21.3.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 88/83

1.

Det Europæiske Regionsudvalg glæder sig over Kommissionens bestræbelser på at etablere en bæredygtig og teknologisk avanceret lavemissionsøkonomi, der er ressourcebesparende og -effektiv, og som skaber vedvarende konkurrencefordele og arbejdspladser i Europa ved hjælp af et større fokus på det cirkulære aspekt og bevarelse af værdien af produkter, materialer og ressourcer i livscyklussen;

2.

fremhæver, at rammen for foranstaltningerne skal være den samme i alle medlemsstater for at nå de opstillede mål og skabe mulighed for, at det grønne beskæftigelsesinitiativ og dagsordenen for nye kvalifikationer for Europa (1) skal kunne skabe arbejdspladser og uddanne kvalificeret arbejdskraft inden for de nye arbejdsområder, som den cirkulære økonomi skaber (miljømæssigt bæredygtigt byggeri, affaldshåndtering osv.). Gennem støtte og passende uddannelse vil mange arbejdsløse kunne komme tilbage til arbejdslivet, og for arbejdstagerne som helhed vil der åbne sig nye muligheder;

3.

fremhæver, at mange af de problemer, som produktion og forbrug forårsager i EU, har konsekvenser for andre dele af verden, især udviklingslandene og de nye økonomier, og at ændringer i produktions- og forbrugsmønstre også forventes at få positive følgevirkninger i disse lande. Regionsudvalget erkender dette ansvar og de dermed forbundne følger for EU's politik, økonomi og samfund og anbefaler derfor, også på baggrund af FN's 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling, som trådte i kraft 1. januar 2016, at der fokuseres på foranstaltninger, som på internationalt niveau resulterer i, at der også uden for EU iværksættes de nødvendige tiltag til beskyttelse af ressourcer og ressourcebesparelser;

4.

understreger, at det ambitiøse mål om en cirkulær økonomi kræver, at alle politiske niveauer er villige til at træffe de nødvendige foranstaltninger. Hertil hører et miljøvenligt design af produkter og tjenesteydelser, forebyggelse af affald, genanvendelse, videreudnyttelse og genbrug af materialer og komponenter samt reduktion af farlige og oparbejdning af interfererende stoffer for at øge mulighederne for reparation, genanvendelighed og opdatering samt forbedre holdbarheden. Der er ligeledes behov for en permanent ændring af offentlighedens bevidsthed om denne problemstilling og forbrugernes adfærd, og der må skabes et stabilt marked for produkter og materialer, som hidrører fra sekundære råstoffer;

5.

støtter Rådets konklusioner om EU's handlingsplan for den cirkulære økonomi (2), deres efterlysning af en rettidig og ambitiøs implementering af Kommissionens handlingsplan for den cirkulære økonomi og erkendelsen af, at overgangen til en cirkulær økonomi kræver langsigtet opbakning og handling på en lang række politikområder i EU og på alle forvaltningsniveauer i medlemsstaterne, herunder en aktiv inddragelse af alle økonomiske og samfundsmæssige aktører samt borgerne på alle forvaltningsniveauer;

6.

gør i den sammenhæng opmærksom på, at tjenester i affaldshåndteringssektoren ofte leveres som tjenesteydelser af almen økonomisk interesse i tråd med EUF-traktatens art. 14 samt at protokol nr. 26 vedrørende tjenesteydelser af almen interesse giver vide skønsbeføjelser til bl.a. de lokale og regionale myndigheder. Dermed kan der udvikles og leveres optimale regionale og lokale løsninger til affaldshåndtering;

7.

gør opmærksom på, at effektivt samarbejde mellem aktører og sektorer er en forudsætning for indførelsen af et cirkulært system i stor skala. Gennem oprettelse af platforme og klynger inden for de forskellige sektorer, hvor erhvervslivet og de politiske beslutningstagere samarbejder, kunne man opnå fælles produktudvikling, gennemsigtighed ved hjælp af informationsteknologi og informationsudveksling, fælles dataindsamlingssystemer, sektorspecifikke standarder, samt samordning af incitamenter og formidlingsmekanismer;

8.

er af den opfattelse, at hele strategien for den cirkulære økonomi for at opnå et reelt paradigmeskifte skal være baseret på at finde de miljømæssigt bedste løsninger set i et livscyklusperspektiv (»cradle-to-cradle«) — uanset den nuværende udformning af de enkelte retsregler, strategier og instrumenter, hvis videreudvikling og relevante ændring eller ajourføring skal fremme det overordnede mål;

9.

er overbevist om, at dette kun kan lykkes, hvis der ud over de kortsigtede projekter, der nævnes i handlingsplanen, også opstilles konkrete og realistiske mellemlange og langsigtede mål, der gør det muligt for alle involverede parter at planlægge ud fra et pålideligt grundlag og etablere de infrastrukturelle forudsætninger;

10.

anbefaler derfor, at der set i lyset af de langvarige politiske beslutnings- og gennemførelsesprocesser planlægges for perioden frem til 2050 (3) med fastsættelse af mellemliggende mål og tiltag frem til 2030;

11.

mener, at det første vigtige skridt må være en kritisk statusopgørelse, der kortlægger, hvor støtteprogrammer, tilskud og regulerende foranstaltninger er ineffektive eller ligefrem kontraproduktive, og hvilke prioriterede problemer, der skal imødegås indenfor hvilke tidsmæssige rammer;

12.

er af den opfattelse, at forskningsprogrammer, støtteforanstaltninger og frivillige instrumenter på grund af deres beskedne rækkevidde kun kan være støtteforanstaltninger i EU's indsats for at håndtere de aktuelle udfordringer på hensigtsmæssig vis. Som et eksempel på den begrænsede effektivitet nævnes her EU's miljøstyringssystem (EMAS), der har eksisteret i 20 år, og som kun ca. 4 000 virksomheder og ikke-kommercielle foretagender fordelt på ca. 10 000 lokaliteter har indført. På den anden side er der omkring 30 millioner virksomheder, der har givet afkald på at gøre brug af dette instrument;

13.

anbefaler ambitiøse lovgivningsmæssige krav, der bør ledsages af støtteforanstaltninger. Dette bør også omfatte innovative tilgange, som for eksempel Top Runner (4). Udover naturressourcer og klima har dette også en gavnlig effekt for forbrugerne, der på lang sigt får lavere udgifter, og virksomhederne der får et innovationsforspring set i forhold til konkurrerende økonomier;

14.

bemærker, at mange lokale og regionale myndigheder allerede har iværksat forskellige initiativer til fremme af ressourceeffektivitet og cirkulær økonomi. Disse initiativer er gode eksempler, som andre kan lade sig inspirere af. Kommissionen bør støtte eksisterende platforme til udveksling af erfaringer;

15.

beklager, at spørgsmålet om uddannelse og bevidstgørelse ikke spiller nogen rolle i handlingsplanen, og opfordrer Kommissionen til sammen med medlemsstaterne, de lokale og regionale myndigheder og de øvrige partnere at arbejde med dette aspekt for at fremme udvikling og udveksling af viden og bedste praksis, således at bevidstheden skærpes. Udvalget glæder sig i den forbindelse over, at der oprettes specifikke specialiseringsmoduler i de relevante studieretninger og passende uddannelseskurser i tæt samarbejde mellem erhvervslivet, forsknings- og undervisningssektoren.

16.

Det Europæiske Regionsudvalg bemærker, at Kommissionen satser på eksisterende strategier, og at der mangler konkrete foranstaltninger på mange områder, herunder fælles kriterier for anvendelsen og gennemførelsen af disse strategier. De annoncerede lovforslag om udvidet producentansvar bør også præcisere, hvordan en internalisering af alle produktomkostninger i hele værdikæden ved producenterne skal realiseres;

17.

anbefaler med henblik på opfyldelsen af de overordnede mål og sikringen af sammenhæng på tværs af alle politikområder, at der i forbindelse med evalueringen af støttetilladelser indarbejdes rutiner, som sikrer, at der fremover ikke ydes støtte til produktionsanlæg eller produktudvikling, der ikke stemmer overens med kravene til miljøvenligt design;

18.

fremhæver, at det er nødvendigt med en grundig revision af kravene til miljøvenligt design (5). Mulighederne for at fastlægge produkt- og sektorspecifikke krav til miljøvenligt design bør undersøges;

19.

opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til så hurtigt som muligt at fremlægge en ambitiøs handlingsplan for miljøvenligt design som implementering af direktiv 2009/125/EF (direktivet om miljøvenligt design), som skulle dække perioden 2015-2017;

20.

fremhæver, at affalds- og biprodukter fra fremstillingsprocessen kan anvendes som sekundære råstoffer i andre produktioner, og at der navnlig hos små og mellemstore virksomheder (SMV'er), som udgør den økonomiske rygrad i mange regioner, stadig er et stort potentiale for så vidt angår en industriel symbiose med henblik på en ægte cirkulær økonomi. I den forbindelse bør de eksisterende lovgivningsmæssige hindringer for SMV'er begrænses så meget som muligt, hvilket også gælder for ny lovgivning. F.eks. bør de i artikel 5, stk. 2 og artikel 6, stk. 2, i affaldsrammedirektivet nævnte foranstaltninger til fastlæggelse af kriterier for erklæringen om biprodukter og affaldsfasens ophør iværksættes;

21.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til også for virksomhedernes vedkommende at indføre obligatoriske ordninger for bæredygtige indkøb og samarbejde langs værdikæderne, såfremt de frivillige tilsagn ikke opfyldes inden for et rimeligt tidsrum og i et tilstrækkeligt omfang. De bør gøre dette i samråd med de regionale og lokale myndigheder;

22.

bemærker, at EMAS, på trods af den i punkt 12 nævnte begrænsede brug af dette instrument, i princippet har et stort potentiale til identifikation og registrering af (ineffektive og/eller miljøskadelige) materialestrømme i (produktions-)processer og glæder sig derfor over, at Kommissionen i handlingsplanen fokuserer på en forbedring af dette instrument til gavn for virksomheder, især SMV'er. Regionsudvalget minder om, at EMAS derudover på grund af sin systemiske gennemsigtighed og kontrol som det eneste forvaltningssystem egner sig glimrende til at verificere disse materialestrømme på pålidelig vis;

23.

anbefaler derfor, at EMAS, i langt højere grad end det hidtil har været tilfældet, integreres i anden lovgivning og dermed forbunden håndhævelse som et frivilligt instrument til en pålidelig verificering af dokumentation.

24.

Det Europæiske Regionsudvalg understreger, at problemet med stadig kortere anvendelsestid for produkter, f.eks. elektronisk udstyr og beklædning, i højere grad skyldes forbrugeradfærd og samfundstendenser end formodet og faktisk teknisk forældelse;

25.

gør på denne først og fremmest samfundsmæssige og etiske baggrund eftertrykkeligt opmærksom på vigtigheden af, at Kommissionen, medlemsstaterne og især de lokale og regionale myndigheder som det politiske niveau, der er tættest på borgerne, træffer foranstaltninger inden for almen uddannelse, videreuddannelse og forbedring af kvalifikationer, der forbedrer indsigten i og forståelsen for sammenhængen mellem henholdsvis bæredygtigt og ikkebæredygtigt forbrug, affaldsforebyggelse, bevarelse af ressourcer og miljø, producentansvar og produktudformning- samt markedsføring hos såvel borgere som virksomheder. Regionsudvalget anbefaler, at sådanne aspekter i højere grad indarbejdes i uddannelsesprogrammer og oplysningskampagner;

26.

anbefaler, at et produkts samlede miljøpåvirkning skal synliggøres ved hjælp af en passende mærkning, der tager højde for erfaringerne med den allerede eksisterende mærkning. Mærkningen bør være enkel og letforståelig, og oplysningerne bør være gennemsigtige og kontrollerbare;

27.

mener i den forbindelse, at metoden vedrørende produkters miljøaftryk er hensigtsmæssig, men påpeger, at udviklingen af denne metode fortsat kræver en betydelig indsats, og at produkters miljøaftryk først kan løse problemet med mangfoldigheden af mærker og den dermed forbundne manglende gennemsigtighed, når denne mærkning bliver alment bindende. For producenterne skal denne mærkning være let at anvende, set i et konkurrenceevne- og proportionalitetsperspektiv, uden at den derved mister signalvirkning og kontrollerbarhed. Derfor vil det være en god ide at udvikle et europæisk varemærke med henblik på at skabe et klart og positivt ry, som vil kunne åbne nye muligheder for den cirkulære økonomi. Der er brug for en strategi for varemærket og for oplysningen om det samt en plan for strategiens gennemførelse i praksis for eksempel gennem forbedringsprogrammer og reklamekampagner på europæisk plan;

28.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at beskatte forbruget af primære råstoffer højere end forbruget af genanvendelige sekundære råstoffer, materialer og komponenter gennem en omlægning af skattesystemet på mellemlang sigt for dermed at skabe et betydeligt større incitament til genanvendelse af råstoffer, materialer og komponenter, der allerede indgår i det økonomiske kredsløb i stedet for forbrug af primære råstoffer. Det kan blive nødvendigt at revidere EU's momsdirektiv for ikke at hindre differentiering af momssatserne i dette øjemed. Desuden bør Kommissionen og medlemsstaterne samarbejde med de lokale og regionale myndigheder om at yde større støtte til brugen af sekundære råstoffer, materialer og komponenter, herunder gennem brug af andre hensigtsmæssige økonomiske instrumenter;

29.

anerkender, at grønne offentlige indkøb som følge af deres store andel af bruttonationalproduktet kan være en vigtig drivkraft for en cirkulær økonomi. Regionsudvalget understreger i den forbindelse, at de lokale og regionale myndigheder står for en meget stor andel af EU's marked for offentlige indkøb og derfor spiller en nøglerolle set i relation til grønne offentlige indkøb. Herved stimuleres væksten i den grønne økonomi, og der skabes et stort beskæftigelsespotentiale, således at den grønne handlingsplan for SMV'er og det grønne beskæftigelsesinitiativ kan gennemføres mere effektivt (6);

30.

bemærker, at der fortsat ikke er tale om en effektiv gennemførelse af de igennem mange år fremhævede grønne offentlige indkøb og glæder sig derfor over ethvert initiativ fra Kommissionen, der resulterer i en mere effektiv gennemførelse af sådanne politikker for offentlige indkøb. Regionsudvalget fremhæver, at når det drejer sig om offentlige indkøb, skal man ikke kun se på den laveste pris, men snarere på »det økonomisk mest fordelagtige bud«. Dette indebærer øget fokus på indkøb af de løsninger, som har den laveste samlede levetidsomkostning, har høj teknologisk ydeevne og er mere bæredygtige samlet set. Løsninger af denne art bør anerkendes i strukturfondsforordningerne, eftersom man herigennem vil kunne forbedre afsætningen af sekundære råstoffer;

31.

bemærker, at der selv når EU-medlemsstaterne har implementeret EU's nye regler om offentlige indkøb (7), findes yderligere muligheder for bæredygtige, konkurrencedygtige, innovationsskabende og gennemsigtige offentlige indkøb med mere hensigtsmæssige regler og flere elektroniske procedurer. Det er udvalgets opfattelse, at kendskabet til de muligheder, der er forbundet med EU's ændrede regler om offentlige indkøb, bør øges blandt virksomhederne (navnlig SMV'er);

32.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at opstille retningslinjer og fremsætte forslag, der kan styrke brugen af grønne offentlige indkøb. Kommissionens håndbog »Buying Green! A Handbook on green public procurement« er en god begyndelse. Regionsudvalget anmoder desuden om, at der til denne håndbog udarbejdes en liste over sekundære råstoffer og materialer, samt produkter der er fremstillet under anvendelse af sådanne råstoffer og materialer, som er egnede til at indgå i grønne offentlige indkøb. Listen bør ajourføres regelmæssigt;

33.

opfordrer med henblik på fremtidige ændringer af EU's retlige ramme fra 2016 til, at det gøres obligatorisk at tage højde for grønne offentlige indkøb i offentlige udbud, hvis de overstiger tærsklerne for EU-dækkende udbud, samt ved projekter der støttes med offentlige midler. Grønne offentlige indkøb bør under alle omstændigheder gennemføres i EU's støtteprogrammer, så disse projekter kan tjene som model og drivkraft for anvendelsen af grønne offentlige indkøb;

34.

anbefaler i den henseende, at der med henblik på at sikre sammenhæng i EU-retten og i tråd med den tidligere anbefaling foretages en revision af direktivet om grønne offentlige indkøb (2014/24/EU), således at ressourcebesparende/-effektive produkter og løsninger principielt skal foretrækkes ved offentlige indkøb, og der i modsat fald skal foreligge en begrundelse. Regionsudvalget anbefaler desuden, at der indføres en overvågning, som under hensyntagen til hele værdikæden sammenligner og vurderer udgifterne til henholdsvis konventionelle offentlige indkøb, der udelukkende fokuserer på kortsigtede økonomiske gevinster, og grønne offentlige indkøb. Regionsudvalget anbefaler desuden, at der udvikles systemer til offentliggørelse af offentlige udbud, der om nødvendigt kan levere komparative data om forskellige projekter og deres kriterier.

35.

Det Europæiske Regionsudvalg støtter Kommissionens hensigt om at forbedre samarbejdet med medlemsstaterne om sikring af en bedre gennemførelse af EU's affaldslovgivning og understreger, at de lokale og regionale myndigheder har en vigtig rolle at spille i den henseende. Regionsudvalget opfordrer derfor Kommissionen til at sikre, at medlemsstaterne i høj grad inddrager de lokale og regionale myndigheder i de nødvendige tekniske og skattemæssige tiltag samt udvekslingen af god praksis;

36.

gentager sin opfordring til Kommissionen og medlemsstaterne om at fremme indførelsen af genanvendelse af høj kvalitet, især i de mindre udviklede regioner og i den forbindelse fremskynde gennemførelsen af økonomiske instrumenter, såsom princippet om, at forureneren betaler, deponeringsafgifter og ordninger med mængdebaseret afregning (8);

37.

understreger, at det i betragtning af eksisterende forskelle mellem EU's regioner og mellem medlemsstaterne, når det gælder opfyldelse af de mål, der er fastsat i den gældende EU-lovgivning om affaldshåndtering, er meget vigtigt at tilskynde til samarbejde og udveksling af god praksis på området for derigennem at hjælpe dem, der halter bagefter, med at nå slutmålene. Dette gælder især for regioner med lav befolkningstæthed, øer og regioner og i den yderste periferi, der er kendetegnet ved et stort befolkningspres og lange afstande til behandlingsanlæg, og hvor det er næsten umuligt at nå målet om nul deponering;

38.

understreger, at det er vigtigt, at forbrugerne inddrages meget mere i alle foranstaltninger vedrørende affaldsbortskaffelse. Derfor må de lokale og regionale myndigheder, som har ansvaret for håndteringen af kommunalt fast affald, informere klart om fremgangsmåderne for håndtering og genanvendelse af alle materialer, så forbrugerne engageres mere i indsatsen for at begrænse mængden af affald og øge genanvendelsen;

39.

fremhæver, at lige konkurrencevilkår i forbindelse med gennemførelsen af bestemmelser om bortskaffelse af affald er en vigtig faktor for SMV'ernes konkurrenceevne på det indre marked;

40.

glæder sig over Kommissionens planer om at se nærmere på den rolle som energiudnyttelse af affald spiller i energi- og klimapolitikken. Regionsudvalget understreger i den forbindelse, at livscyklustilgangen og EU's affaldshierarki for den maksimale reduktion af affaldsmængden skal være udgangspunktet, samt at modellen for den cirkulære økonomi baseret på høje genbrugs- og genanvendelsesprocenter ikke må undermineres til gavn for energiproduktion (9);

41.

gør desuden opmærksom på, at behandlingen i højeffektive varmeværker er hensigtsmæssig, når der er tale om affald, som ikke kan undgås eller genanvendes, navnlig når energien samtidig udnyttes. Man bør dog undgå at overdimensionere infrastrukturer til affaldsbortskaffelse eller forbrændingsanlæg;

42.

bakker stærkt op om Kommissionens hensigt om at styrke håndhævelsen af den reviderede forordning om overførsel af affald, hvorved man kan bekæmpe illegal eksport af forbrugsaffald og overførsel af affald til behandling på anlæg, som ikke opfylder normerne, hvad enten det er inden for eller uden for EU. Kommissionen bør nøje involvere de kompetente lokale og regionale myndigheder i sine aktiviteter, fremme udviklingen af elektronisk udveksling af data for affaldsoverførsler og opstille retningslinjer for en passende tilsynsplanlægning, hvilket med den seneste revision af direktivet er blevet obligatorisk.

43.

Det Europæiske Regionsudvalg mener principielt, at etableringen af kvalitetsstandarder skal foretages på behovsbasis af de industrisektorer, der anvender råstofferne, idet kun producenterne ved, hvilken kvalitet der kræves af de råstoffer og materialer, der anvendes i deres produktion. Udvalget understreger i den forbindelse, at det ikke bør være et produkts oprindelse, men dets kvalitet der bør være udslagsgivende;

44.

er af den opfattelse, at det er Kommissionens ansvar at kortlægge og fjerne de eksisterende juridiske hindringer, der udelukker eller vanskeliggør anvendelsen af sekundære råstoffer, såfremt dette ikke får konsekvenser for sikkerheden (f.eks. skadelige stoffer, dyresygdomme, hygiejne);

45.

bifalder Kommissionens tilsagn om at kortlægge grænsefladerne mellem kemikalie-, produkt- og affaldslovgivningen og er af den opfattelse, at dette skal foregå så hurtigt som muligt. Regionsudvalget understreger i den sammenhæng, at erstatning af farlige og giftige stoffer med eksisterende eller sikre alternativer under udvikling samt sporbarheden af farlige kemikalier i værdikæden og i materialekredsløb er en forudsætning for en velfungerende cirkulær økonomi.

46.

Det Europæiske Regionsudvalg glæder sig over Kommissionens fokus på området plast og henviser til sin udtalelse »Grønbog om en europæisk strategi for plasticaffald i miljøet« (10). Regionsudvalget understreger, at der for så vidt angår brugen af plast på visse områder skal indføres regler for at forenkle genanvendelsen af plast eller reducere brugen heraf inden for bestemte områder. Plast, som indeholder miljø- eller sundhedsskadelige stoffer, bør ikke genanvendes/genbruges, hvis de skadelige stoffer ikke kan fjernes gennem bearbejdning og på den måde udskilles fra materialekredsløbet. Plast med skadelige stoffer bør i stedet tages ud af kredsløbet ved f.eks. forbrænding. Det er vigtigt, at Kommissionen tager højde for dette i forbindelse med udarbejdelsen af regler og målniveauer. Desuden bør den arbejde for, at den primære produktion hurtigst muligt sker uden anvendelse af miljø- og sundhedsskadelige stoffer;

47.

påpeger, at mange nye kombinerede materialer kan have positiv betydning for miljøet (som isolering, vægtbesparelse osv.), men samtidig kan skabe nye udfordringer i løbet af deres livscyklus, med hensyn til genbrug, genanvendelse eller bortskaffelse;

48.

kritiserer, at de vigtige spørgsmål om »littering and plastic leaching« (henkastning af affald og udvaskning af plast) ikke behandles yderligere i handlingsplanen og opfordrer derfor Kommissionen til at behandle disse emner grundigt i den strategi for plast i den cirkulære økonomi, der er bebudet til 2017, og opstille klare mål for løsningen af dette problem;

49.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte markedsbaserede initiativer til en øget brug af genanvendte materialer ved at skabe skattemæssige og økonomiske incitamenter til henholdsvis virksomhedernes brug af forretningsmodeller, og forbrugernes køb af produkter og tjenesteydelser, der støtter den cirkulære økonomi;

50.

anser reduktion af madspild for at være et både økonomisk og miljømæssigt, men også etisk vigtigt område i den cirkulære økonomi og henviser i den forbindelse til sine bemærkninger i udtalelserne om lovgivningspakken og initiativudtalelsen om fødevarespild (11);

51.

mener ikke, at foranstaltninger til forebyggelse af madspild i værdikæden alene er et anliggende for medlemsstater, de lokale og regionale myndigheder og virksomheder. Kommissionen og andre EU-institutioner spiller en afgørende rolle på grund af sammenhængen mellem dette emne og andre politikområder (f.eks. hygiejnebestemmelser/forbrugerbeskyttelse, handelsstandarder, landbrugsstøtte);

52.

mener, at det især inden for byggeriet på grund af den omfattende affaldsmængde og den stadig mere komplekse affaldssortering er nødvendigt med en grundig evaluering. Netop ved produkter til byggeriet skal miljøvenligt design styrkes, og der skal tages højde for produktets samlede livscyklus. Skønt der er en klar interesse i at forbedre ressourceeffektiviteten i EU's byggesektor, betyder de forskellige offentlige og private tilgange i medlemsstaterne, at arbejdsforholdene kompliceres yderligere for alle berørte parter. Fraværet af fælles mål, indikatorer og data og manglen på gensidig anerkendelse af de forskellige tilgange kan hurtigt ødelægge de fremskridt, der hidtil er gjort, og føre til forvridninger af det indre marked på områderne planlægning, design, byggeri og fremstilling;

53.

er af den opfattelse, at anvendelse af principperne for cirkulær økonomi på ejendomsmarkedet og inden for byggeri forudsætter, at projektplanlægningen foretages i faser, at der udvælges særlige materialer og komponenter, og at byggeriet opføres med tanke på nedrivning og omdannelse. Industrien skal derfor inddrages, affald skal omdefineres som en værdifuld ressource, og bygningerne skal blive »materialedepoter« for fremtidige generationer. Dette kræver, at der anvendes materialer og byggeelementer, der kan demonteres helt eller delvist, således at de forskellige komponenter kan genbruges, materialer nyttiggøres eller hele bygninger genopføres et andet sted;

54.

understreger, at det regionale aspekt af den cirkulære økonomi har stor betydning ved byggeaffald, idet dette affald på grund af sit omfang og sin vægt økonomisk set ikke egner sig til transport over lange afstande og dermed hovedsageligt forbliver i oprindelsesregionen;

55.

anser bygge- og anlægssektoren for at være et vigtigt indsatsområde for offentlige forvaltninger på alle niveauer, idet de både som ejere af offentlige bygninger og ansvarlige for etablering og vedligeholdelse af infrastruktur bør være bannerførere for en bred markedsadgang for innovative, miljøvenlige procedurer og produkter, som f.eks. når sekundært grusmateriale, der stammer fra bygge- og nedrivningsaffald, anvendes ved anlægsarbejder (12);

56.

understreger, at navnlig de lokale og regionale myndigheder spiller en vigtig rolle i forbindelse med godkendelse af bygge- og nedrivningsprojekter. Hvad angår integrationen af den cirkulære økonomi i denne sektor bør de derfor få støtte fra EU-retningslinjer;

57.

gentager, at udviklingen af indikatorer til vurdering af bygningers miljøpræstationer i den samlede livscyklus er vigtig for de lokale og regionale myndigheder i EU og en forudsætning for udviklingen af fælles mål og standarder for beskyttelse af miljøet i bygge- og anlægssektoren. De lokale og regionale myndigheder bør inddrages i udarbejdelsen af disse indikatorer (13);

58.

bemærker, at handlingsplanen ikke behandler spørgsmålet om lægemidler og nanomaterialer som affald eller stoffer, der udledes i miljøet. Disse emner må derfor prioriteres i relevante strategier på kort sigt.

59.

Det Europæiske Regionsudvalg glæder sig over, at Kommissionen i handlingsplanen forpligter sig til at støtte medlemsstaternes og de lokale og regionale myndigheders tiltag til styrkelse af den cirkulære økonomi ved hjælp af målrettede foranstaltninger og stille midler fra EU's forskellige finansieringsinstrumenter som de europæiske struktur- og investeringsfonde, EFSI, LIFE, Horisont 2020 og Cosme til rådighed for udvikling af projekter med relation til den cirkulære økonomi; understreger, at der er behov for at forbedre synergien mellem forskellige fonde og programmer samt at forenkle deres anvendelse. Opfordrer til en strategi med en kvikskranke;

60.

påpeger i den forbindelse, at disse finansielle instrumenter ofte ikke er udformet, så de tager højde for behovene i regioner og hos lokale og regionale myndigheder og anmoder om, at der også tages højde for disse myndigheders behov samt finansielle og administrative kapacitet. Det er nødvendigt at tilpasse foranstaltninger og instrumenter til de forskellige territoriale vilkår i EU's regioner, nærmere bestemt til befolkningstætheden og bebyggelsestætheden;

61.

bemærker, at de operationelle programmer under de europæiske struktur- og investeringsfonde blev fastsat forud for handlingsplanen. Dermed kunne de investeringsforanstaltninger, der er nødvendige for den cirkulære økonomi, ikke programmeres på en måde, så der også skabes muligheder for mindre projekter møntet på affaldsforebyggelse, udvikling af netværk til fremme af genanvendelse, reparation, deleøkonomi, afprøvning af nye fremgangsmåder ved håndtering og behandling af affald, kapacitetsopbygning i små og mellemstore virksomheder eller skærpelse af offentlighedens bevidsthed;

62.

opfordrer derfor Kommissionen til at tage bedre højde for dette aspekt i den næste programmeringsperiode og alt i alt prioritere emnet cirkulær økonomi lige så højt, som det hidtil har været tilfældet med klimaforandringer i forbindelse med den kommende støtteperiode under struktur- og investeringsfondene;

63.

opfordrer Kommissionen til at støtte flere disruptive teknologier, der i givet fald kan ændre hele markedssegmenter eller fortrænge disse, i den cirkulære økonomi, således at den dertil knyttede viden kan udnyttes bedre.

64.

opfordrer Kommissionen til at fremlægge regelmæssige statusrapporter for Regionsudvalget om handlingsplanens gennemførelse, til regelmæssigt at diskutere de fremskridt, der er gjort, med Regionsudvalget og til at overveje muligheden for at anmode Regionsudvalget om perspektivudtalelser, således at udvalget kan bidrage allerede i forberedelsesfasen.