samarbejde med centrale interessenter og efter høring af medlemsstaterne og relevante EU-organer, herunder de europæiske tilsynsmyndigheder, Det Europæiske Miljøagentur, Det Europæiske Agentur for Grundlæggende Rettigheder og platformen for bæredygtig finansiering. Det første sæt standarder vil blive vedtaget senest i oktober 2022.

Standarderne vil blive skræddersyet til EU's politikker, samtidig med at de bygger på og bidrager til internationale standardiseringsinitiativer. EU vil derfor, samtidig med at der arbejdes videre med EU's standarder for at opfylde ambitionerne i den grønne pagt og investorernes voksende informationsbehov, stræbe efter at opnå konvergens inden for bæredygtighedsrapporteringen på globalt plan på grundlag af initiativer såsom taskforcen om klimarelaterede finansielle oplysninger (TCFD).

Kommissionen foreslår at udvikle standarder for store virksomheder og særskilte, forholdsmæssigt afpassede standarder for SMV'er. Mens SMV'er, der er noteret på regulerede markeder, vil skulle anvende disse forholdsmæssigt afpassede standarder, kan ikkebørsnoterede SMV'er — som udgør langt de fleste SMV'er — vælge at anvende dem på frivillig basis. Kommissionen er rede til at yde skræddersyet teknisk bistand til medlemsstaterne for at gøre det muligt for virksomheder, navnlig SMV'er, at rapportere om bæredygtighed.

2.Sammenhængende krav til virksomhedernes bæredygtighedsrapportering

Det foreslåede direktiv om virksomheders bæredygtighedsrapportering har til formål at sikre overensstemmelse mellem rapporteringskravene i henhold til EU's klassificeringsforordning og virksomhedernes bæredygtighedsrapportering. I henhold til klassificeringsforordningens artikel 8 skal virksomheder, der er omfattet af anvendelsesområdet for det eksisterende direktiv om ikkefinansiel rapportering, og andre virksomheder, der er omfattet af det foreslåede direktiv om virksomheders bæredygtighedsrapportering, indberette visse indikatorer for, i hvilket omfang deres aktiviteter er bæredygtige som defineret i klassificeringssystemet. Disse virksomheder skal navnlig oplyse, hvor stor en andel af deres omsætning, kapitaludgifter og driftsudgifter, der hidrører fra eller er forbundet med økonomiske aktiviteter, der kan betragtes som miljømæssigt bæredygtige.

Disse indikatorer vil blive specificeret i en særskilt delegeret retsakt, som vil finde anvendelse fra 2022. Ved hvert år at offentliggøre deres nøgleresultatindikatorer for aktiviteter, der anses for at være miljømæssigt bæredygtige i henhold til EU-klassificeringssystemet, vil virksomhederne objektivt vise investorerne og den brede offentlighed deres kurs hen imod miljømæssig bæredygtighed.

Virksomhederne skal indberette disse indikatorer sammen med andre bæredygtighedsoplysninger, der kræves i henhold til direktivet om virksomheders bæredygtighedsrapportering. De obligatoriske rapporteringsstandarder, der skal udvikles i henhold til direktivet om virksomheders bæredygtighedsrapportering, vil fuldt ud tage hensyn til disse indikatorer, og de vil bygge på screeningskriterierne og tærskelværdierne for "ingen væsentlig skade" i EU-klassificeringssystemet. Navnlig vil de bæredygtighedsrapporteringsstandarder, der udvikles, omfatte indikatorer, der er i overensstemmelse med de indikatorer, som finansielle markedsdeltagere skal indberette i henhold til forordningen om oplysninger om bæredygtig finansiering.

Samtidig vil rapportering i henhold til det foreslåede direktiv om virksomheders bæredygtighedsrapportering også give virksomhederne mulighed for, ud over deres grad af overensstemmelse med klassificeringssystemet, at påvise deres fremskridt hen imod bæredygtighed. Virksomhederne bør navnlig give et samlet billede af deres bæredygtighedsvirkninger og -afhængighed. 

Kommissionen vil sikre, at rapporteringsstandarderne ikke kun afspejler den nuværende grad af overensstemmelse af en virksomheds aktiviteter med klassificeringssystemet, men også dens fremadrettede forretningsplaner, og at standarderne letter både kapitalmarkedsbaseret og bankbaseret finansiering. Den obligatoriske rapportering i henhold til klassificeringsforordningen finder anvendelse fra januar 2022 for målene om modvirkning af og tilpasning til klimaændringer og fra januar 2023 for de fire andre mål, som Europa-Parlamentet og Rådet har vedtaget i EU's klassificeringsforordning.

Kommissionen vil, herunder med input fra platformen for bæredygtig finansiering og Den Europæiske Rådgivende Regnskabsgruppe, undersøge passende vejledning og muligheder for, hvordan enheder, der er omfattet af indberetningsforpligtelserne i EU's klassificeringsforordning, kan rapportere meningsfuldt i det første år, hvor de har rapporteringsforpligtelser, under hensyntagen til visse datamangler.

VI.BÆREDYGTIGHEDSPRÆFERENCER OG TILLIDSFORPLIGTELSER

Kommissionen indfører i dag vurderingen af kundernes bæredygtighedspræferencer i eksisterende delegerede retsakter i henhold til direktivet om markeder for finansielle instrumenter (MiFID II) 17 og direktivet om forsikringsdistribution (IDD) 18 som supplement til egnethedsvurderingen. Forsikrings- og investeringsrådgivere skal indhente oplysninger ikke blot om kundens investeringsviden og -erfaring, evne til at bære tab og risikotolerance som led i egnethedsvurderingen, men også om dennes bæredygtighedspræferencer. Dette vil sikre, at bæredygtighedshensyn systematisk tages i betragtning, når rådgiverne vurderer udvalget af finansielle instrumenter og produkter i deres anbefalinger til kunderne.

Denne foranstaltning vil sætte detailinvestorer i stand til at beslutte, hvor og hvordan deres opsparing skal investeres. På denne måde vil alle have mulighed for at få en mærkbar positiv indvirkning på klimaet, miljøet og samfundet, hvis de ønsker det. Ændringen vil øge efterspørgslen efter finansielle instrumenter og produkter med bæredygtige investeringsstrategier og instrumenter og produkter, der tager hensyn til negativ indvirkning på bæredygtigheden.

Ved at ændre de eksisterende regler om tillidsforpligtelser i delegerede retsakter vedrørende forvaltning af aktiver, forsikring, genforsikring og investeringssektorer præciserer Kommissionen de nuværende regler, således at de også omfatter bæredygtighedsrisici såsom klimaændringernes og miljøforringelsens indvirkning på værdien af investeringer.

VII.KONKLUSION

Den delegerede retsakt om EU-klimaklassificeringssystemet, forslaget til direktivet om virksomheders bæredygtighedsrapportering, der er beskrevet i denne meddelelse, samt ændringerne af delegerede retsakter vedrørende bæredygtighedspræferencer, tillidsforpligtelser og produktstyring er vigtige skridt i gennemførelsen af den eksisterende handlingsplan for finansiering af bæredygtig vækst og den europæiske grønne pagt.

Dette mulighedsskabende økosystem for bæredygtig finansiering indgår som led i en bredere strategi for at opnå forandring og sikre en retfærdig omstilling for at nå vores bæredygtighedsmål. De udgør de byggesten, der skal øge gennemsigtigheden og give investorer værktøjer til at identificere bæredygtige investeringsmuligheder. De vil gøre det muligt at udvikle en række fremtidige værktøjer, f.eks. EU-miljømærket for visse finansielle detailprodukter og EU-standarden for grønne obligationer.

Dialog, samarbejde og et stærkt partnerskab mellem myndigheder, virksomheder og finansielle aktører, arbejdsmarkedets parter, civilsamfundet og forskersamfundet og den akademiske verden vil være afgørende for at videreudvikle værktøjskassen for bæredygtig finansiering, herunder gennem platformen for bæredygtig finansiering.

Der er stadig større momentum, idet mange af vores internationale partnere øger ambitionerne og forfølger mere bæredygtige udviklingsveje, der er i overensstemmelse med Parisaftalen og andre miljømål. Interessen for bæredygtige produkter på de internationale markeder vokser også, hvilket giver flere muligheder for bæredygtige investeringer. Global konvergens mellem standarder har afgørende betydning for at undgå fragmenterede markeder og for, at grænseoverskridende investeringer kan bidrage til at opfylde de globale klima- og miljømål. EU er fortsat fast besluttet på at spille en førende rolle med hensyn til at styrke det verdensomspændende samarbejde gennem den internationale platform for bæredygtig finansiering og andre internationale fora såsom G20 og G7.

Den ajourførte strategi for bæredygtig finansiering, som Kommissionen skal vedtage i juni 2021, vil yderligere redegøre for, hvordan bæredygtig finansiering vil fremme omstillingen til en bæredygtig og klimaneutral økonomi.

(1)

Andel af virksomheder hjemmehørende i EU med mere end 500 ansatte, der er aktive i økonomiske sektorer, der er omfattet af den delegerede retsakt om EU-klimaklassificeringssystemet (Kilde: Bloomberg).

(2)

Kilde: Eurostat.

(3)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 af 18. juni 2020 om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer og om ændring af forordning (EU) 2019/2088 (EØS-relevant tekst) (EUT L 198 af 22.6.2020, s. 13).

(4)

Kommissionens delegerede forordning om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 for så vidt angår fastsættelse af de tekniske screeningskriterier til bestemmelse af, under hvilke betingelser en økonomisk aktivitet kan anses for at bidrage væsentligt til modvirkning af eller tilpasning til klimaændringer, og hvorvidt en økonomisk aktivitet forårsager betydelig skade for nogen af de andre miljømål, jf. https://ec.europa.eu/info/law/sustainable-finance-taxonomy-regulation-eu-2020-852/amending-and-supplementary-acts/implementing-and-delegated-acts_en.

(5)

Forslag til et direktiv om ændring af direktiv 2013/34/EU, direktiv 2004/109/EF, direktiv 2006/43/EF og forordning (EU) nr. 537/2014 for så vidt angår visse virksomheders bæredygtighedsrapportering (COM (2021) 189).

(6)

Artikel 9 i EU's klassificeringsforordning fastsætter følgende seks miljømål: a) modvirkning af klimaændringer, b) tilpasning til klimaændringer, c) bæredygtig anvendelse og beskyttelse af vand- og havressourcer, d) omstilling til en cirkulær økonomi, e) forebyggelse og bekæmpelse af forurening og f) beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer.

(7)

Platformen for bæredygtig finansiering blev oprettet ved artikel 20 i EU's klassificeringsforordning. Den består af eksperter fra den private og offentlige sektor, som rådgiver Kommissionen om den videre udvikling af EU-klassificeringssystemet.

(8)

 Kommissionens websted for bæredygtig finansiering link .

(9)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/241 af 12. februar 2021 om oprettelse af genopretnings- og resiliensfaciliteten (EUT L 57 af 18.2.2021, s. 17).

(10)

Meddelelse fra Kommissionen om teknisk vejledning om anvendelsen af princippet om ikke at gøre væsentlig skade i forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten (2021/C 58/01, EUT C 58 af 18.2.2021, s. 1).

(11)

Det Fælles Forskningscenter, Teknisk vurdering af kerneenergi med hensyn til kriterierne om "ikke at gøre væsentlig skade" i EU's klassificeringsforordning, marts 2021. Tilgængelig via følgende link .

(12)

Det Fælles Forskningscenters rapport er opdelt i to dele: Den første del fokuserer på undersøgelsen af relevante miljøindikatorer vedrørende kriteriet om "ikke at gøre væsentlig skade" for hele den nukleare livscyklus, og anden del fokuserer på det specifikke spørgsmål vedrørende affald, som TEG havde fremhævet. I rapporten konkluderes følgende: "Analyserne viste ingen videnskabeligt underbygget dokumentation for, at kerneenergi skader menneskers sundhed eller miljøet mere end andre elproduktionsteknologier, der allerede er medtaget i klassificeringssystemet som aktiviteter til støtte for modvirkning af klimaændringer."

(13)

Med forbehold af de særlige betingelser i bilag III til Kommissionens meddelelse om tekniske retningslinjer for anvendelsen af princippet om "ikke at gøre væsentlig skade" i henhold til forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten.

(14)

Platform for bæredygtig finansiering, rapport om omstillingsfinansiering, marts 2021. Tilgængelig via følgende link .

(15)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2088 af 27. november 2019 om bæredygtighedsrelaterede oplysninger i sektoren for finansielle tjenesteydelser (EUT L 317 af 9.12.2019, s. 1).

(16)

Meddelelse fra Kommissionen om en kapitalmarkedsunion for mennesker og virksomheder – ny handlingsplan (COM(2020) 590 final).

(17)

Kommissionens delegerede forordning (EU) 2017/565 af 25. april 2016 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU for så vidt angår de organisatoriske krav til og vilkårene for drift af investeringsselskaber samt definitioner af begreber med henblik på nævnte direktiv (EUT L 87 af 31.3.2017, s. 1).

(18)

Kommissionens delegerede forordning (EU) 2017/2359 af 21. september 2017 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/97 for så vidt angår oplysningskrav og regler om god forretningsskik i forbindelse med distribution af forsikringsbaserede investeringsprodukter (EUT L 341 af 20.12.2017, s. 8).