4.11.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 407/35

—

der henviser til sin beslutning af 13. december 2012 med Europa-Parlamentets henstillinger til Rådet, Kommissionen og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil om forhandlingerne om den nye aftale EU-Rusland (1), af 12. september 2013 om det pres, som Rusland udøver på landene i Det Østlige Partnerskab (i forbindelse med det kommende topmøde i Det Østlige Partnerskab i Vilnius) (2), af 6. februar 2014 om topmødet mellem EU og Rusland (3), af 18. september 2014 om situationen i Ukraine og forholdet mellem EU og Rusland (4), og af 12. marts 2015 om drabet på den russiske oppositionsleder Boris Nemtsov og demokratiets tilstand i Rusland (5),

—

der henviser til konklusionerne og erklæringerne fra Det Europæiske Råd, fra Udenrigsrådet og fra G7-landenes ledere i løbet af de seneste 18 måneder om situationen i Ukraine og om forbindelserne med Rusland,

—

der henviser til de aftaler, der blev indgået i Minsk den 5. og 19. september 2014 og den 12. februar 2015 (6) ,

—

der henviser til erklæringen af 5. september 2014 fra NATO-topmødet i Wales,

—

der henviser til de resolutioner, der blev vedtaget af FN's Generalforsamling den 27. marts 2014 (7) og af FN's Sikkerhedsråd den 17. februar 2015 (8),

—

der henviser til forretningsordenens artikel 52,

—

der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget (A8-0162/2015),

A.

der henviser til, at EU i mange år har stræbt efter at opbygge et strategisk partnerskab med Rusland til gavn for begge parter og baseret på fælles værdier og principper såsom demokrati og retsstat og på fælles interesser; der henviser til, at EU fortsat er åbent over for et sådant forhold og over for en dialog, der kan føre frem til dette, og ønsker at vende tilbage til et samarbejdsorienteret forhold til Rusland, såfremt de russiske myndigheder opfylder deres internationale og retlige forpligtelser;

B.

der henviser til, at EU som reaktion på og på trods af Ruslands krænkelse af Georgiens territoriale integritet i 2008, den vedvarende besættelse af de georgiske regioner Abkhasien og Tskhinvaliregionen/Sydossetien og Ruslands manglende opfyldelse af alle dets forpligtelser i henhold til våbenhvileaftalen fra 2008 valgte en model med øget samarbejde som en måde, hvorpå dialogen med Rusland kunne videreføres til fælles bedste; der henviser til, at der i stedet for restriktive foranstaltninger er blevet iværksat eller uddybet en række initiativer med henblik på tættere samarbejde — såsom de fælles rum, moderniseringspartnerskabet, forhandlingerne om en ny aftale mellem EU og Rusland og menneskerettighedsdialogen;

C.

der henviser til, at Rusland — ved ulovligt at annektere Krim, en handling, som er blevet kraftigt fordømt af EU, og som ikke anerkendes, og føre væbnet konflikt mod Ukraine med direkte og indirekte deltagelse af militær og sikkerhedstjenester, og ved bevidst at destabilisere dette suveræne og uafhængige naboland — i meget høj grad har skadet sit forhold til EU ved at bringe de grundlæggende principper for Europas sikkerhed i fare ved ikke at respektere grænser og ved at tilsidesætte landets internationale forpligtelser, navnlig i henhold til FN-pagten, Helsinkislutakten, Budapestmemorandummet, Parischartret af 1990 for et nyt Europa samt den bilaterale venskabs-, samarbejds- og partnerskabsaftale; der henviser til, at den humanitære situation på Krim og i det østlige Ukraine er blevet betydeligt forværret, med flere tusinde dødsofre til følge;

D.

der henviser til, at Rusland er direkte eller indirekte involveret i en række »fastfrosne konflikter« i dets naboskabsområde — i Transdnestrien, Sydossetien, Abkhasien og Nagorno Karabakh — som udgør alvorlige forhindringer for udvikling og stabilitet i de berørte nabolande, og for deres tilnærmelse til Den Europæiske Union;

E.

der henviser til, at Den Russiske Føderation har sortlistet 89 EU-politikere — deriblandt nuværende og tidligere medlemmer af Europa-Parlamentet — og EU-tjenestemænd og nægter dem adgang til Rusland;

F.

der henviser til, at Rusland — i strid med god naboskabsånd, folkeretten og internationale regler og standarder — på grundlag af en doktrin, ifølge hvilken det anser sig selv for at have ret til at beskytte russiske landsmænd i udlandet, bevidst har begået handlinger med sigte på at destabilisere sine nabolande gennem ulovlige handelsembargoer eller indgåelse af integrationstraktater med separatist- og udbryderregioner;

G.

der henviser til, at EU som reaktion på den ulovlige annektering af Krim og den hybride krig, Rusland har indledt mod Ukraine, trinvis har vedtaget en række restriktive foranstaltninger; der henviser til, at en række andre lande har vedtaget lignende sanktioner som reaktion på Ruslands aggression;

H.

der henviser til, at der i det lange løb må tilstræbes konstruktive forbindelser mellem EU og Rusland i begge parters interesse og med henblik på at håndtere fælles globale udfordringer, som f.eks. klimaforandringer, ny teknologisk udvikling og bekæmpelse af terrorisme, ekstremisme og organiseret kriminalitet; der henviser til, at samarbejdet mellem EU og Rusland har ført til positive resultater på nogle områder, som f.eks. den nordlige dimension og grænseoverskridende samarbejde; der henviser til, at Rusland har ageret konstruktivt under de seneste forhandlinger om Iran;

I.

der henviser til, at disse restriktive, målrettede foranstaltninger ikke er rettet mod den russiske befolkning, men mod bestemte personer og virksomheder med tilknytning til den russiske ledelse, som direkte udnytter den nuværende konflikt med Ukraine inden for økonomi- og forsvarssektoren og sigter mod at anspore til en ændring i den russiske politik over for og handlemåde i det fælles naboskabsområde; der henviser til, at de sanktioner, der er knyttet til destabiliseringen i det østlige Ukraine, bør ophæves, så snart Rusland har gennemført bestemmelserne i Minskaftalerne fuldt ud; der henviser til, at disse sanktioner bør forstærkes, hvis Rusland beslutter sig for at fortsætte den direkte eller indirekte destabilisering af Ukraine og krænkelse af dets territoriale integritet; der henviser til, at de sanktioner, der er knyttet til den ulovlige annektering af Krim, vil fortsætte, indtil halvøen gives tilbage til Ukraine;

J.

der henviser til, at Den Russiske Føderation som fuldt medlem af Europarådet og Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa og signatar af verdenserklæringen om menneskerettigheder har forpligtet sig til at fremme og beskytte de universelle principper om demokrati, retsstat og respekt for menneskerettighederne; der henviser til, at EU urokkeligt har støttet Ruslands tiltrædelse af og deltagelse i forskellige internationale organisationer og fora, som f.eks. G8, G20 og WTO; der henviser til, at Ruslands inddragelse i disse organer har ført til spændinger som følge af Ruslands gentagne tilsidesættelser af reglerne, f.eks. når det undlader at overholde WTO-standarder og -forpligtelser (ved at indføre en række diskriminerende foranstaltninger over for enkelte EU-medlemsstater og andre lande i dets naboskabsområde), og når det undlader at efterleve over tusind domme fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og sikre grundlæggende menneskerettigheder; der henviser til, at menneskerettighedsdrøftelserne mellem EU og Rusland ikke har ført til nogen endelige konklusioner eller konkrete resultater;

K.

der henviser til, at retsstatsprincippet som et af EU's grundlæggende principper ikke bare indbefatter respekt for demokratiet og menneskerettighederne, men også overholdelse af folkeretten, sikkerhed for, at loven håndhæves og anvendes retfærdigt, såvel som domstolenes uafhængighed og upartiskhed; der henviser til, at disse betingelser ikke er opfyldt i Rusland, hvor myndighederne undlader at værne om retsstatsprincippet og respektere de grundlæggende rettigheder, og hvor de politiske rettigheder, de civile frihedsrettigheder og mediefriheden er forringet i de senere år; der henviser til, at der for nylig er vedtaget lovgivning med tvetydige bestemmelser, der benyttes til at lægge yderligere begrænsninger på oppositionen og civilsamfundets aktører; der henviser til, at den nylige vedtagelse af den lov, der kriminaliserer såkaldt »homoseksuel propaganda«, har ført til en stigning i homofobisk og anti-LGBTI vold og hadefuld tale, som myndighederne ikke har gjort noget ved; der henviser til, at respekten for menneskerettighederne, herunder ytrings-, forsamlings- og foreningsfriheden som følge af den ulovlige annektering af Krim er blevet alvorligt forringet på Krim-halvøen, hvilket især berører krimtatarerne;

L.

der henviser til, at Aleksej Navalny, en prominent oppositionsleder, er blevet anklaget og dømt på grundlag af forfalsket bevismateriale og udsættes for konstante trusler og chikane, herunder fængslingen af hans bror; der henviser til, at Fremskridtspartiet, som han er formand for, forhindres i at deltage i det kommende parlamentsvalg; der henviser til, at Nadja Savtjenko, et medlem af det ukrainske parlament, tilbageholdes ulovligt i Rusland i strid med folkeretten;

M.

der henviser til, at Rusland ifølge indekset over opfattelsen af korruption rangerer som nr. 136 ud af 175 lande, hvorved Rusland giver anledning til alvorlig bekymring for så vidt angår international korruption og hvidvaskning af penge, som udgør en trussel mod de europæiske økonomier og deres integritet;

N.

der henviser til, at Rusland aktivt benytter hybrid krigsførelse, der bevidst udvisker skillelinjerne mellem militær/paramilitær aktivitet og politisk aktivisme;

O.

der henviser til, at Den Russiske Føderation er placeret som nr. 148 ud af 180 i World Media Freedom Index 2014; der henviser til, at finansieringen af statskontrollerede medier er blevet udvidet og forøget betydeligt; der henviser til, at initiativer og aktiviteter iværksat af menneskerettighedsforkæmpere, uafhængige civilsamfundsorganisationer, politiske modstandere, uafhængige medier og almindelige borgere ofte begrænses eller forhindres; der henviser til, at muligheden for at udtrykkeuafhængige og pluralistiske holdninger er blevet indsnævret og konstant er truet; der henviser til, at Den Europæiske Demokratifond beskæftiger sig med spørgsmålet om pluraliteten af de russiske medier, og til, at fonden er blevet opfordret til i samarbejde med sine partnere at udvikle nye medieinitiativer;

P.

der henviser til, at russiske jagerflys uansvarlige aktiviteter nær EU's og NATO-medlemsstaters luftrum er til fare for sikkerheden i den civile lufttrafik og kan udgøre en trussel for sikkerheden i det europæiske luftrum; der henviser til, at Rusland har gennemført provokerende storstilede militærmanøvrer i EU's umiddelbare nærhed, samtidig med at der er offentliggjort trusler om russiske militær- og sågar atomangreb; der henviser til, at Rusland har sat sin deltagelse i forhandlingerne om traktaten om konventionelle væbnede styrker i Europa i bero og tilsidesat traktaten om afskaffelse af mellemdistanceraketter;

Q.

der henviser til, at energi, som spiller en central og strategisk rolle i forbindelserne mellem EU og Rusland, er et vigtigt instrument i Ruslands udenrigspolitik; der henviser til, at EU kan opnå modstandsdygtighed over for eksternt pres gennem en diversificering af energiforsyningen og mindre afhængighed af Rusland; der henviser til, at EU skal tale med én stemme og udvise stærk intern solidaritet, når det drejer sig om dets energiforsyningssikkerhed;

R.

der henviser til, at Den Russiske Føderation aktivt har fremmet Det Eurasiske Økonomiske Fællesskab; der henviser til, at det økonomiske integrationsprojekt ikke bør betragtes som konkurrent til EU;

1.

gentager, at Ruslands direkte og indirekte involvering i den væbnede konflikt i Ukraine og dets ulovlige annektering af Krim såvel som dets krænkelse af Georgiens territoriale integritet og økonomiske tvang over for og politiske destabilisering af dets europæiske nabolande udgør en bevidst krænkelse af de demokratiske principper og grundlæggende værdier og af folkeretten; mener på denne baggrund ikke, at EU kan forestille sig en tilbagevenden til »business as usual« og derfor er nødt til at foretage en kritisk revurdering af sine forbindelser med Rusland, hvilket indbefatter, at der hurtigst muligt skal udarbejdes en soft-power-beredskabsplan til imødegåelse af de aggressive og splittende politikker, Rusland fører, og en omfattende plan for dets fremtidige forbindelser med Rusland og EU's østeuropæiske partnere; understreger, at en løsning af konflikten i det østlige Ukraine kun kan være af politisk karakter;

2.

understreger, at Rusland på nuværende tidspunkt på grund af dets handlinger på Krim og i det østlige Ukraine ikke længere kan behandles eller betragtes som en »strategisk partner«; påpeger, at strategiske partnerskaber skal være baseret på gensidig tillid og på respekt for folkeretten, som er baseret på demokrati, staters suverænitet og frihed til at vælge deres indre forfatningsmæssig orden og udenrigspolitisk orientering, staters territoriale integritet samt respekt for retsstatsprincippet, menneskerettighederne og principperne for internationalt diplomati og international handel;

3.

er dybt bekymret over, at Rusland nu åbent positionerer sig og agerer ikke som en partner for, men som en udfordrer af det internationale demokratiske samfund og dets lovbestemte orden, ikke mindst ved at ændre grænserne i Europa ved brug af tvang; er dybt foruroliget over den i stigende grad hadefulde atmosfære over for oppositionsaktivister, menneskerettighedsforkæmpere, mindretal og nabolande og forværringen af situationen med hensyn til menneskerettigheder og retsstatsforhold i Rusland; fordømmer intimideringen af kritiske stemmer gennem vold, retssager, fængsling og andre statslige foranstaltninger;

4.

fordømmer det arbitrære forbud mod, at EU-politikere og -tjenestemænd får lov til indrejse på russisk territorium, og understreger, at den russiske ledelse regelmæssigt overtræder folkeretten og krænker universelle standarder og modarbejder åbenhed; mener, at dette tiltag virker mod hensigten og skader de allerede svage kommunikationskanaler mellem EU og Rusland; understreger, at de udpegede EU-politikere og -tjenestemænd bør orienteres om begrundelsen for, at de nægtes muligheden for at indrejse på russisk territorium, og at de bør have adgang til at anke en sådan afgørelse ved en uafhængig domstol;

5.

er af den opfattelse, at det i det lange løb er muligt og ønskeligt at have konstruktive og forudsigelige forbindelser mellem EU og Rusland til gavn for begge parter, navnlig i betragtning af de eksisterende forbindelser på det politiske, handels-, transport- og energimæssige område, mellemfolkelige kontakter, bl.a. gennem Erasmus+ og de fælles skridt (9), grænseoverskridende samarbejde, klimaforandringer, miljø og sektorsamarbejde, med tanke på at gensidige sanktioner er skadelige for begge økonomier, at de fælles udfordringer og interesser på verdensplan skal håndteres, og at den splittende karakter, som opfattelsen af sikkerhed i Europa har, kan overvindes gennem øget dialog; glæder sig i denne forbindelse over de positive resultater af samarbejdet mellem EU og Rusland på en række områder, som f.eks. bekæmpelse af terror, ekstremisme og organiseret kriminalitet, partnerskabet om den nordlige dimension, forhandlingerne med Iran vedrørende dets atomprogram og fredsprocessen i Mellemøsten; opfordrer Rusland til at medvirke konstruktivt til at finde en løsning på konflikten i Syrien;

6.

understreger, at forbindelserne mellem EU og Rusland fremover skal være baseret på respekt for folkeretten og på en dialog, gennem hvilken EU vil være parat til at genoptage samarbejdet med myndighederne i Moskva på en række konkrete områder af fælles interesse; understreger, at der kan forudses en genoptagelse af samarbejdet på betingelse af, at Rusland respekterer Ukraines territoriale integritet og suverænitet, inklusive Krim, gennemfører Minskaftalerne fuldt ud (hvilket omfatter de ukrainske myndigheders fulde kontrol over grænsen, ubetinget tilbagetrækning af russiske tropper og våben og øjeblikkeligt stop for levering af hjælp til oprørsgrupper) og ophører med destabiliserende militære og sikkerhedsmæssige aktiviteter ved grænserne til EU's medlemsstater; fremhæver, at OSCE har vist sig at være en struktur, der er i stand til at bidrage til løsning af kriser; understreger, at et sådant potentielt fornyet samarbejde ikke må gennemføres på bekostning af internationale principper, europæiske værdier, standarder og internationale forpligtelser; understreger, at EU klart skal definere både dets forventninger til Rusland — navnlig med hensyn til respekt for folkeretten og aftalemæssige forpligtelser og det at agere som en forudsigelig partner, og de foranstaltninger, det agter at iværksætte efter den 31. december 2015, såfremt Rusland undlader at leve op til sine forpligtelser (eller inden denne dato, hvis der sker en alvorlig udvikling i området) — og genoptagelsen af det samarbejde, EU vil være parat til at tilbyde i tilfælde af efterlevelse; understreger, at et sådant samarbejde bør gennemføres under fuldstændig overholdelse af de internationale menneskerettighedsstandarder;

7.

roser medlemsstaterne for den solidaritet og enhed, de har udvist i forbindelse med Ruslands ulovlige annektering af Krim og direkte involvering i krigen i Ukraine, som har muliggjort vedtagelsen og den yderligere udvidelse af modforanstaltninger, og forbindelsen mellem disse og den fuldstændige gennemførelse af Minskaftalerne; opfordrer medlemsstaterne til at betragte det som en absolut prioritet at bevare denne enhed og afholde sig fra bilaterale forbindelser eller aftaler, der kan skade denne enhed eller fortolkes som sådan; gentager, at koordinerede handlinger og solidaritet mellem medlemsstaterne og med kandidatlandene er afgørende for at sikre troværdigheden, legitimiteten og effektiviteten af EU's politikker og dets mulighed for at modstå udfordringer og pres udefra, idet man samtidig fremmer dybere og mere samarbejdsorienterede forbindelser med landene i Det Østlige Partnerskab;

8.

understreger i denne forbindelse, at en dybere integration i EU og sammenhæng mellem dets interne politikker og eksterne politikker er nøglen til en mere sammenhængende, effektiv og vellykket EU-udenrigspolitik og -sikkerhedspolitik, også over for Rusland; opfordrer derfor medlemsstaterne til at fortsætte og optrappe deres bestræbelser på reelt at få fjernet flaskehalse i beslutningstagningen og sammen med kandidatlandene at få konsolideret de fælles politikker, navnlig inden for handel, finansielle tjenesteydelser og transaktioner, migration, energi, forvaltning af de ydre grænser samt informations- og cybersikkerhed;

9.

gentager sin opfordring til EU og dets medlemsstater om at anvende instrumenterne i Lissabonkontrakten i fuldt omfang med henblik på at styrke den fremsynede og strategiske karakter af EU's fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik; er desuden af den faste overbevisning, at menneskerettighedernes centrale rolle i alle aspekter af EU's optræden udadtil er en forudsætning for at sikre dets respekterede og troværdige rolle som global aktør;

10.

gentager sin overbevisning om, at energipolitikken er et vigtigt element i EU's udenrigspolitik; støtter derfor kraftigt, at der hurtigt etableres en solid europæisk energiunion, i særdeleshed sammenkobling af de nationale energinet, for i væsentlig grad at mindske de enkelte medlemsstaters afhængighed af eksterne energileverandører, i særdeleshed Rusland; er af den faste overbevisning, at udfordringerne for og sårbarheden af den europæiske solidaritet og enkelte medlemsstaters og kandidatlandes udsættelse for brugen af energi som et politisk og diplomatisk forhandlingsredskab kun kan bekæmpes effektivt via en fuldstændig gennemførelse af EU's energilovgivning, og navnlig en fuldstændig gennemførelse af den tredje energipakke og fuldendelsen af et frit, gennemsigtigt, integreret, synkroniseret, energieffektivt — med en tilstrækkelig andel af vedvarende energi — og modstandsdygtigt europæisk indre energimarked med en diversificeret forsyning, for hvilket konkurrencelovgivningen skal finde entydig anvendelse; opfordrer EU til at yde passende støtte til de kontraherende parter i Energifællesskabet, der har forpligtet sig til at gennemføre gældende EU-ret på energiområdet for at styrke deres forhandlingsposition over for eksterne energileverandører;

11.

understreger nødvendigheden og relevansen af, at samarbejdet med Rusland inden for forsvarssektoren er suspenderet, i betragtning af dets aggressive indstilling og opfordrer medlemsstaterne og kandidatlande til at undlade at træffe nogen beslutninger, der kan bringe denne fælles holdning i fare; er derfor af den opfattelse, at aftaler vedrørende forsvarssamarbejde mellem nogle medlemsstater og Rusland, uanset deres bilaterale karakter, bør vurderes nøje på EU-plan med henblik på at fastlægge en hensigtsmæssig og konsekvent tilgang; bemærker vigtigheden af samarbejdet mellem EU og NATO i denne henseende;

12.

er dybt bekymret over de konstant voksende begrænsninger af medie- og internetfriheden, stramningen af kontrollen med onlinemedier, brugen af tvang til at lægge bånd på uafhængig rapportering og erosionen af de journalistiske standarder i Rusland samt det tiltagende monopol på den information, der er tilgængelig for russisktalende læsere/lyttere/seere i udlandet via statsejede medieforetagender; fordømmer sendeforbuddet for ukrainske og tartariske tv-kanaler på Krim;

13.

gentager sin opfordring til, at der udvikles styrkede analytiske og overvågningsmæssige kapaciteter, især russisksprogede, med henblik på at kunne identificere og reagere hurtigt og hensigtsmæssigt på bevidst tendentiøs information, der spredes på forskellige EU-sprog; opfordrer Kommissionen til hurtigst muligt at øremærke tilstrækkelige økonomiske midler til konkrete projekter med sigte på at imødegå russisk propaganda og misinformation i og uden for EU og tilvejebringe objektiv information til den brede befolkning i de østlige partnerlande samt til at udvikle de rette redskaber til strategisk kommunikation; glæder sig i denne forbindelse over Det Europæiske Råds konklusioner af 20. marts 2015 om en handlingsplan for imødegåelse af vildledningskampagner; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til også at udtænke en mekanisme til gennemsigtighed i og til indsamling af, overvågning og rapportering om økonomisk, politisk eller teknisk støtte, som Rusland yder til politiske partier eller andre organisationer i EU, med henblik på at vurdere dets involvering i og indflydelse på det politiske liv og den offentlige debat i EU og dets østlige nabolande og at træffe passende foranstaltninger;

14.

er dybt foruroliget over, at de russiske statskontrollerede medier i den seneste tid har udvist en tendens til at genskrive og genfortolke historiske begivenheder i det tyvende århundrede, som f.eks. underskrivelsen af Molotov-Ribbentrop-pagten og dens hemmelige protokoller, og over den selektive anvendelse af historiske fortællinger som led i aktuel politisk propaganda;

15.

er dybt bekymret over den af den russiske ledelse tolererede stadigt mere intense kontakt og samarbejdet mellem europæiske populistiske, fascistiske og højreekstremistiske partier på den ene side og nationalistiske grupper i Rusland på den anden; erkender, at dette udgør en fare for de demokratiske principper og retsstaten i EU; opfordrer i denne sammenhæng EU's institutioner og medlemsstater til at sætte ind over for denne truende dannelse af et »nationalistisk internationale«;

16.

et dybt bekymret over Ruslands støtte til og finansiering af radikale og ekstremistiske partier i EU's medlemsstater; anser et nyligt møde i Skt. Petersborg for yderligtgående højrepartier for at være en hån imod de millioner af russere, der ofrede deres liv for at redde verden fra nazismen;

17.

opfordrer EU til at yde støtte til projekter, der sigter mod at fremme og udvikle høje journalistiske standarder, mediefrihed og upartisk og pålidelig information i Rusland og mod at dekonstruere propaganda i EU og landene i Det Østlige Partnerskab; opfordrer Kommissionen til at stille tilstrækkelig finansiering til rådighed til initiativer med henblik på at udvikle russisksprogede mediealternativer til de russiske, statskontrollerede medier for at give det russisksprogede publikum adgang til troværdige og uafhængige informationskilder;

18.

gentager, at ubøjelig respekt for retsstatsprincippet er et centralt og grundlæggende princip for EU, og kræver, at det anvendes stringent, hurtigt og betingelsesløst i tilfælde af enhver tilsidesættelse af reglerne; opfordrer Kommissionen til at anvende princippet om fri og fair konkurrence på det indre marked med samme beslutsomhed, også i sagen mod Gazprom; er af den opfattelse, at EU og dets medlemsstater er nødt til at lægge større vægt på behovet for, at Rusland indtager en konstruktiv tilgang til sit WTO-medlemskab og fuldt ud overholder efterfølgende forpligtelser, herunder ved at sætte en stopper for uberettigede handelsrestriktioner og give ikkediskriminerende adgang til sit marked;

19.

opfordrer Rusland til at samarbejde fuldt ud med det internationale samfund om efterforskningen af nedskydningen af fly MH17 og tager skarpt afstand fra ethvert forsøg på at give amnesti til eller forhale retsforfølgningen af dem, der identificeres som ansvarlige; gentager sin opfordring til Rusland om straks at udlevere vragdelene og alle de sorte bokse fra det polske regeringsfly, som styrtede ned i Smolensk; opfordrer alle EU's institutioner til at tage disse krav op i forbindelse med enhver bilateral kontakt med russiske myndigheder;

20.

opfordrer Den Russiske Føderations regering til at anerkende omfanget og alvoren af problemet med vold og chikane imod LGBTI-personer i Rusland og til, at den forpligter sig til at træffe foranstaltninger for at bringe disse krænkelser til ophør og ophæve bestemmelserne i lov nr. 135-FZ af 29. juni 2013 (loven om »homoseksuel propaganda«), hvori man forbyder distribution af information om LGBTI-forhold; opfordrer EU-Udenrigstjenesten, Kommissionen og EU's medlemsstater til at tage spørgsmålet om homofobi og vold imod LGBTI-personer og -aktivister op på møder med relevante russiske embedsmænd, herunder på højeste niveau; opfordrer EU-Udenrigstjenesten, Kommissionen og EU's medlemsstater til — i overensstemmelse med EU's retningslinjer fra juni 2013 — at fremme og beskytte LGBTI-personers adgang til at nyde godt af alle menneskerettigheder, at bidrage til at bekæmpe enhver form for LGBTI-fjendsk vold ved at søge bistand til og mulighed for erstatning for ofrene for denne form for vold og ved at støtte initiativer fra civilsamfundet og regeringen vedrørende overvågning af voldssager samt ved at uddanne det retshåndhævende personale;

21.

udtrykker — i betragtning af den berigelse, som udviklingen af et reelt og uafhængigt civilsamfund udgør for et samfund — sin dybe bekymring over forværringen af menneskerettighedssituationen, herunder retten til ytrings-, forenings- og forsamlingsfrihed og LGBTI-personers rettigheder, samt retsstatsforholdene i Rusland og på Krim efter den ulovlige annektering; fordømmer kraftigt regeringens fortsat hårde kurs over for afvigende meninger, som rammer uafhængige NGO'er gennem den såkaldte »lov om udenlandske agenter« og den konstante og mangesidige undertrykkelse af aktivister, politiske modstandere og kritikere af regimet; henleder navnlig opmærksomheden på drabene på Anna Politkovskaja, Natalia Estemirova, Boris Nemtsov, Sergej Magnitskij, Aleksander Litvinenko m.fl.; kræver, at alle snigmord på politiske aktivister, journalister og whistleblowere efterforskes ordentligt og uafhængigt, og at de ansvarlige bringes for en domstol som udtryk for den kompromisløse kamp mod straffrihed, og at man overvejer målrettede restriktive foranstaltninger, hvis de undersøgelser, der gennemføres ikke er i overensstemmelse med internationale standarder; gentager sin opfordring til Rådet om at sætte handling bag sit tilsagn om at forsvare disse principper og til — på grundlag af et forslag, som NF/HR bør forelægge snarest muligt — at vedtage restriktive foranstaltninger for de embedsmænd, der var involveret i den veldokumenterede Magnitskij-sag; understreger, at Ruslands forpligtelse til at overholde menneskerettigheds- og retsstatsstandarderne udspringer direkte af dets medlemskab af FN, Europarådet og OSCE;

22.

fremhæver betydningen af fortsat politisk og økonomisk støtte til uafhængige civilsamfundsaktivister, menneskerettighedsaktivister, bloggere, uafhængige medier, åbenmundede akademikere og offentlige personer og NGO'er for at fremme de demokratiske værdier, de grundlæggende frihedsrettigheder og menneskerettighederne i Rusland og på det besatte Krim; opfordrer Kommissionen til at programsætte en mere ambitiøs økonomisk bistand til det russiske civilsamfund fra de eksisterende eksterne finansieringsinstrumenter; tilskynder EU til at række hånden ud til russiske embedsmænd og civilsamfundsorganisationer, der hælder mod at udvikle en vision for de politiske og diplomatiske forbindelser med EU, som er baseret på partnerskab og samarbejde; understreger, at det er nødvendigt så vidt muligt at fremme mellemfolkelige kontakter og, på trods af den aktuelle status hvad angår forbindelserne, at fastholde en stærk dialog og et stærkt samarbejde mellem studerende og forskere fra EU og Rusland, mellem civilsamfundene og mellem lokale myndigheder med henblik på at mindske spændingerne og øge den gensidige forståelse;

23.

opfordrer Kommissionen til at forelægge forslag til retsakter, der sikrer fuld gennemsigtighed i politiske finansieringsmidler og i finansiering af politiske partier i EU i overensstemmelse med henstillingen fra Europarådet, navnlig for så vidt angår politiske eller økonomiske interessenter uden for EU;

24.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Tjenesten for EU's Optræden Udadtil, Den Russiske Føderations regering og parlament samt regeringerne og parlamenterne i landene i Det Østlige Partnerskab.