29.9.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 252/244

—

der henviser til sin afgørelse om decharge for gennemførelsen af budgettet for Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi for regnskabsåret 2015,

—

der henviser til Revisionsrettens særberetning nr. 12/2016 med titlen »Agenturernes anvendelse af tilskud: ikke altid hensigtsmæssig eller bevisligt effektiv«,

—

der henviser til forretningsordenens artikel 94 og bilag IV,

—

der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A8-0127/2017),

A.

der henviser til, at det endelige budget for Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (»instituttet«) for regnskabsåret 2015 ifølge dets årsregnskab var på 266 566 618 EUR, hvilket er en stigning på 14,35 % i forhold til 2014;

B.

der henviser til, at Unionens samlede bidrag til instituttets budget for 2015 ifølge dets årsregnskab var på 215 030 200 EUR, hvilket er en stigning på 26,63 % i forhold til 2014;

C.

der henviser til at Revisionsretten i sin beretning om instituttets årsregnskab for regnskabsåret 2015 (»Revisionsrettens beretning«) har fastslået, at den har fået rimelig sikkerhed for, at instituttets årsregnskab er rigtigt, men at den ikke har kunnet opnå tilstrækkeligt og egnet revisionsbevis på de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed;

D.

der henviser til, at dechargemyndigheden inden for rammerne af dechargeproceduren understreger den særlige betydning af at styrke EU-institutionernes demokratiske legitimitet yderligere ved at forbedre gennemsigtigheden og ansvarligheden, gennemføre begrebet resultatbaseret budgettering og sørge for god forvaltning af menneskelige ressourcer;

1.

minder om, at Unionens bidrag til instituttets budget i finansieringsperioden 2014-2020 ydes via finansieringsrammen for Horisont 2020 — rammeprogram for forskning og innovation (2014-2020), og om, at instituttet er forpligtet af bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1290/2013 (Horisont 2020-regelsættet); minder endvidere om, at Horisont 2020 er et program til efterfølgelse af det syvende rammeprogram, der løb fra 2007 til 2013, og som instituttet ikke deltog i;

2.

henleder opmærksomheden på, at retsgrundlaget for godtgørelse af indirekte støtteberettigede omkostninger tilknyttet tilskud fra og med 1. januar 2014 er artikel 29, stk. 1, i Horisont 2020-regelsættet tillige med artikel 90, stk. 1, i finansforordningen for instituttet (1), der fastsætter en fast godtgørelsessats på 25 % af de indirekte berettigede udgifter forbundet med tilskud; bemærker imidlertid, at ifølge artikel 75, stk. 8, i instituttets tidligere finansieringsregler (2), der blev ophævet med virkning fra 1. januar 2014, kunne tærsklen for godtgørelse ved fast sats af indirekte omkostninger til offentlige almennyttige organer, højere læreanstalter, forskningsorganisationer eller små og mellemstore virksomheder, have været hævet til 40 %;

3.

bemærker, at instituttet ifølge Revisionsrettens beretning i sin 2014-tilskudsaftale, som blev undertegnet i februar 2014, traf bestemmelse om en fast godtgørelsessats på 40 % for indirekte støtteberettigede omkostninger i strid med Horisont 2020-reglerne, der allerede var gældende på daværende tidspunkt; bemærker endvidere ud fra Revisionsrettens udtalelse, at instituttet ikke deltog i det syvende rammeprogram, idet artikel 57 i Horisont 2020-reglerne, der omhandler overgangen fra det syvende rammeprogram til Horisont 2020, ikke gjaldt for instituttet, hvorfor Revisionsretten derfor identificerede disse godtgørelser som uregelmæssige;

4.

bemærker, at det af Revisionsrettens beretning fremgår, at de fejl, der blev afdækket som resultat af den efterfølgende verifikation af et udpluk af tilskudstransaktionerne fra 2015, efter korrektioner for overbetaling ved disse faste godtgørelsessatser, førte til en restfejlfrekvens på 2 % for tilskudstransaktionerne for 2014; bemærker, at det i Revisionsrettens beretning anføres, at den kombinerede fejlfrekvens for både afdækkede verifikationsfejl og godtgørelser ved fast sats var på 4,9 % af instituttets samlede udgifter for 2015, hvorfor Revisionsretten tog forbehold for de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed;

5.

bemærker dog, at instituttets tilskudsaftaler var baseret på den årlige indkaldelse til udarbejdelse af 2014-forretningsplaner blandt videns- og innovationsfællesskaber (VIF'er), der var iværksat af instituttet i april 2013; bemærker endvidere, at instituttets indkaldelse i henhold til instituttets regler såvel som i henhold til artikel 189 i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1268/2012 (3), tillod tilskudsmodtagere, der hørte til kategorierne omhandlet i artikel 75, stk. 8, i instituttets finansielle regler, at opstille deres projektbudgetter for aktiviteter planlagt for 2014 ved brug af 40 %-godtgørelsessatsen for budgettering af indirekte omkostninger; bemærker, at de VIF'er, der svarede på indkaldelsen i april 2013, anvendte denne bestemmelse i deres opstilling og indsendelse af forslag;

6.

bemærker endvidere, at instituttets bestyrelse efter evalueringen ved eksterne eksperter af VIF'ernes forretningsplaner i 2014 traf beslutning om 2014-finansieringsbevillingen til VIF'erne den 5. december 2013, altså inden vedtagelsen af Horisont 2020-reglerne; noterer sig, at instituttet anfører, at 2014-tilskudsaftalerne blev indgået i tråd med de betingelser, der oprindeligt var fastsat i den årlige indkaldelse;

7.

er af den mening, at overgangsforanstaltningerne under artikel 57, stk. 2, i Horisont 2020-reglerne ikke alene var beregnet til den bistand, der ydedes under det syvende rammeprogram, men tillige til andre igangværende tiltag inden for forskning og innovation, der var underlagt Horisont 2020-reglerne efter disses ikrafttræden, såsom instituttets tilskudsaftaler af 2014; fremhæver, at formålet med overgangsforanstaltningen fastsat i artikel 57 i Horisont 2020-reglerne er at skabe juridisk klarhed og sikre kontinuitet ved de juridiske rammer, der er gældende på tidspunktet for indledning af sådanne tiltag; anerkender, at instituttets efterfølgende tilskudsaftaler er i overensstemmelse med de gældende Horisont 2020-regler, navnlig for så vidt angår anvendelsen af en fast godtgørelsessats på 25 % af de indirekte støtteberettigede omkostninger, såvel som at der ikke var nogen yderligere korrigerende skridt, som instituttet kunne have taget desangående; bemærker endvidere, at ethvert forsøg på at inddrive de midler, der anses for uretmæssigt udbetalt af Revisionsretten, vil kunne føre til retslige skridt fra mange af instituttets støttemodtageres side, hvilket ville kunne resultere i, at instituttets renomme lider betydelig skade, og det samme gælder Horisont 2020's og Kommissionens ditto;

8.

bemærker ud fra Revisionsrettens beretning, at instituttet i 2015 meddelte VIF'erne, at dets finansielle bidrag i de første fem år (2010-2014) ikke oversteg loftet på 25 % af deres respektive samlede udgifter; bemærker endvidere, at den vage definition af VIF'ernes supplerende aktiviteter gjorde det svært at vurdere, hvorvidt omkostningerne i forbindelse med disse aktiviteter skulle accepteres i det maksimale bidrag fra instituttet; bemærker, at instituttet og Kommissionen har accepteret Revisionsrettens anbefaling om at fjerne finansieringsbetingelsen på 25 % med henblik på at lette den driftsmæssige og finansielle rapporteringsbyrde, der hviler på VIF-partnerne; erkender, at indtil en sådan ændring er blevet vedtaget, må instituttet efterleve det gældende retsgrundlag;

9.

bemærker ud fra instituttets endelige regnskaber, at dets budgetovervågningsindsats i regnskabsåret 2015 resulterede i en godkendt budgetgennemførelsesgrad på 90,58 %, hvilket er et fald på 3,55 % sammenlignet med 2014; konstaterer, at udnyttelsesgraden for betalingsbevillinger var på 96,49 %, hvilket er en stigning på 4,02 % i forhold til 2014;

10.

noterer sig, at Revisionsrettens beretning anfører, at selv om instituttet har mulighed for at genopføre uudnyttede bevillinger på budgetterne for de følgende tre år, havde det ikke tilpasset sin procedure i tide til at kunne genopføre de 26 600 000 EUR, der var til rådighed fra 2014-tilskudsaftalerne på 2015-2017-budgetterne; bemærker endvidere, at disse bevillinger er resultatet af, at VIF'erne brugte færre midler end forventet; bemærker, at instituttet i 2015 gennemførte en budgetrevision og desuden anmodede VIF'erne om at revidere deres forretningsplaner og budgetter for 2015, der derpå blev genindsendt som ændret; noterer sig, at som følge af nedskæringen af VIF- budgetterne kunne instituttet frigøre uudnyttede beløb, der så blev annulleret og genopført i overslaget over indtægter og udgifter for 2016; noterer sig, at dette resulterede i en forbedret forvaltning af instituttets budget i tæt samarbejde med VIF'erne;

11.

bemærker ud fra Revisionsrettens beretning, at niveauet af fremførsler for forpligtede bevillinger under afsnit II var på 400 000 EUR (44 %) i forhold til 500 000 EUR (36 %) i 2014; erkender, at disse fremførsler hovedsagelig vedrørte kontrakter om IT-tjenester, der strakte sig ud over årets udgang, og om møder, som der endnu ikke var modtaget fakturaer for;

12.

bemærker, at fremførsler ofte kan være delvist eller helt berettigede på grund af den flerårige karakter af instituttets operationelle programmer og ikke nødvendigvis er tegn på svagheder i budgetplanlægningen og -gennemførelsen og heller ikke altid er i strid med budgetprincippet om etårighed, navnlig hvis de er planlagt på forhånd og meddelt Revisionsretten;

13.

minder om, at den attest for årsregnskaberne, som udbedes af VIF-partnere, der søger om godtgørelse af beløber på over 325 000 EUR i overensstemmelse med artikel 34 i Horisont 2020-reglerne, skal bidrage til instituttets forudgående verifikation af omkostningsanmeldelser; bemærker ud fra Revisionsrettens beretning, at kvaliteten af disse attester er meget svingende, hvilket betyder, at de kun kan give begrænset sikkerhed, og at instituttet er nødt til at foretage yderligere kontrol; anerkender, at instituttet anvender den revisionsattest-metode, som er udarbejdet af Kommissionens Generaldirektorat for Forskning og Innovation beregnet på Horisont 2020, der starter med tilskudsaftalerne af 2014; bemærker endvidere, at den reviderede metode omfatter mere detaljerede instrukser og aftalte procedurer samt standard for faktiske resultater nr. 63, der dækker alle omkostningskategorier; anerkender, at instituttet endvidere har udviklet en omfattende strategi for tilskudssikring, der bygger på både forudgående og efterfølgende kontrol, herunder attesten for årsregnskaberne, for at sikre transaktionernes lovlighed og formelle rigtighed;

14.

bemærker, at de årlige interesseerklæringer fra bestyrelsens medlemmer, den midlertidige direktør og den øverste ledelse er offentliggjort på instituttets hjemmeside; konstaterer også, at de forelagte erklæringer tjekkes med henblik på at verificere rigtigheden af indholdet; bemærker, at instituttet følger Horisont 2020-reglerne om interessekonflikter for så vidt angår eksperter;

15.

bemærker, at instituttet har til hensigt at færdiggøre interne regler om afsløring af uregelmæssigheder (whistleblowing) i første halvdel af 2017; opfordrer instituttet til at vedtage en intern politik for whistleblowing, som vil fremme en kultur af åbenhed og ansvarlighed på arbejdspladsen, til regelmæssigt at informere og uddanne medarbejderne om deres rettigheder og forpligtelser i henhold til denne politik, til at sikre beskyttelse af whistlebloweren mod repressalier, til at følge op på indberetninger af uregelmæssigheder rettidigt og til at etablere en kanal for anonym intern rapportering; opfordrer instituttet til at offentliggøre årlige rapporter om antallet af whistleblowersager og om, hvordan der blev fulgt op på disse, samt til at fremsende dem til dechargemyndigheden; anmoder instituttet om at holde dechargemyndigheden underrettet om fremskridt på dette område;

16.

bemærker, at instituttet i henhold til Revisionsretten for så vidt angår udvælgelsen af eksterne eksperter, som evaluerer VIF'ernes forslag og forretningsplaner, gør brug af artikel 89 i sin finansforordning til at undgå forpligtelsen til at iværksætte en indkaldelse af interessetilkendegivelser; bemærker imidlertid, at instituttet ikke fuldt ud har etableret interne procedurer for anvendelsen af denne undtagelse; bemærker, at instituttet i praksis sammensatte sin pulje af eksperter med personer fra andre EU-institutioners (hovedsagelig Kommissionens) eksisterende ekspertlister og databaser og på anbefaling af instituttets bestyrelse og medarbejdere med personer, som ikke stod opført på disse lister; glæder sig ikke desto mindre over forbedringer i udvælgelsesprocessen for VIF-forslag og opfordrer instituttet til at forbedre produktiviteten og effektiviteten af denne proces og sikre størst mulig gennemsigtighed og integritet ved at iværksætte relevante interne foranstaltninger og samtidig sikre, at der ikke foreligger nogen potentielle interessekonflikter;

17.

bemærker med bekymring, at instituttet ikke har taget nogen specifikke initiativer for at øge gennemsigtigheden med hensyn til dens kontakter med interessehavere og lobbyister; opfordrer instituttet til at vedtage en proaktiv politik for gennemsigtig lobbyvirksomhed;

18.

konstaterer med tilfredshed, at instituttet er nået op på normeret personaleniveau gennem en række foranstaltninger, der blev truffet i 2015-2016 for at forbedre personaleadministrationen, ansættelsesprocedurerne og arbejdsmiljøet; konstaterer, at instituttet siden december 2016 har besat 59 stillinger (af de 63 normerede stillinger), hvilket er det største antal medarbejdere i instituttets historie, og at ansættelsesprocedurerne for de resterende stillinger er i gang; erkender ikke desto mindre, at instituttets skridt ikke til fulde kan kompensere for de negative virkninger af den lave og støt faldende justeringskoefficient, der påvirker lønniveauerne i Ungarn;

19.

bemærker ud fra Revisionsrettens oplysninger, at Kommissionen oprindeligt satte som mål, at instituttet skulle have finansiel autonomi i 2010; bemærker endvidere, at instituttet imidlertid først fik delvis finansiel autonomi i juni 2011 på den betingelse, at Generaldirektoratet for Uddannelse og Kultur fortsat kunne gennemføre forudgående kontrol af tilskudsrelaterede transaktioner og af indkøb på over 60 000 EUR; bemærker, at instituttet ifølge eget udsagn anmodede Kommissionen om at geniværksætte processen til at opnå fuld finansiel autonomi; anerkender endvidere, at Kommissionen opstillede en køreplan og en tidsplan for processen i maj 2016 og ser frem til Kommissionens vurdering af finansiel autonomi, der forventes af foreligge i første halvdel af 2017; bemærker, at instituttet håber på, at der kan opnås fuld finansiel autonomi inden udgangen af 2016, og anmoder om, at instituttet underretter dechargemyndigheden om udviklingen på dette område;

20.

bemærker Revisionsrettens bemærkning om, at instituttet har sin eksistensberettigelse, men at de komplekse operationelle rammer og ledelsesproblemer har hæmmet dets samlede effektivitet; bemærker, at instituttet har evnen til at støtte hele innovationsordning lige fra nystartede virksomheder til innovationsdrevne projekter, der gennemføres af mange forskellige VIF-partnere, men at det imidlertid mangler samordning på EU-plan med de relevante GD'er i Kommissionen, samt at samspillet mellem VIF'erne og andre EU-initiativer er utilstrækkeligt;

21.

bemærker, at instituttet finansierer »EIT Digital Master's programme«, der kombinerer et engangsbeløb på højst 8 000 EUR pr. studerende ud over de faktiske omkostninger, herunder indirekte omkostninger baseret på faste satser; bemærker ud fra Revisionsrettens oplysninger, at denne finansieringsmodel aldrig er blevet formelt defineret og ikke gør det muligt at skelne mellem de aktiviteter, der dækkes af engangsbeløbet, og dem der dækkes af de faktiske omkostninger; bemærker ud fra instituttets oplysninger, at det agter at gå over til en model med engangsbeløb til finansiering af sådanne programmer med henblik på at forenkle anmeldelsen af omkostninger, når der er tilstrækkelige statistiske data til rådighed til at beregne et sådant engangsbeløb; opfordrer instituttet til at aflægge rapport til dechargemyndigheden om implementeringen af den nye finansieringsmodel;

22.

bemærker ud fra Revisionsrettens beretning, at én VIF som juridisk person udbetalte resultatbaserede løntillæg for 646 000 EUR til 55 ansatte ud fra en beslutning truffet af VIF-tilsynsrådet, som instituttet godtgjorde fuldt ud; bemærker ud fra Revisionsrettens udtalelse, at en sådan resultatbaseret aflønning ved brug af offentlige midler er en usædvanlig praksis; accepterer dog, at VIF'er er forretningsorienterede størrelser, der sigter mod at opnå finansiel bæredygtighed, og hvor brugen af variable komponenter som led i grundlønnen kan skabe et betydeligt incitament til god resultatopnåelse og sikre, at der skabes valuta for pengene; bemærker endvidere, at Horisont 2020 udtrykkeligt opstiller mulighed for, at variable komponenter i grundlønnen gælder som berettigede omkostninger; fremhæver, at instituttets bidrag til lønninger udbetalt til VIF-ledelser, herunder resultatbaseret aflønning, skal holdes under det loft, der blev fastsat af instituttet i dets tilskudsaftaler af 2016 og efterfølgende; bemærker, at de høje niveauer af resultatbaserede yderligere vederlag udbetalt i 2015 i henhold til de reviderede regler med to lofter, der har fundet anvendelse siden 2016, ikke længere er mulig;

23.

bemærker, at det heller ikke var i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning, da en VIF-partner indkøbte PR-tjenesteydelser til daglige satser fra 800 EUR til 3 250 EUR pr. person, som instituttet også godtgjorde fuldt ud;

24.

konstaterer, at 45 af instituttets medarbejdere i 2015 deltog i »andre arrangementer«, der kostede 10 730,21 EUR (238,45 EUR pr. person);

25.

noterer sig med bekymring, at instituttets synlighed i almindelighed er lav, og at nogle af VIF'ernes partnere ikke er bekendt med deres tilknytning til instituttet; opfordrer til en bedre synlighed og fremme af instituttets mærke som et unikt innovationsselskab; glæder sig over den seneste tids succes, hvor 18 medlemmer af institutfællesskabet figurerer på Forbes »30 under 30«-listen over Europas bedste unge innovative talenter og iværksættere;

26.

henviser med hensyn til de øvrige bemærkninger, der ledsager dechargeafgørelsen, og som er af horisontal karakter, til sin beslutning af 27. april 2017 (4) om resultater, økonomisk forvaltning og kontrol med agenturer.