Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52019M9293

Anmeldelse af en planlagt fusion (Sag M.9293 — Iconex/Hansol Denmark/R+S Group) (EØS-relevant tekst.)

EUT C 132 af 9.4.2019, pp. 46–47 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

9.4.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 132/46


Anmeldelse af en planlagt fusion

(Sag M.9293 — Iconex/Hansol Denmark/R+S Group)

(EØS-relevant tekst)

(2019/C 132/10)

1.   

Den 1. april 2019 modtog Kommissionen i overensstemmelse med artikel 4 og efter henvisning i henhold til artikel 4, stk. 5, i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (1) anmeldelse af en planlagt fusion.

Anmeldelsen vedrører følgende virksomheder:

Iconex LLC (»Iconex«, USA)

Hansol Denmark ApS og alle datterselskaber, herunder Schades A/S, (»Hansol Denmark«, Danmark), der kontrolleres af Hansol Paper Co. Ltd (»Hansol Paper«, Sydkorea)

R+S Group GmbH (»R+S Group«, Tyskland), der kontrolleres af Hansol Paper Co. Ltd (»Hansol Paper«, Sydkorea).

Iconex erhverver enekontrol, jf. fusionsforordningens artikel 3, stk. 1, litra b), over hele Hansol Denmark og R+S Group (herefter benævnt »målvirksomhederne«) gennem opkøb af aktier.

Fusionen er i henhold til artikel 22, stk. 3, i fusionsforordningen blevet henvist til Kommissionen af den tyske konkurrencemyndighed (Bundeskartellamt). Den Franske Republik har efterfølgende tilsluttet sig henvisningen.

2.   

De deltagende virksomheder er aktive på følgende områder:

—   Iconex: omdannelse og levering af letvægtstermopapir til forskellige slutprodukter, bl.a. papirruller til kasseboner, forbrugsartikler til printere og selvklæbende etiketter. Iconex leverer omdannede papirruller og omdannede etiketter til en bred vifte af virksomheder

—   Hansol Denmark: omdannelse og levering af letvægtstermopapir til forskellige slutprodukter, bl.a. papirruller til kasseboner og selvklæbende etiketter. Hansol Denmark leverer omdannede papirruller og omdannede etiketter til en bred vifte af virksomheder

—   R+S Group: omdannelse og levering af letvægtstermopapir til bon- og kvitteringsapplikationer og selvklæbende etiketter. R+S Group leverer omdannede papirruller og omdannede etiketter til en bred vifte af virksomheder.

3.   

Efter en foreløbig gennemgang af sagen finder Kommissionen, at den anmeldte fusion muligvis er omfattet af fusionsforordningen. Den har dog endnu ikke taget endelig stilling hertil.

4.   

Kommissionen opfordrer alle interesserede tredjeparter til at fremsætte eventuelle bemærkninger til den planlagte fusion.

Alle bemærkninger skal være Kommissionen i hænde senest 10 dage efter offentliggørelsen af denne meddelelse. Angiv altid referencen:

M.9293 — Iconex/Hansol Denmark/R+S Group

Bemærkningerne kan sendes til Kommissionen pr. e-mail, fax eller brev. Benyt venligst følgende kontaktoplysninger:

E-mail: COMP-MERGER-REGISTRY@ec.europa.eu

Fax +32 22964301

Postadresse:

Europa-Kommissionen

Generaldirektoratet for Konkurrence

Registreringskontoret for fusioner

1049 Bruxelles/Brussel

BELGIEN


(1)  EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1 (»fusionsforordningen«).


Top