10.3.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 75/53

Ordfører:

Petru Sorin DANDEA

1.1.

EØSU bifalder og støtter Kommissionens forslag om at forlænge det nuværende europæiske statistiske program (ESP) til at omfatte perioden 2018-2020.

1.2.

EØSU mener, at den foretrukne løsningsmodel, som Kommissionen har valgt, bedst opfylder databrugernes behov, og at den også vil bidrage til udvikling af statistiske produkter, der er nyttige for beslutningstagerne, som dermed vil have bedre statistisk støtte ved udformningen af politikker inden for rammerne af det europæiske semester.

1.3.

EØSU mener, at det er nødvendigt at forbedre de eksisterende produkter og udvikle nye med henblik på at måle EU's fremskridt for så vidt angår de 17 overordnede mål og de 169 delmål for FN's strategi for bæredygtig udvikling, og at dette skal være en prioritet for det europæiske statistiske system (ESS).

1.4.

EØSU gentager et forslag, som udvalget tidligere har fremsat (1), og henstiller til, at Kommissionen griber den mulighed, der er i forordningen til at indføre foranstaltninger til udvikling af statistisk forskning på EU- og medlemsstatsplan, så den økonomiske værdi af frivilligt arbejde kan måles. EØSU mener, at den metodemæssige tilgang skal være baseret på den vejledning i måling af frivilligt arbejde, som ILO har forfattet.

1.5.

EØSU mener, at de nye statistiske produkter til måling af globalisering, som Kommissionen har foreslået, bør omfatte statistiske undersøgelser, der måler de positive eller negative virkninger for det indre marked, som f.eks. virkningen af udflytninger på EU's arbejdsmarked eller presset fra illoyal konkurrence, der skyldes billig arbejdskraft og manglende overholdelse af Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO) standarder for ansættelsesforhold, særligt i den europæiske industri- og servicesektor.

1.6.

EØSU støtter Kommissionens forslag om at påbegynde forberedelserne til en fremtidig europæisk undersøgelse på det sociale område. Denne undersøgelse bør også omfatte oplysninger om socialsikringssystemernes hensigtsmæssighed og bæredygtighed i den nye demografiske situation.

1.7.

I lyset af de øgede migrationsstrømme henstiller EØSU til, at manglerne ved de statistiske undersøgelser om migration og asyl hurtigt kortlægges, og at der rettes op på dem. Programmet vedrørende integration af migrationsstatistikken bør gennemføres fuldt ud i samarbejde med de nationale statistiske tjenester.

1.8.

EØSU henstiller til, at medlemsstaterne øger investeringen i udvikling af ESS, så dette kan klare den voksende efterspørgsel efter statistikker, som det også skal være i stand til at udvikle og formidle hurtigt.

1.9.

EØSU gentager det forslag, der er blevet fremsat i tidligere udtalelser (2), og som opfordrer Eurostat samt de nationale statistiske institutioner til at sikre sig de ressourcer, hvad angår personale, økonomi og it, som er nødvendige for at kunne opfylde de stadig mere krævende opgaver, der er en del af at skulle levere statistisk information af høj kvalitet på stadig kortere tid.

1.10.

EØSU påpeger, at Kommissionens og ESS's indsats for at forbedre kvaliteten af statistikkerne og udvikle nye statistiske produkter ikke i overdreven grad må øge den administrative byrde for dataleverandører, husholdninger eller virksomheder.

1.11.

Da arbejdsmarkedets parter og civilsamfundsorganisationerne kan give et vigtigt bidrag til at forbedre de statistiske produkter, så de bedre svarer til de efterspurgte data, støtter EØSU Kommissionens forslag for så vidt angår den regelmæssige dialog, som bør finde sted mellem databrugerne og ESS.

2.1.

Kommissionens forslag til forordning (3) ændrer Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 99/2013 om det europæiske statistiske program 2013-17 ved at forlænge det til 2018-2020.

2.2.

Forordning (EF) nr. 223/2009 foreskriver, at det europæiske statistiske program skal udgøre rammerne for udvikling, udarbejdelse og formidling af europæiske statistikker for en periode svarende til den flerårige finansielle ramme. Forordning (EU) nr. 99/2013 omfatter kun perioden fra 2013 til 2017, mens den flerårige finansielle ramme kører indtil 2020. Som følge heraf skal det europæiske statistiske program udvides til 2020.

2.3.

Formålet med forslaget er at forlænge det europæiske statistiske program til at omfatte perioden 2018-2020 og yde den finansielle støtte, der skal sætte ESS i stand til at:

2.4.

Efter at have udarbejdet en konsekvensanalyse og hørt interessenterne (4) har Kommissionen valgt en foretrukken politisk løsningsmodel blandt de fem, der oprindeligt blev opstillet. Løsningsmodel 2c, som er blevet valgt, vil have de mest fordelagtige konsekvenser for, hvor hurtigt statistikker kan udarbejdes, idet den indeholder nye foranstaltninger, hvor der er fokus på hurtigere statistikker om ulighed, fattigdom og materielle afsavn samt for energi- og miljømæssige data.

2.5.

Det allokerede budget til forlængelsen af programmet for perioden 2018-2020 er på 218,1 mio. EUR.

3.1.

Da der er behov for at tilpasse det europæiske statistiske program til den periode, der er dækket af den flerårige finansielle ramme, bifalder og støtter EØSU Kommissionens forslag om at udvide det nuværende ESP til at omfatte perioden 2018-2020.

3.2.

Den foretrukne løsningsmodel, som Kommissionen har valgt, tilpasser de statistiske indikatorer, så de i højere grad er på linje med Kommissionens 10 politiske prioriteter, ved at forbedre de nuværende statistiske instrumenter og udvikle nye produkter. EØSU mener, at denne løsningsmodel bedst opfylder databrugernes behov, og at den også vil bidrage til udvikling af statistiske produkter, der er nyttige for beslutningstagerne, som dermed vil have bedre statistisk støtte ved udformningen af politikker inden for rammerne af det europæiske semester.

3.3.

EØSU støtter initiativet om at medtage undersøgelser, der måler fremskridt for så vidt angår FN's mål for bæredygtig udvikling, i de nye statistiske produkter. Det bør være en prioritet for det europæiske statistiske system (ESS) at forbedre de eksisterende produkter og udvikle nye med henblik på at måle EU's fremskridt for så vidt angår de 17 overordnede mål og de 169 delmål for FN's strategi for bæredygtig udvikling.

3.4.

BNP (bruttonationalproduktet) blev i lang tid brugt over hele verden som en statistisk indikator til at måle udvikling. Kommissionen erkendte i en meddelelse fra 2009 (5) denne indikators begrænsninger for så vidt angår korrekt vurdering af social udvikling eller miljøudvikling. EØSU gentager de forslag, der er blevet fremsat i flere udtalelser, både på dette tidspunkt og efterfølgende (6), idet udvalget mener, at de har høj relevans for Kommissionens forslag til forordning.

3.5.

EØSU gentager et forslag, som udvalget tidligere har fremsat (7), og henstiller til, at Kommissionen griber den mulighed, der er i forordningen til at indføre foranstaltninger til udvikling af statistisk forskning på EU- og medlemsstatsplan, så den økonomiske værdi af frivilligt arbejde kan måles. Den metodemæssige tilgang skal være baseret på den vejledning i måling af frivilligt arbejde, som ILO har forfattet. Den indeholder en beskrivende definition af frivilligt arbejde, som fremhæver tre grundlæggende karakteristika: frivilligt arbejde er en produktiv aktivitet, der er ulønnet, sker på frivillig basis og ikke betjener den frivillige arbejders husholdning.

3.6.

Nationalregnskaberne skal i højere grad medregne sociale indikatorer og miljøindikatorer. EØSU opfordrer Kommissionen til fortsætte sin indsats på dette område under ESP 2018-2020.

3.7.

For så vidt angår de nye statistiske produkter til måling af globalisering mener EØSU, at disse bør omfatte statistiske undersøgelser, der måler de positive eller negative virkninger for det indre marked, f.eks. virkningen af udflytninger på EU's arbejdsmarked eller presset fra illoyal konkurrence, der skyldes billig arbejdskraft og manglende overholdelse af Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO) standarder for ansættelsesforhold, særligt i den europæiske industri- og servicesektor.

3.8.

EØSU mener, at brugernes tillid til statistiske data kan styrkes, hvis medlemsstaternes regeringer implementerer de anbefalinger (8), som Det Rådgivende Organ for Statistisk Styring på Europæisk Plan (ESGAB) har formuleret vedrørende indsatsen for tillid til statistik.

3.9.

EØSU støtter Kommissionens forslag om at påbegynde forberedelserne til en fremtidig europæisk undersøgelse på det sociale område. I lyset af den aldrende befolkning i Europa bør denne undersøgelse også omfatte oplysninger om socialsikringssystemernes hensigtsmæssighed og bæredygtighed i den nye demografiske situation. Endvidere bør manglerne i de statistiske undersøgelser om migration og asyl hurtigt kortlægges og afhjælpes.

3.10.

EØSU gentager det forslag, der er blevet fremsat i tidligere udtalelser (9), og som opfordrer Eurostat samt de nationale statistiske institutioner til at sikre sig de bedst mulige ressourcer, hvad angår personale, økonomi og it, da dette er grundlæggende for at kunne opfylde de stadig mere krævende opgaver, der er en del af at skulle levere statistisk information af høj kvalitet på stadig kortere tid. EØSU henstiller til, at medlemsstaterne øger investeringen i udvikling af ESS, så systemet kan klare den voksende efterspørgsel efter statistikker, som det også skal være i stand til at udvikle og formidle hurtigt.

3.11.

EØSU påpeger, at Kommissionens og ESS's indsats for at forbedre kvaliteten af statistikkerne og udvikle nye statistiske produkter ikke i væsentlig grad må øge den administrative byrde for dataleverandører, husholdninger eller virksomheder.

3.12.

EØSU støtter Kommissionens forslag for så vidt angår den regelmæssige dialog, som bør finde sted mellem databrugerne og ESS. Civilsamfundsorganisationerne kan give et vigtigt bidrag til at forbedre de statistiske produkter, så de bedre svarer til de efterspurgte data. ESGAB fremsatte et forslag i denne retning i sin årsrapport for 2016.