31.8.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 288/115

Ordfører:

Pasi MOISIO

1.1.

EØSU er klar over, at direktivet om grundlæggende kvalifikationer og efteruddannelseskrav for førere af tunge godskøretøjer (1) på trods af visse mangler generelt har haft positive virkninger for den europæiske vejtransportsektor. Etableringen af et harmoniseret uddannelsessystem har bidraget til at forbedre erhvervschaufførers mulighed for at udføre deres arbejde, udviklet et fælles serviceniveau i vejtransportsektoren og øget sektorens tiltrækningskraft over for nye sektordeltagere.

1.2.

EØSU mener, at det foreliggende forslag (2) til ændring af direktivet har potentiale til yderligere at konsolidere EU's princip om fri bevægelighed og til at være endnu et skridt i retning af et sundere og mere åbent transportmarked i EU, baseret på fair konkurrence, og som også kan overvåges mere effektivt og retfærdigt.

1.3.

EØSU støtter de målsætninger, der skal nås med ændringen af direktivet om grundlæggende kvalifikationskrav og efteruddannelseskrav for chauffører, nemlig at forbedre trafiksikkerheden i Europa samt erhvervschaufførers sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen. Udvalget har navnlig understreget, at der er opnået fremragende resultater inden for trafiksikkerhed i de seneste år, og opfordrer derfor Kommissionen til at fortsætte med foranstaltninger til at styrke den positive tendens.

1.4.

EØSU bifalder ligeledes direktivets formål om at harmonisere og strømline de administrative procedurer i de forskellige medlemsstater, således at kurser og programmer for chauffører, der gennemføres i en hvilken som helst medlemsstat i henhold til direktivet, anerkendes som sådan og bliver gensidigt godkendt uden spillerum for fortolkning eller separate, supplerende krav. Imidlertid understreger udvalget, at gensidig anerkendelse af uddannelse kræver absolut ensartethed med hensyn til omfanget og kvaliteten af uddannelsen i de forskellige medlemsstater. Et mere effektivt tilsyn og tættere samarbejde mellem Kommissionen og medlemsstaternes myndigheder vil være nødvendigt for at sikre dette.

1.5.

Forfalskede førerspecifikke kort, der viser eksisterende faglige kvalifikationer, og forfalskede certifikater for uddannelse, som faktisk ikke er blevet gennemført, fordrejer konkurrencen på transportmarkedet og er til skade for erhvervschauffører, der arbejder efter reglerne. EØSU opfordrer til, at der etableres et vandtæt system, der skal sikre, at kørekort og chaufføruddannelsesbeviser er autentiske. Under henvisning til punkt 1.4 i vores anbefalinger bør tilsynet med godkendte uddannelsessteder, der arbejder i forskellige lande, fremover styrkes, således at omfanget og kvaliteten af den tilbudte uddannelse kan kontrolleres i hvert enkelt tilfælde.

1.6.

Det er desuden yderst vigtigt at forbedre overensstemmelsen og sammenhængen i EU's lovgivning, der gælder for en enkelt målgruppe og sektor, i dette tilfælde erhvervschauffører af tunge godskørertøjer. Dette øger både den retlige beskyttelse af enkeltpersoner, der holder sig inden for reglerne, og den generelle troværdighed af EU-bestemmelser.

1.7.

Revisionen af direktivet tager sigte på at tilpasse det bedre til de seneste tendenser, der er meget relevante for transportsektoren, såsom digitalisering og dekarbonisering. EØSU støtter denne tilgang og bemærker, at selv om transporten nu hurtigt automatiseres, og robotteknik er almindelig udbredt i sektoren, bør den menneskelige faktors centrale rolle også fortsat tages i betragtning. I forbindelse med chaufførers efteruddannelse skal det voksende behov for digitale færdigheder og betydningen af chaufførers færdigheder for at opnå kulstoffattige mål derfor anerkendes.

1.8.

En central udfordring på direktivets anvendelsesområde er at sikre, at efteruddannelseskurser navnlig opfylder erhvervschaufførernes individuelle behov, samt at tilpasse kursernes indhold, således at de giver størst mulig støtte til de enkelte chaufførers specifikke opgaver. Direktivet bør derfor give mulighed for fleksibilitet og skøn, både med hensyn til indholdet i de udvalgte efteruddannelseskurser og de metoder, der anvendes i selve uddannelsesforløbet.

1.9.

EØSU understreger, at der som standard under uddannelse bør være mulighed for at føre et køretøj, allerede inden man har opnået de grundlæggende kvalifikationer. Det er vigtigt at sikre, at personer under oplæring bevarer retten til at føre køretøjer, der anvendes til erhvervstransport, hvilket er nødvendigt for eksempelvis at muliggøre læring i virksomheder under vejledning og tilsyn, og at dette accepteres som værende en del af deres grundlæggende kvalifikationsuddannelse. Det reviderede direktiv bør ikke fjerne denne rettighed. På den anden side bør det sikres, at retten til at kombinere erhvervskørsel og uddannelse ikke udløser en usund konkurrence i transportsektoren eller svækker arbejdstagernes vilkår i sektoren.

1.10.

Selv om Kommissionens forslag i det store hele er afbalanceret og et skridt i den rigtige retning, ønsker EØSU imidlertid at fremsætte visse specifikke ændringer, tilføjelser og forslag, der efter udvalgets opfattelse yderligere vil forbedre den måde, det i praksis gennemføres og anvendes til uddannelse af chauffører. Disse forslag er nærmere beskrevet i de generelle og særlige bemærkninger nedenfor.

2.1.

Direktiv 2003/59/EF blev gennemført i hele EU fra 2007 til 2009. Det kræver, at alle erhvervschauffører af godskøretøjer, busser og turistbusser i EU, der arbejder for transportvirksomheder registreret i EU's medlemsstater samt selvstændige chauffører, der arbejder som erhvervschauffører i transporterhvervet, afslutter den obligatoriske grundlæggende uddannelse for at opnå de nødvendige kvalifikationer.

2.2.

Direktiv 2003/59/EF nedfældede ligeledes princippet om livslang læring som led i en erhvervschaufførs arbejde med bestemmelser om deltagelse i efteruddannelse med jævne mellemrum for at bevare de faglige kvalifikationer.

2.3.

Kommissionen anslår, at omkring 3,6 mio. chauffører af lastbiler eller busser og turistbusser arbejder for transportvirksomheder (2,8 mio. godstransportchauffører og 0,8 mio. buschauffører) i de 28 EU-medlemsstater, der falder ind under dette direktivs anvendelsesområde (3).

2.4.

Omfanget af den grundlæggende uddannelse er 140 eller 280 timer afhængigt af chaufførens alder og tidligere kvalifikationer. Alle chauffører skal fuldføre mindst 35 timers efteruddannelse hvert femte år.

2.5.

I de seneste år har Kommissionen bestilt en lang række omfattende undersøgelser og konsekvensanalyser, som har blotlagt flere reformbehov. Der blev også konstateret problemer og forskelle i anvendelsen og fortolkningen af direktivet i de forskellige medlemsstater.

2.6.

I en offentlig høring med henblik på en ændring af direktivet (4) modtog Kommissionen næsten 400 svar fra erhvervschauffører, transportvirksomheder, transportarbejdere samt organisationer, der repræsenterer deres arbejdsgivere i forskellige medlemsstater.

2.7.

Såvel høringen som de forskellige rapporter kortlagde nøjagtigt samme resultater vedrørende problemer med direktivet. Kommissionen mener, at der er en almen bevidsthed om de problemer, der konstateres i praksis inden for transport af gods og personbefordring ad vej, og at de er blevet betragtet som en faktor, der hindrer ensartede og rimelige foranstaltninger på EU's transportmarked.

2.8.

Problemerne kan opdeles i tre typer (5):

2.9.

Ud over de problemer, der er nævnt ovenfor, er der alvorlige uoverensstemmelser og modsigelser i forhold til alderskrav mellem direktivet om grundlæggende kvalifikationskrav og efteruddannelseskrav for førere, og de generelle bestemmelser om førerret, der er fastsat i direktivet om kørekort. Det har skabt reelle problemer i medlemsstaterne, og der skal findes en løsning hurtigst muligt.

2.10.

Kommissionen mener, at REFIT-princippernes målsætning om bedre og forenklet lovgivning er endnu et argument for at revidere direktivet.

2.11.

Det er udvalgets opfattelse, at revisionen af direktivet vil gøre det klarere, forbedre sammenhængen og skabe nye job i transportsektoren, herunder SMV'er. Ved at tage fat på de identificerede problemer og revidere direktivet i overensstemmelse hermed mener Kommissionen, at det også vil være muligt at opnå betydelige omkostningsbesparelser, både for chaufførerne og deres arbejdsgivere.

3.1.

På nuværende tidspunkt skal medlemsstaterne vælge mellem to alternative gennemførelsesmetoder på nationalt plan for så vidt angår de grundlæggende kvalifikationskrav til chauffører: 1) deltagelse i undervisning og en mindre prøve eller 2) kun en længere prøve. For at skabe større fleksibilitet og give flere valgmuligheder og for at gøre opmærksom på forskellene i de enkelte kvalifikationsniveauer anbefaler EØSU, at direktivet også ajourføres, ved at der i det indarbejdes en udtrykkelig ret til at anvende begge modeller parallelt (6).

3.2.

Det er vigtigt i forbindelse med den praktiske uddannelse for erhvervschauffører at lægge vægt på emner vedrørende transport og færdselssikkerhed og sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, forbedring af digitale kundskaber og færdigheder og undervisning i miljøvenlig, brændstofeffektiv og foregribende kørsel.

3.3.

Ved behandlingen af dette spørgsmål er det vigtigt at være opmærksom på den største mangel, som fremhævedes af erhvervschauffører og andre aktører inden for transportsektoren under høringerne, nemlig at uddannelsens indhold ikke altid svarer til chaufførens særlige uddannelsesbehov for dennes jobprofil. Kursusindholdet skal derfor skræddersyes, så det er optimalt tilpasset til hver enkelt chauffør. EØSU påpeger, at dette såvel vil øge uddannelsens tiltrækningskraft som motivere erhvervschauffører til at lære.

3.4.

Det vil sige, at hvis det nye direktiv har til formål at gøre det obligatorisk at medtage visse emneområder i grund- og/eller efteruddannelse for erhvervschauffører, bør disse defineres så fleksibelt, bredt og løst som muligt, samtidig med at der tages højde for EØSU's holdninger som gengivet i punkt 3.1 ovenfor.

3.5.

Eftersom erhvervschauffører af tunge køretøjer ofte på grund af deres arbejdsopgaver er nødt til at gennemgå andre former for uddannelse i henhold til EU-retten, ville det give god mening, hvis disse kurser godkendtes som en del af efteruddannelsen i henhold til direktivet om kvalifikations- og uddannelseskrav for chauffører. På den måde kunne man undgå overlapninger inden for uddannelse, mindske bureaukratiet og spare penge samt fremme chaufførers motivation til at deltage i uddannelse.

3.6.

Det reviderede direktiv giver mulighed for at gennemføre et efteruddannelseskursus i form af e-læring. EØSU opfatter dette positivt og anser det for at være en væsentlig forbedring af uddannelsen af erhvervschauffører. Dette styrker i sig selv de digitale færdigheder og er særlig nyttigt for operatører i afsidesliggende regioner. E-læring bringer undervisningen tæt på kursisten, som ikke er nødt til at tilbagelægge en ofte lang strækning for at deltage i traditionelle former for undervisning.

3.7.

Det er beklageligt, at Kommissionen ikke har gjort det muligt at opdele den syv timer lange uddannelsesdag i mindre dele, men at den stadig skal gennemføres som en samlet blok. Dette er et reelt problem for chauffører og transportvirksomheder. Koordinering af arbejde og uddannelse, forbedring af læringsresultater og muligheder for e-læring kræver større fleksibilitet. Det, der er afgørende for at kunne nå målene om efteruddannelse, er at kunne tilbyde i alt 35 uddannelsestimer, ikke at tilbyde kurser af 7 timers varighed. Dette ville desuden være på linje med REFIT-målene.

3.8.

De opnåede kvalifikationer dokumenteres med et særskilt chaufføruddannelsesbevis eller med en angivelse af dem i kørerkortet ved hjælp af en EU-kode. Disse valgmuligheder overlades til medlemsstaternes skøn. Forfalskede dokumenter har vist sig at være et stigende problem i praksis. EØSU anbefaler derfor, at der hurtigst muligt oprettes en database på EU-niveau, hvor forskellige parter i realtid kan kontrollere, om de faglige kvalifikationer hos en chauffør faktisk er gyldige. Det er måske muligt at gøre dette ved at medtage oplysninger om erhvervsmæssige kvalifikationer i RESPER-systemet (7), som udveksler nationale kørekortoplysninger mellem medlemsstaterne. Dette vil give medlemsstaternes myndigheder mulighed for samtidig at fastslå gyldigheden af både førerret og faglige kvalifikationer.

4.1.

EØSU opfordrer kraftigt til, at uoverensstemmelserne i forhold til aldersgrænserne mellem EU-direktiverne om kørekort (8) og om grundlæggende kvalifikationskrav og efteruddannelseskrav for førere fjernes hurtigst muligt. Dertil foreslås det, at der i direktivet om kørekort indskrives en fritagelse, hvorved kørekort kan udstedes i overensstemmelse med de aldersgrænser, der er fastsat i direktiv 2003/59/EF.

4.2.

Efter EØSU's opfattelse er det vigtigt at sikre, at undtagelser fra anvendelsesområdet, som skal indarbejdes i direktivet, også i alle henseender er identiske med de fritagelser (9), der er relevante for chauffører af tunge køretøjer i forordningen om køre- og hviletider (10). Selv om der er sket nogle fremskridt på dette område med det foreliggende forslag til en ændring af direktivet, findes der stadig forskelle mellem de undtagelser, der er fastsat i ovennævnte bestemmelser. Hvis listen over fritagelserne ikke harmoniseres fuldstændig, vil uoverensstemmelser og modsigelser mellem disse regler for erhvervschauffører heller ikke kunne afskaffes fuldstændig.

4.3.

Selv om målet om at forbedre trafiksikkerheden er meget velkomment, har EØSU forbehold over for kravet i det nuværende forslag til direktiv om, at mindst et fag, der udelukkende vedrører trafiksikkerheden, medtages i efteruddannelsen (i praksis en af de fem dages efteruddannelse). I stedet kunne man på linje med forslaget i direktivet (11) formulere og udbygge kravet, således at mindst én dag i løbet af efteruddannelsen afsættes til, at »der lægges særlig vægt på færdselssikkerhed, sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, og rationelt brændstofforbrug«. Dette vil sikre, at brændstofeffektive og foregribende kørselsmetoder også medtages i ethvert uddannelsesprogram for erhvervschauffører i EU. Disse områder er en integreret del af trafiksikkerheden.

4.4.

I flere medlemsstater er oplæring på arbejdspladsen en væsentlig del af den grundlæggende uddannelse for chauffører. Under uddannelse på arbejdsstedet udfører chaufføren praktiske erhvervsmæssige transportopgaver under vejledning og tilsyn. Denne mulighed bør bevares for at sikre, at chauffører allerede bliver bekendt med arbejdet under deres uddannelse, og derved fuldt ud garantere, at nye aktører i sektoren har de faglige kvalifikationer. EØSU er derfor stærkt imod de ændringsforslag, der er indeholdt i forslaget til direktiv, der forhindrer chauffører i at udføre kommercielle transportopgaver i løbet af den grundlæggende kvalifikationsuddannelse. Udvalget understreger dog, at denne ret til at deltage i kommercielle transportopgaver altid fuldt ud skal indgå i uddannelsen (under opsyn), og under ingen omstændigheder må føre til konkurrenceforvridning og social dumping.

4.5.

EØSU bifalder den mulighed, der er fastsat i det ændrede direktiv, for at anerkende obligatorisk uddannelse baseret på andre EU-regler (f.eks. supplerende uddannelse, som sikrer viden om handicap i forbindelse med befordring af passagerer, ADR-uddannelsesbevis for kørsel med farligt gods og dyretransport), der varer op til syv timer eller en dag som en del af efteruddannelsen. Det er imidlertid vigtigt at udvide denne mulighed, så der bliver mulighed for flere uddannelsesdage for at undgå overlapninger inden for uddannelse og mindske omkostningerne. Flere uddannelseskrav er ikke i overensstemmelse med principperne om bedre og forenklet lovgivning, og de liggestiller ikke de chauffører, der arbejder i forskellige transportsektorer, hvoraf nogle med jævne mellemrum skal gennemføre efteruddannelse både i henhold til direktivet men også andre lovbestemte uddannelser, som er relevante for deres arbejdsopgaver.

4.6.

Forslaget om ændring af direktivet vil stadig give mulighed for e-læring som en metode, hvorved en del af både de grundlæggende kvalifikationskrav og efteruddannelseskravene kan gennemføres uafhængigt af hinanden. Denne ændring er meget positiv, men EØSU mener, at det maksimale omfang af e-læring bør fastlægges mere præcist, således at den vage definition af »delvist« i forslaget ikke fører til stærkt divergerende fortolkninger og praksis i forskellige medlemsstater.

4.7.

EØSU mener, det skal være muligt, at den ene efteruddannelsesdag kan opdeles i forskellige dele. Desværre indeholder forslaget til direktiv ikke denne mulighed, og der er en reel risiko for, at dette vil føre til konflikter. I betragtning af, at en del af uddannelsen kan ske i form af e-læring, bør der være en fleksibel løsning for f.eks. at opdele et 7-timers kursus om det samme emne, således at en del af kurset foregår en dag i form af klasseundervisning eller praktiske øvelser, og den anden del fortsætter en anden dag i form af e-læring. Dette er afgørende, ikke mindst fordi undervisningen ofte foregår forskellige steder.