Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om »Mod bedre økonomisk konvergens og konkurrenceevne i makroregioner, såsom EU-strategien for Donauområdet — grænseoverskridende klyngers rolle«

(sonderende udtalelse)

(2019/C 282/03)

Ordfører: Dimitris DIMITRIADIS

Anmodning om udtalelse	20.9.2018 Brev fra Victor NEGRESCU, Rumæniens viceminister for europæiske anliggender
Retsgrundlag	EUF-traktatens artikel 304
Kompetence	Sektionen for Den Økonomiske og Monetære Union og Økonomisk og Social Samhørighed
Vedtaget i sektionen	4.6.2019
Vedtaget på plenarforsamlingen	19.6.2019
Plenarforsamling nr.	544
Resultat af afstemningen (for/imod/hverken for eller imod)	202/1/2

1.   Konklusioner og anbefalinger

1.1.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) mener, at der, som reaktion på de udfordringer, der er opstået i kølvandet af den hastige udvikling i forbindelse med udvidelsen af EU er behov for et interregionalt samarbejde på tværs af nationale grænser, som bygger på eksisterende, historiske, socioøkonomiske og kulturelle forbindelser. Denne udvikling skyldes til dels den intensiverede globale konkurrence og behovet for at udvide de kontrollerede markeder i både geografisk og økonomisk henseende. Det er af stor betydning, at der etableres et indbyrdes forbundet, grænseoverskridende og tværsektorielt samarbejdssystem, som er baseret på flerniveaustyring, og at der udarbejdes en strategisk ramme for tematiske centre for finansieringsinstitutioner med henblik på gennemførelse af målrettede projekter i en makroregion.

1.2.

De fire makroregionale strategier har i de første ti års drift været nyttige værktøjer for samhørighedspolitikken primært ved at øge integration og samarbejde samt ved at udpege vigtige udviklingsprocesser, der inddrager borgerne og regionerne. Disse strategier bidrager til at skabe et både dybere og bredere EU ved at inddrage kandidat- og nabolandene på lige vilkår og fremme erfaringsudveksling.

1.3.

De opnåede resultater i form af nedbringelse af sociale og geografiske forskelle samt fremme af miljømæssig bæredygtighed er dog fortsat beskedne. Dette skyldes sandsynligvis kompleksiteten af reguleringsmekanismerne og de mellemstatslige aftaler, bureaukratiet, manglen på tværregional ensartethed i forbindelse med gennemførelsen af de strategier, der er aftalt i fællesskab, samt mangelfuld inddragelse af arbejdsmarkedets parter, de socioøkonomiske aktører og civilsamfundsorganisationerne.

1.4.

EØSU mener, at makroregionale strategier bør betragtes som laboratorier, i hvilke der udvikles en bottom-up-tilgang til at løse de nye udfordringer, som Europas samfund og økonomi står over for. Disse udfordringer vedrører områder såsom migration, bæredygtig energiforsyning, arbejdsmarkedet, uddannelse og digitalisering, og de kan ikke håndteres af de enkelte lande, regioner eller kommuner. Et tværregionalt, internationalt samarbejde er mere effektivt og muliggør fælles løsninger.

1.5.

Makroregionale strategier kan fremme europæisk integration og fungere som den overordnede strategiske ramme for politikken for samhørighed og bæredygtighed. Makroregionale strategier bør finansieres parallelt med specialprogrammer såsom programmet for nyskabende foranstaltninger i byerne. Det anses for at være hensigtsmæssigt, i relation til andre politikker og med hensyn til EU’s udvidelses- og naboskabsforhold, at det i den reviderede programmeringsproces for samhørighed efter 2020 gøres obligatorisk at anvende den tematiske strategiske ramme fra de makroregionale strategier.

1.6.

Derudover bør makroregionale strategier ligeledes være gearet til den vifte af politikker, der bliver fremmet i henhold til FN’s 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling, som blev vedtaget i 2015. Dette vil styrke den internationale synlighed og anerkendelse af samt støtten til det regionale samarbejde inden for rammen af de fire makroregionale strategier.

1.7.

I afsnit 5 i nærværende udtalelse opstiller EØSU en liste med specifikke politiske forslag, der er udarbejdet på grundlag af en tilbundsgående diskussion af det ovenfor anførte. De kan sammenfattes således: i) den bureaukratiske byrde bør reduceres og de politiske interventioner styrkes, ii) der bør indføres funktionsdygtige netværk, sammenkoblinger og en velfungerende forvaltning af eksisterende databaser, ligesom offentligheden skal bistås med at anvende eksisterende data og informationer, iii) dannelse af netværk og klynger for arbejdsmarkedets parter, lokale socioøkonomiske aktører og civilsamfundsorganisationer både i geografisk forstand (tværregionale klynger og klyngepartnerskaber) og i relation til sektorerne (i overensstemmelse med den firedobbelte helix-tilgang) bør prioriteres, iv) makroregionale strategier vil fremadrettet drage stor fordel af effektive netværk i relation til uddannelsesaktiviteter med hensyn til digitalisering af produktionen samt af initiativer vedrørende effektive interregionale forsknings- og innovationsøkosystemer for grundforskning og anvendt FoU.

1.8.

Udformning og gennemførelse af makroregionale kommunikationsstrategier for interessenterne fremmer i betydelig grad synlighed, netværksdannelse og deltagelse. Man bør gennem høringer og nationale og makroregionale »deltagelsesdage«yde yderligere støtte til konsolideret kommunikation og tillidsskabende foranstaltninger mellem de makroregionale strategiers centrale styringsinstanser og arbejdsmarkedsparterne, erhvervslivet, lokale aktører og den akademiske verden.

2.   Baggrund for udtalelsen

2.1.

EU’s makroregionale strategier blev lanceret som værktøjer til at lette gennemførelsen af politikker på tværs af nationale grænser og derved fremme samhørighed over større geografiske områder. Et af deres mål var at øge konkurrenceevnen og den socioøkonomiske udvikling i områder, der strækker sig over flere stater, herunder lande uden for EU.

2.2.

Nærværende sonderende udtalelse var oprindeligt udformet som en initiativudtalelse, der skulle gennemgå gældende EU-politikdokumenter for området, herunder Europa-Parlamentets betænkning om gennemførelsen af EU’s makroregionale strategier (1), og trække på EØSU’s eksisterende evalueringer af EU-politikken for øget samarbejde og konvergens på tværs af grænser. På anmodning af det rumænske formandskab blev emnet yderligere udvidet til også at omfatte grænseoverskridende klyngers betydning (2) for styrkelsen af konvergensen og konkurrenceevnen i makroregioner. Udtalelsen fokuserer på at fremsætte forslag til måder, hvorpå de makroregionale strategier bedre kan målrettes og gennemføres. Dette opnås først og fremmest ved i højere grad at klarlægge specifikke behov i hele regionen og derved sikre, at der leveres håndgribelige resultater, og dernæst ved at motivere interessenterne til at deltage aktivt, samtidig med at princippet om de tre gange nej tages i betragtning.

2.3.

Udtalelsen er i overensstemmelse med EØSU’s politiske prioriteter for 2018, navnlig vedrørende styrkelse af social og territorial samhørighed samt håndhævelse af de grundlæggende rettigheder. Den er endvidere i overensstemmelse med udvalgets prioriterede indsatsområder under det seks måneder lange formandskab for Rådet, ligesom den er et svar på industriens, de akademiske kredses, arbejdsmarkedsparternes og civilsamfundets interesse for makroregionerne.

2.4.

Udtalelsen forventes at have en konstruktiv indvirkning på de politiske beslutningstagere i hele Europa og tilvejebringe en objektiv analyse og praktiske forslag til, hvordan gennemførelsen af de makroregionale strategier kan forbedres. Den vil endvidere specificere, hvorvidt det er nødvendigt at udvide deres anvendelsesområde, og hvilke innovative instrumenter der kan tilskynde til samarbejde mellem interessenterne, herunder de muligheder, der opnås ved tværsektionel klyngedannelse på tværs af grænser.

3.   Generelle bemærkninger: udviklingen af makroregionale strategier indtil nu

3.1.

Resultaterne af de makroregionale strategier har lidt under kompleksiteten af reguleringsmekanismerne, bureaukrati i de forskellige lande og den manglende ensartethed i måden, hvorpå de strategier, der blev aftalt i fællesskab, blev gennemført i de berørte regioner. Dette har ført til mangelfuld inddragelse af arbejdsmarkedets parter, de socioøkonomiske aktører og civilsamfundsorganisationerne. Som følge heraf blev det nødvendigt med bedre overvågning af gennemførelsen af de makroregionale strategier ved hjælp af passende indikatorer. Dette kræver pålidelige og sammenlignelige data, som samtidig skal være tilstrækkeligt detaljerede til at afspejle situationen i hele det pågældende område (3).

3.2.

De seneste analyser viser, at de fire makroregionale strategier, der er blevet godkendt indtil nu (Østersøområdet, området omkring Adriaterhavet og Det Joniske Hav, Donauområdet og Alperegionen), i høj grad adskiller sig fra hinanden for så vidt angår det økonomiske udviklingsniveau i deltagerlandene. Det er blevet påvist, at de økonomiske resultater i høj grad har påvirket både omfanget af det regionale samarbejde og effektiviteten af politikgennemførelsen. Derudover er der i visse områder fortsat problemer med eksempelvis engagement, ejerskab, ressourcer og — navnlig — ineffektiv styring.

3.3.

På trods af den manglende ensartethed i de makroøkonomiske resultater er Donau-makroregionen kendetegnet ved stærke relationer mellem de forskellige områder i regionen og ved tilfredsstillende integration inden for handel, investering og energi. Billedet ser dog anderledes ud, når det kommer til konkurrenceevnen, hvor der er betydelige forskelle, navnlig mellem byområder og landdistrikter. Der er endvidere store forskelle for så vidt angår de forvaltningsmæssige og institutionelle aspekter.

3.4.

Alle fire makroregionale strategier har tilsyneladende haft held med at samle forskellige aktører, herunder forskellige private interessenter samt offentlige organer på forskellige forvaltningsniveauer. Navnlig har EU-strategien for Donauområdet skabt en omfattende politisk dialog og samarbejde, herunder med tredjelande. Det bør i den forbindelse bemærkes, at fremgangen har været størst i områder, som allerede havde erfaring med samarbejde, der var baseret på dybere, historisk socioøkonomiske forbindelser.

3.5.

De høje forventninger til udfaldet af et multiregionalt samarbejde har tilsyneladende resulteret i, at betydningen af den institutionelle kapacitetsopbygning er blevet fejlbedømt i de makroregionale strategiers indledende faser. Når dagsordenen for samarbejde i en makroregion fastlægges, er det afgørende, at der lægges vægt på de spørgsmål, som kræver koordinering på tværs af sektorer og territorier, navnlig med hensyn til institutionel kapacitetsopbygning.

3.6.

En makroregional strategis overordnede succes hænger sammen med udviklingen af politiske løsninger gennem fælles tiltag på tværs af regionale grænser. For at sikre gode resultater er det vigtigt, at der etableres et bottom-up-samarbejde, som inddrager arbejdsmarkedets parter, socioøkonomiske aktører og civilsamfundsorganisationer samt engagerede aktører fra hele det geografiske område ved at anvende den firedobbelte helix-tilgang. Der kan være tale om aktører fra erhvervslivet, den akademiske verden og FoU, forvaltningen (navnlig den lokale og regionale forvaltning), civilsamfundet og socialøkonomien.

3.7.

Det er et faktum, at Kommissionen i væsentlig grad har støttet grænseoverskridende klynger gennem en række programmeringsrammer og finansieringsinstrumenter — Europe INNOVA, Interreg, EFRU og ESF specifikt med hensyn til udvikling af den menneskelige kapital og livslang læring. Efterhånden som det i højere grad bliver muligt at udnytte andre lokale og/eller private ressourcer, er denne eksisterende ramme blevet forstærket af den nuværende støtte til europæiske strategiske klyngepartnerskaber under COSME og INNOSUP-1-klyngeprojekter vedrørende nye industrielle værdikæder under Horisont 2020 (4), samt ved at anvende instrumenter som f.eks. »Invest EU«-programmet og »Connecting Europe«-faciliteten. Der er et stort behov for en koordineret indsats, som har sigte på at nedbringe de bureaukratiske forhindringer og direkte fremme oprettelsen og driften af iværksætternetværk gennem skatterelaterede incitamenter, økonomisk støtte til klynger af FoU-aktiviteter og holistiske strategier for grænseoverskridende markedsføring.

3.8.

Den efterfølgende evaluering af samhørighedspolitikken henviser til sammenhængen mellem intelligent specialisering og klynger. Relevant erfaring har vist, at i) fremme af netværk og etablering af klynger blandt virksomheder har været en af de mest succesfulde metoder til at støtte innovation og udvikling blandt SMV’er. Anvendelsen af dette værktøj har dog været marginal. Som eksempel kan nævnes DanuBioValNet-projektet, der etablerer nye værdikæder for biobaserede produkter i Donauområdet. ii) Formidling i form af rådgivningsvirksomhed og administrative tjenester (f.eks. gennem regionale erhvervsudviklingskontorer, handelskamre, klyngeforvaltere etc.) fremmer effektiviteten af netværk og klyngedannelse (5).

3.9.

Forskellene i gennemførelsesreglerne landene imellem har været en stor hindring for realiseringen af centralt udviklede politiske planer. Samarbejdet kan kun blive effektivt, hvis der anvendes moderne tilgange såsom projektklynger, projektkæder og projektplatforme og man bevæger sig fra kommunikation til koordination og slutteligt til fælles skabelse. Planlægningen af finansieringen bør være fleksibel og skal respektere de regionale kompetencer og rammebetingelser. Der er behov for en omhyggelig undersøgelse af spektret for eksisterende finansielle ressourcer og instrumenter, herunder IPA II, som har stor betydning.

3.10.

For at sikre bedre koordinering og forvaltning af de makroregionale strategier skal de enkelte interessenters roller tydeligt klarlægges, navnlig for så vidt angår finansiering. Fremtidige programmer bør fremme grænseoverskridende samarbejde, som rækker ud over støtte til individuelle projekter. Lokale aktører bør i den henseende koordinere deres bidrag til den igangværende debat om prioriteringen af mål og værktøjer for den næste programmeringsperiode 2021-2027. Dette kan være en fremragende mulighed for at give de fire makroregionale strategier ny energi og inddrage de prioriteter, der er resultatet af strategierne for intelligent specialisering.

4.   Særlige bemærkninger: nye tendenser, der har indflydelse på de makroregionale strategiers fremtid

4.1.

Den nuværende politiske og socioøkonomiske situation på internationalt og regionalt niveau er, knap ti år efter at den første makroregionale strategi (EU-strategien for Østersøområdet — EUSBSR) blev lanceret, kendetegnet ved adskillige tendenser og/eller behov, som tydeligt er forbundet med de makroregionale strategier. EØSU vil indledningsvis undersøge dem, der hænger sammen med den strukturelle socioøkonomiske udvikling, og dernæst se på de tendenser, der er forbundet med bevarelse af miljøet og ressourceknaphed.

4.2.

Den nuværende globale økonomiske situation viser, at sammenkobling af veje er vigtigere end kontrol over geografisk bestemte markeder og ressourcernes oprindelse. Dette fremhæver på sin side den specifikke regions globale betydning, lige fra Østersøen og til Østeuropa, Sortehavet og (den østlige del af) Middelhavet. Som følge af den centrale betydning af varernes og kapitalens bevægelighed i Europa og Asien for den fremtidige økonomiske (og politiske) arkitektur, er interesserne og spændingerne i det specifikke bredere område tiltagende. Dette bekræfter derfor også hensigtsmæssigheden af at udvikle specifikke makroregionale strategier. Det bekræfter endvidere den globale vigtighed af deres succes og fremhæver de overregionale prioriteter.

4.3.

Tæt knyttet hertil er det forhold, at de vigtigste migrationsstrømme passerer gennem Donauområdet og området omkring Adriaterhavet og Det Joniske Hav. Menneskers bevægelighed er sammen med den førnævnte bevægelighed af varer og kapital blevet en stor socioøkonomisk, kulturel og politisk udfordring. Humanitære spørgsmål, økonomiske muligheder og sikkerhedshensyn er faktorer i tilknytning til et kritisk og komplekst emne, som bør medtages på dagsordenen for hver makroregional strategi i overensstemmelse med EU’s historiske sociopolitiske regelsæt.

4.4.

Det faktum, at to af EU’s makroregionale strategier omfatter regioner, der er beliggende ved et hav, understreger betydningen af søtransportforbindelser, miljømæssige aspekter og vigtigheden af havrelaterede økonomiske aktiviteter. De aktører, der er involveret i EU-strategien for Østersøområdet og EU-strategien for området omkring Adriaterhavet og Det Joniske Hav (EUSAIR), bør derfor tage særligt hensyn til de prioriteter, der er relateret til blå vækst, og de risici og muligheder, der er forbundet med den blå økonomi, og som er blevet fremhævet af bl.a. EU, EØSU, FN og WWF.

4.5.

Et af de store strategiske mål for de makroregionale strategier var at fremme økonomisk konvergens i EU, hvilket har stor betydning for den økonomiske bæredygtighed og den politiske balance på nationalt og europæisk niveau. På trods af den politiske vilje og det forhold, at EU-budgettet har haft fokus på dette, viser statistikkerne, at regionerne socioøkonomisk set har bevæget sig væk fra hinanden, hvilket har ført til politisk omvæltninger (6). De makroregionale strategier, navnlig dem, der fokuserer på Central- og Østeuropa, er nødt til at tage nøje hensyn hertil og øge indsatsen for at gennemføre politikker på dette område samt egentligt inddrage arbejdsmarkedets parter, de lokale socioøkonomiske aktører og civilsamfundsorganisationerne. Samtidig har makroregionale strategier vist sig at være en stor støtte for integreringen af nye og mulige medlemsstater i EU. Dette ses tydeligt med Vestbalkanlandene, der har forbindelse til EU-strategien for Donauområdet og EUSAIR, men også med Moldova og Ukraine, som modtager støtte i forbindelse med gennemførelsen af deres associeringsaftaler med EU.

4.6.

Forskning inden for humaniora og samfundsvidenskab har fremhævet behovet for at bevæge sig fra en tilgang, der er baseret på velfærd, til én, der er baseret på at maksimere trivslen, idet fokus flyttes fra kvantitative stordriftsfordele til større kvalitativ mangfoldighed. Navnlig i de regioner, der er omfattet af eksisterende makroregionale strategier, er Europas store mangfoldighed, som er et resultat af dets historiske og naturlige karakteristika, i denne sammenhæng blevet en betragtelig konkurrencemæssig fordel i den nye globale verden. Det bør derfor sikres, at behovet for at fremme socioøkonomisk konvergens ikke fører til politikker, som risikerer at nedklassificere denne »sociokulturelle og miljømæssige mangfoldighed«som en ressource. Makroregionale strategier bør derimod fremme den kvalitative bevarelse af mangfoldighed og sætte skub i gennemførelsen af projekter, som vil øge den fælles skabelse af nye produkter og tjenester på tværs af regionerne.

4.7.

Generelt set betyder den tiltagende internationale konkurrence, at netværk får stigende betydning. Ikke desto mindre forudsætter den eksponentielle vækst i arbejdsproduktivitet (som indebærer, at kvalitativ differentiering tillægges stadig større vægt) klyngedannelse og samarbejdsstrukturer, som kan udnytte stordriftsfordelene i horisontale aktiviteter — f.eks. salgsfremmende aktiviteter, logistik og transport samt FoU — samtidig med at evnen til at tilvejebringe specialprodukter og -tjenester bibeholdes eller sågar øges. Med andre ord gør den nuværende udvikling på internationale markeder det nødvendigt at udvikle geografiske og tværsektorielle klynger af (semi-)autonome producenter. Dette bør være en af de højeste prioriteter i de fire makroregionale strategier (7).

4.8.

Merværdi kan opnås ved at forbinde de enkelte makroregionale strategier, som tilfældet er med EU-strategien for Østersøområdet og EU-strategien for Donauområdet (8). Dette er tilsyneladende muligt, navnlig for så vidt angår emner som miljøbeskyttelse og rationel anvendelse af udtømmelige ressourcer og energi. Relevante vellykkede samarbejdsprojekter mellem handelskamre som led i EU-strategien for Østersøområdet og EUSAIR er et godt eksempel på dette (9).

4.9.

Med deres mål om at fremme økonomisk velstand bør makroregionale strategier i tiltagende grad fokusere på initiativer for ren teknologi og processer, som tilgodeser omstillingen fra en lineær økonomi til en cirkulær økonomi. Eksempelvis kan nævnes projekter under EU-strategien for Østersøområdet, der vil blive videreført under Cleaner Growth-initiativet, og projekterne CirculAlps og AlpLinkBioECO under EU-strategien for Alperegionen (EUSALP).

4.10.

Klimaforandringer er en udfordring, som skal håndteres på en velkoordineret måde over større geografiske områder: målrettede miljørelaterede investeringer bør bidrage til at minimere konsekvenserne af ekstreme vejrhændelser og andre skadelige følger af klimaforandringer, samtidig med at de gældende økonomiske betingelser og økologiske karakteristika i de pågældende områder skal opretholdes. Som et andet eksempel kan en intensiveret vandvejstransport navnlig på Donau resultere i reducerede drivhusgasemissioner og bedre luftkvalitet i alle områder, der er påvirket af vejbaseret godstransport. Makroregionalt samarbejde bør føre til passende bæredygtige og holistiske transportstrategier.

4.11.

En anden konsekvens af behovet for at reducere drivhusgasemissioner betydeligt (som anført i Parisaftalen fra 2015) er udbredelsen af vedvarende energikilder. Denne »energiomstilling«omfatter en gradvis udfasning af fossile kraftværker og en hurtig forøgelse af antallet af vindenergiomsættere og solcellekraftværker. Omstillingen medfører væsentlige ændringer i energiforsyningen og nye koncepter, som endvidere kan give større fleksibilitet i handlen med elektrisk energi mellem regioner og lande. Makroregionalt samarbejde vil uomtvisteligt øge sandsynligheden for, at der bliver truffet de korrekte beslutninger vedrørende problemstillinger relateret til energiomstillingen.

4.12.

Overordnet set flugter de ovenfor nævnte dimensioner vedrørende den retning, som de makroregionale strategier bør bevæge sig i, med den række af politikker, som fremmes under 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling, der blev vedtaget af alle FN-medlemsstater i 2015. Navnlig bør de makroregionale strategier tage hensyn til de igangværende foranstaltninger i relation til at opnå de forskellige mål for bæredygtig udvikling, eventuelt i koordination med eksisterende regionale netværk for bæredygtige udviklingsstrategier (10). En tilpasning af dagsordenerne for de fire makroregionale strategier inden for denne ramme vil styrke den nødvendige holistiske tilgang. Det vil endvidere fremme den internationale synlighed og anerkendelse af og støtte til regionalt samarbejde i EU.

5.   Politiske forslag

5.1.

Samtidig med at der er behov for at styrke de politiske interventioner og fremme et aktivt engagement for så vidt angår makroregionale strategier, er der ligeledes behov for at reducere den allerede store bureaukratiske byrde. Et instrument til dette kunne være at fremme offentlige aktørers direkte koordinering inden for rammerne af de europæiske grupper for territorialt samarbejde (EGTS) og private aktørers samarbejde i ordninger med specifikt tematisk indhold.

5.2.

Der er mangel på pålidelige detaljerede data, som gør det muligt at sammenligne på tværs af regioner og sektorer. Der er overordnet set behov for at indføre funktionsdygtige netværk og en velfungerende forvaltning af eksisterende databaser, eventuelt baseret på såvel big data som specifikke informationer.

5.3.

Samtidig er det, udover at sikre offentlighedens adgang til disse internt forbundne funktionsdygtige databaser, også nødvendigt at fremme offentlighedens evne til at anvende allerede eksisterende data og information. Det er vitalt, at der ydes teknisk støtte til makroregionale strategier og gives adgang til værktøjer til anvendelse af de relevante data, med henblik på at støtte både lokale og nationale myndigheder og private aktører. Dette bør organiseres centralt, men skal være tilpasset den pågældende region.

5.4.

Netværk mellem arbejdsmarkedets parter, lokale socioøkonomiske aktører og civilsamfundsorganisationerne inden for et geografisk område, men også i relation til sektorer (ved at anvende den firedobbelte helix-tilgang), samt deres aktive deltagelse i beslutningstagningen, planlægningen og evalueringen af politikkerne, vil være særdeles nyttigt for den fremtidige gennemførelse af makroregionale strategier med henblik på at fremme samhørighed og social og miljømæssig bæredygtighed.

5.5.

Endvidere er det nødvendigt at vedtage specifikke politiske initiativer med henblik på at styrke skabelsen og udviklingen af tværregionale klynger og klyngepartnerskaber (11): i) revision af kriterierne for at deltage i klynger, der er støttet af EU- og nationale midler, for derved at få flere succesfulde virksomheder til at deltage uden at bringe netværkenes selvbestemmelse og den relative autonomi for de deltagende partnere i fare; ii) finansiering og navnlig andre former for støtte til klynger og netværk — f.eks. skattemæssige og procesrelaterede foranstaltninger — bør udvides tidsmæssigt, således at klyngernes løbetid ikke bliver begrænset af udformningen, og de ikke forhindres i at nå det højst mulige niveau af organisatorisk modenhed og finansiel uafhængighed (12); iii) i forbindelse med national og (tvær)regional strategisk planlægning skal der tages behørigt hensyn til de skiftende globale forhold og måder, hvorpå lokale klyngeaktiviteter kan støttes inden for denne ramme. Der bør endvidere være flere incitamenter til at etablere strukturer, som forbinder eksisterende klynger med hinanden på en regional og tværsektoriel måde, hvorved de holistiske interventioners komplementariteter kan udnyttes; iv) det rimelige krav om at forholde sig til lokale karakteristika og særlige kendetegn resulterer ofte i klynger, som mangler et internationalt fokus, der rækker ud over den pågældende regions grænseoverskridende dimension. Dette bør forbedres, og de anvendte støttepolitikker bør mobilisere socioøkonomisk drift på globalt plan, i betragtning af hvor vigtig det er, at virksomhederne bliver internationaliseret. Dette vil endvidere bidrage til at reducere den tid, der går fra politiske initiativer til virksomhedernes beslutningstagning.

5.6.

Nuværende og fremtidige makroregionale strategier vil drage stor fordel af effektive netværksinitiativer inden for uddannelse og administrative tjenester samt effektive interregionale forsknings- og innovationsøkosystemer og aktiviteter vedrørende grundforskning og anvendt FoU. Det er under den løbende høring vedrørende revisionen af EU-strategien for Donauområdet blevet anført, at de lokale og regionale administrationers kapacitet vil blive styrket gennem kapacitetsopbyggende initiativer, samarbejdsprojekter, netværk for gensidig læring, udveksling af god praksis og politiske anbefalinger. De kunne støttes med finansiering i mindre målestok (som globaltilskud eller andre værktøjer) til lokale aktører (mindre virksomheder, civilsamfundsorganisationer, ungdomsorganisationer, akademiske institutioner osv.), hvilket vil fremme en inkluderende ramme for innovation på tværnationalt plan.

5.7.

Disse aktiviteter, navnlig netværksaktiviteter vedrørende uddannelse, kan indbygges i de eksisterende strukturer, såsom Erasmus+-programmet. Politiske anbefalinger bør fokusere på nøgleaspekterne i det specifikke geografiske område med henblik på at åbne op for nye områder for forbedrede produkter og tjenester, fremme iværksætteri og støtte den lokale menneskelige kapitals livslange læring med hensyn til de behov, der følger af digitaliseringen af produktionen.

5.8.

De fire makroregionale strategiers regioner har en lang tradition for historiske, socioøkonomiske, kulturelle og politiske forbindelser, som kan være både positiv og problematisk. Disse forbindelser kan anvendes på en konstruktiv måde ved at fremme alternative værktøjer for tværregional klyngedannelse og samarbejde, såsom den europæiske gruppe for territorialt samarbejde (EGTS).

---

(1)  (2017/2040 (INI)).

(2)  Det skal bemærkes, at der med »klynger«menes netværksdannelse og tematisk eller generelt samarbejde mellem aktører og institutioner fra den private sektor, den offentlige administration, den akademiske verden og civilsamfundet (det er således andet og mere end netværksdannelse mellem små og mellemstore virksomheder).

(3)  Jf. http://ec.europa.eu/regional_policy/en/information/publications/studies/2017/macro-regional-strategies-and-their-links-with-cohesion-policy.

(4)  Det er vigtigt at nævne INNOSUP-1's succes med at fremme klynger. De første seks igangværende INNOSUP-2015-projekter, som blev påbegyndt i 2016/17, involverede mere end 2 800 SMV'er (f.eks. gennem partnerskabsarrangementer og opfordringer til idéer/samarbejdsprojekter etc.) og ydede direkte støtte til 449 SMV'er (f.eks. gennem innovationsstøttekuponer). Overordnet set er INNOSUP-1-klyngeprojekterne på vej til at yde støtte til 2 000 SMV'er.

(5)  Jf. den efterfølgende evaluering af programmerne for samhørighedspolitikken for perioden 2017-2013, finansieret af EFRU og Samhørighedsfonden, arbejdsmodul 2 – »Support to SMEs, Increasing research and innovation in SMEs and SME development«, kontraktnummer 2014CE16BAT002, Endelig rapport, s. 10-11 og 14-17.

(6)  Jf. Zarotiadis and Gkagka (2013), »European Union: A diverging Union?«, Journal of Post-Keynesian Economics, bind 35, s. 537-567.

(7)  Jf. Rådets konklusioner af 12. marts 2018, hvori der opfordres til at videreudvikle den europæiske klyngepolitik med henblik på at skabe et netværk af regionale klynger baseret på principperne om intelligent specialisering og udvikle disse til europæiske klynger i verdensklasse, der kan støtte fremkomsten af nye værdikæder i hele Europa.

(8)  Rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om gennemførelsen af EU's makroregionale strategier, COM(2019) 21 final.

(9)  »Danube Chamber of Commerce Association«har underskrevet en samarbejdsaftale med »Forum of Adriatic and Ionian Chambers of Commerce«med det formål at udveksle erfaringer og samarbejde om projekter, hvor de to strategier supplerer hinanden.

(10)  Se f.eks. det nyligt etablerede Sustainable Development Solutions Network (SDSN) for Sortehavet (http://sdsn-blacksea.auth.gr/ og http://unsdsn.org/news/2018/10/31/presenting-a-new-regional-chapter-sdsn-black-sea/), SDSN for Middelhavet (http://www.sdsn-mediterranean.unisi.it/) samt SDSN for Nordeuropa (https://www.unsdsn-ne.org/).

(11)  De specifikke forslag er i overensstemmelse med den første »Progress Report on the European Strategic Cluster Partnerships«, der er udarbejdet af Det Europæiske Observationscenter for Klynger og Industriel Forandring (#EOCIC), og som giver et overblik over de første resultater, erfaringer og gode praksisser opnået af den anden generation af »European Strategic Cluster Partnerships for Going International«(ESCP-4i).

(12)  Behovet for at øge finansieringen i god tid hænger endvidere sammen med forslaget om fælles klyngeinitiativer i COSME-delen af programmet for det indre marked.