8.6.2018

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 197/17

---

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — Det årlige EU-arbejdsprogram for europæisk standardisering for 2018

(COM(2017) 453 final)

(2018/C 197/03)

Ordfører uden studiegruppe:

Juan MENDOZA CASTRO

Høring	Kommissionen, 9.10.2017
Retsgrundlag	Artikel 304 i EUF-traktaten
Kompetence	Sektionen for Det Indre Marked, Produktion og Forbrug
Vedtaget i sektionen	18.12.2017
Vedtaget på plenarforsamlingen	17.1.2018
Plenarforsamling nr.	531
Resultat af afstemningen (for/imod/hverken for eller imod)	195/1/0

1.   Konklusioner og anbefalinger

1.1.

Udvalget hilser standardiseringsprogrammet for 2018 velkommen, især tiltagene på det sociale og miljømæssige område. Det anbefaler dog, at der fremover medtages en sammenfatning af, i hvilken udstrækning de foregående programmer er blevet gennemført.

1.2.

Det anbefaler, at alle tiltag vedrørende IKT inkluderes i ét enkelt dokument.

1.3.

Det opfordrer Kommissionen til at holde nøje øje med, at der ikke forekommer misbrug af patentregler og lukkede standarder.

1.4.

Udvalget fremhæver Kommissionens rolle i det europæiske standardiseringssystem, som er afgørende for udviklingen af det indre marked og positionerer EU som førende i verden på området.

1.5.

Det opfordrer Kommissionen til fortsat at afsætte tilstrækkelige budgetmidler og fastholde det nødvendige personale for at kunne opfylde målene i forordning (EU) nr. 1025/2012.

1.6.

Det insisterer på, at der følges grundigt op på indsatsen fra de væsentligste standardiseringsaktørers side. EØSU kunne prioritere at oprette et ad hoc-forum om det europæiske standardiseringssystems inklusivitet.

1.7.

Overordnet finder udvalget, at de 27 tiltag, der er planer om i 2018, er velvalgte, men fremhæver følgende aspekter: — Det digitale indre marked: EØSU finder det bekymrende, at drivkræfterne bag verdensomspændende de facto-standarder ofte er industrigiganter uden for EU med negative følgevirkninger. — Nye standarder for ethanol: EØSU anbefaler kraftigt, at der ses på beskyttelse af miljøet. — Udvalget bifalder især de forskellige tiltag, der sigter mod en betydelig forbedring af miljøets og menneskers sundhed. — Standarder for medicinsk udstyr: EØSU mener, at der også bør ses på omkostningseffektiviteten. — Harmonisering af emissionskriterierne i transportsektoren: EØSU fremhæver den ringe udvikling siden de indledende skridt i 1995.

1.8.

EØSU støtter Kommissionen, når det gælder internationalt samarbejde, men henleder dens opmærksomhed på, at stadig flere standarder nu udarbejdes på internationalt niveau uden koordineret europæisk input.

1.9.

EØSU anbefaler, at de europæiske standardiseringsorganisationer gør det nemmere for Bilag III-organisationer at få adgang til processen forbundet med fastlæggelse af standarder og således sænker barrieren for reel deltagelse.

1.10.

EØSU bifalder de forskellige tiltag under det fælles initiativ vedrørende standardisering, men foreslår, at man tillige ser på de indirekte virkninger af fastlæggelsen af standarder for spørgsmål som udflytning af arbejdspladser, samfundets inklusivitet, uddannelse osv.

2.   Kommissionens forslag

2.1.

I EU's årlige arbejdsprogram behandles og afspejles udfordringerne og overvejelserne vedrørende standardessentielle patenter, IKT-standardisering, den internationale dimension af standardisering og automatiserede køretøjer.

2.2.

Et andet tema i programmet er det fælles initiativ vedrørende standardisering fra juni 2016 (1).

2.3.

Der opregnes tiltag, der skal fremme nedenstående strategiske prioriteter med det mål at understøtte de relevante initiativer på Kommissionens arbejdsprogram for 2017 og de standardiseringsbehov i 2018, der opstår med disse initiativer: — Strategi for det digitale indre marked — Strategi for energiunionen — En europæisk rumstrategi — EU-handlingsplanen for den cirkulære økonomi — Den europæiske forsvarshandlingsplan — Et dybere og mere fair indre marked med et styrket industrigrundlag.

2.4.

Kommissionen vil tilrettelægge interinstitutionel uddannelse med henblik på at øge lovgivernes og medlovgivernes forståelse af anvendelsen af standarder i forbindelse med gennemførelsen af lovgivning og politikker.

2.5.

Det opfordrer desuden de europæiske standardiseringsorganisationer til at opretholde og intensivere deres indsats for at lette arbejdet for bilag III-organisationerne og for alle interesserede parter, med særligt fokus på deres interne regler og procedurer og på det arbejde, der udføres på internationalt niveau, navnlig inden for rammerne af ISO og IEC.

3.   Generelle bemærkninger

3.1.

EØSU bifalder det af Kommissionen fremlagte årlige arbejdsprogram for 2018, som dækker sociale spørgsmål og centrale miljøspørgsmål, herunder de vigtige emner cirkulær økonomi, klimaændringer og ren energi. Det bemærker dog, at der fremover bør medtages en sammenfatning, hvori det beskrives, i hvilken udstrækning tidligere årlige programmer er blevet gennemført.

3.2.

Der er et behov for at strømline platforme og mekanismer for koordinering inden for IKT for at undgå overlapninger og en eventuelt manglende koordinering. Alle standardiseringstiltag på området bør inkluderes i ét enkelt dokument.

3.3.

Åbne standarder er vigtige for den industrielle og teknologiske udvikling i EU. Udvalget henstiller til Kommissionen, at man forebygger brug, som er skadelig og i modstrid med konkurrenceprincipperne i patentreglerne og standarderne for lukkede kilder. I forhold til standardessentielle patenter er vi enige i principperne om retfærdige, rimelige og ikkediskriminerende principper for licenser.

3.4.

Standardiseringsmodellen positionerer EU som førende i verden. EØSU gør opmærksom på Kommissionens arbejde inden for dette område. Det underliggende princip om »én standard, én test — accepteret i hele Europa« sikrer ensartethed af og sammenhæng i de europæiske standarder. Dette sikrer virksomhederne investeringer og skaber juridisk og finansiel sikkerhed.

3.5.

I betragtning af det europæiske standardiseringssystems særlige karakter og dets betydning for industrien, SMV'er, forbrugerne og arbejdstagerne opfordrer EØSU Kommissionen til fortsat at afsætte de samme budgetmidler og fastholde personalet for at kunne opfylde målene i forordning (EU) nr. 1025/2012.

3.6.

Udvalget opfordrer til en nøje overvågning af de primære standardiseringsaktørers indsats med henblik på at gøre det europæiske standardiseringssystem mere inklusivt. Som en prioritet kunne EØSU oprette et ad hoc-forum om systemets inklusivitet. Dette organ skulle have til opgave at afholde en årlig offentlig høring for at evaluere fremskridt i den henseende.

3.7.

Da der i øjeblikket ikke foreligger et tilfredsstillende svar på konklusionen i EU-Domstolens dom i James Elliott-sagen (2), som for første gang anerkender, at europæiske standarder er en del af EU-retten, understreger EØSU vigtigheden af, at Kommissionen udøver sin nødvendige beføjelse i form af kontrol over standardiseringsarbejdet i tæt samarbejde med de øvrige europæiske institutioner, og anmoder om en interinstitutionel drøftelse om dette emne.

3.8.

EØSU foreslår, at Kommissionen undersøger høringsprocessen for det foreløbige udkast til det årlige EU-arbejdsprogram, idet det hverken indeholder strategisk perspektiv, struktur, baggrund eller begrundelse for forslagene.

4.   Bemærkninger til de planlagte tiltag i 2018

Nyt skub i beskæftigelse, vækst og investeringer

4.1.   Fastsættelse af standardiserede regler for produktion af gødningsstoffer (herunder organisk gødning) (3)

Udvalget har allerede gjort opmærksom på, at nogle definitioner på og standarder for gødningsstoffer, der stammer fra sekundære råmaterialer er uklare. For at lette gennemførelsen af den nye forordning anbefaler EØSU, at de i højere grad integreres i og harmoniseres med det eksisterende affaldsdirektiv (4) og minder samtidig om betydningen af de miljømæssige overvejelser vedrørende gødningsstoffer.

Det digitale indre marked

4.2.   Forbedring af kvaliteten af faste og trådløse mobile tjenester (5)

4.2.1.

Standardisering er af ubestridelig betydning inden for dette område og forhindrer markedsfragmentering, som kan give anledning til konkurrencebegrænsende praksis (6).

4.2.2.

EØSU støtter fuldt ud Kommissionen vedrørende strategien for det digitale indre marked, men påpeger, at den har store konsekvenser for organiseringen af det europæiske arbejdsmarked, da det voksende antal »crowd-arbejdstagere« arbejder for platforme i ofte meget kortvarige og ustabile beskæftigelsesforhold.

4.2.3.

Digitalisering af industrien er en global udvikling, som kun vil tage fart i de kommende år. IKT-standarder er afgørende for udviklingen af digitale teknologier i mange industrisektorer. Drivkræfterne bag verdensomspændende de facto-standarder er imidlertid industrigiganter uden for EU.

4.2.4.

De officielle standardiseringsorganers (CEN, CENELEC, ETSI) udvikling af nationale, europæiske og internationale standarder går for langsomt til en digital teknologi, der forandrer sig med stor hast. Erhvervslivet udvikler derfor sine egne standarder — inden for meget kortere tid og efter egne regler.

4.2.5.

Der er en risiko for, at udviklingen af standarder bliver uigennemsigtig og ekskluderende.

4.3.   Fastlæggelse af regler, der fremmer udviklingen af 5G-teknologi i 26 GHz-båndet (24,25-27,50 GHz) og i andre bånd med højere bølgelængder (7)

Efter EØSU's mening er dette tiltag helt afgørende for, at EU kan opretholde sin førerstilling inden for implementering af 5G-teknologier.

4.4.   Fastlæggelse af fælles standarder for forbedring af radiokommunikationssystemer, udveksling af passageroplysninger og tidsplaner og IT-sikkerhed (8)

EØSU foreslår, at der tillige foretages en standardisering af de teknologiske forandringer og nye forretningsmodeller, der udvikles inden for turismen. Ligesom udviklingen af integrerede og intelligente billet- og informationssystemer bør fremmes.

4.5.   Interoperabilitet og dataudveksling mellem operatører for at fremme mere effektive transport- og logistiktjenester (9)

Kommissionen foreslår »supplerende tiltag« til fastlæggelsen af standarder. Det er dog vigtigt at holde sig de største udfordringer for industrien for øje i lyset af den aktuelle situation: »gentagen indsendelse af data til forskellige systemer på grund af en mosaik af ikkeinteroperable standarder; mangel på sammenkoblede systemer og ringe tillid til beskyttelsen af følsomme data; e-transportdokumenter, der ikke anerkendes af myndigheder, banker, forsikringsselskaber; fravær af en kritisk masse af interessenter, der udveksler data og undersøger nye forretningsmuligheder (10).

En modstandsdygtig energiunion med en fremadskuende klimapolitik

4.6.   Udvikling af nye sensorer og målemetoder til evaluering af luftkvalitet (11) ; overvågning af emissionerne af ammoniak (HN3), klor og klordioxid i atmosfæren og emissionerne af hydrogenfluorid (eller de samlede emissioner af gasformige flourider) fra industrisektorer (12); beskyttelse af sundheden mod polycykliske aromatiske kulbrinter (13)

Udvalget bifalder de foreslåede forbedringer, der yder et betydeligt bidrag til at forbedre miljøets og menneskers sundhed. Der har længe været en anerkendelse af alvoren af den almindelige befolknings eksponering for polycykliske aromatiske kulbrinter, hvoraf mange er kendte kræftfremkaldende stoffer, og der findes allerede flere EU-retsakter, som begrænser forekomsten af disse stoffer i bestemte fødevareprodukter, i vand og i luften.

4.7.   Miljøvenligt design: mindskelse af forbruget af mange produkter (computere osv.) (14); energieffektivitetsmærkning af centraliserede systemer (15); grøn infrastruktur (16)

EØSU gør opmærksom på, at modstandsdygtigheden af vigtig EU-infrastruktur over for de uundgåelige følger af klimaændringer er vigtig, og at standardiseringssystemet reagerer langsomt på dette vigtige spørgsmål. Standarder kan fremme udviklingen af grøn infrastruktur samt bidrage til forbedret ressourceeffektivitet i bygningssektoren og bedre modstandsdygtighed over for følgerne af klimaændringer.

4.8.   Udvikling af standarder for ethanolindhold på 20-25 % i benzin (nu 10 %) (17)

Hvis Kommissionen beslutter at give CEN et mandat på dette område, anbefaler EØSU på det kraftigste, at følgende tages med i overvejelserne: miljøpåvirkningen fra dyrkning af afgrøder i monokultur; skade på vand og jordbund forårsaget af anvendelsen af pesticider og gødningsstoffer; jorderosion; næringsstofudvaskning; øget brug af ferskvandsressourcer; tab af biodiversitet og levesteder for vilde dyr og planter (18).

4.9.   Harmonisering af emissionskriterierne i transportsektoren (19)

EØSU mener, at Kommissionen bør fremlægge mere konkrete forslag vedrørende dette tiltag, som der er et tydeligt behov for. Det er værd at bemærke, at de første skridt hen imod nedbringelse af emissionerne i transportsektoren blev truffet i 1995 (20).

Det indre marked

4.10.   Styrkelse af Det Europæiske Udvalg for Udarbejdelse af Standarder for Sejlads på Indre Vandvejes (CESNI) rolle (21)

De mange nuværende krav vedrørende nærskibsfart (22) skaber et behov for handling, men EØSU mener, at forslaget bør være mere præcist.

4.11.   Køreplan for downstreamstandardisering i det europæiske globale satellitnavigationssystem, gennemførelse af køreplanen og forbedring af Galileotjenesternes operabilitet med luftfartsmarkedet (23)

EØSU er helt enigt i forslaget og bemærker, at det globale marked for GNSS-baserede produkter og tjenester — kaldet downstreammarkedet — havde en værdi af 200 milliarder EUR i 2013 (24).

4.12.   E-indkøb (25)

Harmonisering er et vigtigt skridt i demokratiseringen af et marked, som skal være transparent og tilgængeligt med det mål for øje at gøre udstrakt brug af offentlige midler. Samtidig er det vigtigt at holde omkostningerne ved etablering, tilpasning og vedligeholdelse af de eksisterende platforme nede. Standardisering er derfor altafgørende (26).

4.13.   Udvikling af standarder for printere og andet udstyr (27)

EØSU er enigt i behovet for nye harmoniserede standarder, da forbrugerne forventer, at nye og innovative produkter såsom 3D-printere, robotter og selvkørende biler er lige så sikre som mere traditionelle produkter. Det er absolut nødvendigt, at nye produkter ikke udgør en trussel mod forbrugernes sikkerhed.

4.14.   Ajourføring af kravene til medicinsk udstyrs sikkerhed og ydeevne (28)

EØSU er enigt med Kommissionen i, at den nye forordning »skærper kravene til medicinsk udstyrs sikkerhed og ydeevne for at holde trit med den teknologiske og videnskabelige udvikling«. Dette er den vigtigste målsætning, men fordi ny teknologi er den væsentligste årsag til de stærkt stigende sundhedsudgifter, mener EØSU, at også omkostningseffektivitet bør tages med i overvejelserne.

4.15.   Ajourføring af kravene til sikkerhed og hygiejne ved byggevarer, der er i kontakt med drikkevandet (29)

EØSU beklager, at der stadig ikke, efter ti års drøftelser, er udviklet europæiske standarder på området. Beslutningen om at ændre det nuværende mandat (M/136) (30) pålægger standardiseringsorganer at fremlægge de første resultater inden udgangen af 2018.

4.16.   Understøttende arbejde for de væsentlige krav til ubemandede luftfartøjssystemer (31)

EØSU bemærker, at der har været en øget offentlig debat om brugen af droneteknologi til rekreative og kommercielle formål, herunder sikkerhedsrisiciene forbundet dermed. Internationale standarder er yderst vigtige for skabelsen af et globalt kommercielt marked. Det er altgørende, at disse standarder skaber et luftrum for rutineflyvninger med ubemandede luftfartøjssystemer, som er harmoniseret i hele verden, og som vil udvide de kommercielle muligheder uden at bringe sikkerheden og den generelle effektivitet i luftrummet i fare. Af de vigtige standarder, der er ved at blive udviklet, kan nævnes »detektion og undvigelse« og »styring og kontrol« (32).

4.17.   Revision af de harmoniserede kriterier for eksplosivstoffer til civil brug (især detonatorer) (33)

Hensigten med dette tiltag er at øge sikkerheden ved eksplosivstoffer til civil brug, men almindeligt anvendte produkter (først og fremmest elektroniske detonatorer) er slet ikke omfattet af de eksisterende harmoniserede standarder. Udvalget opfatter selvfølgelig forslaget som værende fuldt ud hensigtsmæssigt.

4.18.   Interoperabilitet: nye tekniske specifikationer til interoperabilitet i jernbanesystemet (34)

EØSU hilser dette forslag velkommen som endnu et skridt på den lange vej mod jernbaneintegration i Europa. I dette tilfælde vil standarder for rullende materiel med en sporvidde på 1 520 mm fremme forbindelser til den europæiske sporvidde på 1 435 mm.

4.19.   Beskyttelse af arbejdstagernes sundhed mod risici fra eksplosiv atmosfære (ATEX) (35)

EØSU er fuldt ud enigt i dette, da det nye ATEX-direktiv nødvendiggør en ajourføring af mandatet i overensstemmelse med den nye lovgivningsmæssige ramme.

4.20.   Forbedring af forbrugersikkerheden (36)

EØSU håber, at de nye standarder er i overensstemmelse med princippet om, at en forudsætning for forbrugerbeskyttelse er, at de varer og tjenesteydelser, der er til rådighed for forbrugerne, ved normal og forudseelig brug ikke indebærer nogen risiko for forbrugernes sundhed, og at de i modsat fald kan tilbagekaldes fra markedet efter en hurtig og enkel procedure (37).

Et område med retfærdighed og grundlæggende rettigheder

4.21.   Standardisering: Fastlæggelse af krav til detektionsudstyr til beskyttelse mod terrorangreb (på andre områder end luftfart) (38)

EØSU støtter fuldt ud dette tiltag, idet det samtidig understreger, at samarbejde mellem EU og USA er helt afgørende, da begge parter er plaget af terrorhandlinger (39). Blandt andet bør spørgsmålene vedrørende cybersikkerhed og særlige trusler mod transportsektoren tages op.

EU som en stærkere aktør på den internationale scene

4.22.   Udvikling: Støtte til medlemsstaternes indsats for at udvikle en fælles europæisk forsvarskapacitet (minimumsstandarder) (40)

I afventning af nærmere information om den studie, der er undervejs i Kommissionen, og den efterfølgende beslutning bakker EØSU op om udviklingen af fælles standarder for både våben og produkter med dobbelt anvendelse, idet det dog skal undgås, at man duplikerer eksisterende standarder, navnlig NATO-standarder (41).

5.   Internationalt samarbejde

5.1.

EØSU støtter Kommissionens initiativ om at intensivere den politiske dialog med de internationale standardiseringsaktører, men henleder Kommissions opmærksomhed på, at stadig flere standarder nu udarbejdes på internationalt niveau uden koordineret europæisk input.

5.2.

Denne internationalisering af fastlæggelsen af standarder har konsekvenser: samfundets interesseparter, SMV'er og markedstilsynsmyndigheder kan ikke længere deltage, da de ikke har tilstrækkelige ressourcer til aktivt at påvirke den internationale standardisering.

5.3.

Da disse internationale standarder kan overtages direkte af det nationale niveau ved at gå uden om den europæiske standardiseringsorganisation, er der en voksende risiko for afharmonisering af det indre marked.

6.   Inklusivitet

EØSU bifalder Kommissionens tiltag for at overvåge gennemførelsen af et ægte inklusivt europæisk standardiseringssystem. EØSU opfordrer kraftigt de europæiske standardiseringsorganisationer til at gøre det nemmere for Bilag III-organisationer at få adgang til processen forbundet med fastlæggelse af standarder og således sænke barrieren for reel deltagelse.

7.   Realisering af det fælles initiativ vedrørende standardisering

7.1.

EØSU bifalder de forskellige tiltag inden for det fælles initiativ vedrørende standardisering. Hvad angår »Undersøgelsen af økonomiske og samfundsmæssige virkninger og adgangen til standarder i EU og EFTA« på EU-niveau foreslår det, at man også ser på de indirekte virkninger af standardisering med fokus på spørgsmål som udflytning af arbejdspladser, samfundets inklusivitet, uddannelse osv.

7.2.

EØSU glæder sig over initiativerne for at fremskynde standardiseringen, men er bange for, at konsekvensen bliver mindre »synlighed« af det forberedende arbejde, der resulterer i standarder.

---

(1)  COM(2015) 550 final.

(2)  C-613/14 — James Elliott Construction.

(3)  COM(2016) 157 final.

(4)  EUT C 389 af 21.10.2016, s. 80.

(5)  COM(2016) 176 final.

(6)  BEREC (Sammenslutningen af Europæiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation) Report on Enabling the Internet of Things, 12.2.2016

(7)  Direktiv 2014/53/EU (EUT L 153 af 22.5.2014, s. 62).

(8)  Direktiv (EU) 2016/797 (EUT L 138 af 26.5.2016, s. 44).

(9)  KOM(2011) 144 final, KOM(2009) 8 final, COM(2013) 913 final, SWD(2013) 524 final, C(2015) 2259 final.

(10)  Se Digital Transport and Logistics Forum — Background, 2015.

(11)  Direktiv 2008/50/EF (EUT L 152 af 11.6.2008, s. 1); direktiv 2004/107/EF (EUT L 23 af 26.1.2005, s. 3).

(12)  Direktiv 2010/75/EU (EUT L 334 af 17.12.2010, s. 17).

(13)  Forordning (EF) nr. 1907/2006 (EUT L 396 af 30.12.2006, s. 1)..

(14)  Direktiv 2009/125/EF (EUT L 285 af 31.10.2009, s. 10).

(15)  Direktiv 2009/28/EF (EUT L 140 af 5.6.2009, s. 16); COM(2016) 767 final.

(16)  COM(2013) 249 final; COM(2013) 216 final; COM(2014) 445 final.

(17)  Direktiv 2009/28/EF (EUT L 140 af 5.6.2009, s. 16).

(18)  Projektet om en markedsplads for biobrændstoffer (Biofuel Marketplace). Maj 2006.

(19)  Direktiv 2003/87/EF (EUT L 275 af 25.10.2003, s. 32).

(20)  KOM(95) 302 final.

(21)  Direktiv (EU) 2016/1629 (EUT L 252 af 16.9.2016, s. 118).

(22)  Den europæiske standard om fastsættelse af tekniske forskrifter for fartøjer på indre vandveje. Udgave 2015/1.

(23)  COM(2016) 705 final.

(24)  Galileotjenestens holdningsdokument til de vigtigste prioriteter i Horisont 2020-arbejdsprogrammet for rummet 2018-2020.

(25)  COM(2013) 453 final; Udbudsdirektiverne (2017/24/EU); COM(2015) 0192 final.

(26)  EUT C 67 af 6.3.2014, s. 96.

(27)  Direktiv 2006/42/EF, Direktiv 95/16/EF (omarbejdning) (EUT L 157 af 9.6.2006, s. 24).

(28)  Forordning (EU) 2017/745 (EUT L 117 af 5.5.2017, s. 1); Forordning (EU) 2017/746 (EUT L 117 af 5.5.2017, s. 176).

(29)  Forordning (EU) nr. 305/2011 (EUT L 88 af 4.4.2011, s. 5); Rådets direktiv 98/83/EF (EUT L 330 af 5.12.1998, s. 32).

(30)  Revideret mandat for CEN/CENELEC.

(31)  COM(2015) 613 final.

(32)  ISO How standards will target the drone industry.

(33)  Direktiv 2014/28/EU (EUT L 96 af 29.3.2014, s. 1).

(34)  Direktiv (EU) 2016/797 (EUT L 138 af 26.5.2016, s. 44).

(35)  Direktiv 2014/34/EU (EUT L 96 af 29.3.2014, s. 309).

(36)  Direktiv 2001/95/EF (EUT L 11 af 15.1.2002, s. 4).

(37)  EUT C 271 af 19.9.2013, s. 81.

(38)  COM(2014) 247 final; COM(2015) 624 final; COM(2012) 417 final.

(39)  The Benefits of U.S.-European Security Standardisation. National Institute of Standards and Technology. Det amerikanske handelsministerium, juni 2012.

(40)  COM(2016) 950 final.

(41)  EUT C 288 af 31.8.2017, s. 62.

---