Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — Fremskridt med hensyn til gennemførelsen af EU's skovstrategi »En ny EU-skovstrategi: for skove og den skovbaserede sektor«

[COM(2018) 811 final]

(2020/C 47/13)

Ordfører: Andreas THURNER

Medordfører: Antonello PEZZINI

Anmodning	Kommissionen, 18.2.2019
Retsgrundlag	Artikel 304 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
Plenarforsamlingens beslutning	22.1.2019 (foregribende)
Kompetence	Sektionen for Landbrug, Udvikling af Landdistrikterne og Miljø
Vedtaget i sektionen	1.10.2019
Vedtaget på plenarforsamlingen	30.10.2019
Plenarforsamling nr.	547
Resultat af afstemningen (for/imod/hverken for eller imod)	162/0/1

1.   Konklusioner og anbefalinger

EØSU

1.1.

efterlyser en opdateret EU-skovstrategi efter 2020 som et element i den europæiske grønne aftale. Den nye strategi kunne se fremad mod 2050, således at der sikres sammenhæng i gennemførelsen af anerkendte politiske forpligtelser såsom FN's strategiske plan for skove, FN's mål for bæredygtig udvikling og Parisaftalen. Skovene, skovbruget og de skovbaserede industriers betydning for opfyldelsen af disse mål bør anerkendes i alle sektorer og føre til et optimeret samarbejde på tværs af sektorer;

1.2.

fremhæver klimaændringerne som en stor udfordring for planeten med umiddelbare og overvejende negative konsekvenser for skovsektoren. Samtidig er der i den skovbaserede sektor et stort potentiale for at levere modvirkningsløsninger via en bæredygtig og cirkulær bioøkonomi, under forudsætning af at der i god tid gennemføres effektive tilpasningsstrategier. Det fulde potentiale for CO2-binding skal videreudvikles ved i højere grad at anvende træ på en bæredygtig måde, øge substitutionen af fossile råmaterialer og fossil energi og lagre mere kulstof i langtidsholdbare træprodukter. Skove bestående af forskellige arter skaber flere klimafordele end monokulturer, som på lang sigt kan påvirke bæredygtigheden negativt;

1.3.

understreger vigtigheden af at videreudvikle harmoniserede skovinformationssystemer for at øge viden og data om tilgængeligheden af og status for skovressourcerne og mulighederne for at udnytte disse ressourcer til at levere en lang række tjenester til samfundet, herunder vedvarende råmaterialer, energi og andre skovprodukter;

1.4.

gør opmærksom på skovenes multifunktionelle rolle og på, at klimaændringerne udgør en trussel mod økosystemtjenesterne. Som følge af klimaændringerne forventes sandsynligheden for naturlige forstyrrelser såsom skovbrande, oversvømmelser, tørke og ødelæggelser forårsaget af skadedyr som barkbiller at stige. En fornuftig blanding af finansielle instrumenter er afgørende for at sikre fortsatte investeringer i moderne teknologi samt i klima- og miljøforanstaltninger for at styrke skovenes multifunktionelle rolle. I forhold til privatejede skove er det helt afgørende, at det sikres, at ejendomsretten respekteres, og at beslutninger med virkning for skove træffes i partnerskab med skovejerne;

1.5.

anbefaler at kortlægge den aktuelle status for arbejdsstyrken og udarbejde prognoser for behovet for arbejdskraft i den europæiske skovbaserede sektor, navnlig hvad angår arbejdsstyrken i skovene. Det er nødvendigt at tegne et præcist billede af sektorens tiltrækningskraft og dens kvalificerede arbejdsstyrke for at kunne videreudvikle den skovbaserede værdikæde og sikre levedygtige økosystemer. Anstændige job og arbejdsvilkår er forudsætninger for at tiltrække arbejdstagere til den skovbaserede sektor;

1.6.

opfordrer i forbindelse med skovrelaterede EU-politikker til en stærk forudgående inddragelse af Den Stående Skovbrugskomité, den civile dialoggruppe vedrørende skovbrug og kork og EU's ekspertgruppe vedrørende skovbaserede industrier og sektorrelaterede forhold, således at den tilgængelige ekspertise udnyttes fuldt ud;

1.7.

understreger vigtigheden af at begrænse den globale skovrydning og skovforringelse ved at styrke den aktive og bæredygtige skovforvaltning, f.eks. via en paneuropæisk aftale, anvende lokalt produceret biomasse i Europa og støtte omstillingen til mere bæredygtige forbrugsmønstre.

2.   Generelle bemærkninger

EØSU

2.1.

glæder sig over Kommissionens rapport om fremskridt med hensyn til gennemførelsen af EU's skovstrategi og bemærker, at de fleste af foranstaltningerne i den flerårige gennemførelsesplan (Forest MAP) er blevet gennemført som planlagt;

2.2.

bifalder Rådets konklusioner om fremskridt med hensyn til gennemførelsen af EU's skovstrategi og anbefalingerne om en ny strategisk ramme for skove;

2.3.

gentager betydningen af medlemsstaternes subsidiaritet vedrørende skovpolitikken og understreger den afgørende rolle, som EU's skovstrategi spiller som et værktøj til politisk koordinering og sammenhæng på tværs af de forskellige skovrelaterede politikker med det sigte at styrke helhedsopfattelsen af bæredygtig skovforvaltning og den skovbaserede sektors værdikæde;

2.4.

understreger relevansen af den skovbaserede sektor, når det gælder omstillingen fra en økonomi baseret på fossile brændstoffer til en biobaseret økonomi. En stærk rolle for den skovbaserede sektor i den cirkulære bioøkonomi vil skabe store muligheder for, at den europæiske økonomi kan blive teknologisk førende på verdensplan i denne sektor;

2.5.

fremhæver, at klimaændringerne er en stor udfordring for menneskeheden og vores planet, og at skovene og den skovbaserede sektor allerede mærker de alvorlige konsekvenser heraf (f.eks. i form af indvirkningen på kvantiteten og kvaliteten af leverancerne af træ og de enorme mængder beskadiget træ). Modvirkningsforanstaltninger, skovforvaltning og tilpasning af skovene til de ændrede klimaforhold er derfor afgørende. Sunde og modstandsdygtige skove spiller en udslagsgivende rolle i denne henseende. Aktiv og bæredygtig forvaltning, herunder bevarelse af skovenes biodiversitet, er vigtig for at værne om deres modstandsdygtighed og levedygtighed i det lange løb. Videreudvikling af træudnyttelsen (f.eks. via digitalisering og nye teknikker) og brugen af træ og træbaserede produkter er centrale elementer i at nå klimamålene. Det fulde potentiale af CO2-binding skal videreudvikles gennem en øget indsats for at substituere fossile råmaterialer og fossil energi og lagre mere kulstof i langtidsholdbare træprodukter;

2.6.

understreger betydningen af forskning og innovation for at finde løsninger, der skaber mere bæredygtige biomassebaserede værdikæder for træ. Dette vil bidrage til fremskridt i retning af nedbringelse af drivhusgasemissionerne fra forarbejdningsteknologier og til udvikling af nye innovative biomassebaserede træløsninger til markederne. Videreudvikling og indførelse af digitale og teknologiske løsninger vil gøre det lettere at anvende præcisionsskovbrugsteknologier og indebære forbedringer, der kan fremme bæredygtig skovforvaltning;

2.7.

anerkender, at skovene spiller en vigtig multifunktionel rolle og leverer mange forskellige økosystemtjenester, og erkender, at klimaændringerne er en stor trussel mod skovenes opfyldelse af denne rolle. Der er derfor behov for tilstrækkelige ressourcer til at sikre, at de forskellige økosystemtjenester fortsætter, herunder skovenes beskyttelsesfunktioner, og at der er en bæredygtig forsyning af træ til samfundet, samtidig med at den biologiske mangfoldighed beskyttes, og tilpasningen til klimaændringerne sikres. En fornuftig blanding af finansielle instrumenter (f.eks. EIB, EFSI, den fælles landbrugspolitik, ESF, nationale midler og private midler) vil sikre, at der fortsat investeres i moderne teknologi samt i klima- og miljøforanstaltninger, som styrker skovenes multifunktionelle rolle. I den fremtidige FFR bør det overvejes at etablere en særlig fond til foranstaltninger til imødegåelse af store tab inden for skovbruget som følge af klimaændringerne;

2.8.

understreger den vigtige rolle, som aktivt forvaltede skove og den skovbaserede industri spiller med hensyn til at skabe flere grønne jobs og vækst i landdistrikter og byområder, herunder dem, der vedrører økoturisme, fritidsaktiviteter og sundhedsydelser;

2.9.

gør opmærksom på, at nye og moderne teknikker i skovsektoren kræver en kvalificeret arbejdsstyrke og anstændige arbejdsvilkår. I øjeblikket synes manglen på unge faglærte arbejdstagere at være et generelt problem i Europa. Der skal derfor træffes passende foranstaltninger for at tackle denne udfordring og tiltrække unge til den skovbaserede sektor. I den forbindelse vil en kortlægning af arbejdsstyrken være nyttig;

2.10.

understreger behovet for at fremme tidlig planlægning, samarbejde og investeringer med hensyn til forebyggelse og håndtering af naturlige forstyrrelser såsom skovbrande, oversvømmelser, tørke og ødelæggelse forårsaget af skadedyr (f.eks. barkbiller) og sygdomme;

2.11.

understreger betydningen af skovenes beskyttende rolle i forhold til erosion, laviner, stenskred og oversvømmelser, især i bjergområder;

2.12.

bemærker, at skove er naturligt biologisk mangfoldige økosystemer, hvilket også gælder forvaltede skove. I industrielle monokulturplantager, især plantager med ikkehjemmehørende arter, er der derimod ofte ingen biodiversitet, og risikoen for katastrofer er forhøjet, ligesom de i nogle tilfælde ikke fungerer som nettokulstofbindere. Bæredygtigt skovbrug skal inkludere behovet for et skovdække med blandede arter, som forvaltes efter en model med dækningsskov. Skove bestående af forskellige arter skaber flere klimafordele end monokulturer, som på lang sigt kan påvirke bæredygtigheden negativt;

2.13.

opfordrer i forbindelse med skovrelaterede EU-politikker til en bedre forudgående inddragelse af ekspertisen i Den Stående Skovbrugskomité, den civile dialoggruppe vedrørende skovbrug og kork og EU's ekspertgruppe vedrørende skovbaserede industrier og sektorrelaterede forhold. Dette vil styrke videngrundlaget om den skovbaserede værdikæde i beslutningsprocessen, i oplysnings- og kommunikationskampagner over for borgerne og i forbindelse med støtten til og gennemførelsen af politiske beslutninger;

2.14.

påpeger, at lokale og regionale myndigheder spiller en vigtig rolle i at styrke den bæredygtige udnyttelse af skovene og den skovbaserede sektors levedygtighed og har mulighed for at inddrage dette aspekt i offentlige udbudsprocedurer;

2.15.

opfatter ordentlig kommunikation og information om bæredygtig skovforvaltning som vigtig for at sikre støtte i samfundet. I den henseende ligger der et stort potentiale i skove i byområder og bynære områder, da der er stærke indbyrdes sammenhænge mellem samfundet (lokale fritidsaktiviteter) og den skovbaserede sektor;

2.16.

understreger betydningen af at fremme processen hen imod en juridisk bindende aftale om skove med henblik på at styrke politikrammen for skove i den paneuropæiske region.

3.   Særlige bemærkninger

3.1.   Skovene spiller en afgørende rolle i kampen mod klimaændringerne

3.1.1.

Omstillingen til en klimaneutral økonomi er både en enorm udfordring og en mulighed og kræver en betydelig nedbringelse af de fossile emissioner og en væsentlig stigning i CO2-bindingen. Substitution af produkter baseret på fossile råmaterialer og fossile brændstoffer rummer et enormt potentiale for, at målet om klimaneutralitet senest i 2050 kan nås.

3.1.2.

Effektiv CO2-absorption kræver en løbende og konstant forøgelse af biomassen og fornuftige høstningsmetoder og -tidspunkter. Langtidslagring af biogent kulstof forudsætter en forbedret (øget, bedre, længere) anvendelse af træbaserede produkter. Aktiv og bæredygtig skovforvaltning og ressourceeffektiv anvendelse af træ er nøgleelementer i opfyldelsen af klimamålene (som allerede beskrevet i en tidligere udtalelse om konsekvenserne af klima- og energipolitikken (1) og i en tidligere udtalelse om indsatsfordeling og LULUCF-sektoren (2)). Bestræbelserne for at øge brugen af træbaserede produkter ville blive fremhjulpet, hvis en bredere vifte af »høstede træprodukter« blev anerkendt i henhold til LULUCF-forordningen (3), og under alle omstændigheder hvis de høstede træprodukter fik længere halveringstid ved brug af miljømæssigt forsvarlige træimprægneringsteknologier.

3.1.3.

En kubikmeter træ lagrer omkring et metrisk ton CO2 (4). Det er dokumenteret, at voksende biomasse kan absorbere CO2. Derfor er aktiv skovforvaltning efter principper om bæredygtig skovforvaltning (5) og kontinuerlig regenerering af skovbevoksningen afgørende for at opnå en maksimalt bæredygtig forøgelse, der øger tilgængeligheden af biomasse.

3.2.   Multifunktionelle skove og økosystemtjenester kræver passende vederlag

3.2.1.

Ud over træprodukter og ikketræprodukter (f.eks. kork, svampe, bær) leverer skove en række forskellige økosystemtjenester, som landdistrikter, bynære områder og bysamfund er afhængige af (f.eks. vand, luft, rekreative områder og sundhedsydelser). Ændrede forhold som følge af klimaændringerne øger presset på skovene og risikoen for naturkatastrofer. Derfor skal passende foranstaltninger til beskyttelse af klimaet og modvirkning af og tilpasning til klimaændringerne styrke skovenes modstandskraft og multifunktionelle rolle.

3.2.2.

På trods af den vanskelige markedssituation som følge af forhold forværret af klimaændringerne (f.eks. barkbiller, kastevinde, skovbrande, oversvømmelser og tørke) er det yderst vigtigt at sikre kontinuiteten i økosystemtjenesterne for at opretholde skovenes multifunktionelle rolle. Det er derfor afgørende, at markedsforholdene er således, at de understøtter forsyningen af træ og træbiomasse til de skovbaserede industrier.

3.2.3.

Det kunne også være nyttigt at se nærmere på muligheden for at handle med CO2-kreditter på frivillige CO2-markeder (6). Eksempelvis beskæftiger Life-pilotprojektet CARBOMARK (7) sig med udvikling af frivillige lokale kulstofmarkeder til modvirkning af klimaændringerne. Målet er at fremme et lokalt marked for handel med CO2-kreditter på frivillig basis som et middel til at styrke EU's politikker for bekæmpelse af klimaændringerne ved at: — begrænse virkningen af drivhusgasser gennem fremme af kulstofopsamling — skabe indtægter for ugunstigt stillede områder ved at anslå værdien af de kulstoflagringstjenester, som leveres af skovøkosystemet — fremme lokale myndigheders vedtagelse af kompensationsstrategier — gøre små og mellemstore virksomheder mere ansvarlige og dermed tilskynde dem til at begrænse deres egen miljøpåvirkning. Det er imidlertid vigtigt at sørge for, at kompensationsmekanismen ikke er uforholdsmæssig i den ene eller anden retning og ikke hindrer bæredygtig anvendelse af træ og bæredygtig ressourceforvaltning.

3.3.   En bæredygtig og cirkulær bioøkonomi skaber økonomiske muligheder for skovbrugssektoren og et stort potentiale for at modvirke klimaændringerne (som allerede nævnt i en tidligere udtalelse (8))

3.3.1.

En bæredygtig bioøkonomi bidrager til at modvirke klimaændringerne gennem flere mekanismer: binding af CO2 fra atmosfæren i biomasse via fotosyntese, lagring af kulstof i biobaserede produkter og substitution af fossile råstoffer, materialer, produkter og brændstoffer med biobaserede alternativer.

3.3.2.

Træbaserede produkter kan langtidslagre kulstof, så det holdes ude af atmosfæren. Langtidsholdbare trævarer som f.eks. tømmer til trækonstruktioner og møbler af høj kvalitet er blandt de mest effektive metoder til lagring af kulstof. Genbrug og genanvendelse af biobaserede produkter med kortere levetid garanterer, at kulstoffet forbliver lagret. Alle disse produkter, herunder avancerede biobrændstoffer, tekstiler og grønne kemikalier, har et stort potentiale til at substituere fossile råmaterialer og produkter, der er de væsentligste årsager til klimaændringerne. Desuden kan biobaserede produkter ved afslutningen af deres levetid anvendes til nye biobaserede produkter eller som bioenergi og dermed erstatte fossile energikilder. Der er naturligvis også mulighed for sidestrømme i værdikæden.

3.3.3.

Lettere etablering af velfungerende biobaserede, træbaserede værdikæder gennem samarbejde på tværs af sektorer kan spille en central rolle i udviklingen af nye forretningsøkosystemer og muligheder for sektoren. I denne forbindelse er det vigtigt at prioritere forskning, innovation og opskalering af innovationer samt uddannelse og kompetenceudvikling med henblik på at støtte disse træbaserede værdikæder og den cirkulære bioøkonomi i almindelighed.

3.4.   En styrkelse af den bæredygtige skovforvaltning og en ende på skovrydningen på verdensplan skal fortsat være klare målsætninger for EU's skovstrategi

3.4.1.

Bæredygtig skovforvaltning er en national kompetence for EU's medlemsstater, og den fælles fastlagte definition af bæredygtig skovforvaltning er indlejret i nationale og subnationale love, der er gennemført i hele EU. Praksisser for bæredygtig skovforvaltning bygger på nationale skovforvaltningssystemer. Frivillige markedsbaserede værktøjer såsom certificering kan være en metode til tilvejebringelse af dokumentation for bæredygtighed.

3.4.2.

En begrænsning af skovrydningen og skovforringelsen på verdensplan ved at styrke den aktive og bæredygtige skovforvaltning gennem en paneuropæisk aftale, inkludere tilstrækkeligt entydige kapitler om bæredygtighed i handelsaftaler, anvende lokalt produceret biomasse i Europa og støtte omstillingen til mere bæredygtige forbrugsmønstre er alle afgørende for opfyldelsen af målene for bæredygtig udvikling. Derudover er der behov for en fælles indsats for at fremme skovtilplantningsaktiviteter på verdensplan.

3.4.3.

Med henblik derpå glæder EØSU sig over Kommissionens meddelelse »Intensivering af EU's indsats for at beskytte og genoprette verdens skove« (9).

4.   Baggrund

4.1.

Kommissionen offentliggjorde rapporten fra midtvejsevalueringen (10) om »Fremskridt med hensyn til gennemførelsen af EU's skovstrategi« (»rapporten«) den 7. december 2018. Rapporten giver et indblik i status for gennemførelsen af hvert af de otte prioritetsområder, som er fastlagt i EU's skovstrategi (11): 1. Støtte til befolkninger i landdistrikter og i byer 2. Fremme af konkurrenceevne og bæredygtighed i EU's skovbaserede industrier, bioenergi og den grønne økonomi i almindelighed 3. Skove i et klima under forandring 4. Beskyttelse af skove og forbedring af økosystemernes funktion 5. Hvilke skove har vi, og hvordan ændrer de sig? 6. Nyt og innovativt skovbrug og produkter med værditilvækst 7. Samarbejde med henblik på at sikre konsekvent forvaltning og bedre forståelse af vores skove 8. Skove set i et globalt perspektiv.

4.2.

Den flerårige gennemførelsesplan (12) (Forest MAP) opregner Kommissionens prioriteter frem til 2017. Rapporten har også til formål at bidrage til at fastlægge prioriteterne for den resterende periode 2018-2020.

4.3.

I rapporten konkluderes det, at gennemførelsen af EU's skovstrategi i store træk forløber planmæssigt. De udestående elementer er enten ved at blive gennemført eller vil blive gennemført i 2020. Rapporten ser imidlertid ikke videre end 2020.

4.4.

Den 15. april 2019 vedtog Rådet sine konklusioner (13) om fremskridt med hensyn til gennemførelsen af EU's skovstrategi, hvori det opfordrede Kommissionen til »at begynde at overveje mulighederne for en ny EU-skovstrategi for perioden efter 2020«. Logisk set bør en sådan strategisk ramme gælde for skove og den skovbaserede sektor som helhed.

4.5.

Det Europæiske Regionsudvalg vedtog en udtalelse (14) om gennemførelsen af EU's skovstrategi på sin plenarforsamling i april 2019.

---

(1)  EØSU's udtalelse om konsekvenser af klima- og energipolitikkerne på landbrugs- og skovbrugssektoren (EUT C 291 af 4.9.2015, s. 1).

(2)  EØSU's udtalelse om indsatsfordeling 2030 og arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug (LULUCF) (EUT C 75 af 10.3.2017, s. 103).

(3)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/841 af 30. maj 2018 om medtagelse af drivhusgasemissioner og -optag fra arealanvendelse, ændret arealanvendelse og skovbrug i klima- og energirammen for 2030 og om ændring af forordning (EU) nr. 525/2013 og afgørelse nr. 529/2013/EU (EUT L 156 af 19.6.2018, s. 1).

(4)  Kilde: BFW-Praxisinformation nr. 28 (2012, side 4).

(5)  Resolution H1 — General Guidelines for the Sustainable Management of Forests in Europe.

(6)  Voluntary Carbon Market Insights: 2018 Outlook and First-Quarter Trends.

(7)  CARBOMARK — Improvement of policies toward local voluntary carbon markets for climate change mitigation.

(8)  EØSU's udtalelse om bioøkonomiens bidrag til gennemførelsen af EU's klima- og energimål samt FN's mål for bæredygtig udvikling (EUT C 440 af 6.12.2018, s. 45).

(9)  COM(2019) 352 final.

(10)  EU forest strategy on track to achieve its 2020 aims.

(11)  COM(2013) 659 final.

(12)  SWD(2015) 164 final.

(13)  Rådets konklusioner om fremskridt med hensyn til gennemførelsen af EU's skovstrategi og en ny strategisk ramme for skove.

(14)  RU's udtalelse: Gennemførelsen af EU's skovstrategi (EUT C 275 af 14.8.2019, s. 5).