This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 52014DC0398
COMMUNICATION FROM THE COMMISSION TO THE EUROPEAN PARLIAMENT, THE COUNCIL, THE EUROPEAN ECONOMIC AND SOCIAL COMMITTEE AND THE COMMITTEE OF THE REGIONS Towards a circular economy: A zero waste programme for Europe
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET Omstilling til en cirkulær økonomi:et program for et Europa uden affaldsproduktion
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET Omstilling til en cirkulær økonomi:et program for et Europa uden affaldsproduktion
/* COM/2014/0398 final */
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET Omstilling til en cirkulær økonomi:et program for et Europa uden affaldsproduktion /* COM/2014/0398 final */
Omstilling
til en cirkulær økonomi: et program for et Europa uden affaldsproduktion 1.
Indledning:
en cirkulær økonomi som støtte for bæredygtig vækst Værdifulde
materialer går tabt i
vores økonomier. I en
verden, hvor efterspørgslen
efter og konkurrencen om begrænsede og
i nogle tilfælde
knappe ressourcer fortsat øges, og
hvor presset på
ressourcer betyder større
forringelser og skrøbelighed
på miljøområdet, kan Europa drage økonomisk og miljømæssig
nytte og fordel af at udnytte disse ressourcer bedre. Siden den industrielle
revolution har vores økonomier
udviklet et "tag-producer-forbrug-smid væk"-vækstmønster – en lineær model, der bygger på den antagelse, at ressourcerne er
rigelige, tilgængelige
og nemme at bortskaffe. Det bliver mere og mere klart, at dette mønster truer Europas konkurrenceevne. Skiftet i retning af en mere cirkulær
økonomi er afgørende for at kunne gennemføre dagsordenen om
ressourceeffektivitet under Europa 2020-strategien for intelligent, bæredygtig
og inklusiv vækst[1]. Større og bæredygtige forbedringer af
ressourceeffektiviteten er inden for rækkevidde
og kan give store økonomiske
gevinster. Cirkulære økonomiske systemer fastholder produkters
merværdi så længe
som muligt og eliminerer affald. De holder ressourcerne inden for økonomien, når produkter har nået enden på deres levetid, således at de kan bruges produktivt igen
og igen og derigennem skabe yderligere værdi.
Overgangen til en mere cirkulær økonomi kræver ændringer i hele værdikæden, fra produktdesign til nye
forretnings og markedsmodeller, fra nye måder
at omdanne affald til en ressource på til nye
former for forbrugeradfærd.
Dette indebærer en fuldstændig ændring af systemet, og det kræver innovation, der ikke begrænser sig til teknologi, men også omfatter organisation, samfund,
finansieringsmetoder og politikker. Selv i en meget cirkulær økonomi
vil der fortsat forekomme lineære
elementer, da der er behov for nye ressourcer og restaffald bliver bortskaffet. Industrien anerkender allerede de store
forretningsmæssige
fordele ved at forbedre ressourceproduktiviteten. Det anslås, at forbedringer af
ressourceeffektiviteten i værdikæderne kan reducere behovet for
materialeinput med 17-24 % i 2030[2],
og at en bedre udnyttelse af ressourcer potentielt kan udløse besparelser på 630 mia. EUR om året for den europæiske industri[3].
Ifølge
erhvervsinitierede undersøgelser,
der er baseret på
modellering på
produktniveau, kan cirkulære
tilgange give EU's industri betydelige materialebesparelser og et potentielt løft af EU's BNP på op til 3,9 %[4] ved at skabe nye markeder
og nye produkter og skabe værdi for
virksomhederne. Det er ikke overraskende, at mange virksomheder hele tiden
arbejder med at forbedre deres ressourcestyring, men de bliver holdt tilbage af
en række
markedshindringer. Den europæiske platform for ressourceeffektivitet
på højt plan[5], der består af udvalgte repræsentanter for regeringer, virksomheder
og civilsamfundsorganisationer, har opfordret til en omstilling til en mere
cirkulær økonomi, som i højere grad er baseret på genbrug og genanvendelse af høj kvalitet, og som er meget mindre afhængig af primære råstoffer. I sin Køreplan til et
ressourceeffektivt Europa fra 2011[6] foreslog Kommissionen en
ramme for foranstaltninger og understregede behovet for en integreret tilgang
på tværs af mange politiske områder og niveauer. De vigtigste ideer fra
køreplanen er nu videreført i det syvende miljøhandlingsprogram[7]. Omstillingen til mere cirkulære
økonomiske modeller indebærer meget lysere fremtidsudsigter for den europæiske
økonomi. Den vil gøre Europa i stand til at løfte de aktuelle og fremtidige
udfordringer med globalt pres på ressourcer og stigende forsyningsusikkerhed.
Ved at føre ressourcer tilbage til produktionen igen og igen og begrænse
affaldet og afhængigheden af usikre forsyninger åbnes en direkte vej til at
forbedre økonomiens modstands- og konkurrencedygtighed. Omstillingen bidrager
til at afkoble økonomisk vækst fra ressourceforbruget med dettes
følgevirkninger og giver mulighed for bæredygtig og vedholdende vækst. Ressourceproduktiviteten
i EU steg med 20 % i 2000-2011, men dette kan delvis skyldes recessionen.
Fortsætter denne tendens vil det føre til en yderligere stigning på 30 %
frem til 2030, og det vil kunne øge BNP med næsten 1 % og samtidig skabe
over to millioner ekstra job sammenlignet med et uændret scenarie[8]. En
optrapning af indsatsen for at øge ressourceproduktiviteten vil gå hånd i hånd
med eksisterende målsætninger i EU-politikken, såsom reduktion af
kulstofemissioner, øget energieffektivitet, bæredygtig genindustrialisering af
den europæiske økonomi og sikring af adgangen til råstoffer, og vil samtidig
reducere påvirkningen af miljøet og emissionen af drivhusgasser. En
lang række gennemprøvede foranstaltninger til fremme af ressourceeffektiviteten
har vist, at de kan betale sig, og at de har potentiale til at blive anvendt
mere systematisk. Der bliver også iværksat de nødvendige tiltag med henblik på
at sikre, at ændringerne fører til rigelige beskæftigelsesmuligheder, bl.a.
gennem meddelelsen om grøn beskæftigelse og den grønne handlingsplan for SMV'er[9]. 2.
Etablering
af en gunstig politisk ramme Markederne er en vigtig drivkraft
for ressourceeffektivitet og cirkulær økonomi, eftersom materialer og energi er
blevet de vigtigste inputomkostninger for mange virksomheder. Markederne skaber
allerede ændringer, men der er en række markedsbarrierer, som står i vejen for
en effektiv forvaltning af ressourcer. Affaldsforebyggelse, miljøvenligt
design, genbrug og lignende foranstaltninger kan give samlede besparelser på
600 mia. EUR eller 8 % af EU-virksomhedernes årlige omsætning og vil
kunne reducere de samlede årlige drivhusgasemissioner med 2-4 %[10].
For at realisere denne målsætning er det imidlertid nødvendigt at fjerne de
markedshindringer, der står i vejen for udnyttelsen af disse muligheder. Samtidig med at en øget
ressourceproduktivitet kan være til gavn for en lang række sektorer, vil den
også gøre det muligt for europæiske virksomheder at udnytte den hurtige vækst
på markedet for miljøindustrier, hvor der forventes en fordobling mellem 2010
og 2020. Internationalt efterspørges forbedringer af ressourceeffektiviteten i
en lang række industrielle sektorer. Eksisterende infrastruktur,
forretningsmodeller og teknologi fastholder sammen med etablerede
adfærdsmønstre økonomier i den lineære model. Virksomheder mangler muligvis
oplysninger om, tro på og kapacitet til omstillingen til den cirkulære økonomis
løsninger. I det finansielle system stilles der ofte ikke midler til rådighed
for investeringer i effektivitetsforbedringer eller innovative
forretningsmodeller. De opfattes som mere risikable og komplekse, hvilket
afskrækker mange traditionelle investorer. De almindelige
forbrugervaner kan også være en hindring for udviklingen af nye
produkter og tjenester. Denne type barrierer har en tendens til at vare ved, når priserne ikke afspejler
ressourceforbrugets reelle omkostninger for samfundet, og når det ikke lykkes det politiske niveau
at sende stærke og
konsekvente signaler om omstillingen til en cirkulær økonomi.
Kommissionen vil på baggrund af dokumentation vedrørende centrale produkter, materialer og
værdikæder arbejde sammen med interesserede
parter om at udvikle en gunstig ramme for den cirkulære økonomi. Dette skal ske via
foranstaltninger, der kombinerer intelligent regulering, markedsbaserede
instrumenter, forskning og innovation, incitamenter, informationsudveksling og
støtte til
frivillige tiltag. En sådan
ramme vil bidrage til målet om
en bæredygtig
industriel renæssance i
EU og vil kunne støtte sig
til proaktive forbrugere og virksomheder –
med et særligt fokus på SMV'er. Internationalt bør EU arbejde tæt sammen med andre partnere både
på multilateralt og bilateralt niveau for at sikre, at konceptet om en cirkulær
økonomi får den størst mulige virkning. Kommissionen
vil: foretage en yderligere analyse af
de største markeds- og
forvaltningsmæssige
mangler, som vanskeliggør
affaldsproduktions eliminering og genbruget af affald – under hensyntagen til
forskelligartetheden i materialernes art og anvendelse – med henblik på at skabe en gunstig politisk ramme for
ressourceeffektivitet på
EU-niveau. 2.1. Design og innovation til en cirkulær økonomi I en cirkulær økonomi udfases affald
"via design", og det involverer typisk innovation i hele værdikæden i
stedet for løsninger, der er begrænset til enden på et produkts levetid. Disse
cirkulære tilgange omfatter bl.a. at: reducere
den mængde materialer, der kræves for at levere en bestemt tjeneste (let
konstruktion) forlænge
produkters levetid (holdbarhed) reducere
energiforbruget og materialer i produktion og anvendelsesfaser (effektivitet) begrænse
anvendelsen af materialer, der er farlige eller vanskelige at genanvende i
produkter og produktionsprocesser (substitution) skabe
markeder for sekundære råstoffer (genanvendelige materialer – på grundlag af
standarder, offentlige indkøb osv.) designe
produkter, der er lettere at vedligeholde, reparere, genfremstille eller
genanvende (miljøvenligt design) udvikle de tjenester, som forbrugerne
har behov for i denne henseende (vedligeholdelses-/reparationstjenester osv.) tilskynde
til og understøtte affaldsbegrænsning og sortering af høj kvalitet hos
forbrugerne tilskynde
til sortering og etablering af indsamlingssystemer, der minimerer
omkostningerne ved genanvendelse og genbrug fremme
samlingen af aktiviteter for at forhindre, at biprodukter ender som affald
(industriel symbiose) fremme
et bredere og bedre udvalg for forbrugerne i form af leje-, låne- og
deletjenester som et alternativ til at eje produkter og samtidig sikre forbrugernes
interesser (med hensyn til pris, beskyttelse, oplysninger, aftalebetingelser,
forsikringsaspekter osv.). Et vigtigt udgangspunkt er
produktionsprocessers, produkters og tjenesteydelsers design. Produkters design
kan ændres, så de kan bruges længere, repareres, opgraderes, genfremstilles
eller i sidste ende genanvendes, i stedet for at de smides væk.
Produktionsprocesser kan i højere grad baseres på muligheden for at genbruge
produkter og råstoffer og naturressourcers evne til at regenerere, mens innovative
forretningsmodeller kan skabe en ny forbindelse mellem virksomheder og
forbrugere. Følgende
konceptdiagram viser i forenklet form de vigtigste faser i en model over den
cirkulære økonomi, hvor hver enkelt fase repræsenterer muligheder for at reducere
omkostningerne og afhængigheden
af naturressourcer. Derigennem øges væksten og beskæftigelsen og samtidig begrænses affaldet og de skadelige emissioner
til miljøet. Disse faser
er hver især forbundne,
eftersom materialer kan kaskadeanvendes, f.eks. ved at industrien udveksler
biprodukter, produkter istandsættes
eller genfremstilles, eller ved at forbrugerne tilvælger produktservicesystemer. Målet er at minimere de ressourcer, der
slipper ud af cirklen, så
systemet kan fungere optimalt. Nogle EU-politikker og instrumenter
indeholder allerede værktøjer og incitamenter, der er i overensstemmelse med
modellen for den cirkulære økonomi. Affaldshierarkiet, som ligger til grund for
EU's affaldslovgivning, fører gradvis til indførelse af de foretrukne former for
affaldsforebyggelse, forberedelse til genbrug og genanvendelse og indeholder
samtidig incitamenter til at stoppe affaldsdeponeringen.
Kemikaliepolitikken har til formål at
udfase særligt
problematiske giftige stoffer. Nogle foranstaltninger inden for miljøvenligt design af energirelaterede
produkter omfatter krav om holdbarhed og krav om lettere genanvendelse. Bioøkonomistrategien[11] fremmer bæredygtig og integreret
brug af biologiske ressourcer og affaldsstrømme til produktion af fødevarer,
energi og andre biobaserede produkter. Klimapolitikken skaber incitamenter til
at spare på energien og reducere drivhusgasemissionerne. En fælles og sammenhængende
EU-ramme til fremme af den cirkulære økonomi vil kunne bidrage til at kombinere
disse elementer med Horisont 2020 med henblik på at løse den forsknings- og
innovationsmæssige udfordring[12]. Med henblik på at støtte design og innovation til en mere
cirkulær økonomi vil Kommissionen: under EU's forsknings- og
innovationsprogram (Horisont 2020) demonstrere mulighederne for omstilling til
en cirkulær økonomi på europæisk plan gennem storstilede
innovationsprojekter rettet mod samarbejde i og mellem værdikæder, kompetenceudvikling og støtte til anvendelsen af innovative løsninger på markedet. opbygge et stærkt partnerskab til støtte for forskningspolitik og innovative politikker på området cirkulær økonomi fremme udviklingen af mere cirkulære modeller for produkter og tjenester,
også gennem en mere
sammenhængende
produktpolitik, og yderligere udbygge anvendelsen af direktivet om miljøvenligt design ved at lægge yderligere vægt på ressourceeffektivitet, herunder
kriterier for de fremtidige prioriterede produktgrupper i arbejdsplanen for
2015-2017 fremme kaskadeprincippet inden for bæredygtig anvendelse af biomasse under
hensyntagen til alle sektorer, der anvender biomasse, således at biomasse kan udnyttes på den mest ressourceeffektive måde. 2.2. Frigørelse
af investeringer i den cirkulære økonomi EU og medlemsstaterne bør opmuntre til investeringer i
innovation inden for cirkulær økonomi og dette koncepts udbredelse. De
bør samtidig på baggrund af reformen af det finansielle
system arbejde for at fjerne hindringer for private investeringer i
ressourceeffektivitet. Kommissionens seneste forslag om ikke-finansiel rapportering[13],
langsigtet finansiering[14] og
arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser[15] indeholder krav om at
offentliggøre relevante
oplysninger til investorer eller at tage hensyn til investeringsrisici i
forbindelse med ressourceknaphed og klimaændringer. For at mindske risikoen for
investorerne udvikles der innovative finansielle instrumenter, f.eks.
Kommissionens og Den Europæiske
Investeringsbanks finansieringsfacilitet for naturkapital. Offentligt-private
partnerskaber er også
effektive instrumenter til at mobilisere private tiltag og investeringer i
ressourceeffektivitet. Det offentligt-private partnerskab inden for bæredygtig forarbejdningsindustri (SPIRE)
og det fælles
teknologiinitiativ for biobaserede industrier bidrager aktivt til målene for den cirkulære økonomi. Den offentlige politik spiller
yderligere en rolle, idet den sender signaler vedrørende investeringer i
ressourceeffektivitet ved at afskaffe miljøskadelig støtte og erstatte beskatning af arbejde
med beskatning af forurening og ressourcer. Fremskridtene med hensyn til miljøafgiftsreformer i EU behandles i
forbindelse med det europæiske
semester for samordning af de økonomiske
politikker. Med henblik på at frigøre investeringer i den cirkulære økonomi vil Kommissionen: tage fat på de lovende områder, der blev identificeret ved
rundbordskonferencen om finansiering af ressourceeffektivitet[16],
dvs.: innovative finansielle instrumenter, inddragelse af ressourcespørgsmål i virksomheders regnskabsregler, præcisering af finansielle institutioners
ansvar med hensyn til bæredygtighed
(omsorgspligt), udvikling af metoder til at gennemføre "ressource-stresstests" for
virksomheder og undersøgelse af
potentialet for, at obligationsmarkedet kan mobilisere yderligere
finansieringsmidler til projekter inden for ressourceeffektivitet udarbejde vejledning om
mulighederne i de nye direktiver om offentlige indkøb på området grønne offentlige indkøb og en anbefaling om overvågning af medlemsstaternes resultater med
hensyn til at opnå det
vejledende mål på 50 %[17] for disse
indkøb, støtte innovative instrumenter som f.eks.
prækommercielle
offentlige indkøb og
offentlige indkøb af
innovative løsninger
samt fremme oprettelsen af netværk for
grønne offentlige
indkøb mellem
offentlige myndighederne integrere den cirkulære økonomis
prioriteringer i EU's finansieringsordninger og opfordre medlemsstaterne til at
gøre brug af den tilgængelige EU-støtte i programmer og projekter om den
cirkulære økonomi, især gennem de europæiske struktur- og investeringsfonde. 2.3.
Mobilisering af virksomheder og forbrugere og støtte til SMV’er Erhvervslivet og forbrugerne er stadig
de centrale aktører i
forbindelse med overgangen til en mere cirkulær økonomi.
Tidlige og sene beslutninger i værdikæden bør afstemmes bedre, således at der skabes en sammenhængende incitamentsstruktur for
producenter, investorer, distributører,
forbrugere og genbrugere, og en ligelig fordeling af omkostninger og fordele
sikres. Markedsmekanismer bør
anvendes til at sikre den meste effektive tildeling og anvendelse af ressourcer,
og der bør træffes foranstaltninger i tilfælde af markedssvigt eller
innovationsflaskehalse. Der bør
opbygges markeder for sekundære
materialer. Særlig opmærksomhed bør rettes mod at give iværksættere mulighed for at komme ind på nye markeder, der er forbundet med den
cirkulære økonomi, og mod at sikre, at det nødvendige kompetencegrundlag er til stede
på
arbejdsmarkedet. Forbrugerne skal klædes på til at træffe kvalificerede valg ved hjælp af bedre oplysning om forskellige
produkters miljøvenlighed. Den europæiske platform for ressourceeffektivitet
har påpeget[18]
betydelige muligheder for virksomhederne i de forskellige faser af det kredsløb, hvor materialer føres tilbage til produktionsprocessen, i
forskellige dele af den oprindelige forsyningskæde eller i andre forsyningskæder. Disse muligheder bygger på erfaringer med vellykkede initiativer,
som kan opskaleres og anvendes mere bredt. De omfatter: i
produktionsfasen: standarder for bæredygtige
indkøb, frivillige
ordninger under ledelse af industrien og detailbranchen samt industriel
symbiose for at skabe markeder for biprodukter i
distributionsfasen: forbedring af oplysningerne om de ressourcer, som
produkterne indeholder, og hvordan de kan repareres eller genanvendes.
Platformen anbefaler et såkaldt
"produktpas" i
forbrugsfasen: fælles
forbrugsmodeller baseret på lån, bytte og leje af produkter og
produktservicesystemer, der kan give en bedre udnyttelse af underudnyttede
aktiver eller ressourcer (f.eks. biler, værktøjer, boliger). Pilotfasen for miljømæssige
fodaftryk, som omhandles i Kommissionens meddelelse Opbygning af det indre
marked for grønne
produkter[19], søger at samle de berørte parter med henblik på at udvikle en fælles, fastlagt måde at måle produkters og organisationers miljøpåvirkning
på. Efter
pilotfasen vil Kommissionen vurdere, om disse metoder er en succes, således at de kan anvendes i eksisterende
eller nye instrumenter med henblik på at
forbedre produkters miljøpræstationer. Sådanne
foranstaltninger bør
opskaleres for at sikre gode rammebetingelser og ensartede vilkår for etablerede og nye virksomheder, så de kan tilpasse sig globale ressourcemæssige megatrends, og for at belønne de bedste virksomheder, opmuntre nye
iværksættere til at udvikle fremtidens
forretningsløsninger,
teste dem på markedet og
stille troværdige
oplysninger til rådighed
for forbrugerne. Den proces med deltagelse af flere parter, der er blevet
lanceret inden for rammerne af Den Europæiske
Forbrugerdagsorden[20], har understreget
behovet for effektive værkøjer til at imødegå vildledende og ubegrundede miljøpåstande. Arbejdsstyrken skal være i besiddelse af de kvalifikationer,
der er nødvendige for at
sikre en effektiv overgang med høj beskæftigelse[21].
Med meddelelsen om Grøn beskæftigelse[22]
er der blevet skabt rammer, der kan åbne op
for de jobskabelsesmuligheder, som findes i en mere cirkulær og ressourceeffektiv økonomi. Nationale, regionale og lokale
myndigheder og arbejdsmarkedets parter spiller også en vigtig rolle i forbindelse med at
stille målrettet og
koordineret støtte (med
særligt fokus på SMV'er) til rådighed i form af investeringer,
infrastruktur, teknologi og kompetencer. De er også i en position, hvor de kan fremme ændringer i forbrugernes valg hen imod
mere bæredygtige
produkter og tjenester og tilskynde til adfærdsændringer. Med henblik på at støtte erhvervslivets tiltag, særligt SMV'ernes, vil Kommissionen: bygge videre på resultaterne af pilotfasen for miljømæssige
fodaftryk, som løber
indtil 2016, og fastlægge,
hvordan målinger af miljøpåvirkning
bør anvendes i
forbindelse med design af produkter og processer og bedre forbrugeroplysning om
miljømæssigt bæredygtige valg igangsætte et bredt interessentsamarbejde ved
hjælp af
koordinerings- og støtteforanstaltninger
under Horisont 2020 og dettes instrumenter, herunder Det Europæiske Institut for Innovation og
Teknologi, de europæiske
struktur- og investeringsfonde, handlingsplanen for miljøinnovation, den grønne handlingsplan for SMV'er og Den
Europæiske
Forbrugerdagsorden bygge videre på de interessenttilsagn, der er direkte
forbundet med ressourceproduktivitet, inden for det europæiske innovationspartnerskab om råstoffer støtte jobskabelse og kompetenceudvikling
gennem styrket politikkoordinering, hvilket indebærer allokering af støtte til programmer og ordninger, der støtter grøn vækst, bedre oplysning og overvågning, herunder processen i forbindelse
med det europæiske
semester, og samarbejde med arbejdsmarkedets parter, uddannelsesinstitutioner
og andre interessenter støtte udveksling af bedste praksis på internationalt niveau. 3.
Modernisering
af affaldspolitik og mål: affald
som en ressource At gøre affald til en ressource er en del af
kredsløbet i cirkulære økonomiske systemer. Målsætningerne
i den europæiske lovgivning
har været en afgørende drivkraft bag forbedringer af
affaldshåndteringen. De
stimulerer innovation inden for genanvendelse og genbrug, begrænser deponering, mindsker spild af
ressourcer og skaber incitamenter til adfærdsændringer. I EU genereres der imidlertid
stadig i gennemsnit ca. fem ton affald pr. person om året, hvoraf lidt over en tredjedel
genanvendes. Den Europæiske Union har politisk forpligtet sig
til[23] at nedbringe
affaldsproduktionen, genanvende affald, så
det bliver en omfattende og pålidelig
kilde til råstoffer for EU,
kun at udnytte energi fra ikke-genanvendelige materialer og næsten fuldstændigt at udfase affaldsdeponering. En
udvidelse af affaldspolitikken vil medføre
betydelige gevinster med hensyn til vækst
og jobskabelse og have relativt begrænsede
omkostninger og vil samtidig bidrage til et bedre miljø. På de globale markeder vil en ambitiøs affaldspolitik være en drivkraft for innovation og
bidrage til at gøre EU's
virksomheder endnu mere konkurrencedygtige inden for affaldshåndtering og skabe nye markedsmuligheder
for EU-eksportører. 3.1. Definition af affaldsmål ved
omstilling til et genanvendelsessamfund Europa har gjort betydelige fremskridt
med hensyn til at omdanne affald til en ressource og fremme bæredygtige metoder for affaldshåndtering som f.eks. genanvendelse.
Resultaterne varierer imidlertid betydeligt fra medlemsstat til medlemsstat.
Seks af dem har allerede stort set udfaset deponering af kommunalt affald, idet
de har opnået en reduktion
fra 90 % til mindre end
5 % i de seneste
20 år. Der er opnået genanvendelsesrater på 85 % i visse regioner. I andre
medlemsstater deponeres over 90 % af
affaldet stadig, og mindre end 5 %
genanvendes. Der er behov for stærke politiske signaler for at skabe
langsigtet forudsigelighed med hensyn til investeringer og forandringer, således at materialer som plast, glas,
metaller, papir, træ, gummi
og andre genanvendelige materialer igen kan blive en del af økonomien som sekundære råstoffer til konkurrencedygtige priser.
Fastsættelse af klare
genanvendelsesmål for
perioden frem til 2030 vil give en sådan
forudsigelighed. Separat kildesortering vil sammen med pålidelige metoder til beregning af
genanvendelsesrater kunne sikre genanvendelse af høj kvalitet og bidrage til udviklingen af
markeder, der kan levere sekundære råstoffer af høj kvalitet. Med
henblik herpå bør den eksisterende metode til måling
af den faktiske genanvendelse præciseres, eftersom nogle
medlemsstater for øjeblikket indberetter indsamlet affald som genanvendt affald,
på trods af at der sker et betydeligt tab af materiale mellem
disse to faser. Al
deponering af genanvendeligt affald skal forhindres senest i 2025.
Medlemsstaterne bør bestræbe sig på stort set at afskaffe affaldsdeponering
inden udgangen af 2030. Energiudnyttelse, herunder genanvendelse af affald til
energi og brug af biobrændstoffer,
kommer til at spille en rolle for så vidt
angår affald, der
ikke kan genbruges eller genanvendes. Dertil behøves en mere effektiv brug af den meget
ulige fordelte energiudnyttelseskapacitet i EU kombineret med foranstaltninger
med henblik på at undgå overkapacitet. En gennemførelse heraf vil kunne skabe mere end 180 000 job i EU frem til 2030
sammenholdt med de ca. 400 000 job,
som vil blive skabt som følge af
gennemførelsen af den
eksisterende affaldslovgivning[24]. Derved vil mellem 10 og
40 % af efterspørgslen efter råstoffer i EU blive dækket og samtidig vil det bidrage til opfyldelse
af EU's målsætning om at reducere
drivhusgasemissionerne med 40 % i 2030
(udledningen af 62 Mt CO2-ækvivalenter undgås i 2030). Med henblik på at øge de økonomiske sociale og miljømæssige
gevinster ved en bedre håndtering
af kommunalt affald, foreslår
Kommissionen at: •
øge genbrug og
genanvendelse af kommunalt affald til mindst 70 % senest i 2030 •
øge
genanvendelsesraten for emballageaffald til 80 % senest i 2030, med delmål på 60 % for 2020 og 70 % for 2025, herunder mål for specifikke materialer •
forbyde
deponering af genanvendeligt plast, metal, papir og pap og bionedbrydeligt
affald senest i 2025, samtidig med at medlemsstaterne bør bestræbe sig på stort set at afskaffe affaldsdeponering
inden udgangen af 2030[25] •
yderligere
at fremme udviklingen af markeder for sekundære råstoffer af høj kvalitet, bl.a. gennem evaluering af
merværdien af
kriterier for affaldsophør for
bestemte materialer. •
præcisere beregningsmetoden for genanvendte
materialer med henblik på at
sikre genanvendelse af høj
kvalitet. 3.2. Forenkling og bedre gennemførelse
af affaldslovgivningen Målene
giver medlemsstaterne fleksibilitet til at beslutte, hvordan de vil opnå dem. Der er imidlertid betydeligt
potentiale for at forenkle og forbedre gennemførelsen af affaldslovgivningen på nationalt niveau og at mindske de nuværende forskelle. I 2012 etablerede Kommissionen en
resultattavle for affaldshåndtering
og køreplaner med
specifikke anbefalinger til de medlemsstater, der præsterer dårligst. Den vil fortsætte med at fokusere på de medlemsstater, der er længst fra at opnå målene,
ved i samarbejde med dem at forsøge at
rette op på svagheder i
forbindelse med gennemførelsen på et tidligt tidspunkt. Økonomiske
foranstaltninger har vist sig at have stor betydning for forbedringen af den
nationale affaldshåndtering,
især via
deponerings- og forbrændingsafgifter,
pay-as-you-throw-afgifter og ordninger med udvidet producentansvar, eller ved
at tilskynde lokale myndigheder til at fremme forebyggelse, genbrug og
genanvendelse. Deponeringsforbud har også
vist sig at være
effektive. Fastsættelse
af minimumskrav til producentansvarsordninger på EU-niveau vil kunne nedbringe
omkostninger og fjerne de hindringer, som producenterne står over for, når de er nødt til at overholde flere nationale
ordninger i EU. EU kan give finansiel støtte til medlemsstaternes indsats inden
for integreret affaldshåndtering,
herunder separat infrastruktur til indsamling, genbrug og genanvendelse.
Deponering og forbrænding
som enkeltstående
affaldsbehandling bør ikke
støttes i
fremtiden. Med henblik på at udnytte affaldshåndteringskapaciteten i EU bedst muligt
behøves bedre planlægning og informationsdeling og accept af
en muligvis mere omfattende overførsel af
affald inden for EU til de mest moderne og effektive installationer – i hvert fald som en
overgangsforanstaltning. Der er plads til yderligere at strømline og fremme dataindsamling og
rapportering på
nationalt niveau og til at øge
dataenes pålidelighed og
konsistens i hele EU. Vedtagelse af fælles
indikatorer vil muliggøre bedre
overvågning og
sammenligning af medlemsstaternes resultater[26]. Tiltag med henblik på yderligere at forenkle EU's
affaldslovgivning og sikre dens effektivitet vil bygge videre på den indsats, der allerede er gjort for
at reducere de administrative omkostninger forbundet med affaldspolitikken,
f.eks. via undtagelser for krav om tilbagetagelse for visse SMV'er eller bestræbelser på at etablere obligatorisk elektronisk
udveksling af data for affaldsoverførsler. For at sikre, at
EU-lovgivningens fordele opnås via
forenkling og bedre gennemførelse,
foreslår Kommissionen
at: •
undgå overlapning i forbindelse med affaldsmål og ensrette definitioner •
forenkle
rapporteringsforpligtelserne betydeligt for medlemsstaterne, herunder præcisere
og strømline beregningsmetoderne for kommunal deponering og målsætningerne for
emballageaffald •
tillade
medlemsstaterne at undtage SMV'er eller virksomheder, der indsamler og/eller
transporterer meget små mængder af ikke-farligt affald, fra de
generelle krav til tilladelser eller registrering i henhold til
affaldsrammedirektivet •
indføre
årlig rapportering via et fælles indgangspunkt for alle affaldsdata og sørge
for, at affaldsstatistikkerne overholder EU's affaldslovgivning, samtidig med
at de nationale metoder sammenlignes ved hjælp af statistiske standarder •
kræve, at der udvikles computerbaserede
overvågningssystemer
og tredjepartsbekræftelse
af data i medlemsstaterne •
etablere
en varslingsmekanisme for at sikre, at medlemsstaterne iværksætter hensigtsmæssige foranstaltninger med henblik på at opfylde målene til tiden •
fastsætte minimumsbetingelser for udvidede
producentansvarsordninger, som kan udbygges yderligere på nationalt niveau eller i
EU-vejledningsdokumenter, og fremme brugen af økonomiske instrumenter i medlemsstaterne
•
fremme
direkte investeringer i affaldshåndteringen
i toppen af affaldshierarkiet (forebyggelse, genbrug og genanvendelse). 3.3. Håndtering af specifikke
affaldsudfordringer Der er behov for skræddersyede tilgange for at kunne håndtere de specifikke udfordringer på affaldsområdet, der er forbundet med betydelige
ressourcetab eller miljøpåvirkninger. Affaldsforebyggelse: Som førsteprioritet, der påvirker alle faser i en cirkulær økonomi,
bør det sikres, at
der genereres mindre affald. Affaldsforebyggelsesprogrammer er i
overensstemmelse med affaldsrammedirektivet for nylig blevet vedtaget af
medlemsstaterne og bliver for øjeblikket
evalueret af Det Europæiske
Miljøagentur. Når de er blevet vurderet, vil
Kommissionen udarbejde initiativer til fremme af god praksis i forbindelse med
affaldsforebyggelse i EU. Havaffald: Havaffald
forurener strande, skader livet i havene og skaber et langsigtet affaldsproblem,
som det er dyrt at rydde op. Det 7. miljøhandlingsprogram
opfordrer til at fastsætte et
EU-dækkende
kvantitativt overordnet reduktionsmål støttet af kildebaserede foranstaltninger. Den fulde gennemførelse af foranstaltningen i den
reviderede EU-affaldslovgivning kan nedbringe mængden af havaffald med 13 % i 2020 og 27 % i 2030. Fastsættelse af et specifikt reduktionsmål for 2020 vil sende et klart signal til
de medlemsstater, der er i færd med
at udarbejde foranstaltninger med henblik på at opnå en "god miljøtilstand" for havområder inden 2020-fristen i
havstrategirammedirektivet, og vil give et rygstød til udarbejdelsen af handlingsplaner
vedrørende havaffald
inden for de fire regionale havkonventioner. Andre foranstaltninger på EU-niveau, som bl.a. omfatter
resultaterne af den igangværende
evaluering af direktivet om modtagelsesfaciliteter i havne[27],
vil også bidrage til opnåelsen af dette mål. Andet trin for reduktionsmålet vil blive udarbejdet i rette tid og
kommer til at bygge på
yderligere analyse af reduktionspotentialet fra andre land- og havbaserede
kilder under hensyntagen til det tilsagn om en betydelig nedbringelse af mængden af havaffald inden udgangen af
2025, som blev givet ved Rio+20. Bygge- og nedrivningsaffald: Markeder
for genanvendte materialer er en væsentlig forudsætning for at kunne øge
genanvendelsesraten for bygge- og nedrivningsaffald. Design med henblik på
bedre håndtering af bygge- og nedrivningsaffald vil kunne øge genvindeligheden
og andelen af genvundet materiale i byggematerialer og indgår i den udvikling
af en ramme til vurdering af bygningers miljøpræstationer, som skitseres i
Kommissionens meddelelse om Muligheder for ressourceeffektivitet i
bygningssektoren[28]. Med den foreslåede varslingsmekanisme
vil medlemsstaternes præstationer derudover blive holdt op mod målet om
70 % genanvendelse i 2020. Med henblik på at opnå dette mål kan
medlemsstaterne anvende foranstaltninger som øgede deponeringsafgifter for
bygge- og nedrivningsaffald eller yderligere sorteringsforpligtelser på større
nedrivningssteder for at forbedre kvaliteten af de genanvendelige materialer. Fødevareaffald: Det anslås, at op til 30 % af de
producerede fødevarer enten går tabt eller ender som affald. Kommissionen
overvejer at fremlægge konkrete forslag til at reducere fødevarespild. Farligt affald: Korrekt
håndtering af
farligt affald er fortsat en udfordring, og der foreligger ingen data om den
faktiske behandling af dele af denne affaldsstrøm. Som et første skridt vil registreringen af data
og sporbarheden blive styrket ved at oprette registre for farligt affald og
identificere kapacitet og flaskehalse i medlemsstaternes systemer til håndtering af farligt affald. Disse
registre vil efterhånden
kunne udvides til andre typer affald, hvilket allerede er tilfældet i en række medlemsstater. Plastaffald: Plastproduktionen
i EU forventes at stige med 5 % årligt. Kun 24 % af plastaffaldet genanvendes, mens næsten 50 % deponeres og resten forbrændes. Den offentlige høring om plastaffald, som Kommissionen
gennemførte i 2013[29],
pegede i retning af et betydeligt potentiale for mere bæredygtig anvendelse af plast og viste,
at der var stor opbakning til at udfase deponering af plast og til bedre design
af plast og plastprodukter. Kommissionens nylige forslag, der giver medlemsstaterne
mulighed for at begrænse
brugen af plastposer[30], og denne meddelelses
forslag om at styrke genanvendelse og udfase deponering er vigtige skridt på vejen til at forbedre håndteringen af plastaffald. Genanvendelse af kritiske råstoffer: Alle råstoffer er vigtige, men kritiske råstoffer fortjener særlig opmærksomhed, eftersom deres produktion på verdensplan er koncentreret i nogle få lande, og mange af dem er vanskelige at
erstatte og genanvende. Kommissionen fremmer effektiv anvendelse og genanvendelse
af kritiske råstoffer
inden for rammerne af råstofinitiativet[31] og det
europæiske
innovationspartnerskab om råstoffer. Ulovlige overførsler af affald:
Kommissionen vil forstærke sin
indsats for at sikre overholdelse af den relevante EU-lovgivning, især forordning (EF) nr. 1013/2006 om overførsel af affald som ændret for nylig for at styrke
inspektioner af affaldsoverførsler. Genanvendelse af fosfor: Fosfor
er en vital ressource til fødevareproduktion,
men der er betydelig risici forbundet med forsyningssikkerheden, og brugen af
fosfor omfatter på nuværende tidspunkt affald og spild på alle trin i dens livscyklus. På grundlag af meddelelsen om en høring om bæredygtig brug af fosfor[32]
er Kommissionen ved at udarbejde en ramme for yderligere tiltag. Med henblik på
at løse specifikke problemer på affaldsområdet gør Kommissionen følgende: foreslår et ambitiøst mål om at reducere mængden af havaffald med 30 % i 2020 for de ti mest
almindelig typer strandaffald og for fiskeredskaber, der findes til søs (i den forbindelse tilpasses listen
til hver enkelt af de fire havregioner i EU) planlægger tiltag til at stimulere markedet
for genanvendelige materialer fra bygge- og nedrivningsaffald og til at
udarbejde en fælles
EU-ramme for vurdering af bygningers miljøpræstationer foreslår, at medlemsstaterne
udarbejder nationale strategier til begrænsning af fødevarespil og bestræber
sig på at sikre, at fødevarespild inden for sektorerne fremstilling,
detailsalg/distribution, restaurations-/hoteltjenester og husholdninger reduceres
med mindst 30 % inden udgangen af 2025 planlægger udviklingen af et hensigtsmæssigt registreringssystem for farligt
affald i alle medlemsstater foreslår i forlængelse af sit forslag om at mindske
forbruget af letvægtsplastposer,
at deponering forbydes senest i 2025 foreslår, at medlemsstaterne i deres nationale
affaldshåndteringsplaner
medtager foranstaltninger vedrørende
indsamling og genanvendelse af affald, der indeholder betydelige mængder af kritiske råstoffer overvejer at udvikle en politikramme
for fosfor med henblik på at øge genanvendelsen, skabe innovation,
forbedre markedsbetingelserne og integrere den bæredygtige anvendelse i EU-lovgivningen
om gødning, fødevarer, vand og affald. 4.
Fastsættelse af et
ressourceeffektivitetsmål Inden for rammerne af det 7. miljøhandlingsprogram er medlemsstaterne og Europa-Parlamentet
blevet enige om, at EU bør
opstille indikatorer og mål for
ressourceeffektiviteten og vurdere, hvorvidt det europæiske semester også bør
indeholde en hovedindikator og et mål. Efter
omfattende høringer
er ressourceproduktivitet, målt i BNP
i forhold til råstofforbruget,
blevet udpeget som et muligt ressourceproduktivitetsmål[33]. Et realistisk mål for at øge
ressourceeffektiviteten, som støttes af EU og medlemsstaterne, vil kunne samle
den politiske opmærksomhed og udnytte det på nuværende tidspunkt oversete
potentiale i en cirkulær økonomi til at skabe bæredygtig vækst og job og styrke
sammenhængen i EU's politik. Det vil være en forholdsmæssigt passende måde at
sikre denne sammenhæng og tilskynde til foranstaltninger på. EU forventes allerede uden at ændre sin praksis at øge sin ressourceproduktivitet med 15 % mellem 2014 og 2030. Den europæiske platform for ressourceproduktivitet
har opfordret til at fremme overgangen til en mere cirkulær økonomi
gennem intelligente politikker, som vil kunne fordoble
ressourceproduktivitetsraten. Ressourceproduktiviteten bidrager betydelig til bæredygtig vækst, og en stigning på 30 % vil også have en positiv effekt på jobskabelsen og væksten i BNP[34].
Virksomhederne vil kunne drage fordel af
forbedringen i ressourceproduktiviteten gennem øget konkurrenceevne[35].
Ressourceomkostninger udgør
muligvis en betydelig del af deres omkostningsstruktur, og de har behov for
tilgængelige og
forudsigelige forsyninger[36]. Der vil både kunne opnås øjeblikkelige
finansielle gevinster og langsigtede strategiske fordele, eftersom den globale
efterspørgsel driver
ressourcepriserne i vejret og medfører en
større
prisvolatilitet. Ved at blive de mest ressourceeffektive vil Europa derfor
kunne opfylde sit genindustrialiseringsmål. Selvom en målsætning
for ressourceproduktivitet ikke vil være
bindende og fastsat på
EU-plan, vil det være en
drivkraft for iværksættelsen af foranstaltninger med henblik
på at styrke
ressourceproduktiviteten i de medlemsstater, der ikke allerede har en national
målsætning. Den vil føre til mere balancerede
foranstaltninger, der tager hensyn til bredere økonomiske, sociale og miljømæssige
konsekvenser, og udfylde dette hul. Medlemsstaterne vil frit kunne foretage
den afbalancering af politikker og foranstaltninger, som er mest økonomisk og miljømæssigt
fordelagtig i overensstemmelse med mere overordnede politiske målsætninger.
Derigennem vil de kunne nyde godt af forskellige former for allerede gennemprøvet – men ikke bredt udnyttet – god praksis, som de kan vedtage og skræddersy til deres egne behov og forhold.
Evalueringen af Europa 2020-strategien er for øjeblikket i gang[37] og
understøttes af en
offentlig høring for at
indhente alle synspunkter om dens udvikling. Kommissionen mener derfor, at
enhver beslutning om at fastlægge et
overordnet ressourceproduktivitetsmål bør træffes i forbindelse med denne evaluering
og under hensyntagen til høringsresultaterne
og anbefalingerne fra den europæiske
platform for ressourceeffektivitet. For at sikre, at de politiske
beslutningstagere er bekendt med det samlede billede af ressourcepresset på miljøet, bør der især tages hensyn til andre indikatorer, især vandforbrug og finitte jordressourcer.
Eurostat har siden 2013 offentliggjort en resultattavle for
ressourceeffektivitet som en del af Europa 2020-indikatorerne[38].
Formålet er at overvåge gennemførelsen af Køreplan for et ressourceeffektivt
Europa,
formidle forbindelsen mellem ressourcer og engagere interessenterne yderligere
i målingen af de
samfundsmæssige fremskridt
udover BNP. Med henblik på
at udnytte det potentiale, der ligger i ressourceeffektivitet for så vidt angår
bæredygtig vækst: •
vil
Kommissionen tage hensyn til anbefalingerne om et overordnet mål for ressourceproduktiviteten
fra den europæiske platform for ressourceproduktivitet og resultaterne af den
offentlige høring i den igangværende evaluering af Europa 2020-strategien •
sideløbende hermed vil resultattavlen for
ressourceeffektivitet, der bruges til at overvåge indikatorer for brug af materialer og
andre ressourcer end kulstof (især jord
og vand), blive udbygget yderligere •
nationale
statistikkontorer bør
arbejde på at fastlægge en fælles metode inden for det europæiske statistiske system med henblik på at beregne forbruget af råstoffer på nationalt niveau. [1] KOM(2010) 2020 og KOM(2011) 21. [2] Meyer, B. et
al (2011) "Macroeconomic modelling of sustainable development and the
links between the economy and the environment". Undersøgelse foretaget for
Europa-Kommissionen (GD Miljø), tilgængelig på http://ec.europa.eu/environment/enveco/studies_modelling/pdf/report_macroeconomic.pdf [3] "Guide to resource
efficiency in manufacturing: Experiences from improving resource efficiency in
manufacturing companies". Europe INNOVA (2012). [4] Ellen MacArthur
Foundation (2012) Towards the Circular Economy: Economic and business rationale
for an accelerated transition. [5] http://ec.europa.eu/environment/resource_efficiency/re_platform/index_en.htm. [6] KOM(2011) 571. [7] EUT L 354 af 28.12.2013, s.
171-200. [8] Modelling the Economic
and Environmental Impacts of Change in Raw Material Consumption (2014),
Cambridge Econometrics et al. [9] Henvisning til
meddelelser, som skal vedtages samtidig. [10] The opportunities to
business of improving resource efficiency (2013), AMEC et al. [11] COM(2012) 60. [12] Se bilaget til denne
meddelelse. [13] COM(2013) 207. [14] COM(2014) 168. [15] COM(2014) 167. [16] MEMO/13/110. [17] KOM(2008) 400. [18] http://ec.europa.eu/environment/resource_efficiency/documents/erep_manifesto_and_policy_recommendations_31-03-2014.pdf. [19] COM(2013)196 og Kommissionens
henstilling 2013/179/EU. [20] COM(2012) 225. [21] COM(2012) 173. [22] COM(2014) 446. [23] Det syvende
miljøhandlingsprogram. [24] SWD(2014) 207. [25] En vis andel af
"restaffald" kan ikke nyttiggøres og vil derfor skulle deponeres, da
der ikke for øjeblikket findes nogen alternativ måde at behandle det på. Denne
andel begrænses til maksimalt 5 %. [26] F.eks. er fire beregningsmetoder
tilladt i forbindelse med målet for genanvendelse af kommunalt affald.
Afhængigt af den valgte metode kan resultaterne være meget forskellige (ca.
20 % forskel). [27] Direktiv 2000/59/EF. [28] COM(2014) 445. [29] COM(2013) 123. [30] COM(2013) 761. [31] COM(2011) 25. [32] KOM(2013) 517. [33] Råstofforbruget er en samlet
indikator (i ton), der måler alle de materielle ressourcer, der anvendes i
økonomien, og samtidig tager hensyn til det ressourceforbrug, som indgår i
fremstillingen af importerede produkter. Det foreligger på nuværende tidspunkt
for EU og nogle medlemsstater. De lande, som der endnu ikke foreligger tal for
råstofforbruget for, kan anvende det indenlandske råstofforbrug. [34] SWD (2014) 211. [35] Interessenterne foretrak
råstofforbruget som måleværdi for ressourceforbruget, fordi det omfatter
ressourceforbruget i forbindelse med både import og indenlandsk producerede
varer, og derved gør det muligt at foretage en fair sammenligning af deres
respektive ressourceeffektivitet. [36] Nye undersøgelser af
sektorerne for stål og aluminium viser, at råstoffer udgør 30-40 % af deres
omkostningsstruktur, hvilket er mere end f.eks. personaleomkostningerne. [37] COM(2014) 130 af
19.3.2014; Status over Europa 2020-strategien for intelligent, bæredygtig og
inklusiv vækst. [38] http://epp.eurostat.ec.europa.eu/portal/page/portal/europe_2020_indicators/ree_scoreboard. Bilag: Hvordan kan Horisont 2020 bidrage
til cirkulær økonomi? Cirkulær
økonomi er en udviklingsstrategi, der indebærer økonomisk vækst uden at øge
forbruget af ressourcer, laver grundlæggende om på produktionskæder og
forbrugsvaner og ændrer industrielle systemer på det systemiske niveau. Den
bygger på innovation inden for både det teknologiske, sociale og
organisatoriske område. Den kræver nye kompetencer, ny viden og nye finansielle
instrumenter samt involvering af flere interessenter. Den kan understøttes af
foranstaltninger som demonstrationer, markedsføring, oplysning, udbredelse og
internationalisering. Med
hensyn til indhold kræver cirkulær økonomi en stærk integration på tværs af
delene om industrielt lederskab (del II) og samfundsmæssige udfordringer (del
III) i Horisont 2020. Eftersom den cirkulære økonomi omfatter hele
vækstpotentialet i værdikæden, er det nødvendigt med støtte fra alle led i
forsknings- og innovationskæden. Derfor vil der i et vist omfang være behov for
bidrag fra de andre dele af Horisont 2020, der beskæftiger sig med
videnskabelig topkvalitet (del I), udbredelse af topkvalitet og udvidelse af
deltagerkredsen (del IV), videnskab med og for samfundet (del V), Det Fælles
Forskningscenters Ikke-Nukleare Direkte Aktioner (del VI) og Det Europæiske
Institut for Innovation og Teknologi (del VII). Bidragene fra forskellige dele
af Horisont 2020 til den cirkulære økonomi sammenfattes nedenfor. Bemærk, at
det offentligt-private partnerskab SPIRE og det fælles teknologiinitiativ BBI er
støttet af Horisont 2020, og at de i høj grad bidrager til målene om cirkulær
økonomi. || || || HORISONT 2020 || || || Videnskabelig topkvalitet || Industrielt lederskab || Samfundsmæssige udfordringer || Udbredelse af kvalitet og udvidelse af deltagerkredsen || Videnskab med og for samfundet || Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi || Det Fælles Forskningscenter || || || Det Europæiske Forskningsråd || Fremtidige og fremspirende teknologier || Marie Skłodowska-Curie-aktiviteter || Forskningsinfrastruktur || Lederskab inden for støtte- og industriteknologi || Adgang til risikovillig kapital || Innovation i SMV'er || Sundhed, demografisk udvikling og trivsel || Fødevaresikkerhed, bæredygtigt landbrug og skovbrug, havforskning og forskning i indre vandveje og bioøkonomien || Sikker, ren og effektiv energi || Intelligent, grøn og integreret transport || Klimaindsats, miljø, ressourceeffektivitet og råstofforsyning || Europa i en verden i forandring - rummelige, innovative og reflekterende samfund || Sikre samfund - beskytte Europas og dets borgeres frihed og sikkerhed CIRKULÆR ØKONOMI — KOMPONENTER || Teknologisk innovation || Design af materialer og processer || ++ || ++ || || ++ || ++ || || + || || + || + || || + || || || || || || Design af produkter || ++ || || || || + || || + || || + || || || + || || || || + || || + Ressourceforvaltning (affald, vand, energi og råstoffer) || || + || || ++ || + || || + || || ++ || + || || ++ || || || || ++ || || ++ Social innovation || Nye produktions- og forbrugsmodeller || || || || || || || || + || ++ || + || || ++ || + || || || ++ || || + Inddragelse af borgerne || || || || || || || || || + || || || + || || || || ++ || || Produktservicemodeller || || || || || || || + || || + || || || ++ || || || || + || || Designtjenester || || || || || || || + || || + || || || + || || || || || || Organisatorisk innovation || Integrerede løsninger og systemer || || + || || || + || || + || || ++ || ++ || ++ || ++ || || || || + || || Logistik || || || || || || || || || ++ || || ++ || + || || || || || || Forretningsmodeller || ++ || || || || || || + || || ++ || || || ++ || || || || + || || + Politiske støtteværktøjer || || || || || || || || || ++ || || || ++ || + || || || ++ || || ++ Færdigheder og viden || Iværksætterånd || || || + || || || || || || || || || || || || || || + || Kapacitetsopbygning og tværfaglighed || || || + || || || || || || + || || || || || || + || + || + || Finansielle instrumenter || || || || || || ++ || + || || || || || || || || || || || Oplysning, udbredelse og internationalisering || || || || || || || || || + || || || + || || || || ++ || || Inddragelse af flere interessenter || || || || || + || || || || + || || + || ++ || || || || ++ || || Demonstrations- og markedsføringsforanstaltninger || || || || || ++ || || || || + || || + || ++ || || || || + || || +
Vigtigt bidrag + + Meget stort bidrag