This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 52018AR3637
Opinion of the European Committee of the Regions on ‘CAP reform’
Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse om reformen af den fælles landbrugspolitik
Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse om reformen af den fælles landbrugspolitik
COR 2018/03637
EUT C 86 af 7.3.2019, p. 173–238
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
7.3.2019 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 86/173 |
Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse om reformen af den fælles landbrugspolitik
(2019/C 86/11)
|
I. ANBEFALEDE ÆNDRINGER
COM(2018) 392 final
Anbefalet ændring 1
Betragtning 5
Kommissionens forslag |
RU's ændringsforslag |
Med henblik på at bibeholde vigtige EU-dækkende elementer, der sikrer sammenlignelighed mellem medlemsstaternes afgørelser, uden dog at begrænse medlemsstaterne i deres bestræbelser på at opfylde Unionens målsætninger, bør der fastsættes en rammedefinition af »landbrugsareal«. De dertil relaterede rammedefinitioner af »agerjord«, »permanente afgrøder« og »permanente græsarealer« bør være brede for at give medlemsstaterne mulighed for at fastsætte mere specifikke definitioner i overensstemmelse med deres lokale forhold. Rammedefinitionen af »agerjord« bør fastsættes på en måde, der gør det muligt for medlemsstaterne at inkludere forskellige produktionsformer, herunder skovlandbrug og agerjord med buske og træer, og som kræver, at braklagt jord inkluderes, således at interventionernes afkoblede karakter sikres. Rammedefinitionen af »permanente afgrøder« bør både omfatte arealer, der anvendes til faktisk produktion, og arealer, der ikke gør, samt planteskoler og lavskov med kort omdriftstid som nærmere defineret af medlemsstaterne. Rammedefinitionen af »permanente græsarealer« bør fastsættes på en måde, der gør det muligt for medlemsstaterne at fastsætte yderligere kriterier og inkludere andre sorter end græs eller andet grøntfoder, der kan afgræsses eller producere dyrefoder, hvad enten de anvendes til faktisk produktion eller ej. |
Med henblik på at bibeholde vigtige EU-dækkende elementer, der sikrer sammenlignelighed mellem medlemsstaternes afgørelser, uden dog at begrænse medlemsstaterne i deres bestræbelser på at opfylde Unionens målsætninger, bør der fastsættes en rammedefinition af »landbrugsareal«. De dertil relaterede rammedefinitioner af »agerjord«, »permanente afgrøder« og »permanente græsarealer« bør være brede for at give medlemsstaterne mulighed for at fastsætte mere specifikke definitioner i overensstemmelse med deres lokale forhold. Rammedefinitionen af »agerjord« bør fastsættes på en måde, der gør det muligt for medlemsstaterne at inkludere forskellige produktionsformer, herunder skovlandbrug og agerjord med buske og træer, og som kræver, at braklagt jord inkluderes, således at interventionernes afkoblede karakter sikres. Rammedefinitionen af »permanente afgrøder« bør både omfatte arealer, der anvendes til faktisk produktion, og arealer, der ikke gør, samt planteskoler og lavskov med kort omdriftstid , forudsat at de indsættes i afgrødeparceller, som nærmere defineret af medlemsstaterne. Rammedefinitionen af »permanente græsarealer« bør fastsættes på en måde, der gør det muligt for medlemsstaterne at fastsætte yderligere kriterier og inkludere andre sorter end græs eller andet grøntfoder, der kan afgræsses eller producere dyrefoder, hvad enten de anvendes til faktisk produktion eller ej. |
Begrundelse
Det drejer sig om at begunstige skovlandbrugspraksis, der er gavnlig for klima og miljø, og ikke hele parceller af lavskov, som i sagens natur er ikkelandbrugsmæssige skovområder
Anbefalet ændring 2
Betragtning 9
Kommissionens forslag |
RU's ændringsforslag |
Med henblik på yderligere at forbedre den fælles landbrugspolitiks performance bør indkomststøtten yderligere målrettes egentlige landbrugere. For at sikre en fælles tilgang på EU-plan for en sådan målrettet støtte bør der fastsættes en rammedefinition af »egentlig landbruger«, der omfatter de vigtigste elementer. Med udgangspunkt i denne rammedefinition fastsætter medlemsstaterne i deres strategiske planer, hvilke landbrugere, der ikke betragtes som egentlige landbrugere, på grundlag af betingelser såsom indkomstvurderinger , forbrug af arbejdskraft på bedriften, selskabsformål og/eller optagelse i registre. Den bør heller ikke resultere i udelukkelse af støtte til landbrugere, der har flere forretningsaktiviteter, dvs. som aktivt udøver landbrug, men som også er involveret i ikkelandbrugsmæssige aktiviteter uden for bedriften, eftersom disse aktiviteter ofte styrker den socioøkonomiske struktur i landområderne. |
Med henblik på yderligere at forbedre den fælles landbrugspolitiks performance bør indkomststøtten yderligere målrettes egentlige landbrugere. For at sikre en fælles tilgang på EU-plan for en sådan målrettet støtte bør der fastsættes en rammedefinition af »egentlig landbruger«, der omfatter de vigtigste elementer. Med udgangspunkt i denne rammedefinition fastsætter medlemsstaterne i deres strategiske planer, hvilke landbrugere, der ikke betragtes som egentlige landbrugere, på grundlag af betingelser såsom landbrugsindkomstens andel , forbrug af arbejdskraft på bedriften, selskabsformål og/eller optagelse i registre. Den bør heller ikke resultere i udelukkelse af støtte til landbrugere, der har flere forretningsaktiviteter, dvs. som aktivt udøver landbrug, men som også er involveret i ikkelandbrugsmæssige aktiviteter uden for bedriften, eftersom disse aktiviteter ofte styrker den socioøkonomiske struktur i landområderne. |
Begrundelse
Det er bedre at tage landbrugsindkomstens andel end indkomstkriteriet i betragtning, da sidstnævnte kunne udelukke mindre brug.
Anbefalet ændring 3
Betragtning 11
Kommissionens forslag |
RU's ændringsforslag |
Med henblik på at opfylde målsætningerne i den fælles landbrugspolitik som fastsat i artikel 39 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (»TEUF«) og med henblik på at sikre, at Unionen på passende vis tager hånd om de nyeste udfordringer, bør der fastsættes en række overordnede målsætninger med afsæt i Kommissionens meddelelse »Fremtiden for fødevarer og landbrug«. Der bør desuden fastsættes en række specifikke målsætninger på EU-plan, som anvendes af medlemsstaterne i deres strategiske planer. Det er nødvendigt i overensstemmelse med konsekvensanalysen at skabe balance på tværs af alle dimensionerne af bæredygtig udvikling, og derfor bør disse specifikke målsætninger omsætte de overordnede målsætninger for den fælles landbrugspolitik til mere konkrete prioriteter og samtidig tage højde for den relevante EU-lovgivning, navnlig klima-, energi- og miljølovgivningen. |
Med henblik på at opfylde målsætningerne i den fælles landbrugspolitik som fastsat i artikel 39 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (»TEUF«) og med henblik på at sikre, at Unionen på passende vis tager hånd om de nyeste udfordringer, bør der fastsættes en række overordnede målsætninger med afsæt i Kommissionens meddelelse »Fremtiden for fødevarer og landbrug«. Der bør desuden fastsættes en række specifikke målsætninger på EU-plan, som anvendes af medlemsstaterne i deres strategiske planer. Det er nødvendigt i overensstemmelse med konsekvensanalysen at skabe balance på tværs af alle dimensionerne af bæredygtig udvikling, og derfor bør disse specifikke målsætninger omsætte de overordnede målsætninger for den fælles landbrugspolitik til mere konkrete prioriteter og samtidig tage højde for den relevante EU-lovgivning, navnlig klima-, energi- og miljølovgivningen. Den fælles landbrugspolitik bør udtrykkeligt tage højde for EU's ligestillingspolitik og lægge særlig vægt på behovet for at fremme kvinders deltagelse i udviklingen af den socioøkonomiske struktur i landdistrikterne. Forordningen bør bidrage til at synliggøre kvinders arbejde, som således bør tages i betragtning i de specifikke målsætninger, som medlemsstaterne fastlægger i deres strategiske planer. |
Begrundelse
Det er afgørende at styrke kvindernes indflydelse i landdistrikterne.
Anbefalet ændring 4
Betragtning 12
Kommissionens forslag |
RU's ændringsforslag |
En mere intelligent, moderne og bæredygtig fælles landbrugspolitik bør favne både forskning og innovation med henblik på at tjene multifunktionaliteten i Unionens landbrugs- og fødevaresystemer, investere i teknologisk udvikling og digitalisering og forbedre adgangen til upartisk, velfunderet, relevant og ny viden. |
En mere intelligent, moderne og bæredygtig fælles landbrugspolitik bør favne både forskning og innovation med henblik på at tjene multifunktionaliteten i Unionens landbrugs- og fødevaresystemer, investere i teknologisk udvikling, digitalisering og agroøkologiske praksisser og forbedre adgangen til upartisk, velfunderet, relevant og ny viden , ved at tage hensyn til landbrugernes viden og udvekslinger mellem landbrugere . |
Begrundelse
Den teknologiske udvikling, digitaliseringen, agroøkologiske praksisser og udveksling af viden mellem landbrugere bidrager til en mere intelligent, moderne og bæredygtig fælles landbrugspolitik.
Anbefalet ændring 5
Ny betragtning efter betragtning 12
Kommissionens forslag |
RU's ændringsforslag |
|
Reduktionen af den digitale kløft i landbrugsområderne er et vigtigt spørgsmål for at opretholde deres befolkning og økonomiske udvikling, navnlig med hensyn til levering af tjenesteydelser. Landbrugets digitalisering giver et betydeligt potentiale med hensyn til produktion, markedsføring, forbrugerbeskyttelse og beskyttelse af natur- og kulturarven i landdistrikterne. Man bør dog drage omsorg for, at de mindre brug, hvis adgang til de nye teknologier kan være begrænset, kan nyde godt heraf, og at den teknologiske udvikling ikke mindsker landbrugernes selvbestemmelse, men at de i stedet bevarer kontrollen over de digitale data, som indsamles på deres bedrifter. |
Begrundelse
Digitaliseringens fordele bør komme alle landbrugsbedrifter til gode.
Anbefalet ændring 6
Betragtning 14
Kommissionens forslag |
RU's ændringsforslag |
Med henblik på at fremme en intelligent og modstandsdygtig landbrugssektor og sikre, at landbrugerne er garanteret en rimelig indtægtsstøtte, bør direkte betalinger fortsat udgøre en vigtig del af politikken. Ligeledes er det for at forbedre landbrugernes markedsbelønning nødvendigt at investere i omstruktureringen af bedrifter, modernisering, innovation, diversificering og udbredelse af nye teknologier. |
Med henblik på at fremme en intelligent , bæredygtig og modstandsdygtig landbrugssektor i alle regionerne og sikre, at landbrugerne er garanteret en rimelig indtægtsstøtte, bør direkte betalinger fortsat udgøre en vigtig del af politikken. Ligeledes er det for at forbedre bedrifternes modstandsdygtighed og markedets aflønning nødvendigt at investere i modernisering, innovation, diversificering og udbredelse af nye teknologier. |
Begrundelse
De direkte betalinger bør i alle regioner fremme omstillingen af brugene med henblik på større modstandskraft og bedre markedsaflønning.
Anbefalet ændring 7
Betragtning 15
Kommissionens forslag |
RU's ændringsforslag |
Hvad angår den fælles landbrugspolitiks øgede markedsorientering som omhandlet i meddelelsen »Fremtiden for fødevarer og landbrug« kan markedseksponering, klimaændringer og de dertil knyttede ekstreme vejrfænomeners øgede hyppighed og voldsomhed samt kriser på sundheds- og plantesundhedsområdet føre til risiko for prisvolatilitet og voksende pres på indtægterne. Selv om landbrugerne i sidste ende selv er ansvarlige for udformningen af deres bedriftsstrategier, bør der derfor etableres en stærk ramme, som sikrer passende risikostyring . Med henblik herpå bør medlemsstaterne og landbrugerne kunne trække på en EU-platform om risikostyring med henblik på kapacitetsopbygning, der skal udstyre landbrugerne med passende finansielle investeringsinstrumenter og give dem adgang til driftskapital, uddannelse, videnoverførsel og rådgivning. |
Hvad angår den fælles landbrugspolitiks øgede markedsorientering som omhandlet i meddelelsen »Fremtiden for fødevarer og landbrug« kan markedseksponering, klimaændringer og de dertil knyttede ekstreme vejrfænomeners øgede hyppighed og voldsomhed samt kriser på sundheds- og plantesundhedsområdet føre til risiko for prisvolatilitet og voksende pres på indtægterne. Selv om landbrugerne i sidste ende selv er ansvarlige for udformningen af deres bedriftsstrategier, bør der derfor etableres en stærk ramme, som sikrer passende regulering af markederne og forebyggelse af risici . Med henblik herpå bør medlemsstaterne og landbrugerne kunne trække på en EU-platform om risikostyring med henblik på kapacitetsopbygning, der skal udstyre landbrugerne med passende finansielle investeringsinstrumenter og give dem adgang til driftskapital, uddannelse, videnoverførsel og rådgivning. |
Begrundelse
I betragtning af de mange risici, som landbrugene står over for, er der brug for en solid forebyggelse.
Anbefalet ændring 8
Betragtning 17
Kommissionens forslag |
RU's ændringsforslag |
Den fælles landbrugspolitik bør fortsat garantere fødevaresikkerheden, hvilket betyder adgang til tilstrækkelige, sikre og nærende fødevarer til enhver tid. Den bør desuden bidrage til at forbedre det europæiske landbrugs reaktion på samfundets krav til fødevarer og sundhed, herunder kravene til bæredygtig produktion, sundere fødevarer, madspild og dyrevelfærd. Den fælles landbrugspolitik bør fortsat fremme produktion med særlige og nyttige karakteristika og samtidig hjælpe landbrugerne med proaktivt at tilpasse deres produktion efter markedssignalerne og forbrugernes krav. |
Den fælles landbrugspolitik bør fortsat garantere fødevaresikkerheden, hvilket betyder adgang til tilstrækkelige, sikre og nærende fødevarer til enhver tid. Den bør desuden bidrage til at forbedre det europæiske landbrugs reaktion på samfundets krav til fødevarer og sundhed, herunder kravene til bæredygtig produktion, sundere fødevarer, madspild, dyrevelfærd og bevarelse af genetiske landbrugsressourcer . Den fælles landbrugspolitik bør fortsat fremme produktion med særlige og nyttige karakteristika , som f.eks. typiske traditionelle egnsprodukter, og samtidig hjælpe landbrugerne med proaktivt at tilpasse deres produktion efter markedssignalerne og forbrugernes krav. Den bør endvidere bidrage til opfyldelse af millenniumudviklingsmålene på fødevareområdet. |
Begrundelse
EU er i den fordelagtige position, at mange typiske traditionelle produkter og genetiske landbrugsressourcer fortsat er bevaret, en situation, der bør fremmes.
Anbefalet ændring 9
Betragtning 20
Kommissionens forslag |
RU's ændringsforslag |
Med henblik på at sikre, at Unionen kan opfylde sine forpligtelser om hjemmemarkedsstøtte som fastsat i WTO-aftalen om landbrug bør visse interventionstyper omhandlet i denne forordning fortsat indberettes som støtte under den »grønne boks«, som ikke har eller i højst har minimal konkurrenceforvridende virkning eller betydning for produktionen, eller som støtte under den »blå boks« i forbindelse med produktionsbegrænsende programmer og dermed fritages for nedsættelsesforpligtelser. Mens denne forordnings bestemmelser om sådanne interventionstyper allerede opfylder kravene til den »grønne boks« som fastsat i bilag 2 til WTO-aftalen om landbrug eller kravene til den »blå boks« som fastsat i artikel 6, stk. 5, i WTO-aftalen om landbrug, bør det sikres, at interventionerne under disse interventionstyper i medlemsstaternes strategiske planer fortsat opfylder disse krav. |
|
Anbefalet ændring 10
Ny betragtning efter betragtning 20
Kommissionens forslag |
RU's ændringsforslag |
|
For at opfylde FN's mål for bæredygtig udvikling, navnlig mål 1 og 2, og i overensstemmelse med Unionens sammenhæng i politikkerne for udvikling bør den fælles landbrugspolitik begunstige udviklingen af et bæredygtigt og fremgangsrigt familielandbrug i udviklingslandene, der tilgodeser opretholdelsen af deres befolkning i landdistrikterne og garanterer deres fødevaresikkerhed. Med henblik herpå bør EU's landbrugs- og fødevareeksport ikke finde sted til priser, der er mindre end de europæiske produktionsomkostninger. |
Begrundelse
I overensstemmelse med artikel 54 i RU's perspektivudtalelse om den fælles landbrugspolitik skal den fælles landbrugspolitik ændres for at overholde dette mål, der skal indføres som et 10. mål i den fælles landbrugspolitik.
Anbefalet ændring 11
Betragtning 22
Kommissionens forslag |
RU's ændringsforslag |
GLM-normerne sigter på at bidrage til modvirkning af og tilpasning til klimaændringer, udfordringer på vandområdet, jordbeskyttelse og jordkvalitet samt beskyttelse af biodiversiteten og kvaliteten af biodiversiteten. Normerne bør udvides for navnlig at tage højde for den praksis, der er fastlagt frem til 2020 i forbindelse med, at en del af den direkte støtte anvendes til betaling for grønne krav, og vedrørende modvirkningen af klimaændringer og behovet for at forbedre bedrifternes bæredygtighed, især hvad angår forvaltning af næringsstoffer. Det anerkendes, at GLM-normerne bidrager til flere forskellige målsætninger. Med henblik på gennemførelse af normerne fastlægger medlemsstaterne en national standard for hvert sæt normer fastsat på EU-plan, idet der tages hensyn til de pågældende områders særlige karakteristika, herunder jordbunds- og klimaforhold, eksisterende landbrugssystemer, arealanvendelse, vekseldrift, landbrugspraksis og landbrugsstrukturer. Medlemsstaterne kan også i tillæg hertil fastlægge yderligere nationale standarder for hovedmålsætningerne i bilag III med henblik på at forbedre resultaterne af miljø- og klimaelementerne i GLM-normerne. Som en del af GLM-normerne og med henblik på at støtte bedrifternes agronomiske og miljømæssige performance udarbejdes der planer for forvaltningen af næringsstoffer med udgangspunkt i en database for bedriftsbæredygtighed, som medlemsstaterne stiller til rådighed for landbrugerne. Databasen skal kunne understøtte beslutninger på bedriften, som udgangspunkt som minimum i forbindelse med funktionaliteter relateret til forvaltning af næringsstoffer. Bred interoperabilitet og modularitet bør også sikre muligheden for at tilføje andre bedriftsapplikationer og elektronisk forvaltning. Med henblik på at sikre lige vilkår for landbrugere i hele Unionen kan Kommissionen bistå medlemsstaterne med udformningen af denne database og i forbindelse med den nødvendige lagring og behandling af data. |
GLM-normerne sigter på at bidrage til modvirkning af og tilpasning til klimaændringer, udfordringer på vandområdet, jordbeskyttelse og jordkvalitet samt beskyttelse af biodiversiteten og kvaliteten af biodiversiteten , herunder de genetiske landbrugsprodukter . Normerne bør udvides for navnlig at tage højde for den praksis, der er fastlagt frem til 2020 i forbindelse med, at en del af den direkte støtte anvendes til betaling for grønne krav, og vedrørende modvirkningen af klimaændringer og behovet for at forbedre bedrifternes bæredygtighed, især hvad angår forvaltning af næringsstoffer. Det anerkendes, at GLM-normerne bidrager til flere forskellige målsætninger. Med henblik på gennemførelse af normerne fastlægger medlemsstaterne en national standard for hvert sæt normer fastsat på EU-plan, idet der tages hensyn til de pågældende områders særlige karakteristika, herunder jordbunds- og klimaforhold, eksisterende landbrugssystemer, arealanvendelse, årlig vekseldrift, landbrugspraksis og landbrugsstrukturer. Medlemsstaterne kan også i tillæg hertil fastlægge yderligere nationale standarder for hovedmålsætningerne i bilag III med henblik på at forbedre resultaterne af miljø- og klimaelementerne i GLM-normerne. Som en del af GLM-normerne og med henblik på at støtte bedrifternes agronomiske og miljømæssige performance udarbejdes der planer for forvaltningen af næringsstoffer med udgangspunkt i en database for bedriftsbæredygtighed, som medlemsstaterne stiller til rådighed for landbrugerne. Databasen skal kunne understøtte beslutninger på bedriften, som udgangspunkt som minimum i forbindelse med funktionaliteter relateret til forvaltning af næringsstoffer. Bred interoperabilitet og modularitet bør også sikre muligheden for at tilføje andre bedriftsapplikationer og elektronisk forvaltning. Med henblik på at sikre lige vilkår for landbrugere i hele Unionen kan Kommissionen bistå medlemsstaterne med udformningen af denne database og i forbindelse med den nødvendige lagring og behandling af data. |
Begrundelse
Vekseldriften skal for effektivitetens skyld være årlig, med fleksibilitet (se »god landbrugs- og miljømæssig stand« (GLM) 8, bilag III). Der skal ageres for at bekæmpe eroderingen af de genetiske landbrugsprodukter.
Anbefalet ændring 12
Betragtning 24
Kommissionens forslag |
RU's ændringsforslag |
Med henblik på at forbedre landbrugsbedrifternes og landdistriktsvirksomhedernes bæredygtige forvaltning og overordnede performance bør medlemsstaterne oprette bedriftsrådgivningstjenester, der dækker den økonomiske, miljømæssige og sociale dimension og udpeger nødvendige forbedringer for så vidt angår alle foranstaltninger på bedriftsniveau, der er omhandlet i de strategiske planer. Disse bedriftsrådgivningstjenester skal hjælpe landbrugere og andre modtagere af EU-landbrugsstøtte med at opbygge en bedre forståelse af forholdet mellem bedrifts- og arealforvaltning på den ene side og visse standarder, krav og oplysninger, herunder vedrørende miljø- og klima, på den anden side. Listen over sidstnævnte omfatter standarder, der gælder for eller er nødvendige for landbrugere og andre modtagere af EU-landbrugsstøtte, og som er omhandlet i de strategiske planer, og de der er fastsat i lovgivning om vand, bæredygtig brug af pesticider samt initiativer til bekæmpelse af antimikrobiel resistens og risikostyring. Med henblik på at øge kvaliteten af og effektiviteten i rådgivningen bør medlemsstaterne integrere konsulenterne i de landbrugsfaglige viden- og innovationsnetværk (»AKIS«), således at de kan bidrage med ajourført teknologisk og videnskabelig viden, der er tilvejebragt på baggrund af forskning og innovation. |
Med henblik på at forbedre landbrugsbedrifternes og landdistriktsvirksomhedernes faktorproduktivitet, bæredygtige forvaltning og overordnede performance bør medlemsstaterne oprette bedriftsrådgivningstjenester, der dækker den økonomiske, miljømæssige og sociale dimension og udpeger nødvendige forbedringer for så vidt angår alle foranstaltninger på bedriftsniveau, der er omhandlet i de strategiske planer. Disse bedriftsrådgivningstjenester skal hjælpe landbrugere og andre modtagere af EU-landbrugsstøtte med at opbygge en bedre forståelse af forholdet mellem bedrifts- og arealforvaltning på den ene side og visse standarder, krav og oplysninger, herunder vedrørende miljø- og klima, på den anden side. Listen over sidstnævnte omfatter standarder, der gælder for eller er nødvendige for landbrugere og andre modtagere af EU-landbrugsstøtte, og som er omhandlet i de strategiske planer, og de der er fastsat i lovgivning om vand, bæredygtig brug af plantebeskyttelsesmidler samt initiativer til bekæmpelse af antimikrobiel resistens og risikostyring. Med henblik på at øge kvaliteten af og effektiviteten i rådgivningen bør medlemsstaterne integrere konsulenterne i de landbrugsfaglige viden- og innovationsnetværk (»AKIS«), således at de kan bidrage med ajourført teknologisk og videnskabelig viden, der er tilvejebragt på baggrund af forskning og innovation. |
Anbefalet ændring 13
Betragtning 27
Kommissionens forslag |
RU's ændringsforslag |
Når der ydes afkoblet direkte støtte på grundlag af betalingsrettigheder, bør medlemsstaterne fortsat forvalte en national reserve eller flere reserver pr. gruppe af områder. Sådanne reserver bør anvendes til at prioritere tildelingen af støtte til unge landbrugere og til landbrugere, der etablerer landbrug. Der er også brug for bestemmelser om anvendelse og overførsel af betalingsrettigheder for at garantere, at systemet fungerer gnidningsløst. |
Når der ydes afkoblet direkte støtte på grundlag af betalingsrettigheder, bør medlemsstaterne fortsat forvalte en national reserve eller flere reserver pr. gruppe af områder. Sådanne reserver bør anvendes til at prioritere tildelingen af støtte til unge landbrugere og til landbrugere, der etablerer landbrug. Der er også brug for bestemmelser om anvendelse og overførsel af betalingsrettigheder for at garantere, at systemet fungerer gnidningsløst, med undtagelse af et marked for betalingsrettigheder . |
Begrundelse
Det er uacceptabelt at handle med offentlige tilskud.
Anbefalet ændring 14
Betragtning 28
Kommissionens forslag |
RU's ændringsforslag |
Små bedrifter er fortsat hjørnestenen i Unionens landbrug, fordi de spiller en vigtig rolle for beskæftigelsen i landdistrikterne og bidrager til territorial udvikling. Med henblik på at fremme en mere balanceret fordeling af støtten og reducere den administrative byrde for støttemodtagere, der kun modtager mindre beløb, bør medlemsstaterne have mulighed for at tilbyde små bedrifter, at de kan erstatte andre direkte betalinger med et rundt beløb. |
Små bedrifter er fortsat hjørnestenen i Unionens landbrug, fordi de spiller en vigtig rolle for beskæftigelsen i landdistrikterne og bidrager til territorial udvikling. Med henblik på at fremme en mere balanceret fordeling af støtten og reducere den administrative byrde for støttemodtagere, der kun modtager mindre beløb, der støtter beskæftigelsen, bør medlemsstaterne have mulighed for at tilbyde små bedrifter, at de kan erstatte andre direkte betalinger med et rundt beløb. |
Begrundelse
De små landbrugsbedrifter spiller en vigtig rolle for bevarelsen af områdernes dynamik og vedligeholdelse.
Anbefalet ændring 15
Betragtning 38
Kommissionens forslag |
RU's ændringsforslag |
Støtte til forvaltningsforpligtelser kan omfatte en økologisk præmie for bevarelse af og omlægning til økologiske arealer, betalinger for andre interventionstyper, der støtter miljøvenlige produktionssystemer såsom agroøkologi, jordbundsbevarende landbrug og integreret produktion, miljø- og klimavenligt skovbrug og skovbevarelse, præmie for skove og etablering af systemer for skovlandbrug, dyrevelfærd, bevarelse og bæredygtig anvendelse og udvikling af genetiske ressourcer. Medlemsstaterne kan oprette andre ordninger under denne interventionstype på baggrund af deres behov. D enne type betalinger bør kun ydes til dækning af ekstraomkostninger og tabt indkomst i forbindelse med forpligtelser, der går ud over de obligatoriske standarder og krav, der er fastsat i EU-retten eller national ret, og i konditionalitetsordningen som omhandlet i de strategiske planer. Forpligtelser knyttet til denne type interventioner kan indgås for en på forhånd fastlagt årlig eller flerårig periode, der kan være længere end syv år, såfremt det er velbegrundet. |
Støtte til forvaltningsforpligtelser kan omfatte en økologisk præmie for bevarelse af og omlægning til økologiske arealer, betalinger for andre interventionstyper, der støtter miljøvenlige produktionssystemer såsom agroøkologi, jordbundsbevarende landbrug og integreret produktion, miljø- og klimavenligt skovbrug og skovbevarelse, præmie for skove og etablering af systemer for skovlandbrug, dyrevelfærd, bevarelse og bæredygtig anvendelse og udvikling af genetiske ressourcer. Medlemsstaterne kan oprette andre ordninger under denne interventionstype på baggrund af deres behov. For at opnå en incitamentseffekt bør d enne type betalinger ydes til dækning af mere end ekstraomkostninger og tabt indkomst i forbindelse med forpligtelser, der går ud over de obligatoriske standarder og krav, der er fastsat i EU-retten eller national ret, og i konditionalitetsordningen som omhandlet i de strategiske planer. Forpligtelser knyttet til denne type interventioner kan indgås for en på forhånd fastlagt flerårig periode, der kan være længere end syv år, såfremt det er velbegrundet. |
Begrundelse
For at give et incitament til miljøvenlige metoder foreslås det ikke at begrænse betalingen til dækning af manglende indtjening. En flerårig periode egner sig bedre til miljøvirkninger.
Anbefalet ændring 16
Betragtning 40
Kommissionens forslag |
RU's ændringsforslag |
Med henblik på at sikre en rimelig indkomst og en modstandsdygtig landbrugssektor i hele Unionen kan medlemsstaterne yde støtte til landbrugere i områder med naturbetingede eller andre områdespecifikke begrænsninger. Hvad angår den gamle kategori af betalinger for områder med naturbetingede eller andre specifikke begrænsninger, bør den betegnelse, der gælder for landdistriktsudviklingspolitikken for perioden 2014-2020 fortsat gælde. Med henblik på at den fælles landbrugspolitik kan skabe øget merværdi for Unionen hvad angår miljøet og styrke sine synergier med finansieringen af investeringer i natur og biodiversitet, er det nødvendigt at bibeholde en separat foranstaltning, der har til formål at kompensere støttemodtagere for ulemper forbundet med gennemførelsen af Natura 2000- og vandrammedirektivet. Der bør derfor fortsat ydes støtte til landbrugere og skovbrugere til håndtering af specifikke ulemper som følge af gennemførelsen af Rådets direktiv 2009/147/EF og direktiv 92/43/EØF og med henblik på at bidrage til effektiv forvaltning af Natura 2000-områder. Støtten bør også stilles til rådighed for landbrugere med det formål at imødegå ulemper i vandløbsoplande som følge af gennemførelsen af vandrammedirektivet. Støtten bør være knyttet til de specifikke behov, der er beskrevet i de strategiske planer, og som går ud over de relevante obligatoriske standarder og krav. Medlemsstaterne bør også sikre, at betalinger til landbrugere ikke fører til dobbeltfinansiering med økoordninger. Endvidere bør medlemsstaterne tage hensyn til de specifikke behov i Natura 2000-områderne ved den overordnede udformning af deres strategiske planer. |
Med henblik på at sikre en rimelig indkomst og en modstandsdygtig landbrugssektor i hele Unionen yder medlemsstaterne støtte til landbrugere i områder med naturbetingede eller andre områdespecifikke begrænsninger. Hvad angår den gamle kategori af betalinger for områder med naturbetingede eller andre specifikke begrænsninger, bør den betegnelse, der gælder for landdistriktsudviklingspolitikken for perioden 2014-2020 fortsat gælde. Med henblik på at den fælles landbrugspolitik kan skabe øget merværdi for Unionen hvad angår miljøet og styrke sine synergier med finansieringen af investeringer i natur og biodiversitet, er det nødvendigt at bibeholde en separat foranstaltning, der har til formål at godtgøre støttemodtagere for gennemførelsen af Natura 2000- og vandrammedirektivet. Der bør derfor fortsat ydes støtte til landbrugere og skovbrugere til håndtering af specifikke ulemper som følge af gennemførelsen af Rådets direktiv 2009/147/EF og direktiv 92/43/EØF og med henblik på at bidrage til effektiv forvaltning af Natura 2000-områder. Støtten bør også stilles til rådighed for landbrugere med det formål at imødegå ulemper i vandløbsoplande som følge af gennemførelsen af vandrammedirektivet. Støtten bør være knyttet til de specifikke behov, der er beskrevet i de strategiske planer, og som går ud over de relevante obligatoriske standarder og krav. Medlemsstaterne bør også sikre, at betalinger til landbrugere ikke fører til dobbeltfinansiering med økoordninger. Endvidere bør medlemsstaterne tage hensyn til de specifikke behov i Natura 2000-områderne ved den overordnede udformning af deres strategiske planer. |
Begrundelse
Det er nødvendigt at bevare landbrug i alle områder på europæisk plan, også hvor det er vanskeligt. For at give et incitament til miljøvenlige metoder foreslås det ikke at begrænse betalingen til dækning af manglende indtjening.
Anbefalet ændring 17
Betragtning 41
Kommissionens forslag |
RU's ændringsforslag |
Målsætningerne for den fælles landbrugspolitik bør også søges opfyldt gennem støtte til investeringer, produktive såvel som ikkeproduktive, på bedriften som uden for bedriften. Sådanne investeringer kan vedrøre infrastruktur af betydning for udviklingen, moderniseringen eller tilpasningen til klimaændringer af landbrug og skovbrug, herunder adgang til landbrugs- og skovarealer, jordfordeling og -forbedring, skovlandbrugspraksis samt energi- og vandforsyning og energi- og vandbesparelser. Med henblik på bedre at kunne sikre overensstemmelse mellem de strategiske planer og Unionens målsætninger og sikre lige vilkår for alle medlemsstater er der i denne forordning medtaget en negativliste over investeringsemner. |
Målsætningerne for den fælles landbrugspolitik bør også søges opfyldt gennem støtte til investeringer, produktive såvel som ikkeproduktive, på bedriften som uden for bedriften. Sådanne investeringer kan vedrøre infrastruktur af betydning for udviklingen, moderniseringen eller tilpasningen til klimaændringer af landbrug og skovbrug, herunder adgang til landbrugs- og skovarealer, jordforbedring, skovlandbrugspraksis samt energi- og vandforsyning og energi- og vandbesparelser , tillige med bevarelse af genetiske landbrugsressourcer . Med henblik på bedre at kunne sikre overensstemmelse mellem de strategiske planer og Unionens målsætninger og sikre lige vilkår for alle medlemsstater er der i denne forordning medtaget en negativliste over investeringsemner. Disse investeringer begrænses af et loft pr. bedrift. Rammen, der afsættes til dette instrument, begrænses til 10 % af medlemsstatens ELFUL-midler. |
Begrundelse
Med et loft over investeringerne bliver det muligt at støtte flere projekter. Med en begrænsning af rammen kan der afsættes flere midler til andre ELFUL-prioriteter.
Anbefalet ændring 18
Betragtning 44
Kommissionens forslag |
RU's ændringsforslag |
Eftersom der skal sikres passende risikostyringsværktøjer, bør der indbetales til forsikringspræmier og gensidige fonde , der finansieres af ELFUL . Kategorien gensidige fonde omfatter både de fonde, der er knyttet til produktionstab, og de almindelige og sektorspecifikke redskaber til indkomststabilisering, der er knyttet til indkomsttab. |
Eftersom der skal sikres passende risikostyringsværktøjer, bør der indbetales til forsikringspræmier og gensidige fonde. Kategorien gensidige fonde omfatter både de fonde, der er knyttet til produktionstab, og de almindelige og sektorspecifikke redskaber til indkomststabilisering, der er knyttet til indkomsttab. |
Begrundelse
Finansiering gennem ELFUL vil kræve en tilsvarende forhøjelse af ELFUL-midlerne.
Anbefalet ændring 19
Betragtning 56
Kommissionens forslag |
RU's ændringsforslag |
I forbindelse med udarbejdelsen af deres strategiske planer bør medlemsstaterne analysere deres specifikke situation og behov, fastsætte mål for opnåelsen af målsætningerne for den fælles landbrugspolitik og fastlægge interventioner, der gør det muligt at nå disse mål, samtidig med at de er tilpasset den nationale og specifikke regionale kontekst, herunder regionerne i den yderste periferi som omhandlet i artikel 349 i TEUF. En sådan proces understøtter nærhedsprincippet som anvendt inden for en fælles EU-ramme og sikre, at de almindelige principper i EU-retten overholdes og målsætningerne for den fælles landbrugspolitik opfyldes. Der bør derfor fastsættes bestemmelser om strukturen for og indholdet af de strategiske planer. |
I forbindelse med udarbejdelsen af deres strategiske planer bør medlemsstaterne , idet de sørger for, at planerne for udvikling af landdistrikterne udarbejdes på det geografisk mest hensigtsmæssige niveau, analysere deres specifikke situation og behov, fastsætte mål for opnåelsen af målsætningerne for den fælles landbrugspolitik og fastlægge interventioner, der gør det muligt at nå disse mål, samtidig med at de er tilpasset den nationale og specifikke regionale kontekst, herunder regionerne i den yderste periferi som omhandlet i artikel 349 i TEUF , og de mindst begunstigede områder som defineret i EUF-traktatens artikel 174, stk. 3 . En sådan proces understøtter nærhedsprincippet som anvendt inden for en fælles EU-ramme og sikre, at de almindelige principper i EU-retten overholdes og målsætningerne for den fælles landbrugspolitik opfyldes. Der bør derfor fastsættes bestemmelser om strukturen for og indholdet af de strategiske planer. |
Begrundelse
Selv om nogle elementer af de strategiske planer muligvis udarbejdes på regionalt plan, er omfanget af denne hypotetiske regionalisering ikke kendt. Forordningen bør fastsætte bestemmelser om udarbejdelsen af programmerne for landdistriktsudvikling på det rette niveau, i det mindste i regionerne i den yderste periferi. Ved udarbejdelsen af strategiske planer under den fælles landbrugspolitik og udformningen af interventioner under særlige nationale og regionale forhold bør medlemsstaterne navnlig tage hensyn til de mindst begunstigede områder som omtalt i EUF-traktatens artikel 174, f.eks. øområder, grænseoverskridende områder og bjergområder.
Anbefalet ændring 20
Artikel 4, stk. 1, litra a) og b)
Kommissionens forslag |
RU's ændringsforslag |
||||||||
Definitioner, der skal fastsættes i de strategiske planer |
Definitioner, der skal fastsættes i de strategiske planer |
||||||||
1. Medlemsstaterne fastsætter i deres strategiske planer definitioner af landbrugsaktivitet, landbrugsareal, støtteberettiget hektar, egentlig landbruger og ung landbruger: |
1. Medlemsstaterne fastsætter i deres strategiske planer definitioner af landbrugsaktivitet, landbrugsareal, støtteberettiget hektar, egentlig landbruger og ung landbruger: |
||||||||
|
|
||||||||
|
|
||||||||
|
|
||||||||
|
|
||||||||
|
|
Begrundelse
Det foreslås at bevare den nuværende ordlyd fra omnibusforordningen, som tager hensyn til de særlige karakteristika ved græsarealer i Middelhavsområdet, som f.eks. dehesagræsarealer og træbevoksede arealer i bjergområder.
Anbefalet ændring 21
Artikel 4, stk. 1, litra d)
Kommissionens forslag |
RU's ændringsforslag |
»egentlig landbruger« defineres på en sådan måde, at det sikres, at der ikke ydes støtte til personer, hvis landbrugsaktivitet kun udgør en ubetydelig del af deres samlede økonomiske virksomhed, eller hvis vigtigste forretningsaktivitet ikke er landbrugsaktivitet, uden at det dog udelukker landbrugere, der har flere forretningsaktiviteter. Definitionen skal gøre det muligt at fastsætte, hvilke landbrugere, der ikke betragtes som egentlige landbrugere, på baggrund af betingelser såsom indkomstvurderinger, forbrug af arbejdskraft på bedriften , selskabsformål og/eller optagelse i registre |
»egentlig landbruger« defineres på en sådan måde, at det sikres, at der ikke ydes støtte til personer, hvis landbrugsaktivitet kun udgør en ubetydelig del af deres samlede økonomiske virksomhed, eller hvis vigtigste forretningsaktivitet ikke er landbrugsaktivitet, uden at det dog udelukker landbrugere, der har flere forretningsaktiviteter. Definitionen skal gøre det muligt at fastsætte, hvilke landbrugere, der ikke betragtes som egentlige landbrugere, på baggrund af betingelser såsom den del af indtægten, der stammer fra landbrugsproduktion , selskabsformål og/eller optagelse i registre . Under alle omstændigheder skal definitionen beskytte familiebrugsmodellen i EU, af individuel eller kooperativ karakter, hvor landbrugeren arbejder og lever direkte af landbrugsaktiviteten, og kan om nødvendigt tage hensyn til de særlige regionale karaktertræk som fastlagt i artikel 349 i TEUF |
Begrundelse
Hensyntagen til indkomsten vil kunne udelukke mindre landbrugere. Hensyntagen til landbrugsindkomstens andel giver mulighed for bedre at skelne mellem de egentlige landbrugere. Den europæiske familiebrugsmodel skal konsolideres.
Anbefalet ændring 22
Artikel 5
Kommissionens forslag |
RU's ændringsforslag |
||||
Støtte fra EGFL og ELFUL har til formål yderligere at forbedre den bæredygtige udvikling inden for landbrug, fødevarer og landdistrikter og bidrage til at nå følgende overordnede målsætninger om: |
Støtte fra EGFL og ELFUL har til formål yderligere at forbedre den bæredygtige udvikling inden for landbrug, fødevarer og landdistrikter og bidrage til at nå følgende overordnede målsætninger om: |
||||
|
|
||||
|
|
||||
|
|
||||
Disse målsætninger komplementeres af den tværgående målsætning om at modernisere sektoren ved at fremme og udveksle viden, innovation og digitalisering i landbruget og i landdistrikterne og tilskynde til udbredelsen heraf. |
Disse målsætninger komplementeres af den tværgående målsætning om at modernisere sektoren ved at fremme og udveksle viden, innovation og digitalisering i landbruget og i landdistrikterne og tilskynde til udbredelsen heraf. Det drejer sig tillige om at hjælpe de forskellige led i fødevareværdikæden med at etablere forbindelser baseret på en styrkelse af deres kontraktforhold og en øget gennemsigtighed af disse, og ved brug af redskaber såsom observatorier for priser og produktionsomkostninger. |
Begrundelse
Den fælles landbrugspolitik skal overholde artikel 39 i TEUF, være særlig opmærksom på landområder, der berøres af afvandring, og forbedre fødevarekædernes virkemåde.
Anbefalet ændring 23
Artikel 6, stk. 1
Kommissionens forslag |
RU's ændringsforslag |
||||
Specifikke målsætninger |
Specifikke målsætninger |
||||
1. Opfyldelsen af de overordnede målsætninger forfølges ved hjælp af følgende specifikke målsætninger om: |
1. Opfyldelsen af de overordnede målsætninger forfølges ved hjælp af følgende specifikke målsætninger om: |
||||
|
|
||||
|
|
||||
|
|
||||
|
|
||||
|
|
||||
|
|
||||
|
|
||||
|
|
||||
|
|
||||
|
|
||||
|
|
Anbefalet ændring 24
Artikel 8
Kommissionens forslag |
RU's ændringsforslag |
Medlemsstaterne når de i afsnit II omhandlede målsætninger ved at fastlægge interventioner på grundlag af de interventionstyper, der er omhandlet i kapitel II, III og IV i dette afsnit, i overensstemmelse med de fælles krav i dette kapitel. |
Medlemsstaterne og regionerne, når de er forvaltningsmyndigheder, når de i afsnit II omhandlede målsætninger ved at fastlægge interventioner på grundlag af de interventionstyper, der er omhandlet i kapitel II, III og IV i dette afsnit, i overensstemmelse med de fælles krav i dette kapitel. |
Begrundelse
Man bør opretholde og styrke de europæiske regioners rolle i forvaltningen og gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik for at tilpasse de politiske valg til de specifikke territorielle og sektorspecifikke kendetegn.
Anbefalet ændring 25
Artikel 9
Kommissionens forslag |
RU's ændringsforslag |
Medlemsstaterne udformer de i deres strategiske planer fastlagte interventioner i overensstemmelse med Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og de almindelige principper i EU-retten. |
Under hensyntagen til at den fælles landbrugspolitik udgør grundlaget for økonomien i landbrugsfødevaresektoren og for den økonomiske og sociale struktur i landdistrikterne i EU, udformer medlemsstaterne og regionerne, når de er forvaltningsmyndigheder, de i deres strategiske planer fastlagte interventioner i overensstemmelse med Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og de almindelige principper i EU-retten og især nærhedsprincippet . |
Medlemsstaterne sikrer, at interventionerne udformes på grundlag af objektive og ikkediskriminerende kriterier, er forenelige med det indre marked og ikke er konkurrenceforvridende. Medlemsstaterne fastsætter den lovgivningsmæssige ramme for tildelingen af støtte fra Unionen til støttemodtagere i henhold til deres strategiske planer og i overensstemmelse med principperne og kravene i denne forordning og forordning (EU) [HzR]. |
Medlemsstaterne sikrer, at interventionerne udformes på grundlag af objektive og ikkediskriminerende kriterier, er forenelige med det indre marked og ikke er konkurrenceforvridende. Medlemsstaterne fastsætter den lovgivningsmæssige ramme for tildelingen af støtte fra Unionen til støttemodtagere i henhold til deres strategiske planer og i overensstemmelse med principperne og kravene i denne forordning og forordning (EU) [HzR]. |
Begrundelse
Der bør henvises til den fælles landbrugspolitiks grundlæggende rolle og vigtigheden af, at medlemsstaternes gennemførelse heraf er forenelig med det indre marked og ikke forvrider konkurrencen.
Anbefalet ændring 26
Artikel 11
Kommissionens forslag |
RU's ændringsforslag |
||||||||||||||
Medlemsstaterne indarbejder i deres strategiske planer en række betingelser i henhold til hvilke, støttemodtagere pålægges en administrativ sanktion, hvis de modtager direkte betalinger i henhold til kapitel II i dette afsnit, eller årlige præmier i henhold til artikel 65, 66 og 67, og ikke opfylder de lovgivningsbestemte forvaltningskrav i henhold til EU-retten og normerne for god landbrugs- og miljømæssig stand fastsat i den strategiske plan, jf. bilag III, for så vidt angår følgende specifikke områder: |
Medlemsstaterne indarbejder i deres strategiske planer en række betingelser i henhold til hvilke, støttemodtagere pålægges en administrativ sanktion, hvis de modtager direkte betalinger i henhold til kapitel II i dette afsnit, eller årlige præmier i henhold til artikel 65, 66 og 67, og ikke opfylder de lovgivningsbestemte forvaltningskrav i henhold til EU-retten og normerne for god landbrugs- og miljømæssig stand fastsat i den strategiske plan, jf. bilag III, for så vidt angår følgende specifikke områder: |
||||||||||||||
|
|
Begrundelse
Det er vigtigt, at bedrifter, som modtager offentlig støtte via den fælles landbrugspolitik, overholder deres ansattes sociale rettigheder.
Anbefalet ændring 27
Artikel 12, stk. 3
Kommissionens forslag |
RU's ændringsforslag |
Medlemsstaterne opretter et system med henblik på at stille den i bilag III omhandlede database for bedriftsbæredygtighed i forbindelse med næringsstoffer, jf. kravene til indhold og funktionalitet beskrevet i bilaget, til rådighed for støttemodtagerne, som anvender dette værktøj. Kommissionen kan bistå medlemsstaterne ved udformningen af denne database og i forbindelse med d en nødvendige lagring og krav til behandling af data. |
Medlemsstaterne opretter et system med henblik på at stille den i bilag III omhandlede database for bedriftsbæredygtighed i forbindelse med næringsstoffer, jf. kravene til indhold og funktionalitet beskrevet i bilaget, til rådighed for støttemodtagerne, som anvender dette værktøj. Kommissionen kan bistå medlemsstaterne ved udformningen af denne database . D en nødvendige lagring og krav til behandling og beskyttelse af data skal garantere landbrugerens evne til næringsstofforvaltning . |
Begrundelse
Jordens frugtbarhed afhænger mindre af en digitaliseret registrering af næringsstofferne og mere af en overholdelse af god dyrkningspraksis, der sikrer en god biologisk tilstand af jorden. Landbrugeren skal bevare kontrollen over næringsstofforvaltningen på sin bedrift under overholdelse af lovgivningen.
Anbefalet ændring 28
Artikel 12, stk. 4
Kommissionens forslag |
RU's ændringsforslag |
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 138 til supplering af denne forordning for så vidt angår bestemmelserne om god landbrugs- og miljømæssig stand, herunder fastlæggelse af elementerne i metoden til bestemmelse af andelen af permanente græsarealer, referenceåret og konverteringssatsen under normen for god landbrugs- og miljømæssig stand 1 (GLM 1) som omhandlet i bilag III, formatet og de resterende mindstekrav til elementer og funktionaliteter i databasen for bedriftsbæredygtighed. |
|
Begrundelse
God landbrugs- og miljømæssig stand skal henhøre under forordningernes område og ikke under delegerede retsakter.
Anbefalet ændring 29
Artikel 13, stk. 4, litra d)
Kommissionens forslag |
RU's ændringsforslag |
risikostyring som omhandlet i artikel 70 |
forebyggelse og risikostyring som omhandlet i artikel 70 |
Begrundelse
Forebyggelsen af risiko via agroøkologiske praksisser, despecialisering af bedrifter og områder vil medføre bedrifter, der er mere modstandsdygtige over for klimatiske og sundhedsmæssige risici. Den kostbare risikostyring er ikke nok til at sikre bedrifterne.
Anbefalet ændring 30
Artikel 15, stk. 4
Kommissionens forslag |
RU's ændringsforslag |
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 138 til supplering af denne forordning for så vidt angår fastlæggelsen af et harmoniseret grundlag for beregningen af nedsættelse af betalinger som omhandlet i stk. 1 med henblik på at sikre en korrekt fordeling af midlerne til de berettigede støttemodtagere. |
|
Begrundelse
Fordelingen af betalinger skal henhøre under forordningernes område og ikke under delegerede retsakter.
Anbefalet ændring 31
Artikel 24, stk. 1
Kommissionens forslag |
RU's ændringsforslag |
Bortset fra overdragelse ved arv eller arveforskud kan betalingsrettigheder kun overdrages til en egentlig landbruger. |
Bortset fra overdragelse ved arv eller arveforskud kan betalingsrettigheder kun overdrages til en egentlig landbruger og skal forblive knyttet til jorden . |
Begrundelse
Der er ikke nogen berettigelse for at kunne handle med rettigheder til statsstøtte uden tilknytning til købet eller placeringen af landbrugsarealer.
Anbefalet ændring 32
Artikel 25
Kommissionens forslag |
RU's ændringsforslag |
Medlemsstaterne kan yde betalinger til mindre bedrifter som defineret af medlemsstaterne i form af et rundt beløb, der erstatter de direkte betalinger omhandlet i denne afdeling og afdeling 3 i dette kapitel. Medlemsstaterne indarbejder denne intervention i deres strategiske planer som valgfri for landbrugerne. |
Medlemsstaterne yder betalinger til mindre bedrifter som defineret af medlemsstaterne i form af et rundt beløb, der erstatter de direkte betalinger omhandlet i denne afdeling og afdeling 3 i dette kapitel. Størrelsen af dette runde beløb fastsættes til et niveau, der er tilstrækkeligt til at give disse bedrifter en langsigtet levedygtighed. Medlemsstaterne fastlægger kriterier med henblik på at definere, hvad der forstås ved mindre bedrifter og indarbejder denne intervention i deres strategiske planer som valgfri for landbrugerne. |
Begrundelse
De »små landbrugsbedrifter« spiller en reel rolle for bevarelsen af områdernes beskæftigelse, dynamik og vedligeholdelse. Dette tiltag skal være obligatorisk for medlemsstaterne.
Anbefalet ændring 33
Artikel 28, stk. 6
Kommissionens forslag |
RU's ændringsforslag |
||||
Støtten til økoordningerne ydes i form af en årlig betaling pr. støtteberettiget hektar og ydes enten: |
Støtten til økoordningerne ydes i form af en årlig betaling pr. støtteberettiget hektar og ydes enten: |
||||
|
|
||||
|
|
Begrundelse
For at give landbrugerne incitament for at bevare eller udvikle miljøvenlige metoder bør støtten overstige de ekstra produktionsomkostninger, der er forbundet med god praksis.
Anbefalet ændring 34
Artikel 29
Kommissionens forslag |
RU's ændringsforslag |
||||
1. Medlemsstaterne kan yde koblet indkomststøtte til egentlige landbrugere på de betingelser, der er fastsat i denne underafdeling, og som yderligere præciseret i de strategiske planer under den fælles landbrugspolitik. |
1. Medlemsstaterne kan yde koblet indkomststøtte til egentlige landbrugere på de betingelser, der er fastsat i denne underafdeling, og som yderligere præciseret i de strategiske planer under den fælles landbrugspolitik. |
||||
2. Medlemsstaternes interventioner skal hjælpe de støttede sektorer eller den støttede produktion eller bestemte driftsformer inden for disse sektorer eller produktioner, jf. artikel 30, med at løse de problemer, de har, ved at forbedre deres konkurrenceevne, bæredygtighed eller kvalitet. |
2. Medlemsstaternes interventioner skal hjælpe de støttede sektorer eller den støttede produktion eller bestemte driftsformer inden for disse sektorer eller produktioner, jf. artikel 30, med henblik på at:
|
||||
3. Koblet indkomststøtte ydes i form af en årlig betaling pr. støtteberettiget hektar eller dyr. |
3. Koblet indkomststøtte ydes i form af en begrænset årlig betaling pr. støtteberettiget hektar eller dyr. |
Begrundelse
Koblet støtte bør omfatte områder med særlige vanskeligheder lige såvel som produktioner i vanskeligheder og i højere grad sigte mod at opretholde en produktion end at udvikle den, hvilket begrunder en begrænsning af støttebetalingen til den enkelte bedrift.
Anbefalet ændring 35
Artikel 30
Kommissionens forslag |
RU's ændringsforslag |
Koblet støtte kan kun ydes til følgende sektorer eller produktion eller bestemte driftsformer inden for disse sektorer eller produktioner, der tilskrives særlig stor betydning af økonomiske, sociale eller miljømæssige årsager: korn, oliefrø, proteinafgrøder, bælgplanter, hør, hamp, ris, nødder, stivelseskartofler, mælk og mejeriprodukter, frø, fåre- og gedekød, oksekød, olivenolie, silkeorme, tørret foder, humle, sukkerroer, sukkerrør og cikorie, frugt og grøntsager, lavskov med kort omdriftstid og andre nonfoodafgrøder, med undtagelse af træer, som anvendes til produktion af produkter, der har potentiale til at kunne afløse fossile materialer . |
Koblet støtte kan kun ydes til følgende sektorer eller produktion eller bestemte driftsformer inden for disse sektorer eller produktioner, der tilskrives særlig stor betydning af økonomiske, sociale eller miljømæssige årsager: korn, oliefrø med undtagelse af afgrøder til agrobrændstoffer , proteinafgrøder, bælgplanter, rene foderbælgplanter eller blandet med græsplanter eller andre græsser , hør, hamp, ris, nødder, mælk og mejeriprodukter, frø, fåre- og gedekød, oksekød , svinekød, fjerkræ , olivenolie, silkeorme, tørret foder, humle, sukkerroer, sukkerrør og cikorie, frugt og grøntsager, lavskov med kort omdriftstid inkluderet i dyrkningsparcellerne . |
Begrundelse
Koblet støtte bør komme alle bælgplanter til gode. Den bør ikke udelukke svinekød og fjerkræ, som det er tilfælde med afgrøder til agrobrændstoffer.
Anbefalet ændring 36
Artikel 40
Kommissionens forslag |
RU's ændringsforslag |
Obligatoriske og valgfri sektorspecifikke interventionstyper |
Obligatoriske og valgfri sektorspecifikke interventionstyper |
1. De sektorspecifikke interventionstyper for frugt- og grøntsagssektoren som omhandlet i artikel 39, stk. 1, litra a), og for sektoren for biavlsprodukter som omhandlet i artikel 39, stk. 1, litra b), er obligatoriske for alle medlemsstater. |
1. De sektorspecifikke interventionstyper for frugt- og grøntsagssektoren som omhandlet i artikel 39, stk. 1, litra a), og for sektoren for biavlsprodukter som omhandlet i artikel 39, stk. 1, litra b), er obligatoriske for alle medlemsstater. |
2. De sektorspecifikke interventionstyper for vinsektoren som omhandlet i artikel 39, stk. 1, litra c), er obligatoriske for de medlemsstater, der er angivet i bilag V. |
2. De sektorspecifikke interventionstyper for vinsektoren som omhandlet i artikel 39, stk. 1, litra c), er obligatoriske for de medlemsstater, der er angivet i bilag V. |
3. Medlemsstaterne kan vælge at gennemføre de sektorspecifikke interventionstyper som omhandlet i artikel 39, stk. 1, litra d), e) og f), i deres strategiske planer. |
3. Medlemsstaterne kan vælge at gennemføre de sektorspecifikke interventionstyper som omhandlet i artikel 39, stk. 1, litra d), e) og f), i deres strategiske planer. |
4. Medlemsstater, der er omhandlet i artikel 82, stk. 3, må kun gennemføre de i artikel 39, stk. 1, litra f), omhandlede sektorspecifikke interventionstyper i humlesektoren, hvis de i deres strategiske planer beslutter ikke at gennemføre de i artikel 39, stk. 1, litra d), omhandlede sektorspecifikke interventionstyper. |
4. Medlemsstater, der er omhandlet i artikel 82, stk. 3, må kun gennemføre de i artikel 39, stk. 1, litra f), omhandlede sektorspecifikke interventionstyper i humlesektoren, hvis de i deres strategiske planer beslutter ikke at gennemføre de i artikel 39, stk. 1, litra d), omhandlede sektorspecifikke interventionstyper. |
5. Medlemsstater, der er omhandlet i artikel 82, stk. 4, må kun gennemføre de i artikel 39, stk. 1, litra f), omhandlede sektorspecifikke interventionstyper i sektoren for olivenolie og spiseoliven, hvis de i deres strategiske planer beslutter ikke at gennemføre de i artikel 39, stk. 1, litra e), omhandlede sektorspecifikke interventionstyper. |
5. Medlemsstater, der er omhandlet i artikel 82, stk. 4, må kun gennemføre de i artikel 39, stk. 1, litra f), omhandlede sektorspecifikke interventionstyper i sektoren for olivenolie og spiseoliven, hvis de i deres strategiske planer beslutter ikke at gennemføre de i artikel 39, stk. 1, litra e), omhandlede sektorspecifikke interventionstyper. |
|
6. Medlemsstaterne kan i deres strategiske planer indarbejde interventioner til kriseforebyggelse og risikostyring i en hvilken som helst sektor med henblik på at forhindre og håndtere kriser i sektoren, i henhold til de i artikel 6, stk. 1, litra a), b) og c), omhandlede specifikke målsætninger. I forbindelse med disse interventioner fremmes producentorganisationers, brancheorganisationers og kooperative organisationers deltagelse i systemet. |
|
7. Ved hjælp af fælles retningslinjer, som finder anvendelse i hele Den Europæiske Union, indarbejder medlemsstaterne værktøjer i deres strategiske planer i form af f.eks. standardiserede observatorier for priser og produktionsomkostninger, som gør det muligt at tilvejebringe information om markedernes udvikling. |
Begrundelse
Muligheden for anvendelse af interventioner til kriseforebyggelse og risikostyring bør udvides til alle sektorer. Oprettelse af værktøjer som f.eks. standardiserede observatorier for priser og produktionsomkostninger gør det muligt at opfange eventuelle faresignaler i forbindelse med udviklingen på landbrugsmarkederne.
Anbefalet ændring 37
Artikel 43, stk. 1
Kommissionens forslag |
RU's ændringsforslag |
||||
Hvad angår de i artikel 42, stk. 1, litra a)-h), omhandlede målsætninger, vælger medlemsstaterne i deres strategiske planer en eller flere af følgende interventionstyper: |
Hvad angår de i artikel 42, stk. 1, litra a)-h), omhandlede målsætninger, vælger medlemsstaterne i deres strategiske planer en eller flere af følgende interventionstyper: |
||||
|
|
||||
|
|
||||
|
|
||||
|
|
||||
|
|
||||
|
|
||||
|
|
||||
|
|
||||
|
|
||||
|
|
||||
|
|
||||
|
|
||||
|
|
||||
|
|
||||
|
|
||||
|
|
||||
|
|
Begrundelse
Af hensyn til landbrugernes og befolkningen sundhed er det på tide kraftigt at reducere anvendelsen af pesticider. Mangfoldighed af genetiske ressourcer er garant for modstandsdygtighed.
Anbefalet ændring 38
Artikel 49
Kommissionens forslag |
RU's ændringsforslag |
Interventionstyper i sektoren for biavlsprodukter og finansiel støtte fra Unionen (…) |
Interventionstyper i sektoren for biavlsprodukter og finansiel støtte fra Unionen (…) |
2. Medlemsstaterne begrunder i deres strategiske planer deres valg af specifikke målsætninger og interventionstyper. Medlemsstaterne fastlægger interventionerne inden for de valgte interventionstyper. (…) |
2. Medlemsstaterne begrunder i deres strategiske planer deres valg af specifikke målsætninger og interventionstyper. Medlemsstaterne fastlægger interventionerne inden for de valgte interventionstyper. (…) |
4. Finansiel støtte fra Unionen til de i stk. 2 omhandlede interventioner må højst udgøre 50 % af udgifterne. Den resterende del af udgifterne afholdes af medlemsstaterne. (…) |
4. Finansiel støtte fra Unionen til de i stk. 2 omhandlede interventioner må højst udgøre 50 % af udgifterne med undtagelse af regionerne i den yderste periferi, hvor de højst må udgøre 85 % . Den resterende del af udgifterne afholdes af medlemsstaterne. (…) |
Begrundelse
En nedsættelse af EU's medfinansieringssats på baggrund af tidligere programperioder vil bringe gennemførelsen af programmerne for udvikling af landdistrikterne i regionerne i den yderste periferi i fare og fordoble deres bidrag til EU-projekter.
Anbefalet ændring 39
Artikel 52, stk. 1
Kommissionens forslag |
RU's ændringsforslag |
||||
Interventionstyper for vinsektoren |
Interventionstyper for vinsektoren |
||||
For hver specifik målsætning, der er valgt i artikel 51, vælger medlemsstaterne i deres strategiske planer en eller flere af følgende interventionstyper: |
For hver specifik målsætning, der er valgt i artikel 51, vælger medlemsstaterne i deres strategiske planer en eller flere af følgende interventionstyper: |
||||
|
|
||||
|
|
Begrundelse
Vindyrkning er en af de produktioner, der forbruger flest pesticider, og reduktionen af dette haster.
Anbefalet ændring 40
Artikel 64
Kommissionens forslag |
RU's ændringsforslag |
||||
Interventionstyper til landdistriktsudvikling |
Interventionstyper til landdistriktsudvikling |
||||
Interventionstyperne i dette kapitel er: |
Interventionstyperne i dette kapitel er: |
||||
|
|
||||
|
|
||||
|
|
||||
|
|
||||
|
|
||||
|
|
||||
|
|
||||
|
|
Anbefalet ændring 41
Artikel 65, stk. 6
Kommissionens forslag |
RU's ændringsforslag |
Medlemsstaterne kompenserer støttemodtagerne for omkostninger, de har afholdt, og tabt indkomst som følge af de påtagne forpligtelser. Om nødvendigt kan de også dække transaktionsomkostninger. I behørigt begrundede tilfælde kan medlemsstaterne yde støtte som en fast procentsats eller et engangsbeløb pr. enhed. Betalingerne ydes på årsbasis. |
Medlemsstaterne kompenserer støttemodtagerne ud over de omkostninger, de har afholdt, og tabt indkomst som følge af de påtagne forpligtelser. Om nødvendigt kan de også dække transaktionsomkostninger. I behørigt begrundede tilfælde kan medlemsstaterne yde støtte som en fast procentsats eller et engangsbeløb pr. enhed. Betalingerne ydes på årsbasis. |
Begrundelse
For at begunstige en mangfoldig omstilling af produktionssystemerne til mere modstandsdygtige produktionsmetoder er der brug for incitamentsstøtte, der ikke begrænser betalingen til praksisser, som gavner dækningen af manglende indtjening.
Anbefalet ændring 42
Artikel 68, stk. 2
Kommissionens forslag |
RU's ændringsforslag |
Medlemsstaterne yder under denne interventionstype kun støtte til materielle og immaterielle investeringer, der bidrager til opfyldelsen af de i artikel 6 omhandlede specifikke målsætninger. Støtte til skovbrugssektoren ydes i henhold til en skovforvaltningsplan eller et lignende instrument. |
Medlemsstaterne yder under denne interventionstype kun støtte til materielle og immaterielle investeringer, der bidrager til opfyldelsen af de i artikel 6 omhandlede specifikke målsætninger. Støtte til skovbrugssektoren ydes i henhold til en skovforvaltningsplan eller et lignende instrument. Tildelingen af støtte er betinget af anslåede (ex ante-) virkninger, der følger af en evaluering af deres indvirkning på miljøet. |
Begrundelse
Man kan bruge offentlige midler til investeringer, der vil have en negativ indvirkning på miljøet. Med henblik på at undgå, at støttemodtagere skal tilbagebetale støttemidler, fordi miljøvirkningen er værre end oprindeligt beregnet (ex post), bør betingelsen være ex ante.
Anbefalet ændring 43
Artikel 68, stk. 3
Kommissionens forslag |
RU's ændringsforslag |
||||
Medlemsstaterne udarbejder en liste over ikkestøtteberettigede investeringer og udgiftskategorier, der mindst indeholder følgende: |
Medlemsstaterne udarbejder en liste over ikkestøtteberettigede investeringer og udgiftskategorier, der mindst indeholder følgende: |
||||
|
|
||||
|
|
||||
|
|
||||
|
|
||||
|
|
||||
|
|
||||
|
|
||||
|
|
Begrundelse
Det er vigtigt, at også investeringer i større infrastrukturprojekter som led i regionale udviklingsstrategier kan modtage støtte.
Anbefalet ændring 44
Artikel 71
Kommissionens forslag |
RU's ændringsforslag |
|
LEADER 1. Medlemsstaterne støtter lokaludvikling styret af lokalsamfundet inden for rammerne af Leaderprogrammet, der omtales i artikel 25 i forordningen (EU) [CPR]. Medlemsstaterne kan gennem ELFUL yde hjælp til de tiltag, der bidrager til opfyldelsen af en eller flere målsætninger i artikel 6, også ud over de muligheder, der fremgår af kapitel IV, afdeling 1. Beslutningen om at godkende en lokal udviklingsstrategi vedrører ligeledes de aktioner, den består af. |
Begrundelse
Leaderprogrammet, der understøttes af en tildeling på 5 % af ELFUL-midlerne, kunne iværksættes mere effektivt, hvis man gennemførte regler, der var mere fleksible, selvstændige og uafhængige af den nationale strategiplan (regionale operationelle planer).
Anbefalet ændring 45
Artikel 71, stk. 1 og 5
Kommissionens forslag |
RU's ændringsforslag |
1. Medlemsstaterne kan yde støtte til samarbejde på de betingelser, der er fastsat i denne artikel, og som yderligere præciseret i de strategiske planer, med henblik på at forberede og gennemføre projekter i de operationelle grupper inden for rammerne af Det Europæiske Innovationspartnerskab om et Produktivt og Bæredygtigt Landbrug som omhandlet i artikel 114 og i Leaderprogrammet, der omtales som lokaludvikling styret af lokalsamfundet i artikel 25 i forordning (EU) [CPR] samt på at fremme kvalitetsordninger, producentorganisationer eller sammenslutninger af producentorganisationer eller andre former for samarbejde. (…) |
1. Medlemsstaterne kan yde støtte til samarbejde på de betingelser, der er fastsat i denne artikel, og som yderligere præciseret i de strategiske planer, med henblik på at forberede og gennemføre projekter i de operationelle grupper inden for rammerne af Det Europæiske Innovationspartnerskab om et Produktivt og Bæredygtigt Landbrug som omhandlet i artikel 114 og i Leaderprogrammet, der omtales som lokaludvikling samt på at fremme kvalitetsordninger, producentorganisationer eller sammenslutninger af producentorganisationer eller andre former for samarbejde. (…) |
5. Hvis støtten ydes som et samlet beløb, sikrer medlemsstaten, at Unionens bestemmelser og krav til sammenlignelige aktioner, der hører ind under andre interventionstyper, overholdes. Dette stykke finder ikke anvendelse på Leaderprogrammet, der omtales som lokaludvikling styret af lokalsamfundet i artikel 25 i forordning (EU) [CPR]. |
5. Hvis støtten ydes som et samlet beløb, sikrer medlemsstaten, at Unionens bestemmelser og krav til sammenlignelige aktioner, der hører ind under andre interventionstyper, overholdes. |
Begrundelse
Leaderprogrammet, der understøttes af en tildeling på 5 % af ELFUL-midlerne, kunne iværksættes mere effektivt, hvis man gennemførte regler, der var mere fleksible, selvstændige og uafhængige af den nationale strategiplan (regionale operationelle planer).
Anbefalet ændring 46
Artikel 74, stk. 5
Kommissionens forslag |
RU's ændringsforslag |
||||
Ved støtteberettigede udgifter til et finansielt instrument forstås den strategiske plans samlede bidragsbeløb, der er betalt eller, for garantiers vedkommende, afsat i henhold til garantiaftaler af det finansielle instrument inden for den støtteberettigede periode, hvis dette beløb svarer til: |
Ved støtteberettigede udgifter til et finansielt instrument forstås den strategiske plans samlede bidragsbeløb, der er betalt eller, for garantiers vedkommende, afsat i henhold til garantiaftaler af det finansielle instrument inden for den støtteberettigede periode, hvis dette beløb svarer til: |
||||
|
|
||||
|
|
||||
|
|
||||
|
|
||||
Med henblik på litra b) i dette stykke fastlægges multiplikatorforholdet i en forsigtig forudgående risikovurdering og aftales i den relevante finansieringsaftale. Multiplikatorforholdet kan ændres, hvis det er begrundet af efterfølgende forandringer i markedsvilkårene. En sådan ændring har ikke tilbagevirkende kraft. |
Med henblik på litra b) i dette stykke fastlægges multiplikatorforholdet i en forsigtig forudgående risikovurdering og aftales i den relevante finansieringsaftale. Multiplikatorforholdet kan ændres, hvis det er begrundet af efterfølgende forandringer i markedsvilkårene. En sådan ændring har ikke tilbagevirkende kraft. |
||||
Med henblik på litra d) i dette stykke skal forvaltningsgebyrer være baseret på performance. Hvis organer, der gennemfører en holdingfond og/eller særlige fonde i henhold til artikel 53, stk. 3, forordning (EU) [CPR], udvælges via en direkte tildeling af kontrakter, gælder der for størrelsen af forvaltningsomkostninger og -gebyrer, der betales til disse organer, og som kan anmeldes som støtteberettigede udgifter, en tærskel på op til 5 % af de samlede bidrag under den strategiske plan, der er udbetalt til slutmodtagere i form af lån, egenkapitalinvesteringer eller kvasiegenkapitalinvesteringer eller afsat i henhold til garantiaftaler. |
Med henblik på litra d) i dette stykke skal forvaltningsgebyrer være baseret på performance. Hvis organer, der gennemfører en holdingfond og/eller særlige fonde i henhold til artikel 53, stk. 3, forordning (EU) [CPR], udvælges via en direkte tildeling af kontrakter, gælder der for størrelsen af forvaltningsomkostninger og -gebyrer, der betales til disse organer, og som kan anmeldes som støtteberettigede udgifter, en tærskel på op til 5 % af de samlede bidrag under den strategiske plan, der er udbetalt til slutmodtagere i form af lån, egenkapitalinvesteringer eller kvasiegenkapitalinvesteringer eller afsat i henhold til garantiaftaler. |
||||
Denne tærskel finder ikke anvendelse, hvis udvælgelsen af organer, der gennemfører finansielle instrumenter, foretages via et konkurrencebaseret udbud i overensstemmelse med gældende ret, og det konkurrencebaserede udbud viser, at der er behov for højere forvaltningsomkostninger og -gebyrer. Hvis stiftelsesomkostningerne eller en del heraf opkræves af slutmodtagere, må de ikke angives som støtteberettigede udgifter. |
Denne tærskel finder ikke anvendelse, hvis udvælgelsen af organer, der gennemfører finansielle instrumenter, foretages via et konkurrencebaseret udbud i overensstemmelse med gældende ret, og det konkurrencebaserede udbud viser, at der er behov for højere forvaltningsomkostninger og -gebyrer. Hvis stiftelsesomkostningerne eller en del heraf opkræves af slutmodtagere, må de ikke angives som støtteberettigede udgifter. |
Begrundelse
Det er nødvendigt at skabe mulighed for at anvende de finansielle instrumenter til at skaffe driftskapital i situationer med alvorlige konsekvenser af dårligt vejr eller markedskriser.
Anbefalet ændring 47
Artikel 85, stk. 2
Kommissionens forslag |
RU's ændringsforslag |
||||
Den maksimale ELFUL-bidragssats udgør: |
Den maksimale ELFUL-bidragssats udgør: |
||||
|
|
||||
|
|
||||
|
|
||||
|
|
||||
|
|
||||
ELFUL-bidragssats udgør som minimum 20 %. |
|
Begrundelse
Det er nødvendigt at fastholde de nuværende medfinansieringssatser under ELFUL. Det er også nødvendigt at overveje et støre bidrag fra ELFUL i områder, der er hårdere ramt af affolkning end gennemsnittet i EU.
Anbefalet ændring 48
Artikel 86, stk. 2
Kommissionens forslag |
RU's ændringsforslag |
Mindst 30 % af det samlede ELFUL-bidrag til den strategiske plan som fastsat i bilag IX er forbeholdt interventioner med fokus på de specifikke miljø- og klimarelaterede målsætninger, der er fastsat i artikel 6, stk. 1, litra d), e) og f), i denne forordning, undtagen interventioner i medfør af artikel 66. |
Mindst 30 % af det samlede ELFUL-bidrag til den strategiske plan som fastsat i bilag IX er forbeholdt interventioner med fokus på de specifikke miljø- og klimarelaterede målsætninger, der er fastsat i artikel 6, stk. 1, litra d), e) og f), i denne forordning, undtagen interventioner i medfør af artikel 66 , samt risikostyringsværktøjer (artikel 70) og investeringsstøtte (artikel 68) . |
Begrundelse
Målet er at overholde de miljø- og klimamæssige mål.
Anbefalet ændring 49
Artikel 86, stk. 5
Kommissionens forslag |
RU's ændringsforslag |
De vejledende finansielle tildelinger til interventioner med koblet indkomststøtte som omhandlet i afsnit III, kapitel II, afdeling 2, underafdeling 1, er begrænset til højst 10 % af de beløb, der er fastsat i bilag VII. |
De vejledende finansielle tildelinger til interventioner med koblet indkomststøtte som omhandlet i afsnit III, kapitel II, afdeling 2, underafdeling 1, er begrænset til højst 13 % af de beløb, der er fastsat i bilag VII. |
Uanset første afsnit kan medlemsstater, der i henhold til artikel 53, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1307/2013 og med henblik på frivillig koblet støtte anvendte mere end 13 % af deres årlige nationale loft som fastsat i bilag II til nævnte forordning, beslutte at anvende mere end 10 % af det beløb, der er fastsat i bilag VII, med henblik på koblet indkomststøtte . Den procentsats, der følger heraf, kan ikke overstige den procentsats, som Kommissionen har godkendt for frivillig koblet støtte for ansøgningsåret 2018. |
Uanset første afsnit kan medlemsstater, der i henhold til artikel 53, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1307/2013 og med henblik på frivillig koblet støtte anvendte mere end 13 % af deres årlige nationale loft som fastsat i bilag II til nævnte forordning, beslutte at anvende mere end 13 % af det beløb, der er fastsat i bilag VII, med henblik på koblet støtte . Den procentsats, der følger heraf, kan ikke overstige den procentsats, som Kommissionen har godkendt for frivillig koblet støtte for ansøgningsåret 2018. |
Den procentsats, der er omhandlet i første afsnit, kan forhøjes med højst 2 %, hvis det beløb, der svarer til den procentsats, der overstiger 10 % , afsættes til støtte til proteinafgrøder i overensstemmelse med afsnit III, kapitel II, afdeling 2, underafdeling 1. |
Den procentsats, der er omhandlet i første afsnit, kan forhøjes med højst 2 %, hvis det beløb, der svarer til den procentsats, der overstiger 13 % , afsættes til støtte til proteinafgrøder , navnlig bælgfrugter, i overensstemmelse med afsnit III, kapitel II, afdeling 2, underafdeling 1. |
Det beløb, der medtages i den godkendte strategiske plan som følge af anvendelsen af første og andet afsnit, er bindende. |
Det beløb, der medtages i den godkendte strategiske plan som følge af anvendelsen af første og andet afsnit, er bindende. |
Anbefalet ændring 50
Artikel 86
Kommissionens forslag |
RU's ændringsforslag |
|
(…) 8. De vejledende finansielle tildelinger til interventioner med omfordelingsstøtte for beskæftigelse som omhandlet i afsnit III, kapitel II, afdeling 3, artikel 26, er højst 30 % af de beløb, der er fastsat i bilag VII. 9. De vejledende finansielle tildelinger til interventioner med ordninger til gavn for klimaet og miljøet som omhandlet i afsnit III, kapitel II, afdeling 3, artikel 28, er højst 30 % af de beløb, der er fastsat i bilag VII. 10. Højst 10 % af det i bilag IX fastsatte samlede ELFUL-bidrag til den strategiske plan under den fælles landbrugspolitik er forbeholdt risikostyringsværktøjer som fastsat i artikel 70 i denne forordning. 11. højst 10 % af ELFUL-midlerne i den strategiske plan er forbeholdt investeringerne (artikel 68). 12. Det beløb, der er afsat under ELFUL, omfatter et særligt supplement i landdistrikter, som er tyndt befolkede. |
Begrundelse
Ud over spørgsmålet om udfordringer i forbindelse med klimaforandringerne bør der også tages hensyn til et af de store handicap, som landdistrikterne står over for, nemlig affolkning.
Anbefalet ændring 51
Artikel 90, stk. 1
Kommissionens forslag |
RU's ændringsforslag |
||||
1. Som led i deres forslag til en strategisk plan som omhandlet i artikel 106, stk. 1, kan medlemsstaterne beslutte at overføre: |
1. Som led i deres forslag til en strategisk plan som omhandlet i artikel 106, stk. 1, kan medlemsstaterne beslutte at overføre: |
||||
|
|
||||
|
|
Begrundelse
Som udtrykt i udvalgets tidligere udtalelser modsætter det sig denne mulighed for overførsel fra søjle II til søjle I, der er i strid med landbrugsområdernes interesser.
Anbefalet ændring 52
Artikel 91
Kommissionens forslag |
RU's ændringsforslag |
Strategiske planer Medlemsstaterne fastlægger strategiske planer i overensstemmelse med denne forordning for at gennemføre den støtte fra Unionen, der finansieres gennem EGFL og ELFUL, med henblik på opfyldelsen af de specifikke målsætninger, der er fastsat i artikel 6. |
Strategiske planer Medlemsstaterne fastlægger strategiske planer i overensstemmelse med denne forordning for at gennemføre den støtte fra Unionen, der finansieres gennem EGFL og ELFUL, med henblik på opfyldelsen af de specifikke målsætninger, der er fastsat i artikel 6. |
På grundlag af den SWOT-analyse, der er omhandlet i artikel 103, stk. 2, og en vurdering af behovet, jf. artikel 96, fastlægger medlemsstaten i den strategiske plan en interventionsstrategi som omhandlet i artikel 97, hvori der fastsættes kvantitative mål og delmål med henblik på opfyldelse af de specifikke målsætninger, der er fastsat i artikel 6. Målene fastlægges ved anvendelse af det fælles sæt resultatindikatorer, der er fastlagt i bilag I. |
På grundlag af den SWOT-analyse, der er omhandlet i artikel 103, stk. 2, og en vurdering af behovet, jf. artikel 96, fastlægger medlemsstaten i den strategiske plan en interventionsstrategi som omhandlet i artikel 97, hvori der fastsættes kvantitative mål og delmål med henblik på opfyldelse af de specifikke målsætninger, der er fastsat i artikel 6. Målene fastlægges ved anvendelse af det fælles sæt resultatindikatorer, der er fastlagt i bilag I. |
For at nå disse mål fastlægger medlemsstaterne interventioner på grundlag af de interventionstyper, der er omhandlet i afsnit III. Hver strategisk plan dækker perioden 1. januar 2021 til 31. december 2027. |
For at nå disse mål fastlægger medlemsstaterne programmer for udvikling af landdistrikterne på det mest hensigtsmæssige geografiske niveau, men som minimum i regionerne i den yderste periferi, på grundlag af de interventionstyper, der er omhandlet i afsnit III. Hver strategisk plan dækker perioden 1. januar 2021 til 31. december 2027. |
Begrundelse
En regional tilgang til definitionen og forvaltningen af programmer til udvikling af landdistrikterne bør konsolideres i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Den strategiske plan bør gennemføres ved hjælp af planer for udvikling af landdistrikterne på det geografiske niveau, der skønnes mest hensigtsmæssigt.
Anbefalet ændring 53
Artikel 102
Kommissionens forslag |
RU's ændringsforslag |
||||||||
Modernisering |
Modernisering |
||||||||
I den beskrivelse af de elementer, der skal sikre den i artikel 95, stk. 1, litra g), omhandlede modernisering af den fælles landbrugspolitik, fremhæves de elementer i den strategiske plan, der støtter modernisering af landbrugssektoren og den fælles landbrugspolitik, og den skal navnlig indeholde: |
I den beskrivelse af de elementer, der skal sikre den i artikel 95, stk. 1, litra g), omhandlede modernisering af den fælles landbrugspolitik samt den agroøkologiske omstilling , fremhæves de elementer i den strategiske plan, der støtter modernisering af landbrugssektoren og den fælles landbrugspolitik, og den skal navnlig indeholde: |
||||||||
|
|
||||||||
|
|
||||||||
|
|
||||||||
|
|
Begrundelse
Modernisering af bedrifterne skal ske inden for rammerne af agroøkologiske omstilling gennem teknisk og social innovation.
Anbefalet ændring 54
Artikel 93
Kommissionens forslag |
RU's ændringsforslag |
Hver medlemsstat udarbejder én strategisk plan for hele sit område. Hvis der er elementer i den strategiske plan, som fastlægges på regionalt plan, sikrer medlemsstaten sammenhængen og overensstemmelsen med de elementer i den strategiske plan, der fastlægges på nationalt plan. |
Hver medlemsstat udarbejder én strategisk plan for hele sit område. Hvis der er elementer i den strategiske plan, som fastlægges på regionalt plan eller iværksættes via regionale programmer for udvikling af landdistrikterne , sikrer medlemsstaten sammenhængen og overensstemmelsen med de elementer i den strategiske plan, der fastlægges på nationalt plan. |
Begrundelse
Se anbefalet ændring 24.
Anbefalet ændring 55
Artikel 95.1
Kommissionens forslag |
RU's ændringsforslag |
||||
Hver strategisk plan skal indeholde følgende afsnit: |
Hver strategisk plan skal indeholde følgende afsnit: |
||||
|
|
||||
|
|
||||
|
|
||||
|
|
||||
|
|
||||
|
|
||||
|
|
||||
|
|
||||
|
|
Begrundelse
Se anbefalet ændring 24.
Anbefalet ændring 56
Artikel 106
Kommissionens forslag |
RU's ændringsforslag |
Godkendelse af den strategiske plan |
Godkendelse af den strategiske plan og om relevant inklusive de regionale programmer for udvikling af landdistrikterne |
1. Hver medlemsstat forelægger Kommissionen et forslag til en strategisk plan, som indeholder de oplysninger, der er omhandlet i artikel 95, senest den 1. januar 2020. |
1. Hver medlemsstat forelægger Kommissionen et forslag til en strategisk plan, som indeholder de oplysninger, der er omhandlet i artikel 95, senest den 1. januar 2020. |
2. Kommissionen vurderer de foreslåede strategiske planer med hensyn til planernes fuldstændighed, sammenhængen og overensstemmelsen med de almindelige principper i EU-retten, denne forordning og de bestemmelser, der er vedtaget i medfør af den, og den horisontale forordning, deres effektive bidrag til de specifikke målsætninger, der er fastsat i artikel 6, stk. 1, betydningen for et velfungerende det indre marked og i forhold til konkurrenceforvridning, omfanget af den administrative byrde for støttemodtagerne og forvaltningerne. Ved vurderingen skal der navnlig ses på, hvorvidt strategien i den strategiske plan er tilstrækkelig, samt de relevante specifikke målsætninger, mål, interventioner og tildelingen af budgetmidler til opfyldelse af den strategiske plans specifikke målsætninger gennem de foreslåede interventioner på grundlag af SWOT-analysen og den forudgående vurdering. |
2. Kommissionen vurderer de foreslåede strategiske planer og om relevant inklusive de regionale programmer for udvikling af landdistrikterne med hensyn til planernes fuldstændighed, sammenhængen og overensstemmelsen med de almindelige principper i EU-retten, denne forordning og de bestemmelser, der er vedtaget i medfør af den, og den horisontale forordning, deres effektive bidrag til de specifikke målsætninger, der er fastsat i artikel 6, stk. 1, betydningen for et velfungerende det indre marked og i forhold til konkurrenceforvridning, omfanget af den administrative byrde for støttemodtagerne og forvaltningerne. Ved vurderingen skal der navnlig ses på, hvorvidt strategien i den strategiske plan er tilstrækkelig, samt de relevante specifikke målsætninger, mål, interventioner og tildelingen af budgetmidler til opfyldelse af den strategiske plans specifikke målsætninger gennem de foreslåede interventioner på grundlag af SWOT-analysen og den forudgående vurdering. |
3. Afhængigt af resultatet af den vurdering, der er omhandlet i stk. 2, kan Kommissionen fremsætte bemærkninger til medlemsstaterne senest tre måneder efter datoen for forelæggelsen af den strategiske plan. Medlemsstaten forelægger Kommissionen alle nødvendige supplerende oplysninger og reviderer i givet fald den foreslåede plan. |
3. Afhængigt af resultatet af den vurdering, der er omhandlet i stk. 2, kan Kommissionen fremsætte bemærkninger til medlemsstaterne senest tre måneder efter datoen for forelæggelsen af den strategiske plan og om relevant inklusive de regionale programmer for udvikling af landdistrikterne . Medlemsstaten og regionerne forelægger Kommissionen alle nødvendige supplerende oplysninger og reviderer i givet fald den foreslåede plan. |
4. Kommissionen godkender den foreslåede strategiske plan, hvis de nødvendige oplysninger er fremlagt, og Kommissionen er overbevist om, at planen er forenelig med de almindelige principper i EU-retten, kravene i nærværende forordning, bestemmelserne vedtaget i henhold hertil og kravene i forordning (EU) [HzR]. |
4. Kommissionen godkender den foreslåede strategiske plan og om relevant inklusive de regionale programmer for udvikling af landdistrikterne , hvis de nødvendige oplysninger er fremlagt, og Kommissionen er overbevist om, at planen er forenelig med de almindelige principper i EU-retten, kravene i nærværende forordning, bestemmelserne vedtaget i henhold hertil og kravene i forordning (EU) [HzR]. |
5. Godkendelsen af hver strategisk plan sker senest otte måneder efter, at den pågældende medlemsstat har fremlagt den. Godkendelsen omfatter ikke de oplysninger, der er henvist til i artikel 101, litra c), og i bilag I-IV til den strategiske plan, der er omhandlet i artikel 95, stk. 2, litra a) til d). I behørigt begrundede tilfælde kan medlemsstaten anmode Kommissionen om at godkende en strategisk plan, som ikke indeholder samtlige elementer. Den berørte medlemsstat anfører i så fald de dele af den strategiske plan, der mangler, og forelægger de vejledende mål og finansielle planer, der er omhandlet i artikel 100, for hele den strategiske plan for at vise den overordnede sammenhæng og overensstemmelse med planen. De manglende elementer i den strategiske plan fremsendes til Kommissionen i form af en ændring af planen i overensstemmelse med artikel 107. |
5. Godkendelsen af hver strategisk plan og om relevant inklusive de regionale programmer for udvikling af landdistrikterne sker senest otte måneder efter, at den pågældende medlemsstat har fremlagt den. Godkendelsen omfatter ikke de oplysninger, der er henvist til i artikel 101, litra c), og i bilag I-IV til den strategiske plan, der er omhandlet i artikel 95, stk. 2, litra a) til d). I behørigt begrundede tilfælde kan medlemsstaten anmode Kommissionen om at godkende en strategisk plan, som ikke indeholder samtlige elementer. Den berørte medlemsstat anfører i så fald de dele af den strategiske plan, der mangler, og forelægger de vejledende mål og finansielle planer, der er omhandlet i artikel 100, for hele den strategiske plan for at vise den overordnede sammenhæng og overensstemmelse med planen. De manglende elementer i den strategiske plan fremsendes til Kommissionen i form af en ændring af planen i overensstemmelse med artikel 107. |
6. Hver strategisk plan godkendes af Kommissionen ved en gennemførelsesafgørelse uden anvendelse af udvalgsproceduren i artikel 139. |
6. Hver strategisk plan og om relevant inklusive de regionale programmer for udvikling af landdistrikterne godkendes af Kommissionen ved en gennemførelsesafgørelse uden anvendelse af udvalgsproceduren i artikel 139. |
7. De strategiske planer får først retsvirkning, når de er godkendt af Kommissionen. |
7. De strategiske planer og om relevant inklusive de regionale programmer for udvikling af landdistrikterne får først retsvirkning, når de er godkendt af Kommissionen. |
Begrundelse
Se anbefalet ændring 24.
Anbefalet ændring 57
Artikel 107
Kommissionens forslag |
RU's ændringsforslag |
Ændring af den strategiske plan |
Ændring af den strategiske plan og om relevant inklusive de regionale programmer for udvikling af landdistrikterne |
1. Medlemsstaterne kan fremsætte en anmodning til Kommissionen om ændring af deres strategiske planer. |
1. Medlemsstaterne og regionerne kan fremsætte en anmodning til Kommissionen om ændring af deres strategiske planer og om relevant inklusive de regionale programmer for udvikling af landdistrikterne . |
2. Anmodninger om ændring af den strategiske plan skal være behørigt begrundet og navnlig indeholde de forventede virkninger af ændringerne af planen for opfyldelsen af de specifikke målsætninger, der er omhandlet i artikel 6, stk. 1. De vedlægges den ændrede plan sammen med de ajourførte bilag, alt efter hvad der er relevant. |
2. Anmodninger om ændring af den strategiske plan og om relevant inklusive de regionale programmer for udvikling af landdistrikterne skal være behørigt begrundet og navnlig indeholde de forventede virkninger af ændringerne af planen for opfyldelsen af de specifikke målsætninger, der er omhandlet i artikel 6, stk. 1. De vedlægges den ændrede plan sammen med de ajourførte bilag, alt efter hvad der er relevant. |
3. Kommissionen vurderer ændringens sammenhæng med denne forordning og de bestemmelser, der er vedtaget i medfør heraf, og med forordning (EU) [HzR] og dens effektive bidrag til opfyldelsen af de specifikke målsætninger. |
3. Kommissionen vurderer ændringens sammenhæng med denne forordning og de bestemmelser, der er vedtaget i medfør heraf, og med forordning (EU) [HzR] og dens effektive bidrag til opfyldelsen af de specifikke målsætninger. |
4. Kommissionen godkender den ændring af den strategiske plan, der anmodes om, såfremt de nødvendige oplysninger er fremlagt, og Kommissionen er af den opfattelse, at den ændrede plan er forenelig med de almindelige principper i EU-retten, kravene i nærværende forordning, de bestemmelser, der vedtages i medfør heraf, og i forordning (EU) [HzR]. |
4. Kommissionen godkender den ændring af den strategiske plan og om relevant inklusive de regionale programmer for udvikling af landdistrikterne , der anmodes om, såfremt de nødvendige oplysninger er fremlagt, og Kommissionen er af den opfattelse, at den ændrede plan er forenelig med de almindelige principper i EU-retten, kravene i nærværende forordning, de bestemmelser, der vedtages i medfør heraf, og i forordning (EU) [HzR]. |
5. Kommissionen kan fremsætte bemærkninger senest 30 arbejdsdage efter, at anmodningen om ændring af en strategisk plan er fremsat. Medlemsstaten forelægger Kommissionen alle nødvendige yderligere oplysninger. |
5. Kommissionen kan fremsætte bemærkninger senest 30 arbejdsdage efter, at anmodningen om ændring af en strategisk plan og om relevant inklusive de regionale programmer for udvikling af landdistrikterne er fremsat. Medlemsstaten forelægger Kommissionen alle nødvendige yderligere oplysninger. |
6. Godkendelsen af en anmodning om ændring af en strategisk plan gives senest tre måneder efter, at medlemsstaten har fremlagt den, forudsat at eventuelle bemærkninger fra Kommissionen er blevet taget i betragtning på passende vis. |
6. Godkendelsen af en anmodning om ændring af en strategisk plan og om relevant inklusive de regionale programmer for udvikling af landdistrikterne gives senest tre måneder efter, at medlemsstaten har fremlagt den, forudsat at eventuelle bemærkninger fra Kommissionen er blevet taget i betragtning på passende vis. |
7. En anmodning om ændring af den strategiske plan kan forelægges højst én gang pr. kalenderår med forbehold af eventuelle undtagelser, der fastsættes af Kommissionen i henhold til artikel 109. |
7. En anmodning om ændring af den strategiske plan og om relevant inklusive de regionale programmer for udvikling af landdistrikterne kan forelægges højst én gang pr. kalenderår med forbehold af eventuelle undtagelser, der fastsættes af Kommissionen i henhold til artikel 109. |
8. Hver ændring af den strategiske plan godkendes af Kommissionen ved hjælp af en gennemførelsesafgørelse uden anvendelse af udvalgsproceduren i artikel 139. |
8. Hver ændring af den strategiske plan og om relevant inklusive de regionale programmer for udvikling af landdistrikterne godkendes af Kommissionen ved hjælp af en gennemførelsesafgørelse uden anvendelse af udvalgsproceduren i artikel 139. |
9. Med forbehold af artikel 80 får de strategiske planer først retsvirkning, når de er godkendt af Kommissionen. |
9. Med forbehold af artikel 80 får de strategiske planer først retsvirkning, når de er godkendt af Kommissionen. |
10. Rettelser af rent administrativ eller redaktionel art eller åbenlyse fejl, der ikke berører gennemførelsen af politikken og interventionen, betragtes ikke som en anmodning om ændring. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om sådanne korrektioner. |
10. Rettelser af rent administrativ eller redaktionel art eller åbenlyse fejl, der ikke berører gennemførelsen af politikken og interventionen, betragtes ikke som en anmodning om ændring. Medlemsstaterne og regionerne underretter Kommissionen om sådanne korrektioner. |
Begrundelse
Se anbefalet ændring 24.
Anbefalet ændring 58
Artikel 110
Kommissionens forslag |
RU's ændringsforslag |
||||||||||||
1. Medlemsstaterne udpeger en forvaltningsmyndighed for deres strategiske planer . |
1. Medlemsstaterne udpeger en eller flere forvaltningsmyndigheder for iværksættelsen af deres strategiske plan og om relevant inklusive de regionale programmer for udvikling af landdistrikterne . |
||||||||||||
Medlemsstaterne sørger for, at det relevante forvaltnings- og kontrolsystem er etableret på en sådan måde, at der sikres en klar fordeling og adskillelse af funktioner mellem forvaltningsmyndigheden og de øvrige organer. Det påhviler medlemsstaterne at sørge for, at systemet fungerer effektivt i hele den strategiske plans løbetid. |
Medlemsstaterne sørger for, at det relevante forvaltnings- og kontrolsystem er etableret på en sådan måde, at der sikres en klar fordeling og adskillelse af funktioner mellem forvaltningsmyndigheden og de øvrige organer. Det påhviler medlemsstaterne at sørge for, at systemet fungerer effektivt i hele den strategiske plans løbetid. |
||||||||||||
2. Forvaltningsmyndigheden har ansvaret for, at den strategiske plan forvaltes og gennemføres på en effektiv, virkningsfuld og korrekt vis. De n sørger navnlig for: |
2. Forvaltningsmyndighederne har ansvaret for, at den strategiske plan forvaltes og gennemføres på en effektiv, virkningsfuld og korrekt vis. De sørger navnlig for: |
||||||||||||
|
|
||||||||||||
|
|
||||||||||||
|
|
||||||||||||
|
|
||||||||||||
|
|
||||||||||||
|
|
||||||||||||
|
|
||||||||||||
|
|
||||||||||||
|
|
||||||||||||
|
|
||||||||||||
|
|
||||||||||||
|
|
||||||||||||
3. Medlemsstaten eller forvaltningsmyndigheden kan udpege et eller flere bemyndigede organer, herunder lokale myndigheder, regionaludviklingsorganer eller ikkestatslige organisationer, til at varetage forvaltningen og gennemførelsen af interventionerne i den strategiske plan. |
3. Medlemsstaten eller forvaltningsmyndighederne kan udpege et eller flere bemyndigede organer, herunder lokale myndigheder, regionaludviklingsorganer eller ikkestatslige organisationer, til at varetage forvaltningen og gennemførelsen af interventionerne i den strategiske plan. |
||||||||||||
4. Hvis en del af forvaltningsmyndighedens opgaver uddelegeres til et andet organ, har den fortsat det fulde ansvar for, at de pågældende opgaver forvaltes og gennemføres på effektiv og korrekt vis. Forvaltningsmyndigheden sørger for, at der er truffet passende bestemmelser, hvormed det andet organ kan indhente alle nødvendige oplysninger og informationer med henblik på udførelsen af disse opgaver. |
4. Hvis en del af forvaltningsmyndighedens opgaver uddelegeres til et andet organ, har den fortsat det fulde ansvar for, at de pågældende opgaver forvaltes og gennemføres på effektiv og korrekt vis. Forvaltningsmyndigheden sørger for, at der er truffet passende bestemmelser, hvormed det andet organ kan indhente alle nødvendige oplysninger og informationer med henblik på udførelsen af disse opgaver. |
||||||||||||
5. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 138 til supplering af denne forordning for så vidt angår anvendelsen af de informations-, offentliggørelses- og synlighedskrav, der er omhandlet i stk. 2, litra j) og k). |
5. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 138 til supplering af denne forordning for så vidt angår anvendelsen af de informations-, offentliggørelses- og synlighedskrav, der er omhandlet i stk. 2, litra j) og k). |
||||||||||||
Gennemførelsesretsakterne vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 139, stk. 2. |
Gennemførelsesretsakterne vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 139, stk. 2. |
Begrundelse
Se anbefalet ændring 24.
Anbefalet ændring 59
Artikel 111
Kommissionens forslag |
RU's ændringsforslag |
Medlemsstaten nedsætter en komité, der skal overvåge gennemførelsen af den strategiske plan (»overvågningskomitéen«) før den strategiske plan fremlægges. |
Medlemsstaten og de regionale forvaltningsmyndigheder nedsætter en komité, der skal overvåge gennemførelsen af den strategiske plan (»overvågningskomitéen«), før den strategiske plan fremlægges. |
Begrundelse
Se anbefalet ændring 24.
Anbefalet ændring 60
Artikel 114
Kommissionens forslag |
RU's ændringsforslag |
|
Overvågning af gennemførelsens effektivitet 1. Uanset forordningens artikel 115, stk. 2, litra b) kan medlemsstaterne fastsætte målsætninger om halvårlige foreløbige delresultater inden for rammerne af den strategiplan, der hører under den fælles landbrugspolitik og sikre overvågningen heraf i rapporter om iværksættelsens effektivitet inden for samme tidsfrist, som den, der er fastsat for gennemførelsen. |
Begrundelse
Delmålene for resultatindikatorerne bør som minimum fremlægges hvert halve år.
Anbefalet ændring 61
Nyt bilag 0: Mål for resultater er fælles for nationale strategiske planer
Kommissionens forslag |
RU's ændringsforslag |
||
|
|
Begrundelse
De klimamæssige udfordringer forudsætter, at dyrkning og opdræt i væsentlig grad reducerer deres emissioner inden 2027. Bilaget omhandler en kvantificeret indikator.
Anbefalet ændring 62
Nyt bilag 0: Mål for resultater er fælles for nationale strategiske planer
Kommissionens forslag |
RU's ændringsforslag |
|
Miljø, fødevarer: en fordobling i forhold til 2017 af det dyrkede økologiske landbrugsareal i medlemsstaten eller mindst 30 % af medlemsstatens udnyttede landbrugsareal |
Begrundelse
Som svar på udfordringerne inden for miljø og folkesundhed og på forbrugerefterspørgslen og for at reducere importandelen bør det økologiske dyrkningsareal øges betydeligt.
Anbefalet ændring 63
Nyt bilag 0: Mål for resultater er fælles for nationale strategiske planer
Kommissionens forslag |
RU's ændringsforslag |
|
Biodiversitet, sundhed: reduktion med mindst 30 % i forhold til 2017 af anvendelsen af kemiske pesticider i medlemsstaten |
Begrundelse
Som svar på udfordringerne inden for miljø og folkesundhed bør man frem til 2027 iværksætte en betydelig reduktion i forbruget af pesticider.
Anbefalet ændring 64
Nyt bilag 0: Mål for resultater er fælles for nationale strategiske planer
Kommissionens forslag |
RU's ændringsforslag |
|
Vand: 100 % af overfladevandet og grundvandet opfylder uden undtagelser nitratdirektivet i medlemsstaten |
Begrundelse
Det drejer sig om en udfordring for folkesundheden og udgiften til at skaffe drikkevand til forbrugerne. Nitratdirektivet er fra 1991 og overholdes endnu ikke overalt. Det er nødvendigt at opnå dette inden 2027.
Anbefalet ændring 65
Nyt bilag 0: Mål for resultater er fælles for nationale strategiske planer
Kommissionens forslag |
RU's ændringsforslag |
|
Dyrevelfærd, sundhed: gradvist ophør med opdræt i bur i hele EU |
Begrundelse
Som svar på udfordringerne inden for dyrevelfærd, men også folkesundhed (antibiotika), er det nødvendigt frem til 2027 at skifte til allerede eksisterende produktionsmetoder, som er uden bur og mere ekstensive.
Anbefalet ændring 66
Bilag I — Resultatindikatorer R.1
Kommissionens forslag |
RU's ændringsforslag |
Forbedring af performance gennem viden og innovation: Andel af landbrugere, der modtager støtte til rådgivning, uddannelse, udveksling af viden eller til deltagelse i operationelle grupper til forbedring af den økonomiske performance, miljø- og klimaperformance og ressourceeffektivitet. |
Forbedring af performance gennem viden og innovation: Andel af landbrugere, der modtager støtte til rådgivning, uddannelse, udveksling af viden eller til deltagelse i operationelle grupper til forbedring af den økonomiske performance, miljø- og klimaperformance, og til bæredygtig ressourceudnyttelse . |
Begrundelse
En bæredygtig anvendelse af ressourcerne er vigtig for på mellemlang og lang sigt at opnå en økonomisk og miljømæssig produktivitet.
Anbefalet ændring 67
Bilag I — Resultatindikatorer R.3
Kommissionens forslag |
RU's ændringsforslag |
Digitalisering af landbruget: Andel af landbrugere, der modtager støtte under den fælles landbrugspolitik til teknologier til præcisionslandbrug |
Modernisering og digitalisering af landbruget: Andel af landbrugere, der modtager støtte under den fælles landbrugspolitik til teknologier til præcisionslandbrug og miljømæssig eller klimamæssig omstilling |
Begrundelse
Digitalisering og modernisering af bedrifter skal ske i en økologisk og klimamæssig sammenhæng.
Anbefalet ændring 68
Bilag I — EU's specifikke målsætninger
Kommissionens forslag |
RU's ændringsforslag |
at øge konkurrenceevne n og styrke markedsorienteringen, herunder større fokus på forskning, teknologi og digitalisering |
at øge den økonomiske, sociale, miljømæssige og territoriale konkurrenceevne og styrke markedsorienteringen, navnlig gennem større fokus på forskning, teknologi og digitalisering , samt på oplysning om bæredygtige produktionsmetoder |
Begrundelse
Den konkurrenceevne, der efterstræbes, er ikke udelukkende af økonomisk art.
Anbefalet ændring 69
Bilag I — Effektindikatorer I.6
Kommissionens forslag |
RU's ændringsforslag |
Øge bedrifternes produktivitet: Samlet faktorproduktivitet |
Øge bedrifternes produktivitet , den europæiske fødevaresikkerhed, levnedsmiddelsikkerhed, bedrifternes modstandsdygtighed og områdernes samhørighed : samlet faktorproduktivitet med eksterne virkninger |
Anbefalet ændring 70
Bilag I — Effektindikatorer R.9
Kommissionens forslag |
RU's ændringsforslag |
Modernisering af landbrugsbedrifter: Andel af landbrugere, der modtager investeringsstøtte til omstrukturering og modernisering, herunder forbedring af ressourceeffektivitet |
Modernisering af landbrugsbedrifter: Andel af landbrugere, der modtager investeringsstøtte til omstrukturering og modernisering, herunder til bedre og mere bæredygtig ressourceudnyttelse |
Begrundelse
Modernisering af landbrugsbedrifter bør ske gennem forbedring af produktionssystemernes bæredygtighed.
Anbefalet ændring 71
Bilag I — Effektindikatorer R.13a
Kommissionens forslag |
RU's ændringsforslag |
|
R.13a: reducere dyrkningernes drivhusgasemissioner: andel af landbrugsbedrifter, der har sænket deres brug af syntetiske nitrogenholdige gødningsstoffer med mindst 50 %. |
Begrundelse
Udledning af N2O via nitrogenholdige gødningsstoffer er en meget betydelig kilde til emissioner, dvs. næsten 50 % af drivhusgasser fra landbruget. Desuden forbruger produktionen af syntetiske nitrogenholdige gødningsstoffer en stor mængde energi.
Anbefalet ændring 72
Bilag I — Effektindikatorer R.14
Kommissionens forslag |
RU's ændringsforslag |
Kulstoflagring i jorden og biomassen: Andel af landbrugsarealer, der er omfattet af forpligtelser til at reducere udledninger, opretholde og/eller forhøje kulstoflagringen (permanente græsningsarealer, landbrugsarealer i tørveområder, skove, osv.) |
Kulstoflagring i jorden og biomassen: Andel af landbrugsarealer, der er omfattet af forpligtelser til at reducere udledninger, opretholde og/eller forhøje kulstoflagringen (permanente græsningsarealer, landbrugsarealer i tørveområder, skove, osv.) , stigningssats for dyrket areal af bælgfrugter (rent eller blandet) |
Begrundelse
Bælgfrugtkulturen giver mulighed en effektiv kulstofbinding i jorden, herunder blandet med græsplanter på græsjord.
Anbefalet ændring 73
Bilag I — EU's specifikke målsætninger
Kommissionens forslag |
RU's ændringsforslag |
Fremme bæredygtig udvikling og effektiv forvaltning af naturressourcer såsom vand, jord og luft |
Fremme bæredygtig forvaltning af naturressourcer som vand, jord og luft |
Begrundelse
Fremgår af teksten.
Anbefalet ændring 74
Bilag I — Effektindikatorer I.16
Kommissionens forslag |
RU's ændringsforslag |
||||||
Nedbringe næringsstofudvaskningen: Nitrat i grundvand |
Nedbringe næringsstofudvaskningen: Nitrat i overfladevand og grundvand |
||||||
|
|
Begrundelse
Overfladevand bør også inkluderes i indikatorerne for korrekt at gøre rede for situationen og dens udvikling. Det haster, at nitratdirektivet bliver overholdt overalt.
Anbefalet ændring 75
Bilag I — Effektindikatorer I.16a
Kommissionens forslag |
RU's ændringsforslag |
|
Reduktion af anvendelsen af mineralske og syntetiske gødningsstoffer: salg af mineralske og syntetiske gødningsstoffer |
Begrundelse
For at revitalisere jorden og øge dens indhold af organiske stoffer, der desuden binder kulstof, skal der prioriteres landbrugsmetoder, der mindsker tilførsel af mineralske og syntetiske gødningsstoffer, som desuden kræver meget energi og udleder mange drivhusgasser.
Anbefalet ændring 76
Bilag I — Resultatindikatorer R.18
Kommissionens forslag |
RU's ændringsforslag |
Forbedre jordkvaliteten: Andel af landbrugsarealer, der er omfattet af forpligtelser til en bedre forvaltning af jordbunden |
Forbedre jordkvaliteten: Andel af landbrugsarealer, der er omfattet af forpligtelser til forbedring af jordbunden |
Begrundelse
Fremgår af teksten og målsætningen.
Anbefalet ændring 77
Bilag I — Resultatindikatorer R.21
Kommissionens forslag |
RU's ændringsforslag |
Bæredygtig næringsstofforvaltning: Andel af landbrugsarealer, der er omfattet af forpligtelser vedrørende bedre næringsstofforvaltning |
Bæredygtig næringsstofforvaltning: Andel af landbrugsarealer, der er omfattet af forpligtelser vedrørende bæredygtig næringsstofforvaltning |
Begrundelse
Fremgår af teksten.
Anbefalet ændring 78
Bilag I — Resultatindikatorer R.21a
Kommissionens forslag |
RU's ændringsforslag |
|
R.21a: Reduktion af anvendelsen af organiske, mineralske og syntetiske gødningsstoffer: Andel af landbrugsarealer, der berøres af specifikke foranstaltninger, som fører til en reduktion af anvendelsen af gødningsstoffer. |
Begrundelse
Bæredygtig næringsstofforvaltning skal integrere en reduktion af anvendelsen af mineralske og syntetiske gødningsstoffer.
Anbefalet ændring 79
Bilag I — Resultatindikatorer R.25
Kommissionens forslag |
RU's ændringsforslag |
R.25 Støtte bæredygtig skovforvaltning: Andel af skovarealer, der er omfattet af forvaltningsforpligtelser til støtte til skovbeskyttelse og -forvaltning |
R.25 Støtte bæredygtig skovforvaltning: Andel af skovarealer, der er omfattet af forvaltningsforpligtelser til støtte til bæredygtig skovbeskyttelse og -forvaltning |
Begrundelse
For mange skove forvaltes mere og mere intensivt med negative konsekvenser for miljøet og biodiversiteten.
Anbefalet ændring 80
Bilag I — Resultatindikatorer R.37
Kommissionens forslag |
RU's ændringsforslag |
Bæredygtig pesticidanvendelse: Andel af landbrugsarealer, der er omfattet af støttede specifikke aktioner, der førte til bæredygtig anvendelse af pesticider med henblik på at mindske risici og virkninger |
Bæredygtig pesticidanvendelse: Andel af landbrugsarealer, der er omfattet af specifikke aktioner, der førte til bæredygtig anvendelse af pesticider med henblik på at mindske risici og virkninger |
Anbefalet ændring 81
Bilag I — Resultatindikatorer R.37a
Kommissionens forslag |
RU's ændringsforslag |
|
R.37a Øge antallet af økologiske bedrifter: Antallet af bedrifter, der har modtaget støtte til konvertering til økologisk landbrug |
Begrundelse
Som svar på udfordringerne inden for miljø og folkesundhed og på forbrugerefterspørgslen og for at reducere importandelen bør det økologiske dyrkningsareal øges betydeligt.
Anbefalet ændring 82
Bilag III — Krav og GLM-normer 1
Kommissionens forslag |
RU's ændringsforslag |
Opretholdelse af permanente græsarealer på grundlag af en andel af permanente græsarealer i forhold til landbrugsareal |
Opretholdelse via drift af permanente græsarealer med en maksimal konverteringssats på 5 til 10 % pr. bedrift med undtagelse af »sårbare« græsarealer, der har stor biodiversitet) |
Begrundelse
Hvis målet skal nås, skal reglen kunne anvendes på bedriftsplan med den foreslåede fleksibilitet og ikke på regionalt niveau, og derved bliver det muligt at undgå tilbageføringer af for højt beliggende græsarealer på subregionalt plan.
Anbefalet ændring 83
Bilag III — Hovedmålsætning med GLM-norm 5
Kommissionens forslag |
RU's ændringsforslag |
Bæredygtig næringsstofforvaltning |
|
Anbefalet ændring 84
Bilag III — Krav og GLM-normer 7
Kommissionens forslag |
RU's ændringsforslag |
Ingen bar jord i den/de mest følsomme periode(r) |
Ingen bar jord i den/de følsomme periode(r) |
Begrundelse
Det drejer sig om at dække jorden med planter så lang tid som muligt i løbet af året for at beskytte jordbunden.
Anbefalet ændring 85
Bilag III — Krav og GLM-normer — nyt
Kommissionens forslag |
RU's ændringsforslag |
|
Landbrugsbedriftens overholdelse af den nationale sociallovgivning vedrørende landarbejdernes rettigheder |
Begrundelse
Fremgår af teksten.
Anbefalet ændring 86
Bilag XII — Målsætninger O.13 og R.4
Kommissionens forslag |
RU's ændringsforslag |
Fremme bæredygtig udvikling og effektiv forvaltning af naturressourcer såsom vand, jord og luft |
Fremme bæredygtig forvaltning af naturressourcer såsom vand, jord og luft |
Begrundelse
Er i tråd med anbefalet ændring 73.
COM(2018) 393 final
Anbefalet ændring 87
Betragtning 3
Kommissionens forslag |
RU's ændringsforslag |
Den fælles landbrugspolitiks overholdelsesorienterede gennemførelsesmodel bør tilpasses for at sikre, at der lægges større vægt på resultater og performance. Unionen bør derfor fastsætte de grundlæggende politiske målsætninger, interventionstyperne og de grundlæggende EU-krav, mens medlemsstaterne bør bære et større ansvar og i højere grad stå til regnskab for opfyldelsen af disse målsætninger. Følgelig er det nødvendigt at lægge større vægt på nærhedsprincippet, så der bedre kan tages hensyn til de lokale forhold og behov. Efter den nye gennemførelsesmodel bør medlemsstaterne derfor have ansvaret for at skræddersy deres interventioner under den fælles landbrugspolitik i overensstemmelse med de grundlæggende EU-krav, således at de bidrager mest muligt til målsætningerne for den fælles landbrugspolitik og til fastlæggelsen og udformningen af de rammer for overholdelse og kontrol, der gælder for støttemodtagerne. |
Den fælles landbrugspolitiks overholdelsesorienterede gennemførelsesmodel bør tilpasses for at sikre, at der lægges større vægt på resultater og performance. Unionen bør derfor fastsætte de grundlæggende politiske målsætninger, interventionstyperne og de grundlæggende EU-krav, mens medlemsstaterne bør bære et større ansvar og i højere grad stå til regnskab for opfyldelsen af disse målsætninger. Følgelig er det nødvendigt at lægge større vægt på nærhedsprincippet, så der bedre kan tages hensyn til de lokale forhold og behov. Efter den nye gennemførelsesmodel bør medlemsstaterne og regionerne derfor have ansvaret for at skræddersy deres interventioner under den fælles landbrugspolitik i overensstemmelse med de grundlæggende EU-krav, således at de bidrager mest muligt til målsætningerne for den fælles landbrugspolitik og til fastlæggelsen og udformningen af de rammer for overholdelse og kontrol, der gælder for støttemodtagerne. |
Begrundelse
De europæiske regioners rolle i forvaltningen og gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik bør fastholdes og styrkes for at tilpasse de politiske valg til de specifikke territorielle og sektorspecifikke kendetegn
Anbefalet ændring 88
Betragtning 30
Kommissionens forslag |
RU's ændringsforslag |
Kommissionen bør også have beføjelse til at suspendere betalinger i forbindelse med den flerårige performanceovervågning. I tilfælde af forsinkede eller utilstrækkelige fremskridt hen imod de mål, der er fastlagt i den nationale strategiske plan, bør Kommissionen have beføjelse til at anmode den pågældende medlemsstat om at træffe de nødvendige afhjælpende foranstaltninger i overensstemmelse med en handlingsplan, der skal fastlægges i samråd med Kommissionen, og som indeholder klare fremskridtsindikatorer. Hvis medlemsstaten undlader at fremsende eller gennemføre handlingsplanen, eller hvis handlingsplanen er klart utilstrækkelig til at afhjælpe situationen, bør Kommissionen have beføjelse til at suspendere de månedlige eller mellemliggende betalinger ved hjælp af en gennemførelsesretsakt. |
Kommissionen bør også have beføjelse til at suspendere betalinger i forbindelse med den flerårige performanceovervågning. I tilfælde af forsinkede eller utilstrækkelige fremskridt hen imod de fælles europæiske mål og de værdier , der er fastlagt i den nationale strategiske plan, bør Kommissionen have beføjelse til at anmode den pågældende medlemsstat om at træffe de nødvendige afhjælpende foranstaltninger i overensstemmelse med en handlingsplan, der skal fastlægges i samråd med Kommissionen, og som indeholder klare fremskridtsindikatorer. Hvis medlemsstaten undlader at fremsende eller gennemføre handlingsplanen, eller hvis handlingsplanen er klart utilstrækkelig til at afhjælpe situationen, bør Kommissionen have beføjelse til at suspendere de månedlige eller mellemliggende betalinger ved hjælp af en gennemførelsesretsakt. |
Begrundelse
For at mindske risikoen for en nedadgående spiral i den grønne omstilling og konkurrenceforvridninger skal kvantificerede mål, der er fælles for de strategiske planer, vedføjes som bilag
Anbefalet ændring 89
Betragtning 55
Kommissionens forslag |
RU's ændringsforslag |
Konditionalitet er et vigtigt element i den fælles landbrugspolitik, navnlig i forbindelse med miljø- og klimaaspekter, men også med hensyn til folkesundheds- og dyrevelfærdsaspekter. Dette indebærer, at der bør foretages kontrol og om nødvendigt anvendes sanktioner for at sikre, at konditionalitetssystemet virker i praksis. For at skabe lige konkurrencevilkår for støttemodtagere i forskellige medlemsstater bør der indføres visse generelle bestemmelser om kontrol og sanktioner i konditionalitetssystemet på EU-plan. |
Konditionalitet er et vigtigt element i den fælles landbrugspolitik, navnlig i forbindelse med miljø- og klimaaspekter, men også med hensyn til folkesundheds- og dyrevelfærdsaspekter og landarbejdernes sociale rettigheder . Dette indebærer, at der bør foretages kontrol og om nødvendigt anvendes sanktioner for at sikre, at konditionalitetssystemet virker i praksis. For at skabe lige konkurrencevilkår for støttemodtagere i forskellige medlemsstater bør der indføres visse generelle bestemmelser om kontrol og sanktioner i konditionalitetssystemet på EU-plan. |
Begrundelse
Det er vigtigt, at bedrifter, som modtager offentlig støtte via den fælles landbrugspolitik, overholder deres ansattes sociale rettigheder.
Anbefalet ændring 90
Artikel 15, stk. 1
Kommissionens forslag |
RU's ændringsforslag |
Finansiel disciplin |
Finansiel disciplin |
1. Kommissionen fastsætter en tilpasningssats (»tilpasningssatsen«) for de interventioner med direkte betalinger, der er omhandlet i artikel 5, stk. 2, litra c), i nærværende forordning, og for Unionens finansielle bidrag til de særlige foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 5, stk. 2, litra f), i nærværende forordning, og som der ydes støtte til i henhold til kapitel IV i forordning (EU) nr. 228/2013 og kapitel IV i forordning (EU) nr. 229/2013, når prognoserne for finansieringen af de interventioner og foranstaltninger, der finansieres under det pågældende underloft for et givet regnskabsår, viser, at gældende årlige lofter vil blive overskredet. |
1. Kommissionen fastsætter en tilpasningssats (»tilpasningssatsen«) for de interventioner med direkte betalinger, der er omhandlet i artikel 5, stk. 2, litra c), i nærværende forordning, og for Unionens finansielle bidrag til de særlige foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 5, stk. 2, litra f), i nærværende forordning, når prognoserne for finansieringen af de interventioner og foranstaltninger, der finansieres under det pågældende underloft for et givet regnskabsår, viser, at gældende årlige lofter vil blive overskredet. |
Kommissionen vedtager senest den 30. juni i det kalenderår, som tilpasningssatsen finder anvendelse på, gennemførelsesretsakter med henblik på fastsættelse af tilpasningssatsen. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter rådgivningsproceduren i artikel 101, stk. 2. |
Kommissionen vedtager senest den 30. juni i det kalenderår, som tilpasningssatsen finder anvendelse på, gennemførelsesretsakter med henblik på fastsættelse af tilpasningssatsen. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter rådgivningsproceduren i artikel 101, stk. 2. |
Begrundelse
Direkte betalinger under særlige programmer for bestemte regioner som følge af disses afsides beliggenhed og ø-karakter (POSEI) bør udelukkes, da der allerede er fastlagt et loft herfor i forordning (EU) nr. 228/2013, hvilket forhindrer overdrevne udgifter med hensyn til programmering og gennemførelse.
Anbefalet ændring 91
Artikel 32
Kommissionens forslag |
RU's ændringsforslag |
||||
Automatisk frigørelse i forbindelse med strategiske planer |
Automatisk frigørelse i forbindelse med strategiske planer |
||||
1. Kommissionen frigør automatisk den del af budgetforpligtelsen til landdistriktsinterventioner i en strategisk plan, som ikke er anvendt til betaling af forfinansiering eller til at foretage mellemliggende betalinger, eller for hvilken Kommissionen ikke senest den 31. december i det andet år efter det år, hvor budgetforpligtelsen er indgået, har fået forelagt en udgiftsanmeldelse vedrørende de afholdte udgifter, der opfylder de krav, der er fastsat i artikel 30, stk. 3. |
1. Kommissionen frigør automatisk den del af budgetforpligtelsen til landdistriktsinterventioner i en strategisk plan, som ikke er anvendt til betaling af forfinansiering eller til at foretage mellemliggende betalinger, eller for hvilken Kommissionen ikke senest den 31. december i det tredje år efter det år, hvor budgetforpligtelsen er indgået, har fået forelagt en udgiftsanmeldelse vedrørende de afholdte udgifter, der opfylder de krav, der er fastsat i artikel 30, stk. 3. |
||||
2. Den del af budgetforpligtelserne, der stadig er åben den sidste dag for udgifternes støtteberettigelse som omhandlet i artikel 80, stk. 3, i forordning (EU) …/… [forordningen om strategiske planer], eller som ikke har været genstand for en udgiftsanmeldelse senest seks måneder efter denne dato, frigøres automatisk. |
2. Den del af budgetforpligtelserne, der stadig er åben den sidste dag for udgifternes støtteberettigelse som omhandlet i artikel 80, stk. 3, i forordning (EU) …/… [forordningen om strategiske planer], eller som ikke har været genstand for en udgiftsanmeldelse senest seks måneder efter denne dato, frigøres automatisk. |
||||
3. Har en retslig procedure eller administrativ prøvelse opsættende virkning, afbrydes den i stk. 1 eller 2 omhandlede frist, efter hvilken den automatiske frigørelse sker, for så vidt angår det beløb, der vedrører de pågældende operationer, så længe den nævnte procedure eller administrative prøvelse varer, på betingelse af, at Kommissionen modtager en begrundet udtalelse fra medlemsstaten senest den 31. januar i år N+ 3 . |
3. Har en retslig procedure eller administrativ prøvelse opsættende virkning, afbrydes den i stk. 1 eller 2 omhandlede frist, efter hvilken den automatiske frigørelse sker, for så vidt angår det beløb, der vedrører de pågældende operationer, så længe den nævnte procedure eller administrative prøvelse varer, på betingelse af, at Kommissionen modtager en begrundet udtalelse fra medlemsstaten senest den 31. januar i år N+ 4 . |
||||
4. Følgende lades ude af betragtning ved beregningen af den automatiske frigørelse: |
4. Følgende lades ude af betragtning ved beregningen af den automatiske frigørelse: |
||||
|
|
Begrundelse
Programmets kompleksitet og de berørte institutionelle niveauer gør det nødvendigt at genskabe N+3-formlen.
COM(2018) 394 final
Anbefalet ændring 92
Ny betragtning efter betragtning 38
Kommissionens forslag |
RU's ændringsforslag |
|
I forbindelse med den voksende svaghed hos producenterne i fødevarekæden er det nødvendigt at tilvejebringe en lovramme, der forener den fælles landbrugspolitik og konkurrencepolitikken i overensstemmelse med bestemmelserne i traktatens artikel 42 vedrørende førsteprioriteten af målsætningerne i den fælles landbrugspolitik. |
Begrundelse
Det drejer sig om overholdelse af traktatens artikel 42.
Anbefalet ændring 93
Ny betragtning efter betragtning 38
Kommissionens forslag |
RU's ændringsforslag |
|
I forbindelse med landbrugsprisernes stigende volatilitet og under hensyntagen til udviklingen af de gennemførte instrumenter under de tidligere reformer af den fælles landbrugspolitik bør de forebyggende foranstaltninger over for markedsforstyrrelser revideres. |
Begrundelse
Kriserne i sektoren svækker i for høj grad landbrugsbedrifterne og dyrkningsområderne. De bidrager til en sænkning i antallet af bedrifter og til at fjerne de unges motivation til at etablere sig. Det er nødvendigt at rette op på dette.
Anbefalet ændring 94
Ny betragtning efter betragtning 38
Kommissionens forslag |
RU's ændringsforslag |
|
Set i lyset af landbrugsmarkedernes stigende udsving og skævheder mellem producenter, forarbejdere og distributører med hensyn til fordelingen af merværdien er der brug for en bedre afgrænsning af og forudsigelse af udviklingen på markederne. I forlængelse af det, der er skabt for flere sektorer, oprettes der europæiske observationsorganer for hver sektor. De analyserer størrelsen af produktion, import, eksport, priser, fortjenester og produktionsomkostninger. Hvis der forekommer markedsforstyrrelser, advarer disse observationsorganer Kommissionen, der iværksætter foranstaltninger til regulering af produktionen, så balancen på markedet genskabes under hensyntagen til forpligtelserne i henhold til internationale aftaler, der er indgået i overensstemmelse med TEUF. |
Begrundelse
Det drejer sig om at have de nødvendige oplysninger for hurtigt og effektivt at kunne reagere på markedsforstyrrelser og nedbringe budgetudgifterne, der bliver meget tunge, når EU handler bagefter, hvilket er fremgået af mejerisektoren siden 2008.
Anbefalet ændring 95
Artikel 1, nr. 4)
Kommissionens forslag |
RU's ændringsforslag |
||||||||||||||||||||
I forordning (EU) nr. 1308/2013 foretages følgende ændringer: (…) |
I forordning (EU) nr. 1308/2013 foretages følgende ændringer: (…) |
||||||||||||||||||||
|
|
||||||||||||||||||||
|
|
||||||||||||||||||||
|
|
||||||||||||||||||||
|
|
||||||||||||||||||||
|
|
||||||||||||||||||||
(…) |
(…) |
Begrundelse
Princippet fra betragtning 8 i forordning (EU) 2016/791 genindsættes: højere støtte tildeles mindre udviklede regioner, de mindre øer i Det Ægæiske Hav og regionerne i den yderste periferi i betragtning af deres begrænsede diversificering af landbruget og det forhold, at det i de pågældende regioner ofte er umuligt at finde visse produkter.
Anbefalet ændring 96
Artikel 119
Kommissionens forslag |
RU's ændringsforslag |
||||||||||||
Obligatoriske oplysninger |
Obligatoriske oplysninger |
||||||||||||
1. Mærkningen og præsentationen af de produkter, der er omhandlet i punkt 1-11, 13, 15 og 16 i del II i bilag VII, og som afsættes i EU eller eksporteres, skal omfatte følgende obligatoriske angivelser: |
1. Mærkningen og præsentationen af de produkter, der er omhandlet i punkt 1-11, 13, 15 og 16 i del II i bilag VII, og som afsættes i EU eller eksporteres, skal omfatte følgende obligatoriske angivelser: |
||||||||||||
|
|
||||||||||||
|
|
||||||||||||
|
|
||||||||||||
|
|
||||||||||||
|
|
||||||||||||
|
|
||||||||||||
|
|
||||||||||||
|
|
||||||||||||
|
|
Begrundelse
Som for andre fødevarer har forbrugerne ret til råde over en mere dækkende mærkning, navnlig hvad angår ernæring og vinfremstillingsmetoder.
Anbefalet ændring 97
Artikel 152, stk. 1a
Kommissionens forslag |
RU's ændringsforslag |
||||
Producentorganisation |
Producentorganisation |
||||
Uanset artikel 101, stk. 1, i TEUF kan en producentorganisation, der er anerkendt i henhold til nærværende artikels stk. 1, planlægge produktionen, optimere produktionsomkostningerne, markedsføre og forhandle kontrakter om levering af landbrugsprodukter på vegne af sine medlemmer for hele eller en del af deres samlede produktion. De aktiviteter, der er omhandlet i første afsnit, kan finde sted: |
En producentorganisation, der er anerkendt i henhold til nærværende artikels stk. 1, kan planlægge produktionen, optimere produktionsomkostningerne, markedsføre og forhandle kontrakter om levering af landbrugsprodukter på vegne af sine medlemmer for hele eller en del af deres samlede produktion. De aktiviteter, der er omhandlet i første afsnit, kan finde sted: |
||||
|
|
||||
|
|
Begrundelse
Opgaverne og målene for de organisationer, der er fastsat i den fælles landbrugspolitik, unddrager sig anvendelse af artikel 101 i TEUF (Domstolen, cikoriesagen). Der er således ikke grund til at tilføje denne start på sætningen.
Anbefalet ændring 98
Artikel 209, stk. 1
Kommissionens forslag |
RU's ændringsforslag |
Undtagelser fra målsætningerne for den fælles landbrugspolitik samt landbrugsorganisationer eller sammenslutninger deraf |
Undtagelser fra målsætningerne for den fælles landbrugspolitik samt landbrugsorganisationer eller sammenslutninger deraf |
Artikel 101, stk. 1, i TEUF finder ikke anvendelse på de aftaler, afgørelser og former for praksis, der er nævnt i artikel 206 i denne forordning, og som er nødvendige for at nå målene i artikel 39 i TEUF. |
Artikel 101, stk. 1, i TEUF finder ikke anvendelse på de aftaler, afgørelser og former for praksis, der er nævnt i artikel 206 i denne forordning, og som er nødvendige for at nå målene i artikel 39 i TEUF. |
Artikel 101, stk. 1, i TEUF gælder ikke for aftaler, vedtagelser og samordnet praksis blandt landbrugere, landbrugssammenslutninger eller sammenslutninger af sådanne sammenslutninger, eller producentorganisationer, som er anerkendt i henhold til denne forordnings artikel 152 eller 161, eller sammenslutninger af producentorganisationer, som er anerkendt i henhold til denne forordnings artikel 156, i det omfang de vedrører produktion eller salg af landbrugsprodukter eller benyttelse af fælles anlæg til oplagring, behandling eller forædling af landbrugsprodukter, medmindre formålene i artikel 39 i TEUF bringes i fare. |
Artikel 101, stk. 1, i TEUF gælder ikke for aftaler, vedtagelser og samordnet praksis blandt landbrugere, landbrugssammenslutninger eller sammenslutninger af sådanne sammenslutninger, eller producentorganisationer, som er anerkendt i henhold til denne forordnings artikel 152 eller 161, eller sammenslutninger af producentorganisationer, som er anerkendt i henhold til denne forordnings artikel 156, i det omfang de vedrører produktion eller salg af landbrugsprodukter eller benyttelse af fælles anlæg til oplagring, behandling eller forædling af landbrugsprodukter, medmindre formålene i artikel 39 i TEUF bringes i fare. |
Dette stykke finder ikke anvendelse på aftaler, afgørelser og samordnet praksis, som medfører et krav om at anvende en fast pris eller hvorved konkurrence udelukkes. |
|
Begrundelse
I overensstemmelse med målet om bedre at fordele merværdien i hele fødevarekæden og i denne forbindelse styrke producenternes og deres sammenslutningers beføjelser er det vigtigt, at stykket kan finde anvendelse på prisforhandlinger.
Anbefalet ændring 99
Artikel 219, stk. 1
Kommissionens forslag |
RU's ændringsforslag |
For at kunne reagere effektivt over for truende markedsforstyrrelser som følge af betydelige prisstigninger eller -fald på markeder inden for eller uden for Unionen eller andre begivenheder og omstændigheder, som i betydelig grad forstyrrer eller truer med at forstyrre markedet, hvis situationen eller dens virkninger på markedet sandsynligvis fortsætter eller forværres, tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 227 for at træffe de foranstaltninger, der er nødvendige for at håndtere den pågældende markedssituation, samtidig med at de forpligtelser, der følger af internationale aftaler indgået i henhold til TEUF, overholdes, og hvis alle andre tilgængelige foranstaltninger i henhold til denne forordning forekommer at være utilstrækkelige. |
For at kunne reagere effektivt over for truende markedsforstyrrelser som følge af betydelige prisstigninger eller -fald på markeder inden for eller uden for Unionen eller andre begivenheder og omstændigheder, som i betydelig grad forstyrrer eller truer med at forstyrre markedet, hvis situationen eller dens virkninger på markedet sandsynligvis fortsætter eller forværres, tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 227 for at træffe de foranstaltninger, der er nødvendige for at håndtere den pågældende markedssituation, samtidig med at de forpligtelser, der følger af internationale aftaler indgået i henhold til TEUF, overholdes, og hvis alle andre tilgængelige foranstaltninger i henhold til denne forordning forekommer at være utilstrækkelige. |
I tilfælde af særligt hastende karakter af truende markedsforstyrrelser som omhandlet i dette stykkes første afsnit finder proceduren i artikel 228 anvendelse på delegerede retsakter vedtaget i henhold til dette stykkes første afsnit. |
I tilfælde af særligt hastende karakter af truende markedsforstyrrelser som omhandlet i dette stykkes første afsnit finder proceduren i artikel 228 anvendelse på delegerede retsakter vedtaget i henhold til dette stykkes første afsnit. |
Sådanne særligt presserende grunde kan omfatte nødvendigheden af at træffe øjeblikkelige foranstaltninger med henblik på at håndtere eller forebygge markedsforstyrrelser, hvis truende markedsforstyrrelser forekommer så hurtigt eller uventet, at et øjeblikkeligt indgreb er nødvendigt for effektivt at rette op på situationen, eller hvor et øjeblikkeligt indgreb vil forhindre, at sådanne truende markedsforstyrrelser opstår, fortsætter eller udvikler sig til en alvorligere eller langvarig forstyrrelse, eller hvor udsættelse af det øjeblikkelige indgreb truer med at forårsage eller forværre forstyrrelsen eller øger omfanget af de foranstaltninger, der senere bliver nødvendige for at håndtere truslen eller forstyrrelsen, eller er til skade for produktionen eller markedsforholdene. |
Sådanne særligt presserende grunde kan omfatte nødvendigheden af at træffe øjeblikkelige foranstaltninger med henblik på at håndtere eller forebygge markedsforstyrrelser, hvis truende markedsforstyrrelser forekommer så hurtigt eller uventet, at et øjeblikkeligt indgreb er nødvendigt for effektivt at rette op på situationen, eller hvor et øjeblikkeligt indgreb vil forhindre, at sådanne truende markedsforstyrrelser opstår, fortsætter eller udvikler sig til en alvorligere eller langvarig forstyrrelse, eller hvor udsættelse af det øjeblikkelige indgreb truer med at forårsage eller forværre forstyrrelsen eller øger omfanget af de foranstaltninger, der senere bliver nødvendige for at håndtere truslen eller forstyrrelsen, eller er til skade for produktionen eller markedsforholdene. |
Sådanne foranstaltninger kan for så vidt og så længe det er nødvendigt for at håndtere markedsforstyrrelsen eller truslen herom udvide eller ændre anvendelsesområdet, varigheden eller andre aspekter i denne forordning eller yde eksportrestitutioner eller suspendere importtolden helt eller delvis, herunder om nødvendigt for visse mængder eller perioder. |
Sådanne foranstaltninger kan for så vidt og så længe det er nødvendigt for at håndtere markedsforstyrrelsen eller truslen herom udvide eller ændre anvendelsesområdet, varigheden eller andre aspekter i denne forordning eller suspendere importtolden helt eller delvis, herunder om nødvendigt for visse mængder eller perioder. |
Begrundelse
Eksportstøtte til tredjelande kan ikke accepteres og er dyrt for skatteyderne, dyrere end forebyggelse af kriser.
Anbefalet ændring 100
Nyt stykke efter artikel 219, stk. 4
Kommissionens forslag |
RU's ændringsforslag |
||||||||||||||
|
Når markedsprisen falder under en bestemt tærskel, der er fleksibel, indekseret i forhold til de gennemsnitlige produktionsomkostninger og fastsat af det europæiske markedsobservationsorgan for den pågældende sektor, træffer Kommissionen følgende foranstaltning i forhold til situationen på markedet i den pågældende sektor: støtte til producenterne i den pågældende sektor, der i en fastsat periode frivilligt reducerer deres leveringer sammenlignet med den samme periode det foregående år.
|
Begrundelse
EU har brug for værktøjer til regulering af produktionsmængder i tilfælde af markedsforstyrrelse, som er hurtigtvirkende, omkostningseffektive for EU-budgettet, og som giver producenterne mulighed for at sælge uden tab og leve af deres fag, hvilket vil sikre tiltrækning af unge.
Anbefalet ændring 101
Artikel 226
Kommissionens forslag |
RU's ændringsforslag |
||||||||||||||||||
|
Performanceramme 1. Kommissionen etablerer en performanceramme med henblik på at rapportere om, overvåge og evaluere resultaterne af krisestyringsplanen i løbet af dens gennemførelse. 2. Performancerammen omfatter følgende elementer:
3. Målet med performancerammen er at:
|
Begrundelse
Kommissionen bør fastlægge sin strategi for håndtering af kriser med henblik på at aflægge rapport til Parlamentet og Rådet. En præcisering af strategien er en afgørende forudsætning for, at medlemsstaterne kan foretage en prioritering
Anbefalet ændring 102
Artikel 226
Kommissionens forslag |
RU's ændringsforslag |
|
Risikostyringsplan 1. Kommissionen udarbejder en krisestyringsplan for gennemførelsen af den støtte fra Unionen, der finansieres gennem EGFL, med henblik på opfyldelsen af målene for den fælles landbrugspolitik som fastlagt i artikel 39 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, navnlig målet om stabilisering af markederne. 2. På grundlag af den rapport, der definerer de forskellige krisetyper, der er omhandlet i artikel 225, litra c), og det evalueringsarbejde, der er udført navnlig vedrørende den første søjle i den fælles landbrugspolitik, fastlægger Kommissionen en interventionsstrategi for hver type krise. Der gennemføres en SWOT-analyse af hvert af de markedsforvaltningsværktøjer, der er defineret i nærværende forordning, med henblik på at identificere mulige synergier mellem værktøjerne. 3. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 227 med henblik på at fastsætte kvantitative mål og delmål for, hvordan værktøjerne i denne forordning bidrager til at nå målene i artikel 39 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Senest den 1. januar 2020 forelægger Kommissionen et forslag til en krisestyringsplan for Europa-Parlamentet og Rådet. På dette grundlag forelægger medlemsstaterne Kommissionen deres strategiske planer under den fælles landbrugspolitik. 4. Krisestyringsplanen dækker perioden fra den 1. januar 2021 til den 31. december 2027 med en klausul om en midtvejsrevision den 30. juni 2024, hvor den overordnede sammenhæng med medlemsstaternes strategiske planer optimeres med henblik på at opnå større effektivitet i anvendelsen af offentlige midler og øget EU-merværdi. |
Begrundelse
Kommissionen bør fastlægge sin strategi for håndtering af kriser med henblik på at aflægge rapport til Parlamentet og Rådet. En præcisering af strategien er en afgørende forudsætning for, at medlemsstaterne kan foretage en prioritering
Anbefalet ændring 103
Artikel 4
Kommissionens forslag |
RU's ændringsforslag |
||||||||||||
Ændring af forordning (EU) nr. 228/2013 |
Ændring af forordning (EU) nr. 228/2013 |
||||||||||||
Artikel 30, stk. 2 og 3, affattes således: |
Artikel 30, stk. 2 og 3, affattes således: |
||||||||||||
»2. For hvert regnskabsår finansierer Unionen de foranstaltninger, der er fastsat i kapitel III og IV, med op til følgende årlige maksimumsbeløb: |
»2. For hvert regnskabsår finansierer Unionen de foranstaltninger, der er fastsat i kapitel III og IV, med op til følgende årlige maksimumsbeløb: |
||||||||||||
|
|
||||||||||||
3. Beløbene for hvert regnskabsår til finansiering af foranstaltningerne omhandlet i kapitel III må ikke overstige følgende beløb: |
3. Beløbene for hvert regnskabsår til finansiering af foranstaltningerne omhandlet i kapitel III må ikke overstige følgende beløb: |
||||||||||||
|
|
||||||||||||
(…) |
(…) |
Begrundelse
Nedsættelsen på 3,9 % af midlerne til særlige programmer for bestemte regioner som følge af disses afsides beliggenhed og ø-karakter (POSEI) er ikke acceptabel i betragtning af den positive evaluering af dette program og Kommissionens tilsagn om at opretholde niveauet for finansiering. Det er nødvendigt i det mindste at opretholde fordelingen for den nuværende programmeringsperiode for regionerne i den yderste periferi.
II. POLITISKE ANBEFALINGER
DET EUROPÆISKE REGIONSUDVALG
1. |
Det Europæiske Regionsudvalg opfordrer EU til at gøre den fælles landbrugspolitik til en landbrugspolitik, der er konkurrencedygtig, moderne, retfærdig, bæredygtig og solidarisk, og som tilgodeser landbrugere, territorier, forbrugere og borgere; |
2. |
understreger, at det er nødvendigt, at den fælles landbrugspolitik finansieres på passende vis og modsætter sig derfor en nedgang i omfanget af EU-støtte til den fælles landbrugspolitik efter 2020. Udvalget mener, at hvis budgettet for den fælles landbrugspolitik reduceres, kan det anvendes bedre ved at fordele de direkte betalinger mere retfærdigt; |
3. |
afviser den foreslåede reduktion på 28 % til budgettet for udvikling af landdistrikter, idet den står i modsætning til EU's målsætning om territorial samhørighed; |
4. |
anmoder om en genindførsel af ELFUL i den fælles strategiske ramme; |
5. |
gentager behovet for større synergi mellem EFRU, ESF og ELFUL for at lette innovation og stimulere oprettelsen af innovative produktionskæder inden for landbruget; |
6. |
anbefaler, at der indføres en landbrugsdagsorden og en dagsorden for bynære områder og en forøgelse af de globale midler til udvikling af landdistrikter med det formål, at alle EU-politikker bidrager til målene for økonomisk, social og territorial samhørighed. Udvalget understreger, at den fælles landbrugspolitik spiller en vigtig rolle som en politik, der bidrager til at fastholde befolkningen i landdistrikterne; |
7. |
mener, at hvis der overføres for mange beføjelser til medlemsstaterne via nationale strategiske planer, vil det medføre en renationalisering af den fælles landbrugspolitik og konkurrenceforvridninger. Der er behov for tilstrækkelig fleksibilitet for at sikre en stedbaseret tilgang, der tager højde for landbrugsområdernes særlige behov og karakteristika; |
8. |
anmoder om, at de fælles europæiske kvantificerede og målbare mål for de nationale strategiske planer integreres i forordningen; |
9. |
anmoder om, at regionerne spiller en dominerende rolle i forvaltningen af de strategiske planer, navnlig for søjle II; |
10. |
minder om, at markedsregulering er mere effektiv og mindre bekostelig end iværksættelse af efterfølgende foranstaltninger; |
11. |
anmoder om gennemførelse af frivillige værktøjer til krisestyring baseret på forvaltning af produktionsmængder; |
12. |
anmoder om iværksættelse af sektorspecifikke driftsprogrammer på europæisk plan frem for på medlemsstatsplan for at undgå forvridninger mellem medlemsstater og sektorer; |
13. |
anmoder om krævende europæiske kriterier for medlemsstaternes definition af aktive landbrugere; |
14. |
foreslår en total konvergens af direkte betalinger mellem medlemsstaterne så snart som muligt og senest i 2027; |
15. |
foreslår, at den interne konvergens i de lande og regioner, hvor den endnu ikke er gennemført, gradvist forøges, idet ugunstigt stillede regioner begunstiges, så den er total i 2026; |
16. |
støtter forslaget om et loft over direkte betalinger og foreslår højst at medtage 50 % af omkostningerne til ansatte alene for at forlige loftets effektivitet og hensyntagen til beskæftigelsen; |
17. |
støtter iværksættelsen af en obligatorisk omfordelingsbetaling og foreslår at øge omfanget med mindst 30 % af midlerne under søjle I; |
18. |
foreslår i forbindelse med problemer med at tiltrække unge mennesker til landbrugserhvervet, at bonussen til unge landbrugere bliver obligatorisk for medlemsstaterne; |
19. |
foreslår at opretholde loftet på 13 % (+ 2 % for proteinafgrøder) for det nationale rammebeløb til koblede betalinger med henblik på at forhindre nedlæggelsen af landbrugsaktiviteter i landbrugsområderne, at styrke EU's fødevareselvforsyning, udelukkende at fokusere på bæredygtige produktioner og produktionsformer og at udelukke produktionen af agrobrændstoffer og visse andre ikkeprioriterede produktioner; |
20. |
foreslår, at den specifikke støtte til mindre landbrugere gøres obligatorisk for medlemsstaterne, og at definitionen af mindre landbruger, støttebeløbet og finansieringsrammen tilpasses; |
21. |
ser positivt på forlængelsen af konditionaliteten til hele grundbetalingen og udvidelsen, herunder den årlige vekseldrift; |
22. |
anmoder om en udvidelse af konditionaliteten for at tage hensyn til landarbejdernes rettigheder og bestemmelserne om dyrevelfærd; |
23. |
foreslår at genoprette forpligtelsen til et minimum på 7 % af ikkeproduktive miljømæssige fokusområder; |
24. |
tilslutter sig princippet om økologisk dispositiv bestemmelse og foreslår, at mindst 30 % af betalingernes nationale rammebeløb afsættes dertil; |
25. |
foreslår, at hver nationale strategiske plan når minimumstærsklen på 40 % af den fælles landbrugspolitiks samlede finansieringsramme og derved bidrager til de miljø- og klimarelaterede målsætninger; |
26. |
ønsker at opretholde de nuværende medfinansieringssatser for søjle II med en sats forhøjet til 80 % til følgende fire foranstaltninger: miljøvenlige landbrugsforanstaltninger, Natura 2000 og samarbejdsforanstaltninger; |
27. |
modsætter sig muligheden for overførsel fra søjle II til søjle I, der er i strid med landbrugsområdernes interesser, og godkender den modsatrettede overførsel; |
28. |
opfordrer Kommissionen til at oprette et fuldt operationelt overvågningssystem til den regelmæssige indsamling af ajourførte målte data om pesticidrester i miljøet (navnlig i jordbunden og i vand), om muligt med udgangspunkt i de positive erfaringer fra jordbundsovervågningsordningen LUCAS — Land Use/Cover Area frame Statistical Survey (statistisk undersøgelse af arealanvendelse og arealdække); |
29. |
mener, at indkomstforsikring er et kostbart instrument, der ikke er tilpasset små og mellemstore bedrifter, og som ikke kan erstatte en markedsregulering og støtte omstillingen til mere modstandsdygtige og uafhængige produktionssystemer; |
30. |
foreslår, at ydelsen af tilskud til investeringerne, der i høj grad er med til at bruge budgetterne for søjle II, gøres betinget af evalueringen af deres indvirkning på miljøet og begrænses til 10 % af rammen for søjle II; |
31. |
foreslår at støtte bevarelsen af landbruget i områder, der er ugunstigt stillede og har naturbetingede ulemper; udligningsgodtgørelsen for varige naturbetingede ulemper (UNU) skal være obligatorisk for medlemsstaterne, hvor den kan anvendes; |
32. |
godkender opretholdelsen af et minimum på 5 % for Leaderprogrammerne, der giver mulighed for at udvikle lokale initiativer i landdistrikterne; |
33. |
foreslår, at medlemsstaterne forpligtes til i deres planer for udvikling af landdistrikter at medtage foranstaltninger, der begunstiger kortvarige produktioner, økologiske og lokale storkøkkener, produktioner præget af kvalitet, bjerglandbrug, uddannelse i økologisk landbrug, agroøkologi og skovlandbrug; |
34. |
foreslår, at det inden for forskningsprogrammet Horisont 2020 med hensyn til landbrug prioriteres at forske i produktionsmetoder for agroøkologi og skovlandbrug, og at kollaborativ forskning mellem landbrugere og forskere begunstiges; |
35. |
anbefaler ligeledes at begunstige social og økonomisk innovation via fremstød for »intelligente landsbyer«. |
Bruxelles, den 5. december 2018.
Karl-Heinz LAMBERTZ
Formand for Det Europæiske Regionsudvalg
(1) Rådets forordning (EF) nr. 1257/1999 af 17. maj 1999 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL) og om ændring og ophævelse af visse forordninger (EFT L 160 af 26.6.1999, s. 80).
(2) Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 af 20. september 2005 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) (EUT L 277 af 21.10.2005, s. 1).
(1) Rådets forordning (EF) nr. 1257/1999 af 17. maj 1999 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL) og om ændring og ophævelse af visse forordninger (EFT L 160 af 26.6.1999, s. 80).
(2) Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 af 20. september 2005 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) (EUT L 277 af 21.10.2005, s. 1).