This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 52013DC0459
REPORT FROM THE COMMISSION TO THE EUROPEAN PARLIAMENT AND THE COUNCIL Fourth Report on the implementation by the Republic of Moldova of the Action Plan on Visa Liberalisation
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET Fjerde rapport om Republikken Moldovas gennemførelse af handlingsplanen for visumliberalisering
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET Fjerde rapport om Republikken Moldovas gennemførelse af handlingsplanen for visumliberalisering
/* COM/2013/0459 final */
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET Fjerde rapport om Republikken Moldovas gennemførelse af handlingsplanen for visumliberalisering /* COM/2013/0459 final */
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET Fjerde rapport om Republikken Moldovas
gennemførelse af handlingsplanen for visumliberalisering 1. Indledning Visumdialogen mellem EU og Republikken
Moldova, hvor man undersøger betingelserne for visumfri indrejse for
Republikken Moldovas statsborgere (i det følgende betegnet moldoviske
statsborgere) i EU, blev indledt den 15. juni 2010. Handlingsplanen for
visumliberalisering (i det følgende betegnet handlingsplanen)[1] blev fremlagt for myndighederne
i Republikken Moldova (i det følgende betegnet de moldoviske myndigheder) af
Kommissionen den 24. januar 2011. I handlingsplanen fastsættes en række
præcise benchmarks for Republikken Moldova vedrørende fire såkaldte
"hovedområder"[2]
af teknisk relevante spørgsmål med henblik på såvel vedtagelse af en
lovgivningsmæssig og politisk ramme (fase 1) som dens praktiske gennemførelse
(fase 2). Kommissionen aflægger med jævne mellemrum
rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om handlingsplanens gennemførelse. Den første
statusrapport om Moldovas gennemførelse af handlingsplanen blev forelagt
den 16. september 2011[3].
Den 7. oktober 2011 blev der afholdt et møde mellem højtstående
embedsmænd, hvor den første statusrapport blev forelagt, og de næste trin i
processen blev drøftet. Der blev gennemført evalueringsbesøg med
henblik på evaluering af hovedområde 2, 3 og 4 i handlingsplanen i anden
halvdel af oktober og begyndelsen af november 2011 med deltagelse af eksperter
fra EU's medlemsstater, som blev ledsaget af tjenestemænd fra Kommissionen og
fra Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (i det følgende betegnet
EU-Udenrigstjenesten). Formålet med disse ekspertbesøg var at vurdere den
lovgivningsmæssige, strategiske og institutionelle ramme i forhold til
benchmarkene i handlingsplanens første fase og tage stilling til, om rammen var
i overensstemmelse med europæiske og internationale standarder. Eksperternes
rapporter blev afsluttet i december 2011. Anden statusrapport om Moldovas gennemførelse af handlingsplanen blev offentliggjort den
9. februar 2012[4].
Der blev den 27. februar 2012 holdt et møde mellem højtstående
embedsmænd, hvor anden statusrapport blev fremlagt, og de næste trin i
processen blev drøftet. Tredje statusrapport om Moldovas gennemførelse af handlingsplanen blev offentliggjort den
22. juni 2012[5].
Det var den tredje og sidste statusrapport om første fase af handlingsplanen,
og heri fremlagde Kommissionen en konsolideret vurdering af Republikken
Moldovas fremskridt med at opfylde benchmarkene i første fase af
handlingsplanen vedrørende etableringen af de lovgivningsmæssige, politiske og
institutionelle rammer. Kommissionen offentliggjorde vurderingen af
de mulige indvandrings- og sikkerhedsmæssige konsekvenser af en fremtidig
visumliberalisering for moldoviske statsborgere, der rejser til EU, den 3.
august 2012[6]
med bistand fra relevante EU-agenturer og -interessenter. På grundlag af disse rapporter vedtog Rådet
den 19. november 2012 sine konklusioner, hvor det erklærede sig enig med
Kommissionen i, at Republikken Moldova har opfyldt alle benchmarks i første
fase af handlingsplanen for visumliberalisering. Derefter gik man i gang
med vurderingen af benchmarkene for anden fase. De næste skridt i anden fase og forberedelsen
af evalueringsbesøg blev drøftet på et møde for højtstående tjenestemænd, der
fandt sted den 28. januar 2013. Der blev tilrettelagt en ny række evalueringsbesøg
vedrørende alle fire hovedområder i handlingsplanen fra den 18. februar til den
15. marts 2013. Disse evalueringsbesøg var af hidtil uset omfang og
detaljeringsgrad for evalueringen – fire uger med 12 eksperter fra EU's
medlemsstater ledsaget af tjenestemænd fra Kommissionen og
EU-Udenrigstjenesten. Formålet med disse ekspertbesøg var at vurdere
såvel opfyldelsen af benchmarkene i handlingsplanens anden fase som graden af
gennemførelse af den lovgivningsmæssige, strategiske og institutionelle ramme
under hensyntagen til europæiske og internationale standarder. Man var særlig
opmærksom på områder som bekæmpelse af diskrimination og integration af
mindretal samt menneskesmugling, hvoraf nogle også blev nævnt i Rådets
konklusioner af 19. november 2012. Eksperternes rapporter blev afsluttet i maj 2013. Republikken Moldova har forpligtet sig til
at følge anbefalingerne i disse rapporter gennem en ajourføring af den
nationale handlingsplan, der blev udformet i slutningen af maj 2013. Handlingsplanen for visumliberalisering har
vist sig at udgøre et vigtigt incitament til reformer og har hjulpet
Republikken Moldova med at opretholde et stabilt tempo i de strukturelle
reformer siden 2010. Den lovgivningsmæssige og politiske ramme er blevet
indført, som den blev anerkendt ved afslutningen af handlingsplanens første
fase i november 2012. Formålet med denne rapport er at beskrive status
for gennemførelsen af den lovgivningsmæssige og institutionelle ramme,
institutionernes funktion og graden af samordning mellem agenturerne.
Kommissionen har udarbejdet denne statusrapport på grundlag af de omfattende
evalueringsbesøg i februar og marts 2013, herunder de rapporter, som
medlemsstaternes eksperter har udarbejdet i den forbindelse, samt yderligere
oplysninger fra mødet i det blandede underudvalg nr. 3 EU-Moldova[7] og dialogen om
menneskerettigheder mellem EU og Republikken Moldova, som begge blev afholdt i
april 2013. Man var særlig opmærksom på reformernes holdbarhed og de
opnåede resultater, herunder gennem en hensigtsmæssig bemanding og
finansiering. Rapporten indeholder også en vurdering af graden af opfyldelse
af de henstillinger, der blev rettet til Republikken Moldova, og som var
indeholdt i rapporten om konsekvensvurdering[8] fra august 2012. 2. Vurdering af gennemførelsen
af de fire hovedområder i handlingsplanen for visumliberalisering Hovedområde 1: Dokumentsikkerhed,
herunder biometri a) Handlingsplanens benchmarks ·
Gradvis indførelse af biometriske pas i henhold
til ICAO-standarderne, herunder på moldoviske konsulater i udlandet, og
udfasning af pas, der ikke er i overensstemmelse med ICAO-standarderne Siden januar 2011 har Republikken Moldova
udelukkende udstedt biometriske pas (almindelige pas, diplomatpas, officielle
pas og pas til statsløse personer) i henhold til princippet "et pas, et
dokument". Den 31. december 2012 var der
2 514 335 pas til statsborgere i Republikken Moldova i omløb, hvoraf 487 745
(eller 19,3 %) var biometriske pas. Efter planen skal ikkebiometriske pas
være helt udfaset ved udgangen af 2020. Pr. 1. januar 2012 kan moldoviske
statsborgere, der bor i udlandet, ansøge Republikken Moldovas diplomatiske
missioner og konsulater om at få et biometrisk pas. Alle Republikken Moldovas
ambassader og konsulater i udlandet er uden undtagelse blevet udstyret med
specialudstyr til indsamling af biometriske data fra ansøgerne. Dette nye
biometriske pas er i overensstemmelse med ICAO-standarderne og indeholder en
række sikkerhedsfunktioner, som anbefales af ICAO[9]. Pr. 2. januar 2013 opererer centret for
statslige informationsressourcer, "Registru" (CSIR Registru, i det
følgende betegnet "Registru"), med sine egne grundlæggende
certifikater og sine egne offentlige nøglecertifikater. De moldoviske
myndigheder ansøgte den 28. september 2012 om at blive optaget i ICAO Public
Key Directory (ICAO PKD – ICAO's fortegnelse over offentlige nøgler).
Bekendtgørelsen fra ministeriet for informationsteknologi og kommunikation, i
henhold til hvilken Registru skulle betale engangsgebyret for optagelse i ICAO
PKD, blev udarbejdet i begyndelsen af 2013. Registrus undertegnelse af en
kontrakt om indkøb af hæfter med indbygget chip i henhold til resultaterne af det
offentlige udbud i januar 2012 blev suspenderet til februar 2013 på grund af en
juridisk indsigelse, som blev forkastet af Republikken Moldovas højesteret.
Vinderen af udbudsproceduren og Registru ventes at undertegne en kontrakt i
løbet af sommeren 2013. ·
En høj grad af integritet og sikkerhed ved
ansøgnings-, personaliserings- og distributionsprocessen for pas samt id-kort
og andre basisdokumenter "Registru" har ansvaret for at
udstede rejse- og identitetspapirer. Alle kontorer under tjenesten for civilstand
har indført edb og er via en sikret kommunikationskanal koblet på et
automatiseret informationssystem, "statens folkeregister". Beviser,
der udstedes i forbindelse med fødsel, ægteskab, død, skilsmisse og ændring af
fornavn/efternavn, har det samme format og indeholder de samme
sikkerhedsfunktioner[10].
Ansøgninger om rejsedokumenter og nationale
id-kort kan indgives på Registrus 49 lokale og regionale kontorer. De
kontroller, som udføres på disse kontorer, vedrører normalt oplysningernes
nøjagtighed og ansøgningens fuldstændighed samt ikkeelektroniske kontroller hos
indenrigsministeriet vedrørende lovovertrædelser, straffesager og personer, der
har begået forbrydelser. Muligheden for, at nogen kan benytte flere
forskellige identiteter, virker også meget begrænset, fordi det statslige
folkeregister indeholder store mængder data om de enkelte moldoviske borgere.
Medtagelsen af biometriske oplysninger i pas "fastfryser"
indehaverens identitet og forhindrer, at man kan benytte en anden identitet. Registru arbejder seriøst for i videst muligt
omfang at begrænse muligheden for korruption blandt de ansatte, bl.a. gennem en
klar adskillelse af medarbejdernes opgaver og funktioner, tilfældig tildeling
af ansøgere til embedsmændene, mindst tre forskellige embedsmænd skal gennemgå
ansøgningerne, og gebyrerne betales via en betalingsautomat. Der foretages
adskillige kontroller af ansøgningerne, og dette gør det meget vanskeligt for
medarbejderne at indføre falske ansøgninger i systemet. Desuden har tjenesten for civilstand udviklet
en strategi til forebyggelse og bekæmpelse af korruption blandt personalet.
Foranstaltningerne omfatter uanmeldte inspektioner, begrænset adgang til data,
videoovervågning og erklæringer om indkomst, ejendom og interessekonflikter. På
alle lokale ansøgningskontorer er det opslået bekendtgørelser med oplysninger
om korruption. Som
en konsekvens af disse nye foranstaltninger er ansatte på kontoret for
civilstand blevet pålagt syv disciplinære sanktioner for overtrædelser som
følge af efterforskninger, der blev gennemført i 2012. Ansøgere, der bor i Transdnestrien[11], kan ansøge om at få udleveret
dokumenter på et af kontorerne i nærheden af den administrative linje. Siden
den 17. juli 2003 har seks permanente kontorer i Republikken Moldova og et
mobilt kontor taget sig af sådanne forespørgsler, og man har den samme
praktiske organisation og de samme centrale procedurer som i resten af
Republikken Moldova. Personer, der kun har dokumenter udstedt af de transdnestriske
"myndigheder", kan få deres dokumenter om civilstand registreret ved
de moldoviske myndigheder ved at få dem transskriberet på kontoret for
civilstand og tilføjet i det statslige folkeregister. Kontoret for civilstand
udsteder herefter et dokument til den pågældende person, som giver mulighed for
at få et moldovisk pas. Lovgivningen indeholder også en særlig procedure for
anerkendelse af basisdokumenter udstedt af de transdnestriske
"myndigheder". Identiteten kan fastslås ved hjælp af gamle
identitets- eller rejsedokumenter fra Republikken Moldova eller på grundlag af
familiebøger. I mange tilfælde vil det være forholdsvis enkelt at verificere
den pågældendes identitet, da der findes registre frem til 1992. For personer
født i den Transdnestrien efter 1992 skal der med henblik på at fastslå deres
identitet og ret til statsborgerskab i Republikken Moldova gennemgås
registeroplysningerne for forældre og søskende for at fastslå familieforholdet.
Endelig kan man opnå en rimelig grad af sikkerhed om identiteten ved at
krydskontrollere oplysninger om familiemedlemmer i det statslige folkeregister. ·
Hurtig og systematisk indberetning til
Interpol-/LASP-databasen af bortkomne og stjålne pas Siden oktober 2011 har der været defineret
processer, således at oplysninger om alle bortkomne og stjålne pas hvert femte
minut sendes fra "Registru" til det centrale politikontor, der er
forbindelsespunkt med Interpol. Det centrale politikontor sender disse
oplysninger til Interpol dagligt gennem et elektronisk system, der arbejder i
realtid. Der skelnes ikke mellem bortkomne og stjålne pas.
Grænseovergangsstederne er tilsluttet Interpol-databasen over bortkomne og
stjålne pas. Antallet af bortkomne pas er meget stort sammenlignet med antallet
af udstedte pas. I 2011 blev 29 946 pas meldt bortkommet, mens der blev
udstedt 261 259 pas. I 2012 blev 32 343 pas meldt bortkommet, mens
der blev udstedt 260 393 pas. Siden oktober 2011 er 15 603 bortkomne
pas erklæret fundet igen. ·
Regelmæssig udveksling af prøveeksemplarer af
pas og samarbejde om dokumentsikkerhed med EU EU's
medlemsstater modtager hvert år en ajourføring om nye prøveeksemplarer af pas
fra Republikken Moldova gennem en særlig kommunikationskanal. Desuden har
Republikken Moldova siden 2009 været medlem af det offentlige onlineregister
over ægte identitetspapirer og rejselegitimation (PRADO) under EU's
Ministerråd. Den seneste ajourføring af
PRADO-systemet fandt sted den 1. juli 2011, hvor der blev indført nye
eksemplarer med sikkerhedsfunktionerne i de moldoviske biometriske pas. I
december 2012 indsendte man 65 nye prøveeksemplarer med sikkerhedsfunktionerne
i de moldoviske biometriske diplomatpas og tjenestepas. I 2012 modtog
grænsepolitiets afdeling for dokumentekspertise gennem ministeriet for
udenrigsanliggender og europæisk integration eksempler på rejsedokumenter fra
EU's medlemsstater (62 stk.). b) Vurdering af anbefalingernes gennemførelse ·
Udformning og anvendelse af forholdsmæssige,
effektive og afskrækkende sanktioner over for personer, der er dømt for at
sælge eller udlåne deres pas Artikel 361 i Republikken Moldovas straffelov
giver allerede mulighed for sanktioner for fremstilling, besiddelse, salg eller
brug af forfalskede officielle dokumenter. Med hensyn til bortkomne eller
stjålne pas er de moldoviske myndigheder i gang med at undersøge muligheden for
at stramme betingelserne for udstedelse af pas til personer, der har tilstået
sådanne lovovertrædelser. ·
Regelmæssig udveksling af oplysninger om bortkomne
og stjålne biometriske pas med EU's myndigheder, især ved hjælp af Interpols
database over bortkomne og stjålne rejsedokumenter Se handlingsplanens benchmark om "Hurtig
og systematisk indberetning til Interpol-/LASP-databasen af bortkomne og
stjålne pas" på s. 5 i denne rapport. ·
Styrkelse af den juridiske og institutionelle
ramme for "folkeregistret" for at forebygge misbrug af ændring af
navn eller identitet med henblik på at få et nyt pas; der skal opstilles klare
regler vedrørende navneændring, og reglerne skal anvendes i praksis. Den
juridiske og institutionelle ramme bør styrkes og omfatte både effektive
kontrol- og sporbarhedsforanstaltninger Enhver borger kan
indgive en ansøgning om ændring af fornavn eller efternavn. Beslutningen
træffes af det centrale kontor for civilstand på grundlag af en indstilling fra
et særligt udvalg. Loven indeholder ingen begrænsninger af, hvor mange gange
man kan ændre fornavn eller efternavn. Det entydige personlige
identifikationsnummer (IDNP) på fødselsattesten kan aldrig ændres, og ved
ændring af fornavn eller efternavn bliver alle tidligere rejse- og identitetspapirer
ugyldige. Grænsekontrol ved udrejse foretages på grundlag af IDNP, mens
grænsepolitiet har adgang til det statslige folkeregister, hvor alle tidligere
fornavne og efternavne på moldoviske borgere findes. Systemet mindsker risikoen
for misbrug af navneændring betydeligt. Generel vurdering af hovedområde 1 Den eksisterende organisation og de eksisterende processer sikrer et godt niveau af dokumentintegritet og -sikkerhed. Processerne for registrering af civilstand og udstedelse af dokumenter er blevet forbedret betydeligt siden 2010. De anvendte ansøgnings- og udstedelsessystemer er sikre, gennemtænkte og yder god service til borgerne. Der udstedes biometriske pas i henhold til ICAO-standarden, og man er i færd med hurtigt at udfase de gamle pastyper. Republikken Moldova anmodes også om at fremsende yderligere oplysninger om det store antal bortkomne pas. Det er Kommissionens opfattelse, at Moldova i det store og hele har nået anden fase af benchmarkene under hovedområde 1. Der er behov for yderligere tiltag på følgende områder: · Indførelse af et hæfte med indbygget chip, idet man gennemfører såvel udvidet adgangskontrol (Extended Access Control – EAC) og supplerende adgangskontrol (Supplemental Access Control – SAC). · Automatisering af så mange processer som muligt, afskaffelse af de resterende manuelle procedurer, der stadig findes, og etablering af en elektronisk forbindelse mellem "Registru" og indenrigsministeriet. Hovedområde 2: Ulovlig indvandring, herunder
tilbagetagelse Hovedområde 2 / emne 1 –
Grænseforvaltning a) Handlingsplanens benchmarks ·
Effektiv gennemførelse af lovgivningen om
grænsekontrol gennem passende kontrol ved grænserne og grænseovervågning,
procedurer og operationel effektivitet, situationsbilleder på nationalt og
lokalt plan, herunder anvendelse af risikoanalyser, efterretningsoplysninger og
forvaltning af datastrømme samt direkte adgang til og søgning i relevante
nationale og internationale databaser Den 1. juli 2012 trådte en lov om
grænsepolitiet i kraft, som betyder, at grænsevagttjenesten er blevet
overflyttet til afdelingen for grænsepoliti i Republikken Moldovas
indenrigsministerium. Grænsepolitiet har kompetencer og udøvende
beføjelser inden for integreret grænseforvaltning samt vedrørende forebyggelse
og bekæmpelse af grænseoverskridende kriminalitet. Loven om statslig
grænsekontrol følger definitionerne og rammerne i Schengengrænsekodeksen[12], og den tager også hensyn til
EU's retlige ramme vedrørende transportselskabernes ansvar, navnlig direktivet
om transportvirksomheders forpligtelse til at fremsende oplysninger om
passagerer (direktiv 2004/82/EF). Grænsepolitiet udøver sine aktiviteter i
henhold til regler og bestemmelser, der svarer til grænsevagternes i EU's
Schengenstater. I det område, der kontrolleres af Republikken Moldova, findes
der 56 grænseovergangssteder, og trafikken hen over Republikken Moldovas
grænser svinger mellem 13 mio. og 15 mio. passagerer årligt.
Grænsekontrollerne gennemføres generelt i overensstemmelse med bedste praksis i
EU's Schengenkatalog. Systemerne for rapportering og risikoanalyse ligger
på et meget godt niveau, selv i sammenligning med systemerne i Schengenlandene.
Systemet for risikoanalyse følger FRONTEX' fælles integrerede model for
risikoanalyse (CIRAM), og profilerne er veludførte og af høj kvalitet.
Grænsepolitiet er en del af FRONTEX' netværk for risikoanalyse ved østgrænserne
(EB-RAN) og udveksler oplysninger med FRONTEX hver måned. Med bistand fra
EU-grænsebistandsmissionen til Republikken Moldova og Ukraine (EUBAM) er grænsepolitiet
og toldvæsenet sammen med deres ukrainske kolleger i færd med at udarbejde
fælles rapporter med grænsesikkerhedsvurderinger. Grænseovervågningen planlægges og gennemføres
i henhold til et risikoanalysesystem. Antallet af patruljer ligger på et rimeligt
godt niveau. Den integrerede grænseforvaltning omfatter planer om etablering af
et omfattende fast overvågningssystem langs grænserne. Ved at indføre det faste
overvågningssystem suppleret med transportable (ubemandede) systemer kan
grænsepolitiet bringe grænseovervågningssystemet op på et passende niveau.
Grænsepolitiet har et passende antal tjenestehunde (123 i alt, heraf 74
sporhunde). Overordnet set overholder anordningerne til grænsekontrol i første
linje de europæiske standarder. Antallet af alarmer i databaserne lå over
5 700 i 2012 (5 687 nationale alarmer og 56 Interpol-alarmer), og det
samlede antal er mere end firedoblet sammenlignet med 2011. Politifolkene i
første linje har adgang til grænsepolitiets integrerede informationssystem, den
juridiske ramme, udenlandske alarmer og internet (f.eks. PRADO). Alle
grænseovergangssteder har onlineforbindelse til de centrale databaser. På grund
af utilstrækkeligt udstyr er omfanget af efterfølgende kontrol ikke
tilstrækkeligt ved alle grænseovergangssteder. ·
Levering af tilstrækkelig infrastruktur, teknisk
udstyr, it-systemer, finansielle og menneskelige ressourcer i henhold til
strategi- og handlingsplanen for integreret grænseforvaltning, der skal
vedtages, samt effektiv gennemførelse af uddannelsesprogrammer og
korruptionsbekæmpende foranstaltninger Grænsepolitiet opgraderer
grænseovervågningssystemet og vil etablere et nationalt koordineringscenter.
Udviklingen i situationsbilledet er et led i en igangværende plan i tre faser,
der kaldes "Udvikling af faste og mobile kommunikationssystemer ved
landegrænsen". Disse faser omfatter anskaffelse af udstyr og etablering af
et fast og mobilt telekommunikationssystem, der dækker hele landet.
Etableringen af det nationale koordinationscenter vil forbedre opmærksomheden
på risikosituationer og vil ligeledes muliggøre et samarbejde med det
europæiske grænseovervågningssystem[13]
(EUROSUR). Grænsepolitiet har et tilstrækkeligt antal enheder til
grænseovervågning (f.eks. termiske kameraer og natbriller, men mangler i
øjeblikket faste overvågningssystemer). Det planlagte antal stillinger i
grænsepolitiet er 3 543, hvoraf 83 % (2 945) er besat i
øjeblikket. Årsagen til personalemanglen er, at værnepligtige ikke længere
anvendes til grænsekontrol, så alle ledige stillinger skulle besættes inden
udgangen af 2013. Den nationale grænsepolitiskole afholder toårige
uddannelsesprogrammer for politiofficerer og seks måneders grundforløb for nye
medarbejdere. Det toårige program for politiofficerer følger Københavnprocessen
og blev udformet med bistand fra EUBAM og i henhold til EU's fælles
grundlæggende program for uddannelse af grænsevagter. Generelt skaber
uddannelsesprogrammerne et solidt grundlag for at forberede professionelle
medarbejdere til grænseforvaltning. Grænsepolitiet har allerede gennemført de
fleste anbefalinger og bedste praksis vedrørende forebyggelse af korruption[14] i EU's Schengen-katalog om
kontrol ved de ydre grænser[15].
Den etiske kodeks for grænsepolitiet blev vedtaget den 13. juni 2008, og
lønningerne til grænsepolitiet er fastsat på et konkurrencedygtigt niveau. Der
foretages uanmeldte kontroller, og medlemmerne af grænsepolitiet skal
offentliggøre deres personlige interesser og indkomst ved tiltrædelsen og
herefter en gang om året. Der er indført et system med regelmæssig
personalerotation. ·
Forbedring af samarbejdet mellem agenturer
(herunder dataudveksling mellem grænsevagttjenesten og de retshåndhævende
myndigheder), internationalt samarbejde, herunder samarbejde med nabolandene og
gennemførelse af en samarbejdsaftale med FRONTEX på et højt effektivitetsniveau Samarbejdet mellem agenturerne inden for
grænseforvaltning har nået et tilfredsstillende niveau. Grænsepolitiet har et
meget intensivt samarbejde med politiet, toldvæsenet og kontoret for migration
og asyl. Samarbejdet mellem grænsepolitiet og den offentlige anklagemyndighed
øgedes strukturelt, efter at grænsepolitiet fik nye kompetencer vedrørende
efterforskning af straffelovsovertrædelser. De vigtigste former for samarbejde
mellem agenturerne gælder udveksling af oplysninger, fælles
efterforskningshold, fælles operationer og fælles uddannelse. Grænsepolitiet og
toldvæsenet har indført fælles kontrol ved alle grænseovergangssteder. De
benytter et moderne system til registrering af lastbiler, og de kan anvende
hinandens udstyr, f.eks. til kontrol af køretøjer. Grænsepolitiet har indgået et omfattende sæt
af samarbejdsaftaler og -protokoller med Rumænien og Ukraine. I 2012 fortsatte
grænsepolitiet samarbejdet med EUBAM for at sikre en effektiv gennemførelse af
de årlige aktiviteter i den niende handlingsplan[16]. Siden 2006 har grænsepolitiet
haft en forbindelsesofficer i det fælles center for grænseoverskridende
samarbejde i Galati. Der er indgået samarbejdsaftaler med en række
EU-medlemsstater (Letland, Litauen, Estland, Ungarn og Polen). Samarbejdet med
andre lande fra Fællesskabet af Uafhængige Stater (SNG) finder sted via
styringsrådet for grænsevagttjenester inden for SNG. Endelig findes der en
samarbejdsprotokol mellem GUAM[17]-staternes
grænsevagter. Grænsepolitiet indgik en samarbejdsaftale med FRONTEX i august
2008 og har deltaget i adskillige aktiviteter, som koordineres af FRONTEX. I
december 2012 blev det nationale FRONTEX-kontaktpunkt i afdelingen for
grænsepoliti oprettet og fik tildelt kompetencer vedrørende koordinering og
gennemførelse af bestemmelserne i FRONTEX-samarbejdsplanerne. b) Vurdering af anbefalingernes gennemførelse ·
Fortsættelse af styrkelsen af grænsekontroller,
herunder risikoanalyse og overvågningsforanstaltninger, samt forebyggelse og
bekæmpelse af korruption ved grænsen og fortsat styrkelse af samarbejdet med
EUBAM inden for alle områder af grænseforvaltningen Se handlingsplanens benchmark på s. 7
og 8 i denne rapport. ·
Styrkelse af samarbejdet med nabolandene;
styrkelse af det bilaterale og det internationale samarbejde og
informationsudveksling om statistik- og analyseoplysninger samt
taktiske/operationelle oplysninger/efterretninger gennem foranstaltninger som
iværksættelse af/deltagelse i grænseoverskridende operationer, fælles
efterforskningshold, fremme af udvekslingen af forbindelsesofficerer i sådanne
operationer, tilbud om uddannelse i fælles grænse- og toldkontrol Se handlingsplanens benchmark på s. 8, 9
og 10 i denne rapport. ·
Forbedring af uddannelse og kapacitetsopbygning
vedrørende internationalt samarbejde og informationsudveksling om toldkontrol
og retshåndhævelse. Se handlingsplanens benchmark på s. 8, 9
og 10 i denne rapport. ·
Koordinering af kontrolaktiviteterne ved den
fælles grænse; deling af efterretninger og styrkelse af den fælles
situationsvurdering på det operationelle niveau. Se handlingsplanens benchmark på s. 8, 9
og 10 i denne rapport. ·
Styrkelse af samarbejdet med nabolandene,
navnlig Ukraine. Republikken Moldova og de ukrainske
myndigheder indledte i 2007 et pilotprojekt om det fællesforvaltede
grænseovergangssted Rososhany-Briceni (JOBCP). Pilotprojektet om JOBCP blev
planlagt og indledt med hjælp og støtte fra EUBAM og Europa-Kommissionen. Begge
parter har overdraget ansvaret for udrejsekontrol til hinanden. Principperne om
"enstrengethed", "kvikskranker", "hånd-til-hånd",
"under samme tag" og "skulder-ved-skulder" er blevet
indført med held i pilotprojektet JOBCP. ·
Fortsættelse af støtten til samarbejdet med
EUBAM og gennemførelse af EUBAM's anbefalinger til forbedring og intensivering
af brugen af mobile enheder Det transdnestriske afsnit af grænsen mellem
Republikken Moldova og Ukraine hører ikke under Republikken Moldovas
grænsepolitis og toldvæsens kontrol. Dette afsnit omfatter 25 officielle
overgangssteder til Ukraine, og de internationale anerkendte grænsekontrol- og
overvågningsfunktioner varetages af den ukrainske grænsevagt. Langs den interne
administrative linje mellem den transdnestriske region og Republikken Moldova
findes der 14 interne toldkontrolposter, hvor toldvæsenet i Republikken Moldova
udfører kontrol af varer. I februar 2013
begyndte myndighederne i Moldova at indføre en ny strategi for at forhindre
ulovlig indvandring og grænseoverskridende kriminalitet og lette
passagerstrømmen gennem den transdnestriske region. Strategien omfatter
foranstaltninger som registrering af udenlandske statsborgere, der bevæger sig
ind i og ud af Republikken Moldova hen over den administrative linje, styrkelse
af kapaciteten på de interne toldkontrolposter gennem BMA (ved seks af de
interne toldkontrolposter kommer der et døgnåbent registreringskontor for
udlændinge), udformning af regler for interne toldkontrolposter
(databeskyttelse, informationsudveksling mellem myndighederne og
opgavefordeling), informationskampagne om nye registreringsregler for
udlændinge, etablering af mobile enheder[18]
over hele landet og et styrket samarbejde med de ukrainske myndigheder og
EUBAM. I henhold til denne strategi kan udenlandske statsborgere, der kommer
ind på eller forlader Republikken Moldovas område gennem Transdnestrien,
herunder dem, der er bosiddende her, frivilligt lade sig registrere ved de
interne toldkontrolposter, grænseovergangsstederne eller på bestemte kontorer i
Chisinau, Balti eller Comrat. Denne mekanisme vil ikke påvirke udlændinges
rejser inden for Republikken Moldovas internationalt anerkendte grænser. For at
løse problemer med ulovlig indvandring og grænseoverskridende kriminalitet vil
en mobil enhed på 70 betjente udføre baglandskontroller over hele landet
baseret på risikoanalyser. Disse patruljer vil oftere blive udført som fælles
patruljer for toldvæsen, grænsepoliti og BMA. Denne politik, herunder den
juridiske ramme, skal efter planen være indført i første halvdel af 2013.
Desuden har Republikken Moldova til hensigt at udvide praksis med fælles
kontroller og patruljering sammen med ukrainske grænsevagter ved det centrale (transdnestriske)
afsnit af den fælles grænse. Denne praksis blev indledt i 2012 på det nordlige
afsnit af grænsen på det i fællesskab forvaltede grænseovergangssted
Rososhany-Briceni og vil snart blive udvidet til grænseovergangsstedet i
Palanca/Mayaki på det sydlige afsnit af grænsen. Vurdering af hovedområde 2 / emne 1 - Grænseforvaltning Republikken Moldovas grænsepoliti er organiseret i henhold til anbefalingerne i EU's Schengenkatalog, grænsekontroller og -overvågning udføres hovedsagelig i overensstemmelse med EU-standarderne, og systemet til risikoanalyse er tilrettelagt i henhold til bedste praksis i Schengenområdet. Der er stadig behov for visse tekniske forbedringer. Der er behov for yderligere tiltag på følgende områder: · Indførelse af faste tekniske overvågningssystemer langs landegrænsen. Indførelse af bedste EU-praksis for etablering af det nationale koordineringscenter og de regionale koordineringscentre. · Intensivering af kontroller af køretøjer for at afsløre skjulte personer og forbedre risikoanalysen og profileringen vedrørende menneskesmugling. Forbedring af uddannelsen af og tilgængeligheden for betjente i første og anden linje med henblik på detektering af forfalskede dokumenter. Fortsættelse af anskaffelsen af udstyr til kontroller i anden linje og kontrol af køretøjer. Overvågning og registrering af grænsekontroller ved hjælp af kameraer i alle kabiner. Intensivering af forebyggelsen af korruption inden for toldvæsenet og indføre bedste EU-praksis. · Fortsættelse af indførelsen af et koncept med en mobil enhed i Transdnestrien, der består af kompetente retshåndhævende myndigheder, der er uddannet i at håndtere ulovlig indvandring og grænseoverskridende kriminalitet. Automatiske udvekslinger af information og personoplysninger mellem alle retshåndhævende myndigheder skal foregå i realtid. Hovedområde 2 / emne 2 -
Migrationsforvaltning a) Handlingsplanens benchmarks ·
Fortsættelse af en effektiv gennemførelse af
tilbagetagelsesaftalen mellem EU og Republikken Moldova samt foranstaltninger
til reintegration af moldoviske statsborgere (der vender tilbage frivilligt
eller tilbagetages) Kontoret for migration og asyl (BMA) under
indenrigsministeriet er den kompetente myndighed for gennemførelsen af
Republikken Moldovas tilbagetagelsesaftaler. Der er tale om følgende
tilbagetagelsesaftaler mellem Republikken Moldova og andre stater: EU
(undertegnet i Bruxelles den 10. oktober 2007), Norge (9. august 2006), Schweiz
(1. juni 2004, 19. maj 2010) og Tyrkiet (1. november 2012). Forhandlingerne med
Albanien, Aserbajdsjan, Den Russiske Føderation og Libanon fortsætter. På det
seneste møde i det blandede tilbagetagelsesudvalg Republikken Moldova-EU[19] fremgik det, at antallet af
tilbagetagelsesanmodninger vedrørende moldoviske statsborgere fra EU-lande var
faldet fra 242 i 2011 til 142 i 2012 og til 57 i de første fem måneder af 2013.
I 2012 kom det største antal anmodninger fra Frankrig (54), Tyskland (34) og
Østrig (26). Ministeriet for arbejde, social beskyttelse og
familieanliggender har indført varige foranstaltninger for reintegration af
moldoviske statsborgere gennem de nationale arbejdsformidlingskontorer. Der
blev afholdt regelmæssige jobmesser, der er oprettet en hotline, og der ligger
oplysningsmateriale (foldere, informationsskilte, brochurer) fremme om ledige
job og arbejdsløshedsunderstøttelse i alle de lokale afdelinger. Gennem PARE
1+1-programmet ydes der fortsat støtte til lokale investeringer fra
tilbagevendte moldoviske statsborgere, hvortil staten også yder et tilskud. ·
Effektiv gennemførelse af de juridiske rammer
for forvaltning af indvandringen, herunder etablering af administrative
strukturer med tilstrækkelige menneskelige ressourcer med klare og relevante
kompetencer vedrørende alle aspekter af forvaltningen af indvandringen samt et
effektivt samarbejde mellem relevante agenturer Forvaltningen af indvandringen i Republikken
Moldova er omfattet af lov nr. 200 af 16. juli 2010 om ordningen for udlændinge
i Republikken Moldova. De ældre nationale love (dvs. lov nr. 275/1994, lov nr.
180/2008) gælder stadig for udlændinges lovlige ophold, og de er ikke blevet
ophævet og indarbejdet i den nye lov. Man har endnu ikke indført omfattende
procedurer for præcisering af tidsfristerne og bestemmelser om fritagelse for
sanktioner inden for mekanismen for frivillig tilbagevenden, og det samme
gælder sikkerhedsforanstaltninger for familier og børn[20]. Kontoret for migration og asyl (BMA) under
indenrigsministeriet er den centrale myndighed med ansvar for forvaltning af
indvandring i Republikken Moldova. Kommissionen for koordinering af visse
aktiviteter vedrørende indvandringsspørgsmål (oprettet ved regeringsbeslutning
133 af 23. februar 2010) sikrer gennemførelsen af alle statslige politikker og
strategier på indvandringsområdet, forebyggelse og bekæmpelse af ulovlig
indvandring samt koordinering af alle kompetente offentlige myndigheders
aktiviteter vedrørende forvaltning af indvandring. I forbindelse med den
interne omstrukturering af indenrigsministeriet fik BMA tildelt tilstrækkelige
menneskelige ressourcer (22 medarbejdere) til koordinering af adskillige
opgaver inden for indvandringsstrategien. Afdelingen for indvandring under BMA
har yderligere kompetencer såsom registrering/annullering af udlændinges bopæl
eller opholdssted, registrering af midlertidig bopæl for udlændinge, der er
udstationeret i Republikken Moldova i op til 90 dage[21], samt koordinering af
udstedelsen af langtidsvisa og bekæmpelse af udlændinges ulovlige ophold. Der
tilbydes efteruddannelse til BMA's medarbejdere inden for rammerne af
forskellige EU-projekter med støtte fra IOM, CIDM og UNHCR. Der afholdes
omfattende workshops om visuminformationssystemet og studiebesøg til adskillige
EU-medlemsstater inden for rammerne af ReVis-projektet. På det seneste møde i det blandede
visumlempelsesudvalg for Republikken Moldova-EU[22] konkluderede man, at omfanget
af afviste visumansøgninger fra moldoviske statsborgere er faldet betydeligt
fra 11,43 % i 2010 til 6,53 % i 2012. Statistikkerne for 2010 og 2012
viser, at den samlede afvisningsprocent for Schengenvisa er faldet ved
EU-ambassader og -konsulater i Chisinau. For Den Tjekkiske Republik – fald fra
22,72 % til 9,55 %, Litauen – fra 15,86 % til 2,9 %,
Frankrig – fra 14,11 % til 9,9 %, Polen – fra 11,64 % til
6,42 %, Italien – fra 15,23 % til 8,0 %, Ungarn (centret for
fælles visumansøgning) – fra 7,75 % til 5,9 %, Tyskland – fra
5,33 % i 2010 til 2,4 % i 2012. Den vægtede gennemsnitlige
afslagsprocent for visumansøgninger i 2010 var 11,43 % og 4,8 % i
2012. Andelen af Schengenvisa til flere indrejser, som udstedes af Republikken
Moldova, er også støt stigende (25,2 % i 2010 og 26,7 % i 2012). ·
Udarbejdelse og regelmæssig ajourføring af
indvandringsprofil og effektiv analyse af data om indvandringstal og -strømme Ifølge de officielle statistikker
(grænseovergangssteder) befandt 899 500 moldoviske statsborgere sig i
udlandet pr. 1. januar 2013, hvoraf 274 500 opholdt sig i udlandet i
mindre end tre måneder, 289 500 i mere end tre måneder, 100 700 op
til et år, 55 600 op til tre år og 179 100 mere end tre år. En
udvidet indvandringsprofil (EMP) blev indført ved regeringsbeslutning nr. 634
af 24. august 2012 om godkendelse af listen med indikatorer og EMP-skabelonen.
Den første EMP blev offentliggjort i april 2013. EMP skal fungere som et
instrument til udvikling af mere effektive og sammenhængende
indvandringspolitikker i Republikken Moldova og skal supplere den nationale
indvandringsstrategi og dennes koordineringsmekanisme. Der er oprettet en
specialenhed med ansvar for udarbejdelse og ajourføring af den udvidede
indvandringsprofil inden for BMA (enheden for informationsudvikling,
dataforvaltning og risikoanalyse – fem personer). ·
Konsekvent anvendelse af en effektiv metodologi
for indenlandsk afsløring af ulovlig indvandring, risikoanalyse (herunder
indberetninger fra relevante agenturer og analyser på de enkelte administrative
niveauer, f.eks. lokalt, centralt) og efterforskning af sager om organiseret
ulovlig indvandring, herunder et effektivt samarbejde mellem relevante
agenturer Afsløringen af udlændinge, der opholder sig
ulovligt i landet, sker gennem specifikke kontroller, der udføres af BMA.
Oplysningerne kontrolleres i BMA's integrerede og automatiserede
informationssystem for indvandring og asyl (SIIAMA), grænsepolitiets registre,
det statslige folkeregister (ACCESS), BNC INTERPOL og edb-registret over
eftersøgte personer, "SEARCH". BMA udfører kontroller over hele
landet i samarbejde med arbejdstilsynet, det statslige skatteinspektorat og det
nationale center for folkesundhed. Resultatet har været, at 107 udlændinge i
2011 og 123 udlændinge i 2012 blev dømt for overtrædelse af opholdsreglerne og
for sort arbejde. Desuden blev 34 medarbejdere afsat til at sikre den regionale
dækning af landet og oprettelse af tre regionale tjenester under BMA til
bekæmpelse af udlændinges ulovlige ophold. BMA har for nylig oprettet en enhed
for informationsbehandling, dataforvaltning og risikoanalyse (fem
medarbejdere), og grænsepolitiet har ligeledes oprettet en særlig
risikoanalyseenhed for ulovlig indvandring. Formidlingen og anvendelsen af
disse data ved alle grænseovergangssteder sker gennem en onlinedatabase, som
alle grænseovergangssteder har adgang til. For at sikre en omfattende
gennemførelse af udlændingeloven og gennemførelsesbestemmelserne samarbejder
BMA med følgende specialafdelinger i indenrigsministeriet: afdelingen for
politi, fængselsafdelingen, informations- og sikkerhedstjenesten, afdelingen
for grænsepoliti, afdelingen for gendarmeriet. Den 20. december 2012 blev der
underskrevet en samarbejdsaftale mellem BMA og afdelingen for grænsepoliti med
henblik på at forhindre og bekæmpe ulovlig indvandring af udlændinge over grænserne
og på Republikken Moldovas område. Der gennemføres en handlingsplan for at sikre
kontrollen med indvandringsstrømmene gennem den transdnestriske region. Det er
hensigten at man vil sikre en bedre registrering af udlændinge ved de interne
toldkontrolposter, mens indenrigsministeriet vil kontrollere
indvandringsstrømmene ved den administrative linje. Man har oprettet en enhed
med ansvar for forvaltningen af aktiviteterne ved de interne kontrolposter til
dokumentering og registrering af udlændinge inden for BMA. Registreringspligten
gælder kun udlændinge, og der stilles ikke noget krav om kontrol af alle
rejsende, der rejser gennem den transdnestriske region. Ud over den foreslåede
procedure ved de interne kontrolposter kan udlændinge lade sig registrere hos
i) alle lokalkontorer for dokumentation og registrering af befolkningen under
ministeriet for informationsteknologi og kommunikation, ii) regionale tjenester
på et hvilket som helst geografisk niveau under BMA (i Chisinau, Balti og
Cahul) og iii) underafdelinger af grænsepolitiet højst 72 timer efter indrejse. ·
Tilrådighedsstillelse af passende infrastruktur
(herunder asylcentre) og styrkelse af de ansvarlige organer for at sikre en
effektiv udvisning af tredjelandsstatsborgere, der opholder sig ulovligt på
og/eller rejser ulovligt gennem Republikken Moldovas område Håndhævelsen af udvisningsordren udføres af
BMA, som ledsager udlændingen til landegrænsen eller til den pågældendes
oprindelsesland. Udlændinge, der tages i forvaring, anbringes i centret for midlertidig
anbringelse af udlændinge, en underafdeling inden for BMA, hvor de er sikret
adgang til juridisk bistand, og hvor deres lovfæstede sociale og kulturelle
rettigheder samt menneskerettigheder er sikret. I forbindelse med den interne
omstrukturering af BMA/indenrigsministeriet fik centret tildelt yderligere
menneskelige ressourcer og har nu fem afdelinger og 40 medarbejdere. 360
udlændinge blev taget i forvaring i perioden 2009-2013, heraf 71 personer i
2009, 80 personer i 2010, 103 personer i 2011, 97 personer i 2012 og (indtil
videre) ni personer i 2013. Af de 115 sager om identifikation, som BMA har
indledt, har man identificeret 85 udlændinge, som blev taget i forvaring uden
identitetspapirer. b) Vurdering af anbefalingernes gennemførelse ·
Afholdelse af løbende og målrettede
oplysningskampagner for at præcisere rettigheder og forpligtelser i forbindelse
med visumfri rejse, herunder information om regler for adgangen til
EU-arbejdsmarkedet (herunder gennem EU's indvandringsportal) og sanktioner for
ethvert misbrug af rettigheder under den visumfri ordning Der er afholdt
adskillige møder i visumtaskforcen sammen med EU-rådgivere på højt niveau,
civilsamfundet og ngo'er. Der afholdes regelmæssige offentlige
informationsmøder som led i møderne om EU-integration, der tilrettelægges af
MFAIE i forskellige mediemæssige/sociale/universitetsmæssige sammenhænge. Disse
offentlige møder har også til formål at præcisere rettigheder og forpligtelser
i forbindelse med visumfri rejse, herunder information om regler for adgangen
til EU-arbejdsmarkedet og sanktioner for ethvert misbrug af rettigheder under
den visumfri ordning. Der findes et meget aktivt informationscenter i Balti,
som har hjemme på det nationale universitet. Desuden gennemføres mange
aktiviteter vedrørende kommunikation og information inden for forskellige
projekter under mobilitetspartnerskabet mellem EU og Republikken Moldova
(f.eks. "Legal in EU", Nexus osv.). Både de præcise krav til indrejse
i EU, EU's visumpolitik og bestemmelserne i visumlempelsesaftalen mellem EU og
Republikken Moldova er anført og ajourføres regelmæssigt på MFAEI's websted
(afsnittet om konsulatoplysninger) samt i appelcentret i MFAEI, en gratis
hotline. Vurdering af hovedområde 2 / emne 2 – Forvaltning af indvandring De operationelle procedurer for anvendelsen af udlændingeloven fungerer, og BMA er blevet den koordinerende aktør ved forvaltningen af indvandringsstrømmene. Man har udarbejdet den udvidede indvandringsprofil og desuden en datavurderingsrapport. Man fører tilsyn med, at tilbagetagelses- og visumlempelsesaftalerne mellem EU og Republikken Moldova gennemføres effektivt. Der forefindes passende infrastrukturer, herunder asylcentre. Der er behov for yderligere tiltag på følgende områder: · Fortsat anvendelse af lov nr. 200/2010 om udlændingeordningen og ophævelse af gamle nationale love. · Styrkelse af de menneskelige ressourcer til BMA's regionale dækning vedrørende indvandring og bekæmpelse af udlændinges ulovlige ophold. Indførelse af en rapporterings- og analysemekanisme på de enkelte administrative niveauer gennem styrkelse af risikoanalyseenheden. · Fortsættelse af etableringen af BMA's registreringsenheder langs linjen til Transdnestrien. Samarbejde med andre retshåndhævende myndigheder og sikring af automatisk dataudveksling. Hovedområde 2 / emne 3 –
Asylpolitik a) Handlingsplanens benchmarks ·
Effektiv gennemførelse af asyllovgivningen,
herunder tilvejebringelse af passende infrastruktur og styrkelse af de
ansvarlige organer (personale, finansiering), navnlig inden for området
asylprocedurer, modtagelse af asylansøgere og beskyttelse af deres rettigheder
samt integration af flygtninge, sikring af, at personer, der er omfattet af
international beskyttelse, har adgang til rejsedokumenter som foreskrevet i
lovgivningen Republikken Moldovas lovgivning på området
beskyttelse af flygtninge er i det store og hele i overensstemmelse med de
internationale og europæiske standarder. Asyllovgivningen sikrer de nødvendige
institutionelle rammer samt de retlige procedurer og principper. Lovgivningen
gennemføres på tilfredsstillende vis. Kvaliteten af proceduren for fastlæggelse
af flygtningestatus er god og bliver stadig bedre. Adgangen til proceduren er
sikret i henhold til loven og anvendes i praksis. UNHCR har fuld adgang til
personer, der vækker bekymring, og har et godt samarbejde med asylmyndighederne
og grænsepolitiet. Non-refoulement-princippet overholdes i praksis. Man anser
fastlæggelsen af flygtningestatus for at være af god kvalitet og for at blive
stadig bedre. I 2012 blev der givet flygtningestatus til 19 personer, mens 45
personer fik humanitær beskyttelse. Der blev i alt truffet 119 afgørelser,
hvilket betyder, at mere end halvdelen af ansøgningerne førte til, at ansøgerne
fik en eller anden form for beskyttelse. De andre lande i top fem over
ansøgninger, der førte til en eller anden form for beskyttelse, er Armenien,
Afghanistan, Kirgistan og Rusland. Disse tal kan være en indikation af, at
beslutningerne træffes på grundlag af objektive og ajourførte oplysninger om
oprindelseslandene, og at der ydes beskyttelse til de personer, der har behov
for international beskyttelse. Men systemet til oplysninger om
oprindelseslandene skal styrkes, og der skal ansættes mere personale. I
forbindelse med afgørelser ved første instans[23]
er der tale om en utroligt lav appelprocent: I 2012 blev alle afgørelser
stadfæstet ved den retlige procedure. Inden for afdelingen for asyl og integration
arbejder fem personer i enheden for international beskyttelse og
asylproceduren. Dette anses for at være tilstrækkeligt i øjeblikket, idet
antallet af asylansøgninger stadig er forholdsvist lavt (177 i 2012, 72 i
2011), hvilket sikrer tilstrækkelig tid til samtaler og beslutningstagning af
god kvalitet. Der findes et samtalerum i afdelingens lokaler, og det er
veludstyret og sikrer tilstrækkelig beskyttelse af asylansøgerens privatliv.
Angiveligt er man særlig opmærksom på de mest sårbare personer som mindreårige,
ofre for vold og tortur, traumatiserede personer eller personer med psykiske
forstyrrelser. De får normalt hjælp af en repræsentant for ngo'en
"Memoria". Man har oprettet en ny enhed inden for BMA's nye struktur,
enheden for statsløse og information med fire medarbejdere. Denne enhed
behandler ansøgninger om statsløshed[24],
men arbejder også med registrering af asylansøgere. Man har udarbejdet et
spørgeskema, en interviewskabelon og en vejledning, der sikrer, at de juridiske
bestemmelser vil blive anvendt i praksis. Siden februar 2012 har man modtaget
160 ansøgninger, og 16 personer har fået tildelt en status som statsløse. Loven om integration af udlændinge i
Republikken Moldova trådte i kraft den 1. juli 2012. Man har udviklet
metodologier for afholdelse af møder med henblik på social og kulturel
tilpasning samt statslige sprogkurser. Bekendtgørelsen om proceduren og
betingelserne for boligudlejning til udlændinge, der er omfattet af
integrationsprogrammerne, og udlændinge, der har fået en formular, samt
bekendtgørelsen om indkvarteringscentret er vedtaget. Loven garanterer fuld
adgang til arbejdsmarkedet for personer, der er omfattet af en form for
beskyttelse, samt asylansøgere, adgang til arbejdsløshedsunderstøttelse og til
foranstaltninger til forebyggelse af arbejdsløshed. Der er eksempler på
adskillige vellykkede pilotprojekter. På tidspunktet for denne evaluering var
det stadig ikke muligt for flygtninge at få udstedt rejsedokumenter, der gav
dem mulighed for at rejse uden for Republikken Moldovas område. På grund af
problemer med udbuddet vedrørende udstedelse af id-kort og biometriske pas vil disse
dokumenter først være tilgængelige i september 2013. Bekendtgørelsen om
indkvarteringscentret for asylansøgere blev vedtaget af regeringen den 28.
december 2012. Centret har eksisteret siden september 2010, og vedligeholdelsen
og personalet betales over statsbudgettet. Den 15. februar 2013 boede der 18
asylansøgere, to personer, der var omfattet af humanitær beskyttelse, og en
person med flygtningestatus på modtagelsescentret. Socialarbejdere, juridiske
rådgivere og UNHCR har adgang til centret hele tiden. Forholdene på centret og
dets kvalitet er generelt udmærket på trods af personalemangel og
utilstrækkelige midler. Vurdering hovedområde 2 / emne 3 – Asylpolitik Loven om asyl gennemføres på tilfredsstillende vis, og kvaliteten af proceduren for fastlæggelse af flygtningestatus er god og bliver stadig bedre. Republikken Moldova har udviklet en eksemplarisk procedure for bestemmelse af statsløshed. Der er sket store fremskridt på integrationsområdet. Der er behov for yderligere tiltag på følgende områder: · Medtagelse af kvikskrankerne som en af de myndigheder, der har kompetence til at modtage asylansøgninger, jf. artikel 52 i asyllovgivningen. · Levering af efteruddannelse i asylspørgsmål til politiet og grænsepolitiet. Sikring af den nødvendige ekspertise i asylsager inden for retsvæsenet, f.eks. gennem indførelse af specialdomstole eller specialiserede dommere. · Videreudvikling af metodologien for forvaltning af oprindelsesland og sikring af adgangen til ajourførte briefinger vedrørende oprindelseslande. · Øget finansiering til statsstøttede integrationsforanstaltninger og udvikling af en moralkodeks for personalet på modtagelsescentrene. Generel vurdering af hovedområde 2 Kommissionen finder, at Republikken Moldova stort set opfylder benchmarkene under hovedområde 2. Der er behov for en yderligere indsats vedrørende nogle af anbefalinger som beskrevet ovenfor. Hovedområde 3: Offentlig orden og sikkerhed Hovedområde 3 / emne 1 – Forebyggelse og
bekæmpelse af organiseret kriminalitet, terrorisme og korruption a) Handlingsplanens benchmarks ·
Gennemførelse af strategi- og handlingsplanen om
forebyggelse og bekæmpelse af organiseret kriminalitet, herunder en effektiv
koordinering mellem de relevante myndigheder samt gennemførelse af effektiv
efterforskning, retsforfølgelse og beslaglæggelse af udbytte fra strafbare
forhold Med henblik på at gennemføre den nationale
strategi for forebyggelse og bekæmpelse af organiseret kriminalitet er der
gennemført adskillige aktiviteter siden 2011. Det nationale råd for koordinering
af aktiviteter til forebyggelse og bekæmpelse af organiseret kriminalitet blev
oprettet den 4. maj 2012. Rådet er et kollegialt organ, der går på tværs af
flere ministerier, og blev etableret for at sikre et effektivt samarbejde
mellem de centrale offentlige myndigheder samt koordinering af deres
aktiviteter med henblik på forebyggelse og bekæmpelse af organiseret
kriminalitet. Den 8. juni 2012 godkendte man en køreplan for gennemførelsen af
anbefalingerne fra EU's evalueringsbesøg i oktober og november 2011 vedrørende
særlige efterforskningsforanstaltninger og bekæmpelse af organiseret
kriminalitet. Det nationale koordineringsråd for aktiviteter vedrørende
forebyggelse og bekæmpelse af organiseret kriminalitet blev oprettet af den
offentlige anklagemyndighed. I løbet af 2012 blev der begået 70
lovovertrædelser af 49 kriminelle grupperinger med 229 aktive medlemmer (seks
af de kriminelle grupperinger begik kriminalitet på internationalt plan). Man
kunne i praksis iagttage en forbedring af civilsamfundets indberetning af
lovovertrædelser, en mere stringent registrering og stram disciplin med henblik
på at forhindre, at forbrydelser og andre lovovertrædelser skjules. Sideløbende med gennemførelsen af strategien
og handlingsplanen trådte en større reform af indenrigsministeriet i kraft den
5. marts 2013. Hovedprincipperne for og formålet med reformen er følgende:
afpolitisering af de retshåndhævende agenturers aktiviteter, demilitarisering
af afdelingen for gendarmeriet, øget tilstedeværelse af de retshåndhævende
myndigheder over hele landet gennem en mere koordineret indsættelse af
politienhederne, bedre harmonisering og koordinering mellem forskellige
afdelinger i politiet for at undgå overlapning og dobbeltfunktioner, en mere
effektiv reaktion på større og alvorlige forbrydelser gennem specialiserede
efterforskningsaktiviteter og sideløbende tjenester til retsforfølgelse. Med
reformen af indenrigsministeriet indførtes to nye koncepter, som nu er ved at
blive gennemført: specialisering af politienheder, der beskæftiger sig med
sager om alvorlig og organiseret kriminalitet, samt efterretningsbaseret
politiarbejde. Man har oprettet en analyseenhed inden for politiet, og den er
bemandet med fem efterretningsanalytikere og benytter it-analyseværktøjet
Letizia. Reformen er bredt anerkendt som et fremragende middel til at adskille
den politiske beslutningstagning fra gennemførelsen af politikkerne.
Ministerens nye kompetencer vedrørende politiets aktiviteter omfatter ikke
længere de tidligere funktioner inden for kriminalefterforskning, hvilket er i
overensstemmelse med de bedste EU-standarder og internationale standarder. Et
første positivt resultat af reformen er regeringens udnævnelse politichefen
efter indstilling fra indenrigsministeren. I forbindelse med reformen af
indenrigsministeriet har man omorganiseret og demilitariseret gendarmeriet og
placeret det under det overordnede politiinspektorat. Man har også styrket de retsmedicinske
laboratorier. Ved bekendtgørelse nr. 399 af 29. november 2012 nedsatte man
en tværministeriel arbejdsgruppe, der skulle udarbejde de nødvendige
lovgivningsmæssige og reguleringsmæssige rammer for oprettelse og forvaltning
af en DNA-database og et DNA-laboratorium. I juni 2013 vil eksperter fra Østrig
bistå indenrigsministeriet med udarbejdelse af et lovforslag om DNA. Der vil
blive afsat 2 mio. EUR til udstyr og uddannelse af personale, der arbejder
inden for det tekniske og det retsmedicinske område. Alle relevante internationale konventioner
anvendes, og generelt kan den nuværende lovgivningsmæssige ramme og det
institutionelle system for retshåndhævelse anses for at være i overensstemmelse
med EU's acquis og de bedste EU-standarder, og gennemførelsen er vidt
fremskreden. Der er imidlertid stadig visse mangler i lovgivningen om beslaglæggelse
i forhold til internationale standarder og EU's acquis. Disse mangler vedrører
navnlig beføjelserne til fastfrysning af aktiver og konfiskation hos
tredjemand. Republikken Moldova bør styrke de nuværende
regler vedrørende registrering af virksomheder og bestemmelserne om
virksomhedernes strafansvar for at begrænse brugen af skuffeselskaber til
hvidvaskning af udbyttet fra strafbare handlinger og til at skjule aktiver fra
kriminelle aktiviteter. Ifølge statistikkerne for konfiskation er de beslaglagte
beløb lave sammenholdt med antallet af domfældelser. De moldoviske myndigheder
bør i højere grad benytte sig af deres konfiskationsbeføjelser. Republikken
Moldova bør oprette et centralt kontor til inddrivelse af aktiver for at styrke
identificeringen og sporingen af udbyttet af kriminelle aktiviteter, både
indenlandske og grænseoverskridende, og for hurtigt at kunne udveksle
oplysninger med kontorer for inddrivelse af aktiver i medlemsstaterne. Vurdering af hovedområde 3 / emne 1 – Forebyggelse og bekæmpelse af organiseret kriminalitet og terrorisme Gennemførelsen af reformen af indenrigsministeriet er planlagt og indledt på korrekt vis. De retshåndhævende myndigheder med ansvar for bekæmpelse af alvorlig og organiseret kriminalitet er velkoordinerede, nærmer sig europæiske standarder og leverer resultater. Der er behov for yderligere justeringer og investeringer i teknisk udstyr for at gøre reformen levedygtig og give mulighed for at udnytte den fuldt ud. Der er behov for yderligere tiltag på følgende områder: · Videreudvikling af en strategisk analysemodel til efterretninger til politiet i overensstemmelse med metoderne for efterretningsstyret politiarbejde. Intensivering af bestræbelserne på at forbedre koordineringen af patruljeringsopgaverne for alle afdelinger under det nationale patruljeringsinspektorat. Ophævelse af sikkerheds- og efterretningstjenestens midlertidige tekniske rolle vedrørende aflytning af kommunikation til brug for efterforskning af straffelovsovertrædelser, idet sådanne aktiviteter udelukkende bør udføres af de retshåndhævende myndigheder. · Styrkelse af den juridiske ramme for beslaglæggelse, oprettelse af et kontor til inddrivelse af aktiver, styrkelse af gennemsigtigheden af juridiske enheder og systematisk anvendelse af konfiskationsbeføjelserne. ·
Gennemførelse af lovgivningen om forebyggelse og
bekæmpelse af menneskehandel i henhold til den nationale plan, herunder en
effektiv koordinering mellem statslige agenturer og effektiv beskyttelse af
ofre for menneskehandel, navnlig børn Republikken Moldova har gjort betydelige
fremskridt med bekæmpelse af menneskehandel inden for de seneste to år i form
af en modernisering af de juridiske og institutionelle rammer. Det er tydeligt,
at politikkerne for bekæmpelse af menneskehandel har høj prioritet på den
politiske dagsorden. Den nationale handlingsplan 2010-2011 og den nationale
handlingsplan 2012-2013 (for så vidt angår de planlagte foranstaltninger i
2012) blev gennemført fuldt ud for 75 % vedkommende og delvis for
11 % vedkommende. Mange af aktiviteterne inden for planen blev ligeledes
gennemført takket være støtten fra internationale organisationer og ngo'er
inden for en række internationale programmer. Der vil blive udarbejdet en
sjette handlingsplan for menneskehandel i andet halvår af 2013. Ifølge
statistikkerne[25]
registrerede man i 2012 18 tilfælde af menneskehandel med 35 personer, hvor
tallet i 2010 var 10 (15 personer) og 13 (29 personer) i 2011. Mere end
halvdelen af disse tilfælde blev afsløret i lufthavnen i Chisinau. Ofrene var
typisk unge piger, der blev smuglet til De Forenede Arabiske Emirater, Tyrkiet,
Nordcypern og Saudi-Arabien og meget sjældent til EU-landene. Lovgivningen og bestemmelserne vedrørende
menneskehandel er i overensstemmelse med de internationale og europæiske
standarder på området – Palermoprotokollen – FN-konventionen om
grænseoverskridende organiseret kriminalitet, 2000 og Europarådets konvention
om menneskehandel, Warszawa 2005, er alle blevet ratificeret og gennemføres.
Strukturen i det nationale system til bekæmpelse af menneskehandel er baseret
på et samarbejde mellem flere instanser i de mest relevante institutioner,
inklusive civilsamfundet. Den er også fokuseret på en menneskerettighedsbaseret
metode, hvor det er hensigten at prioritere ofrenes behov. Man har styrket
indsatsen vedrørende det internationale politisamarbejde og det retlige
samarbejde, herunder forhandlinger om bilaterale aftaler med nogle af
bestemmelseslandene for ofrene for menneskehandel. Inden for rammerne af
reformen af indenrigsministeriet er centret for bekæmpelse af menneskehandel
blevet integreret fuldt ud med det overordnede politiinspektorat, og en civil
person med stor erfaring i bekæmpelse af menneskehandel er udnævnt til direktør
for centret. Den faktiske anvendelse af politikkerne til
bekæmpelse af menneskehandel synes stadig at være utilstrækkelig trods en
betydelig indsats med tildeling af budgetmidler (økonomiske og menneskelige
ressourcer), idet perspektivet er et solidt ejerskab fra statens side og
sikring af foranstaltningens levedygtighed på længere sigt. Regeringen styrker
løbende sin indsats på dette område. I øjeblikket har staten ikke mulighed for
at finansiere ngo'er (på grund af den gældende juridiske ramme), og dette udgør
en forhindring for et fuldt udbygget samarbejde med civilsamfundet. For nylig
blev der imidlertid vedtaget et lovforslag om offentlig finansiering af private
udbydere af sociale tjenester. Hvad angår dataindsamling, er man stadig i færd
med at oprette en national statistikdatabase om menneskehandel. De
retshåndhævende myndigheder har deres egen database over efterforskninger og
straffesager, og ministeriet for arbejde og social beskyttelse har sin database
over personer, der modtager ydelser. For nylig iværksatte det stående
sekretariat for den nationale komité for bekæmpelse af menneskehandel i
samarbejde med indenrigsministeriet et pilotprojekt om harmonisering af
dataindsamling. Regeringen er opmærksom på og lægger vægt på
forebyggelse, og gennem det nationale henvisningssystem for menneskehandel ydes
der også bistand til potentielle ofre og sårbare grupper. Det lader imidlertid
til, at spørgsmålet om forebyggelse fortolkes forholdsvis snævert og ligeledes
burde omfatte arbejdet med de årsager, der ligger til grund for menneskehandel.
I den forbindelse arbejder regeringen med bistand fra specialiserede ngo'er for
at forbedre beskyttelsen af sårbare børn ved hjælp af et lovforslag om
beskyttelse af børn, der er under behandling i øjeblikket. Der er oprettet
særlige samtalerum til børn, og der vil desuden blive oprettet særlige
samtalerum til ofre og vidner i regionerne. Man har udformet retningslinjer for
politi og for social- og sundhedsarbejdere, som skal vejlede dem med at løse
sager om vold i hjemmet. Desuden vil finansministeriet stille midler til
rådighed for bevidstgørelseskampagner over for offentligheden i 2013. Der
gennemføres kampagner over for offentligheden om farerne ved og alvoren af
forbrydelser begået på internettet frem til august 2013, og dette vil blive
efterfulgt af en kampagneuge om menneskehandel i oktober i stil med EU's dag
for bekæmpelse af menneskehandel. Regeringen virker meget engageret i bekæmpelse
af korruption blandt embedsmænd og deres involvering i sager om menneskehandel.
I løbet af 2012 har man indledt efterforskning mod 11 personer, der tilhører
kategorien offentlige tjenestemænd, og heraf er syv stillet for retten, en
person er blevet klassificeret, mens efterforskningen fortsætter mod tre
personer. Vurdering af hovedområde 3 / emne 1b – Forebyggelse af menneskehandel Der er opnået betydelige forbedringer med gennemførelsen af den nationale handlingsplan. Strukturen i det nationale system til bekæmpelse af menneskehandel er baseret på et samarbejde mellem flere instanser, herunder civilsamfundet. Der skal stilles yderligere finansiering og personale til rådighed for at sikre regeringens ejerskab over gennemførelsen af politikkerne for bekæmpelse af menneskehandel. Der er behov for yderligere tiltag på følgende områder: · Konsolidering af den nationale database om menneskehandel, der modtager data fra alle retshåndhævende myndigheder samt fra offentlige og private instanser med ansvar for at yde hjælp til ofrene. Afsættelse af tilstrækkelige økonomiske og menneskelige ressourcer til gennemførelse af den nationale handlingsplan. · Sammenkobling af det nationale system for beskyttelse af ofre og potentielle ofre for menneskehandel og det nationale system for beskyttelse af børn. Oprettelse af en national fond for bistand til, beskyttelse af og erstatning til ofre. · Videreudvikling af minimumskvalitetsstandarder for bistand til og behandling af ofre og potentielle ofre for menneskehandel samt anerkendelse af socialarbejdernes status. Gennemførelse af lovgivningen og bestemmelserne om akkreditering af private udbydere af sociale tjenester. ·
Gennemførelse af lovgivning om forebyggelse og
bekæmpelse af korruption, sikring af det uafhængige
korruptionsbekæmpelsesagenturs funktion, udarbejdelse af moralkodekser og
undervisning i at undgå korruption særlig rettet mod offentlige embedsmænd, der
beskæftiger sig med retshåndhævelse og retsvæsen Gennem de seneste fire år har Republikken
Moldova gjort et alvorligt forsøg på at bekæmpe korruption med på det seneste
adskillige højtprofilerede sager om misbrug af offentlige stillinger. De
seneste begivenheder i Republikken Moldova viser, at de korruptionsbekæmpende
institutioners indirekte politiske afhængighed udgør en trussel mod en
professionel, upartisk efterforskning mod højtstående embedsmænd.
Efterforskningen må ikke kunne misbruges og bruges som politisk våben. Der skal
indføres tilstrækkelige garantier til at sikre, at de korruptionsbekæmpende
institutioner fungerer uafhængigt og effektivt. Udnævnelser af højtstående
embedsmænd skal ske i henhold til objektive og gennemsigtige kriterier. I juli 2011 vedtog Republikken Moldova den
nationale strategi om korruptionsbekæmpelse for 2011-2015 ved en
parlamentsbeslutning – det er et komplekst og veludformet programdokument. I
februar 2012 vedtog Parlamentet handlingsplanen for 2012-2013 om strategiens
gennemførelse[26].
Mange af foranstaltningerne er blevet forsinket eller slet ikke gennemført, og
man mangler fortsat at se virkningerne af de gennemførte foranstaltninger. Der
er ingen angivelse af de formodede frister for gennemførelsen af de
foranstaltninger, der endnu ikke er gennemført. Med hensyn til forebyggelse af korruption har
Republikken Moldova taget skridt til at gøre den offentlige sektor mere
gennemsigtig i et forsøg på at styrke befolkningens tillid til de offentlige
institutioner, bringe befolkningen tættere på regeringens beslutningsprocesser
og begrænse sårbarheden over for korruption. Som led i disse bestræbelser har
man gennemført et omfattende åbent dataprogram, hvorigennem den moldoviske
regering stiller forskellige datasæt til rådighed for befolkningen i et åbent
format, herunder budgetoplysninger. Republikken Moldova indførte ligeledes i
2008 en forpligtelse til, at ophavsmanden til et lovforslag skulle
offentliggøre det online og give borgerne mulighed for at kommentere det
offentligt. Det nationale korruptionsbekæmpelsescenter
(NAC) har betydelige kompetencer inden for forebyggelse af korruption, og de
moldoviske institutioner er begyndt at gennemføre integritetsplaner baseret på
en vurdering af risikoen for korruption i de enkelte institutioner[27]. NAC stiller også på anmodning
af regeringen eller parlamentet sin ekspertise inden for korruptionsbekæmpelse
til rådighed i forbindelse med lovforslag. Med hensyn til korruptionsbekæmpelse deles
kompetencerne mellem NAC og den særlige anklagemyndighed for
korruptionsbekæmpelse (AP). Størstedelen af efterforskningen udføres af
NAC-medarbejdere, mens anklageren fra AP styrer og fører tilsyn med
aktiviteterne, udsteder forskellige tilladelser eller fremsætter forskellige
retsanmodninger under efterforskningen. NAC blev omorganiseret i 2012 og
tilsynsansvaret[28]
flyttet fra regeringen til parlamentet for at vende tilbage til regeringen i
maj 2013. I loven om NAC gives der mulighed for kontrol
af livsstil[29]
og integritetskontrol, og de moldoviske myndigheder overvejer at indføre dette
for resten af den offentlige forvaltning. Uoverensstemmelser kan være tegn på
problemer og kan betyde, at der indføres sanktioner, herunder afskedigelse. Man
er stadig i færd med at udforme detaljerede procedurer for kontrol af livsstil.
I øjeblikket er det kun informations- og sikkerhedstjenesten, der teknisk set
er i stand til at udføre telefonaflytning. NAC har lov til at lytte til de
aflyttede samtaler i realtid samt lave udskrifter og lydoptagelser til anklagerne.
Økonomisk efterforskning er et svagt punkt for de retshåndhævende myndigheder i
Republikken Moldova. Efterforskernes manglende dybtgående specialisering har
betydelige negative virkninger i lyset af efterforskningens kompleksitet og i
sidste ende på inddrivelsen af aktiver fra de domfældte. Afskaffelsen af immunitet for dommere ved
strafferetlig efterforskning af korruptionssager (artikel 324 og 326) er
et kærkomment skridt i den rigtige retning. Tilsvarende skridt bør overvejes
for alle de resterende kategorier af embedsmænd, der nyder immunitet. I 2011 vedtog man 314 korruptionsafgørelser,
men kun få af dem på højt niveau – 213 domfældelser, 18 frifindelser og 83
frafaldelser af anklagerne. I 2012 vedtog man 293 korruptionsafgørelser –
197 domfældelser, 27 frifindelser og 69 frafaldelser af anklager. I 2012
blev der kun idømt fængselsstraffe i 17 sager – resten af domfældelserne
resulterede i bøder, betinget fængselsstraf eller forbud mod at beklæde
offentlige embeder. Dette er ikke en tilfredsstillende praksis, da domstolene
udviser eftergivenhed over for lovovertræderne. NAC har bestilt en analyse for
ved hjælp af MIAPAC[30]
at vurdere strafudmålingen i alle korruptionssager, der kommer for domstolene.
Det vil også være anbefalelsesværdigt, at man inden for det moldoviske
retsvæsen diskuterer sanktionspraksis (retningslinjer for strafudmåling), som
kan sikre, at der indføres afskrækkende sanktioner i korruptionssager. Den nationale integritetskommission (NIC) er
en selvstændig offentlig myndighed, der er uafhængig af andre statslige
instanser, enheder og personer. Medlemmerne udpeges af parlamentet for en
periode på 5 år. NIC er ansvarlig for erklæringer om aktiver, interesser og
uforenelighed. Loven om oprettelse af NIC trådte i kraft den 1. marts 2012, men
NIC indledte først sine aktiviteter den 1. marts 2013. NIC har 21 stillinger,
hvoraf 12 allerede er besat. NIC fører tilsyn med alle fremtrædende
personligheder, anklagere, dommere, embedsmænd og andre ledelsesfunktioner og
dækker i alt omkring 25 000 embedsmænd. NIC råder over begrænsede
ressourcer i form af software og teknisk kapacitet. Det nyoprettede NIC kan
endnu ikke fremvise resultater af sine kontroller af erklæringer om aktiver,
interesser og uforenelighed. For nylig vedtog man en lov, hvorved
lønningerne til NAC-ansatte blev fordoblet (500 EUR i startløn, hvilket svarer
til lønnen for en højesteretsdommer eller en vicestatsadvokat), hvilket
imidlertid kan kræve en tilsvarende behandling af anklagere i korruptionssager
for ikke at skabe ubalance i systemet. Republikken Moldova blev evalueret af Greco,
hvilket udmøntede i 17 anbefalinger, heraf ni inden for området
partifinansiering og otte, der handlede om, hvad der er strafbart. Det erkendes
i Greco-rapporten, at der er blevet gjort en stor indsats for at gennemføre
samtlige anbefalinger. Lovgivningen til gennemførelse af disse anbefalinger er
endnu ikke vedtaget, men en arbejdsgruppe nedsat af den centrale valgkommission[31] har udarbejdet og afholdt en
offentlig drøftelse om lovforslaget, som nu skal vedtages. Afskaffelsen af
immunitet for dommere i strafferetlig efterforskning af korruptionssager
(artikel 324 og 326) er et kærkomment skridt i den rigtige retning.
Tilsvarende skridt bør overvejes for alle øvrige kategorier, der nyder immunitet.
Vurdering af hovedområde 3 / emne 1c – Forebyggelse og bekæmpelse af korruption Der blev iværksat positive foranstaltninger med henblik på at styrke det nationale center for korruptionsbekæmpelse og AP samt indlede aktiviteterne i kommissionen for national integritet. Der er endvidere behov for solide kontrolforanstaltninger, tilstrækkelig finansiering og yderligere kapacitetsopbygningsforanstaltninger for at sikre alle korruptionsbekæmpende myndigheder fuld politisk uafhængighed. Der er behov for yderligere tiltag på følgende områder: · Etablering af en solid udnævnelsesordning, som udelukkende er baseret på faglige og objektive kriterier, til centrale stillinger i korruptionsbekæmpende institutioner, i anklagemyndigheden og i højesteret, som sikrer deres upartiske og uafhængige operationelle aktivitet. Sammenlægning af AP og NAC og begrænsning af deres aktiviteter til korruption på højt plan. Forbedring af aflønningsordningen og forøgelse af antallet af ansatte i alle korruptionsbekæmpende institutioner (NAC, AP og NIC). · Yderligere udvikling af lovgivningen om og praksis i forbindelse med tilsyn med formueangivelser/uberettiget rigdom og interessekonflikter samt udvikling af økonomisk efterforskningskompetence hos de retshåndhævende myndigheder. Gennemførelse af regler for livsstilskontrol baseret på bedste europæiske praksis udført af NAC og udarbejdelse af en mekanisme for samarbejde om livsstilskontrol med NIC. Revision af de resterende immuniteter for tjenestemænd i lyset af bedste internationale praksis. Uddannelse af dommere, offentlige anklagere og retshåndhævende personale i europæisk praksis i forbindelse med aflytning af kommunikation. ·
Gennemførelse af lovgivningen om og strategien
for forebyggelse af hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme,
gennemførelse af relevant lovgivning om konfiskering af forbryderes aktiver
(herunder bestemmelser vedrørende grænseoverskridende aspekter) Republikken Moldovas retlige rammer for
bekæmpelse af hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme er særdeles
omfattende og komplette. Der er adskillige administrative myndigheder
involveret i det moldoviske system til bekæmpelse af hvidvaskning af penge og
finansiering af terrorisme med forskellig rolle og funktion, og de behersker
alle deres respektive kompetenceområder. Den institutionelle koordinering og
samarbejdet mellem de forskellige myndigheder er tilfredsstillende, jf.
internationale standarder. I 2012 vedtog og gennemførte Republikken Moldova flere love (lov om
kapitalmarkedet, lov om betalingssystemer og e-penge, lov om særlig
efterforskningsaktivitet), regler (afgørelse om regulering af foranstaltninger
til bekæmpelse af hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme på det
finansielle ikkebankmarked) og instrukser og anbefalinger med henblik på at
afhjælpe nogle af de mangler, der blev påpeget i Europarådets Moneyval-udvalgs
tredje gensidige evalueringsrapport. Der skal tages fat på enkelte mindre
mangler i kriminaliseringen af hvidvaskning af penge og finansiering af
terrorisme, og de moldoviske myndigheder har i denne forbindelse udarbejdet en
række lovgivningsmæssige ændringer, der for øjeblikket er ved at blive
gennemført. Den nuværende regulering af disse forbrydelser er imidlertid i
overensstemmelse med FATF's (den finansielle aktionsgruppes) krav samt
europæiske og internationale konventioner. I 2011 blev der rejst tiltale i fire
af i alt 151 sager indgivet af den økonomiske efterretningstjeneste, og
der blev fældet dom i to sager. Samtlige institutioner er blevet inddraget som
aktive medlemmer i den nationale strategi for 2013-2017 for bekæmpelse af
hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme, der inden for kort tid vil
blive vedtaget af det moldoviske parlament. De enkelte institutioner har fået
tildelt specifikke opgaver, pligter og frister i handlingsplanen, som
koordineres af kontoret for forebyggelse og bekæmpelse af hvidvaskning af penge[32] og overvåges af en særlig
kommission i det moldoviske parlament. Moldovas nationalbank, den nationale
finansmarkedskommission og kontoret for forebyggelse og bekæmpelse af
hvidvaskning af penge fører tilsyn med og vejleder de finansielle enheder, der
deltager i det moldoviske system til bekæmpelse af hvidvaskning af penge og
finansiering af terrorisme, og dette synes at ske hensigtsmæssigt og i
overensstemmelse med internationale standarder. De finansielle enheder
overholder de forebyggende foranstaltninger i FATF- og EU-standarderne på
tilfredsstillende vis (due diligence i forbindelse med kunder, skærpede
identifikationsforanstaltninger, eksisterende forretningsforbindelser, politisk
udsatte personer, retmæssige ejere, pengeoverførsler, registrering, uddannelse,
interne procedurer og politikker, overensstemmelsesenheder, mistænkelige
transaktionsrapporter). Europarådets
ekspertudvalg Moneyval godkendte i sin rapport fra december 2012 de
konstante fremskridt, som Republikken Moldova har gjort med hensyn til due
diligence i forbindelse med kunder og rapportering. På baggrund af denne rapport har Republikken Moldova været omfattet af en
forenklet tilsynsordning siden december 2012. Vurdering af hovedområde 3 / emne 1d – Forebyggelse af hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme De retlige rammer for forebyggelse af hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme er omfattende og korrekt gennemført. Den institutionelle koordinering og samarbejdet mellem de relevante myndigheder er tilfredsstillende og lever op til europæiske og internationale standarder. Der er behov for yderligere tiltag på følgende områder: · Yderligere skærpelse af sanktionsordningen til bekæmpelse af hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme, hårdere straffe og et bedre system til konfiskering, indefrysning og beslaglæggelse af midler, der anvendes til hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme. Gennemførelse af tilsynsforanstaltninger for udpegede ikkefinansielle virksomheder og erhverv. Grænseoverskridende kontantoperationers overensstemmelse med gældende EU-lovgivning og FATF-standarder. · Fortsat systematisk og rettidig gennemførelse af den nationale strategi for 2013-2017 for bekæmpelse af hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme og af Moneyvals anbefalede handlingsplan. ·
Gennemførelse af den nationale strategi for
narkotikabekæmpelse og den tilhørende handlingsplan, som gør oplysninger om
narkotikabeslaglæggelse og de involverede personer tilgængelige ved
grænseovergangssteder, samt yderligere udvikling af samarbejdet og udvekslingen
af oplysninger med relevante internationale organer på narkotikaområdet Den nationale strategi for
narkotikabekæmpelse for 2011-2018 og den nationale handlingsplan for
narkotikabekæmpelse for 2011-2013 gennemføres i overensstemmelse med
europæiske standarder. Den nye nationale handlingsplan for narkotikabekæmpelse
for 2014-2018 er i øjeblikket under udarbejdelse, og der lægges i planen lige
stor vægt på at bekæmpe narkotikamisbrug og narkotikahandel. Som foreslået i handlingsplanen blev
Republikken Moldova i april 2012 medlem af Europarådets Pompidou-gruppe. Siden
aftalememorandummet med Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og
Narkotikamisbrug (EONN) blev undertegnet i 2012, er der etableret et godt
samarbejde. Det nationale udvalg for narkotika, der blev
oprettet i 2011, koordinerer det tværfaglige samarbejde mellem de statslige
institutioner og fungerer som bindeled til de ikkestatslige institutioner og
civilsamfundet i alle spørgsmål, der vedrører narkotikapolitikken. Der er
etableret et særdeles godt niveau for samarbejde og koordinering mellem de
relevante organer. Udvalget har fundet en balancegang mellem reduktionen af
narkotikaudbuddet og -efterspørgslen. Samarbejdet mellem direktoratet for
narkotikabekæmpelse i politiets generalinspektorat i indenrigsministeriet og de
institutioner, der har ansvaret for forebyggelse og pleje, er særdeles godt.
Samarbejdet med de ngo'er, der arbejder med at hjælpe narkotikamisbrugere, er
tilfredsstillende, men det ser ud til, at samarbejdet i forbindelse med
hiv-relaterede tiltag er tættere, end det er i forbindelse med forebyggelse af
narkotikamisbrug og skadebegrænsning. I 2004 blev der indført
substitutionsbehandling med udlevering af metadon i sundheds- og plejecentre. Al narkotikakriminalitet og andre kategorier
af lovovertrædelser indberettes og registreres som forbrydelser i
indenrigsministeriets integrerede automatiske informationssystem med henblik på
at registrere lovovertrædelser, straffesager og personer, som har begået
lovovertrædelser. Der er med succes blevet gennemført flere specifikke
narkotikaoperationer. I 2012 blev der registreret 1 457
narkotikarelaterede lovovertrædelser, og der blev identificeret otte kriminelle
grupper, som var involveret i ulovlig narkotikahandel. I 2012 blev der
beslaglagt 304,89 kg narkotika. Den grundlæggende retsvidenskabelige kompetence
er på plads på kommunalt plan, men der kan ikke udføres indledende
narkotikakontrol af de beslaglagte stoffer. Derfor udføres analysen af eksterne
retsvidenskabelige laboratorier, hvilket er tidskrævende og ineffektivt. Republikken Moldova er ikke et land med
omfattende narkotikahandel eller narkotikaproduktion, men det fungerer som
transitland for narkotika til Vesteuropa. De narkotikabekæmpende aktiviteter
har hidtil været hæmmet af utilstrækkeligt specialiseret politi og udstyr.
Regeringen har iværksat vigtige foranstaltninger med henblik på at forbedre
situationen inden for rammerne af en igangværende politireform, og den
omorganiserer og øger personalet i de specialiserede narkotikabekæmpende
enheder i indenrigsministeriets direktorat for narkotikabekæmpelse. Bekæmpelsen af hjemmedyrket marihuana har
været en af de største udfordringer for direktoratet for narkotikabekæmpelse i
de senere år, men syntetiske cannabinoider og syntetiske cathinoner har i 2012
vist sig at være et stigende problem. Syntetiske narkotika er efter sigende ganske
udbredt (amfetaminer, methamfetaminer, syntetisk cannabinol og visse syntetiske
smertestillende midler som f.eks. Tramadol, som er billige og relativt nemme at
få fat på). For at imødegå denne tendens har indenrigsministeriet anmodet regeringen
om at føje mange af disse syntetiske stoffer til den officielle liste over
forbudte stoffer. Brugen af flere stoffer på samme tid (forskellige narkotika
eller narkotika sammen med alkohol og andre stoffer) er også blevet mere
udbredt. Vurdering af hovedområde 3 / emne 1e – Gennemførelse af narkotikabekæmpelsesstrategien Handlingsplanen for 2011-2013 i den nationale strategi for narkotikabekæmpelse og de institutionelle rammer er blevet gennemført tilfredsstillende, og det tværfaglige samarbejde befinder sig på et tilfredsstillende niveau. Det nationale udvalg for narkotika fungerer efter hensigten, og indenrigsministeriets direktorat for narkotikabekæmpelse er velorganiseret og har for nylig øget sin analytiske kapacitet på operationelt plan. Ngo'erne skal inddrages yderligere i aktiviteterne til reduktion af narkotikaudbuddet og skadebegrænsning. Der er behov for yderligere tiltag på følgende områder: · Endnu større indsats for at udstyre politiet med tekniske hjælpemidler til identificering af stoffer, det finder under dets operationer. · Større inddragelse af de ngo'er, der beskæftiger sig med narkotikabekæmpende aktiviteter og behandling. ·
Gennemførelse af relevante konventioner under FN
og Europarådet samt Grecos anbefalinger på ovennævnte områder Loven om og strategien for forebyggelse og
bekæmpelse af organiseret kriminalitet er fuldt ud i overensstemmelse med
bestemmelserne i FN-konventionen om bekæmpelse af grænseoverskridende
organiseret kriminalitet med tillægsprotokoller. b)
Vurdering af anbefalingernes gennemførelse ·
Forebyggelse og bekæmpelse af korruption på alle
niveauer og alle områder. Delvist gennemført – se handlingsplanens
benchmark. Med støtte fra projektet til bekæmpelse af korruption, hvidvaskning
af penge og finansiering af terrorisme i Republikken Moldova (MOLICO) er der
endvidere blevet udarbejdet en praktisk vejledning i efterforskning af
korruption og lovovertrædelser med tilknytning til korruption. Vejledningen er
beregnet på anklagere og efterforskningsmedarbejdere, der arbejder med
korruptionsbekæmpelse i anklagemyndighedens kontor for korruptionsbekæmpelse,
det nationale center for korruptionsbekæmpelse, indenrigsministeriet og
efterretnings- og sikkerhedstjenesten. ·
Forbedring af dataindsamlingen om kriminelle og
organiserede kriminelle grupper på nationalt niveau, bl.a. ved at oprette
og/eller forbedre nationale databaser. Se handlingsplanens benchmark på s. 17,
18 og 24 i denne rapport. ·
Fortsættelse af indsatsen for at forbedre
dataindikatorer og indsamlingen af oplysninger om kriminelle inden for alle
kriminalitetsområder. Se handlingsplanens benchmark på s. 17,
18 og 24 i denne rapport. ·
Prioritering af gennemførelsen af
antikorruptionstiltag på alle områder, også i forbindelse med bredere
retsstatsaspekter. De nationale myndigheder skal have kapacitet til at bekæmpe
korruption på alle niveauer, centralt, regionalt, lokalt og sektorspecifikt, og
der skal særlig sættes ind ved de retshåndhævende myndigheder og
toldmyndighederne. Se handlingsplanens benchmark på s. 19-22
i denne rapport. ·
Sikring af en effektiv beskyttelse af vidner til
menneskehandel og yderligere forbedre beskyttelsen af samt hjælpe og støtte
ofrene for menneskehandel. Se handlingsplanens benchmark på s. 18
og 19 i denne rapport. ·
Procedurer for konfiskering af aktiver skal
aftales med de moldoviske myndigheder for at genvinde stjålen ejendom eller
fortjenesten heraf og for at reducere de organiserede kriminelle gruppers
finansielle styrke, så de kan optrævles. Se handlingsplanens benchmark på s. 17,
22 og 23 i denne rapport. Hovedområde 3 / emne 2 – Retligt
samarbejde i straffesager a)
Handlingsplanens benchmarks ·
Gennemførelse af internationale konventioner
vedrørende retligt samarbejde i straffesager (især Europarådets konventioner) Republikken Moldova har en omfattende og
ajourført retlig ramme for internationalt retligt samarbejde i straffesager.
Loven om ratificering af anden tillægsprotokol til Europarådets konvention om
gensidig retshjælp i straffesager blev vedtaget
den 26. december 2012. Denne ramme, som består af flere
internationale, regionale og nationale instrumenter, giver Moldova mulighed for
at anmode om og tilbyde internationalt samarbejde i straffesager på
hensigtsmæssig vis i overensstemmelse med europæiske standarder. Den retlige ramme omfatter de traditionelle
samarbejdsområder såsom udlevering, retsanmodninger, overførelse og overtagelse
af retsforfølgningen i straffesager, anmodninger om anerkendelse og
fuldbyrdelse af udenlandske domme i straffesager og anmodninger om overførelse
af domfældte. Rammen indeholder en række bestemmelser om anvendelsen af
forholdsvis effektive efterforskningsmidler såsom retsmøder via
videokonference, observationer på tværs af grænserne, kontrollerede leverancer,
undercover-operationer og fælles efterforskningshold. Det betyder, at den
retlige ramme er solid nok til at klare det stigende antal anmodninger om
samarbejde med henblik på at bekæmpe de alvorligste forbrydelser såsom
terrorisme, organiseret kriminalitet, narkotikahandel, menneskehandel,
korruption, cyberkriminalitet og hvidvaskning af penge. Fra og med 2012 deltager en repræsentant for
Republikken Moldovas anklagemyndighed i plenarmøderne i Europarådets
ekspertudvalg vedrørende den måde, hvorpå de europæiske konventioner fungerer
på det strafferetlige område (PC-OC). Indkommende og udgående anmodninger om
internationalt samarbejde kanaliseres via de centrale myndigheder, den
offentlige anklagemyndighed og justitsministeriet, i henhold til
strafferetsplejelovens bestemmelser og den fase, proceduren befinder sig i,
enten strafferetlig efterforskning eller dom efter retssag. Begge myndigheder udfører deres opgaver efter
samordning med andre nationale og internationale organer og institutioner. De
er hensigtsmæssigt bemandet, især domstolene, hvilket kan henføres til en række
beslutninger, som det høje dommerråd vedtog i starten af 2013 om at øge
antallet af undersøgelsesdommere. Der lægges i stigende grad vægt på at sikre
den nødvendige uddannelse, og der arbejdes for at øge de nødvendige
budgetressourcer til dette formål. De tilgængelige statistiske oplysninger viser,
at både den offentlige anklagemyndighed og justitsministeriet regelmæssigt
behandler et stort antal anmodninger om internationalt retligt samarbejde. Med
hensyn til udlevering, overtagelse af retsforfølgningen i straffesager
og overførelse af retsforfølgningen i straffesager ser det ud til, at
Republikken Moldova afgiver flere anmodninger, end den modtager. I perioden
2009-2012 blev den offentlige anklagemyndighed i gennemsnit pr. år anmodet om
at behandle ca. 227 udgående anmodninger om udlevering og kun 27
indkommende anmodninger om udlevering. Den offentlige anklagemyndighed
behandlede i gennemsnit 31 (indkommende) anmodninger om overtagelse af
retsforfølgningen i straffesager og 11 (udgående) anmodninger om
overførelse af retsforfølgningen i straffesager. Med hensyn til retsanmodninger
afgav Republikken Moldova til gengæld færre anmodninger, end den modtog i samme
periode, og den offentlige anklagemyndighed behandlede i gennemsnit pr.
år 494 indkommende anmodninger og 388 udgående anmodninger. Justitsministeriet behandler ligeledes løbende
anmodninger, men i mindre udstrækning end den offentlige anklagemyndighed. I
perioden 2012-2013 behandlede justitsministeriet 71 udgående
anmodninger og 12 indkommende anmodninger om udlevering.
Justitsministeriet behandlede 14 (indkommende) anmodninger om overtagelse af
retsforfølgningen i straffesager og ingen (udgående) anmodninger om
overførelse af retsforfølgningen i straffesager. Med hensyn til retsanmodninger
foreligger der kun et samlet tal for justitsministeriet, nemlig 1 068
indkommende og udgående anmodninger i civile sager og straffesager, hvor
antallet af straffesager er lidt mindre end antallet af civile sager. Derudover er justitsministeriet den eneste
myndighed med ansvar for anmodninger om anerkendelse og fuldbyrdelse af
afgørelser på det strafferetlige område og for anmodninger om overførelse af
domfældte. I perioden 2012-2013 behandlede
justitsministeriet 16 indkommende og 12 udgående anmodninger om
anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser på det strafferetlige område.
Justitsministeriet behandlede 390 anmodninger om overførelse af domfældte
til Republikken Moldova og 21 anmodninger om overførelse af domfældte til
andre lande. Statistikkerne om udlevering viser, at den
offentlige anklagemyndighed behandler flere anmodninger end justitsministeriet.
Denne forskel afspejler ganske enkelt det forhold, at der indgives langt flere
anmodninger om sager, som befinder sig i undersøgelsesfasen, end om sager, hvor
retssagen allerede er i gang (jf. ovenfor vedrørende kompetence). Både den offentlige anklagemyndighed og
justitsministeriet afviste et begrænset antal indkommende anmodninger om
udlevering. I perioden 2009-2012 afviste den offentlige anklagemyndighed
kun 15 anmodninger på retligt grundlag, primært fordi de efterlyste
personer havde moldovisk statsborgerskab, eller som følge af lovbestemte
restriktioner. I 2012-2013 afviste justitsministeriet kun en anmodning på
retligt grundlag, da den efterlyste person fik asyl. Det begrænsede antal
afvisninger kan ses som et tegn på, at myndighederne i Republikken Moldova er
åbne for at samarbejde med tredjelande. De gennemsnitlige frister er en vigtig resultatindikator til vurdering af det internationale
retlige samarbejdes effektivitet. Både den offentlige anklagemyndigheds og
justitsministeriets[33]
behandlingsfrister virker rimelige og overstiger ikke EU-gennemsnittet. ·
Dommeres og anklageres særdeles effektive
retlige samarbejde med EU-medlemsstaterne i straffesager Størstedelen (ca. to tredjedele) af
ovennævnte behandlede anmodninger vedrører SNG, og under en tredjedel vedrører
EU-medlemsstaterne. Republikken Moldovas myndigheder har indgået et effektivt
samarbejde med de relevante myndigheder i EU-medlemsstaterne. ·
Indgåelse af en operationel samarbejdsaftale med
Eurojust Eurojust afsluttede evalueringsrapporten om
databeskyttelse i Republikken Moldova i efteråret 2012 og underrettede i
november 2012 Rådet om forslaget om at indlede formelle forhandlinger den
1. februar 2013 med henblik på at indgå en operationel
samarbejdsaftale. Den første forhandlingsrunde fandt sted
den 10. juni 2013 og var yderst positiv, så forhandlingerne
forventes afsluttet snarest. b)
Vurdering af anbefalingernes gennemførelse ·
Styrkelse af retssystemet, herunder
strafferetligt samarbejde, navnlig gensidig juridisk bistand Republikken Moldova er for øjeblikket i gang
med en omfattende reform af retssystemet med udgangspunkt i strategien og
handlingsplanen for 2011-2016, som omfatter vigtige lovgivningsmæssige og
institutionelle ændringer. I september 2012 blev der oprettet en afdeling
for gennemførelse af reformen af den offentlige anklagemyndighed, og
anklagemyndighedens strategiske udviklingsprogram for 2012-2014 blev i december 2012
vedtaget af det øverste råd for anklagere og er for øjeblikket ved at blive
gennemført. Vurdering af hovedområde 3 / emne 2 – Retligt samarbejde i straffesager Republikken Moldova er en pålidelig og aktiv partner i det internationale retlige samarbejde, og resultaterne viser, at landet er yderst åbent for at samarbejde med EU-medlemsstaterne og andre lande. Der er behov for yderligere tiltag på følgende områder: · Fortsat forbedring af uddannelsen af dommere og anklagere i internationale spørgsmål, herunder ved at øge de nødvendige midler. · Fortsat forbedring af statistikker og registrering af disse ved anvendelse af en i fællesskab opstillet liste over parametre, der i påkommende tilfælde gælder for både den offentlige anklagemyndighed og justitsministeriet. Hovedområde 3
/ emne 3 – Samarbejde om retshåndhævelse a)
Handlingsplanens benchmarks ·
Højt niveau for operationel og særlig
efterforskningskapacitet hos de retshåndhævende myndigheder og dennes
konsekvente og effektive anvendelse til bekæmpelse af grænseoverskridende
kriminalitet Efter indenrigsministeriets reform i marts
2013 består politiets nationale efterforskningsinspektorat af specialiserede
direktorater (alvorlige forbrydelser, organiseret kriminalitet, svig,
narkotika, beredskabstjeneste) og to centre (menneskehandel og it), som i
fællesskab bekæmper hele spektret af alvorlige og organiserede kriminelle
aktiviteter. Tre regionale underafdelinger sikrer dækningen af hele Republikken
Moldova. De rapporterer til de centrale direktorater og foretager uafhængig
efterforskning. På det juridiske og tekniske plan sikrer
reformen et bedre samarbejde mellem politiets tjenester og anklagerne. Der er
blevet oprettet en særlig enhed under den offentlige anklagemyndighed –
afdelingen for kontrol og efterforskning af organiseret kriminalitet – hvis
opgaver vedrører udøvelse og forvaltning af retsforfølgningen i sager
vedrørende lovovertrædelser, der kan tilskrives organiseret kriminalitet,
repræsentation af den tiltalte part i retssalen og kontrol og koordinering af aktiviteterne
i særlige underafdelinger med ansvar for forebyggelse og bekæmpelse af
organiseret kriminalitet. Derudover har den offentlige anklagemyndighed en
afdeling til bekæmpelse af menneskehandel samt en afdeling til bekæmpelse af
cyberkriminalitet. I december 2012 trådte en ny lov om
særlig efterforskningsaktivitet i kraft, og der blev vedtaget flere ændringer
til strafferetsplejeloven i april 2012. Begge love tilpasser den
eksisterende lovgivning til de nye bestemmelser om bekæmpelse af grænseoverskridende
kriminalitet og internationale fælles efterforskningshold, revision af national
lovgivning om telefonaflytning og revision af relevant lovgivning i forbindelse
med konventionen om politisamarbejde for Sydøsteuropa. Den gældende retlige ramme giver en mere
hensigtsmæssig og legitim anvendelse af særlige
efterforskningsforanstaltninger, som er lovreguleret og kontrolleres af
anklageren og retsmyndigheden. Lovbestemmelserne er i overensstemmelse med
internationale og europæiske retsstandarder og stiller en bred vifte af
efterforskningsværktøjer til rådighed for efterforskningstjenesterne.
Adskillige straffesager er allerede blevet løst med sådanne foranstaltninger,
og efterforskningsmedarbejdere og anklagere giver indtryk af at have et klart
billede og en klar forståelse af, hvornår det er praktisk og juridisk
hensigtsmæssigt at anvende disse værktøjer. Der forefindes udstyr til aflytning og
registrering af samtaler, pr. telefon eller direkte aflytning, i efterretnings-
og sikkerhedstjenestens lokaler og under dens forvaring. Efterretnings- og
sikkerhedstjenesten modtager signalerne fra telefonselskabet eller fra
aflytningsudstyret og overfører signalerne til efterforskningstjenesterne til
brug i forbindelse med deres aktiviteter. Det aktuelle system skaber en
situation, hvor aktører, der udfører andre opgaver (f.eks.
efterretningsaktiviteter og kontraspionage med henblik på statens sikkerhed)
har adgang til kontroloplysninger, som vedrører strafferetlig efterforskning og
reguleres i henhold til strafferetsplejeloven. Den manglende kontrol af Transdnestrien kaster
i nogen grad en skygge over Republikken Moldovas indsats for at sikre offentlig
orden og sikkerhed. Smugling af varer er den hyppigst forekommende ulovlige
aktivitet, og dens konsekvenser er blevet begrænset takket være
EU-grænsebistandsmissionen. På indeværende tidspunkt er der ikke noget
formaliseret politisamarbejde mellem Chisinau og Tiraspol. ·
Særdeles effektivt samarbejde om retshåndhævelse
blandt de relevante nationale organer – navnlig grænsevagttjenesten, politiet
og toldvæsenet – og samarbejde med retsmyndighederne I 2012 indførte Republikken Moldova et
værktøj til internationalt retligt samarbejde og politisamarbejde, nemlig de
fælles efterforskningshold. Retsgrundlaget er artikel 19 i FN-konventionen[34] om bekæmpelse af
grænseoverskridende organiseret kriminalitet, Palermokonventionen, som trådte i
kraft i Republikken Moldova efter ratificeringen
den 16. september 2005. Den moldoviske lov, som er i
overensstemmelse med EU-kravene, opstiller de generelle betingelser for,
hvornår sådanne hold kan oprettes. Den model, som de moldoviske myndigheder
anvender, er baseret på Rådets rammeafgørelse og Rådets resolution om fælles
efterforskningshold. Der er ikke konstateret større hindringer
eller mangler i kommunikationen mellem politi og anklagemyndighed. Det
etablerede samarbejde er tilfredsstillende, og der er en klar
kompetencefordeling mellem politi og anklagemyndighed. De gennemgåede sager
vidner om en tilbundsgående og reel viden om strafferetlige procedurer og
efterforskningsteknikker hos begge parter. Det med reformen af
indenrigsministeriet nyetablerede system skal gennemføres og anvendes.
Oprettelsen af en kontrol- og efterforskningsenhed[35] i den offentlige
anklagemyndighed, som er specialiseret i organiseret kriminalitet og er
sammensat af 10 anklagere med hver mindst 10 års erfaring, er endnu en
foranstaltning til forbedring af det tværfaglige samarbejde. Den offentlige anklagers beføjelser er et
følsomt emne. Den offentlige anklager, som leder anklagemyndigheden og har
ansvaret for de alvorligste straffesager, har derudover en vægtig
"tilbagekaldelsesret", som giver den offentlige anklager mulighed for
at overtage ansvaret for en sag fra en hvilken som helst lavere rangerende anklager.
Denne beføjelse, som er indarbejdet i alle lovgivningsmæssige rammer med det
formål at sikre koordinering og substituering i tilfælde af "manglende
aktivitet", kan i høj grad begrænse anklagernes uafhængighed og
selvstændighed og bør udøves med største forsigtighed og tilbageholdenhed. Der
blev rejst visse spørgsmål om, hvorvidt en sådan beføjelse burde begrænses
eller reguleres bedre. Andre former for interinstitutionelt
samarbejde mellem de retshåndhævende myndigheder, herunder på området
forebyggelse og bekæmpelse af terrorisme, er baseret på systemer til udveksling
af oplysninger. Et integreret automatisk informationssystem for bevismateriale
i forbindelse med lovovertrædelser, straffesager og forbrydere samt
strafferetsplejeloven har siden juli 2008 været fælles for den offentlige
anklagemyndighed, indenrigsministeriet, toldvæsenet og det nationale center for
korruptionsbekæmpelse. ·
Styrkede bilaterale og multilaterale
operationelle samarbejdsaftaler om retshåndhævelse, herunder gennem rettidig
udveksling af relevante oplysninger med kompetente retshåndhævende myndigheder
i EU-medlemsstater I forlængelse af den igangværende reform af
indenrigsministeriet blev der oprettet et nyt center for internationalt
politisamarbejde i starten af 2013. Centret forener tre af
indenrigsministeriets underafdelinger med kompetence inden for internationalt
politisamarbejde, nemlig NCB Interpol, NVC SELEC/GUAM og NCP Europol. Alle
kontorer og enheder med ansvar for internationalt politisamarbejde er nu samlet
i en enkelt struktur og har til huse i de samme lokaler. Interpol er centret for internationalt
politisamarbejde i indenrigsministeriet og er tilknyttet justitsministeriet,
toldvæsenet, efterretnings- og sikkerhedstjenesten, den offentlige
anklagemyndighed, grænsepolitiet og det nationale center for
korruptionsbekæmpelse. Interpols kontor modtager og afsender alle
internationale anmodninger om oplysninger fra Interpols databaser og er
forbundet med forskellige databaser og registre i Republikken Moldova. Strømmen
af indkommende oplysninger er stabil, og mængden af udgående oplysninger
stiger. Enhedens tjenestemænd og specialister er fuldt ud bevidst om deres
mandat og mission. GUAM-enheden er en del af det bredere system
for internationalt politisamarbejde, som sikrer den daglige udveksling af
oplysninger mellem Georgien, Ukraine, Aserbajdsjan og Republikken Moldova.
Mængden af oplysninger, som Republikken Moldova udveksler med disse lande
gennem enheden, er bemærkelsesværdig. De moldoviske myndigheder deltager i
arbejdet i SELEC (det sydøsteuropæiske retshåndhævelsescenter) og har
udstationeret to forbindelsesofficerer til SELEC-centret, og ud over at
udveksle oplysninger planlægges og gennemføres der mange fælles operationer med
SELEC-landene. Republikken Moldova har udstationeret en forbindelsesofficer fra
kontoret for koordinering af bekæmpelsen af organiseret kriminalitet i SNG. Den offentlige anklagemyndighed i Republikken
Moldova har undertegnet samarbejdsaftaler med tilsvarende institutioner fra
Rumænien, Ukraine, Kina, Tyrkiet, Irland, Ungarn, Italien og Sydkorea.
I 2012 undertegnede den offentlige anklagemyndighed i Republikken Moldova
samarbejdsaftaler og -memoranda med DIICOT – Rumænien, den føderale
anklagemyndighed i Kongeriget Belgien, den offentlige anklagemyndighed i
Armenien og justitsministeriet i Georgien. For øjeblikket er der indledt
forhandlinger om bilaterale aftaler med Aserbajdsjan, Den Russiske Føderation,
Hviderusland, de baltiske lande og Bulgarien. To af de seneste eksempler på vellykket
internationalt politisamarbejde vedrører navnlig anholdelsen af en farlig
moldovisk forbryder i Verona (Italien) med støtte fra det nationale
Interpol-kontor i Rom og Veronas "Carabinieri" og et følsomt
videointerview af et offer for menneskehandel. Republikken Moldovas toldvæsen undertegnede i
maj 2013 et aftalememorandum med Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af
Svig (OLAF). Det vedrører fremme af samarbejde, gensidig udveksling af
oplysninger og fælles operationer til bekæmpelse af grænseoverskridende kriminalitet. ·
Indgåelse af en operationel samarbejdsaftale med
Europol Efter undertegnelsen af en strategisk aftale
med Europol i 2007 blev der oprettet et nationalt Europol-kontaktpunkt til
udveksling af strategiske og tekniske oplysninger med EU-agenturet. Der vil blive
udstationeret en moldovisk forbindelsesofficer til Europol i Haag sidst i
juli 2013 i forlængelse af undertegnelsen af en forbindelsesaftale i
starten af 2013. Forberedelsen af undertegnelsen af en operationel
samarbejdsaftale med Europol er allerede i gang, og Republikken Moldova
afventer Europols undersøgelse på stedet af landets databeskyttelse. b)
Vurdering af anbefalingernes gennemførelse ·
Samarbejdet mellem de moldoviske og
medlemsstaternes myndigheder bør forbedres, herunder deling af oplysninger med
Europol. Se handlingsplanens benchmark på s. 29
og 30 i denne rapport. ·
Samarbejdet mellem de moldoviske myndigheder og
deres kolleger i EU-medlemsstaterne om beskyttelse og støtte bør styrkes,
herunder identifikation og videresendelse af ofre for menneskehandel og deres
sikre tilbagesendelse. Se handlingsplanens benchmark på
s. 18, 29 og 30 i denne rapport. ·
Risikovurdering og udveksling af oplysninger om
alvorlig kriminalitet bør udvikles jævnligt under Europols ledelse, og det skal
ske med støtte fra Interpol, hvor det er passende. Sammenlignelige oplysninger
om kriminalitet bør indsamles i overensstemmelse med indikatorer defineret i
fællesskab. Se handlingsplanens benchmark på s. 29
og 30 i denne rapport. ·
Udveksling af bedste praksis og uddannelsen af
de retshåndhævende myndigheder bør styrkes. Se handlingsplanens benchmark på s. 29
og 30 i denne rapport. Vurdering af hovedområde 3 / emne 3 – Samarbejde om retshåndhævelse Lovbestemmelserne er i overensstemmelse med europæiske standarder og stiller en bred vifte af særlige efterforskningsværktøjer til rådighed for efterforskningstjenesterne. Alle retshåndhævende myndigheder er udstyret til og arbejder målrettet for at fremme det internationale samarbejde, og en operationel aftale med Europol vil i høj grad forbedre dette. Der er behov for yderligere tiltag på følgende områder: · Videreudvikling af stærke forbindelser mellem politiets enhed til bekæmpelse af regional og tværnational organiseret kriminalitet med dets modparter i EU, i regionen og med Europol. · Øget fælles planlægning af koordinerede foranstaltninger og efterforskningsaktiviteter mellem det nationale patruljeinspektorat og grænsepolitiet, navnlig med henblik på at iværksætte særlige efterforskningsforanstaltninger såsom kontrollerede leverancer. · Styrkelse af samarbejdet med de ukrainske grænsemyndigheder og retshåndhævende myndigheder med støtte fra EU-grænsebistandsmissionen. Fremme af de operationelle forbindelser og udvekslingen af oplysninger mellem Chisinau og Tiraspol, uden at dette berører 5+2-konfliktløsningsprocessen. Hovedområde 3 / emne 4 –
Databeskyttelse a)
Handlingsplanens benchmarks ·
Gennemførelse af lovgivningen om beskyttelse af
personoplysninger, sikring af den effektive funktion af den uafhængige
tilsynsmyndighed for databeskyttelse, også gennem tildeling af de nødvendige
finansielle og menneskelige ressourcer Rammelovgivningen om databeskyttelse, der blev
revideret i april 2012, er i overensstemmelse med europæiske standarder,
herunder EU-retten, navnlig direktiv 96/46/EF. Loven fastsætter de
enkeltes rettigheder i forbindelse med behandlingen af personoplysninger og
finder bl.a. anvendelse på databehandling foretaget af virksomheder, offentlige
administrationer og politisektoren (bortset fra data, der er klassificeret som "statshemmeligheder"). I henhold til denne lov tillægges
hovedansvaret for tilsyn med overholdelsen af standarderne for beskyttelse af
personoplysninger en uafhængig myndighed, nemlig det nationale center for
beskyttelse af personoplysninger. Centrets 2012-rapport, som er tilgængelig på
dets flersprogede og brugervenlige websted, er et bevis på dets mange
aktiviteter og giver et godt overblik over gennemførelsen af loven om
databeskyttelse, og det fremgår, at det nationale center for beskyttelse af
personoplysninger både opfylder sine forpligtelser med hensyn til at
kontrollere behandlingen af personoplysningers lovformelighed og gør en indsats
for at uddanne datakontrollører fra andre institutioner. Procedurerne for
anmeldelse af databehandling er veletablerede. Centrets struktur, der blev godkendt ved lov
i 2008, omfatter en personalebegrænsning på 21 ansatte. For
øjeblikket er der 16 ansatte, og centret modtager tilstrækkelige
finansielle ressourcer. I 2012 udførte centret 82 kontroller og udstedte i
denne forbindelse seks afgørelser om midlertidig indstilling af behandlingen af
personoplysninger og en afgørelse om ophør af behandlingen af
personoplysninger, og det indledte fire overtrædelsesprocedurer for
myndighedernes afvisning af at frigive oplysninger, der var klassificeret uden
grund. Centret har retlige beføjelser til at undersøge klager fra personer,
hvis personoplysninger er blevet behandlet, og i 2012 undersøgte centrets
personale 214 andragender og andre klager (næsten tre gange så mange som
i 2011 og 10 gange så mange som i 2010), hvoraf 98
andragender blev godkendt og fem afvist, og hvor der i 111 tilfælde blev
afgivet forklaring og i seks tilfælde blev anlagt sag for forvaltningsdomstolen
som følge af myndighedernes afvisning af at frigive oplysninger, der var
klassificeret uden grund. Derudover har centret i 2012 kontrolleret,
hvorvidt 41 udkast til normative dokumenter og retsakter udstedt af andre
myndigheder overholdt principperne om beskyttelse af personoplysninger. Vurdering af hovedområde 3/ emne 4 - Databeskyttelse Lovgivningen gennemføres i overensstemmelse med europæiske standarder, herunder EU's acquis om databeskyttelse. Det nationale center for beskyttelse af personoplysninger er uafhængigt og funktionelt. Der er behov for yderligere tiltag inden for følgende områder: · I tilfælde af en yderligere lovgivningsmæssig revision overvejelse af muligheden for at ændre lovgivningen til formelt at medtage en funktion for forudgående høring blandt centrets opgaver. · Fortsat aktiv opfølgning på verserende retssager for at klarlægge anvendelsen af lovgivningen, når personoplysninger håndteres af et retshåndhævende organ. Styrkelse af indsatsen for at øge befolkningens kendskab til de gældende regler for databeskyttelse i forbindelse med elektronisk kommunikation. Generel
vurdering af hovedområde 3 Det er
Kommissionens opfattelse, at Moldova stort set har nået anden fase af
benchmarkene under hovedområde 3. Adskillige henstillinger skal
gennemføres, for at alle benchmarks kan nås. Hovedområde 4: Eksterne forbindelser og grundlæggende rettigheder a)
Handlingsplanens benchmarks ·
Sikring af, at den frie bevægelighed i Moldova
for moldoviske statsborgere, udlændinge med lovligt ophold og statsløse
personer ikke begrænses af uberettigede hindringer, herunder diskriminerende
foranstaltninger på grund af f.eks. køn, race, farve, etnisk eller social
oprindelse, genetiske træk, sundhedstilstand (herunder hiv/aids), sprog,
religion eller tro, politisk overbevisning eller andre overbevisninger,
medlemskab af en national minoritet, ejendom, fødsel, handicap, alder eller
seksuel orientering Som det fremgår af benchmarkene i
handlingsplanen, vedrørte begrænsningen af den frie bevægelighed inden for
Moldova for moldoviske statsborgere, udlændinge med lovligt ophold og statsløse
personer deres registrerings-/afregistreringsprocedure. Med udlændingeloven af
2010 blev der indført en ny institutionel ramme til håndtering af udenlandske
migranter med lovligt ophold i landet. Der blev oprettet et kontor for
migration og asyl (BMA) under indenrigsministeriet, hvormed der blev indført en
kvikskranke for hurtig modtagelse, behandling og udstedelse af
opholdstilladelser og id-kort til udlændinge med lovligt ophold i landet og for
håndtering af invitationsprocedurer, godkendelse med henblik på hjemsendelse og
visaforlængelser. Den 10. december 2012 åbnede tjenesten for udstedelse af
dokumentation til udenlandske statsborgere to regionale kontorer: et i Balti
(den nordlige regionale tjeneste), som forventes at betjene omkring 13 % af
de udlændinge, der opholder sig i landet, og et i Comrat (den sydlige regionale
tjeneste), der forventes at betjene omkring 11 % af udlændingene. BMA's
hovedkontor i Chisinau betjener fortsat udlændinge i hovedstaden og den
centrale del af landet. Den handlingsplan, som regeringen godkendte
den 9. november 2011 for at forenkle betingelserne for udlændinges immigration
med henblik på at arbejde og lette udenlandske investorers ansøgning om ophold
(anordning nr. 106), blev i 2012 ligeledes omsat til vigtige forslag til
ændring af udlændingeloven af 2010, loven om migration med henblik på arbejde
af 2008 og loven om hiv af 2007. Disse ændringer fjernede tidligere
diskriminerende bestemmelser og ophævede effektivt restriktioner for indrejse
og permanent ophold for udlændinge med hiv/aids. Desuden fokuserer ændringerne
af loven om hiv på forebyggelsesforanstaltninger, der sigter mod at nedbringe
kvinders sårbarhed over for hiv-infektioner, særlig ved at fremme nationale
programmer og foranstaltninger til støtte for uddannelse og ligestilling. Der
blev ligeledes indført foranstaltninger til sikring af
behandlingsinstitutioners fortrolighed af lægelige oplysninger og den
offentlige forvaltnings beskyttelse af personoplysninger om hiv-smittede
personer. ·
Fuld reel adgang til rejse- og identitetspapirer
for alle moldoviske statsborgere, herunder kvinder, børn, personer med
handicap, personer tilhørende minoritetsgrupper og andre sårbare grupper Der blev indført specifikke foranstaltninger
med henblik på at lette udstedelsen af id-kort til unge og socialt sårbare
grupper. I 2009 gjorde regeringen det gratis at ansøge om id-kort første gang
(beslutning nr. 844 af 18. december 2009). Der gennemføres en
informationskampagne ("Id-kort til unge statsborgere") hvert år i
april og maj. I 2011 fik 6 699 personer deres første id-kort. Siden da har
ministeriet for informationsteknologi og kommunikation foretaget registreringer
og analyseret de tilfælde, hvor der er givet afslag på ansøgninger om id-kort.
Denne analyse, der anvendes som grundlag for gennemførelsen af foranstaltninger
for at lette adgangen til id-kort for alle moldoviske statsborgere, gennemføres
hvert kvartal. De personkategorier, der er omfattet af
lettere adgang til id-kort, omfatter personer med alvorlige, store eller mellemstore
handicap, veteraner fra Anden Verdenskrig og ligestillede personer, personer,
der ryddede op efter Tjernobyl-ulykken, og ligestillede personer samt personer,
der blev skadet under den militære konflikt i Transdnestrien. Disse kategorier
kan få udstedt id-kort gratis ved første fremvisning af dokumentation. Denne
fordel er permanent for handicappede. Gratis udstedelse af id-kort og pas ved
første fremvisning af dokumentation gælder også for ofre for oversvømmelser i
sommeren 2010 (engangsydelse), bloddonorer/donorer af blodkomponenter
(engangsydelse) og børn op til et år, som skal modtage lægebehandling i
udlandet baseret på en forhåndsgodkendelse fra sundhedsministeriet (der
anvendes en hurtig udstedelsesprocedure i disse tilfælde). Siden januar 2012 er der blevet indført mobile
dokumentationskontorer og udstedelse af id-kort i hjemmet for personer med
handicap. De mobile tjenester er gratis for børn under et år, som skal modtage
lægebehandling i udlandet (baseret på henvisninger fra sundhedsministeriet) og
for personer med alvorlige handicap (baseret på henvisninger fra
sundhedsministeriet eller ministeriet for arbejde, social beskyttelse og
familieanliggender). I 2012 udstedte de mobile dokumentationskontorer 155
id-kort, og 108 dokumenter blev udstedt via tjenesten for udstedelse i hjemmet.
For statsløse blev de resterende hindringer
for opnåelse af statsborgerskab (på grund af tidligere fængselsstraf for
overlagt kriminalitet eller strafferetlig forfølgelse under behandlingen af
ansøgningen) fjernet med ændringerne af lov om statsborgerskab af 2000, som
blev vedtaget den 9. juni 2011. Fra 1. maj 2011 til 31. marts 2013 opnåede 52
statsløse personer moldovisk statsborgerskab. Med hensyn til etniske minoriteter har de
moldoviske myndigheder med tiden indført en række relativt vellykkede
foranstaltninger til gennemførelse af deres integrationspolitik for et
multietnisk moldovisk samfund i praksis. Efter 2009 omfattede regeringens
aktivitetsprogrammer 2011-2014 og 2013-2015 "Europæisk integration: frihed,
demokrati og velfærd" et særligt kapitel om "nationale
minoriteter", hvori regeringen forpligtede sig til at realisere følgende
mål: at bevare og udvikle den kulturarv og sproglige arv, som alle personer
tilhørende nationale minoriteter har, at gennemføre en sammenhængende og
flerdimensional statslig politik for personer tilhørende nationale minoriteter
og at revidere lovrammen for at fremme integration af personer tilhørende
nationale minoriteter i landets sociale, administrative, kulturelle, politiske
og økonomiske liv. De fremskridt, der for nylig er gjort med
hensyn til at nå disse mål, som f.eks. de første skridt inden for
uddannelsessystemet i retning af en flersproglig uddannelse (f.eks. i den
selvstyrende region Gagauzia), er ofte opnået i samarbejde med internationale
overvågningsorganer (som f.eks. Europarådets rådgivende udvalg om
rammekonvention om beskyttelse af nationale mindretal) og til trods for en
relativt forældet lovramme (lov om brug af sprog på Moldovas territorium
stammer fra 1989 og lov om rettigheder for personer tilhørende nationale
mindretal stammer fra 2001). Moldova ratificerede i 1996 Europarådets
rammekonvention om beskyttelse af nationale mindretal og har indtil nu
begrænset sig til i 2002 at underskrive det europæiske charter om regionale
sprog og minoritetssprog ("charteret"). I februar 2012 tog en ny
dynamik imidlertid over med regeringens nedsættelse af en arbejdsgruppe om
ratificering af charteret med henblik på at indlede udformningen af
instrumentet til ratificering af charteret. Myndighederne repræsenteret af
kontoret for interetniske relationer har siden da udarbejdet et indledende
omkostningsskøn i tilknytning til ratificering og arbejder aktivt på at
ratificere charteret. Hvad angår navnlig romamindretallet
(0,4 % af befolkningen i henhold til folketællingen i 2004), har
ministeriet for informationsteknologi og kommunikation systematisk gennemført
et arbejdsprogram til påvisning af de områder, hvor der bor mange romaer og til
at præcisere de statistiske oplysninger om romaer i det statslige
befolkningsregister ("registret"). Ordet "roma" blev
introduceret i registret som en valgmulighed for "etnisk
tilhørsforhold", hvorved det blev lettere for romamindretallet at
identificere og indberette sig selv (tidligere var ordet "Tsygan",
der for mange har en nedsættende betydning, den eneste foreslåede
identifikationsmulighed). Da manglende dokumenter desuden har en negativ
indvirkning på udnyttelsen af sociale og økonomiske rettigheder, agter de
moldoviske myndigheder fortsat at håndtere spørgsmålet om at udstede
identitetspapirer til alle romaer, der er bosiddende i Moldova. I 2012 fritog
regeringen borgere med romaoprindelse fra udstedelsesgebyrer i en periode på
seks måneder begyndende den 1. oktober 2012 (beslutning nr. 497 af 6. juli
2012). Der blev efterfølgende gennemført fire oplysningskampagner via lokale
offentlige administrationer, uddannelsesinstitutioner, ngo'er for romaer og de
elektroniske medier for at opfordre romaerne til at ansøge om identitetspapirer
og sociale ydelser. Takket være disse foranstaltninger har 959 personer inden
for den seneste tid fået udstedt id-kort. Alt i alt blev der i 2012 udstedt
2 521 identitetspapirer til romaer. I forbindelse med gennemførelsen af
handlingsplanen om støtte til romaer overvåger de territoriale underafdelinger
af ministeriet for informationsteknologi og kommunikation hele tiden
udstedelsen af identitetspapirer til romaer (beviser og dokumentation). Med hensyn til registrering af nyfødte,
navnlig for at forhindre mulige tilfælde af manglende registrering af nyfødte
romabørn, har ministeriet for informationsteknologi og kommunikation (fælles
anordning nr. 114/476 af 12. december 2008) indført en mekanisme for udstedelse
af fødselsattester på behandlingsinstitutioner og oprettet kontorer for
efterfølgende registrering af børn på fødeafdelinger. ·
Effektiv gennemførelse af lovgivning og
politikker om bekæmpelse af diskrimination, gennemførelse af relevante
instrumenter fra FN og Europarådet Loven om sikring af ligestilling af 25. maj
2012 trådte i kraft den 1. januar 2013. Sammen med en pakke af
lovgivningsmæssige retsakter, herunder lov om social inklusion af personer med
handicap og ændringer af straffelovbogen, som Parlamentet vedtog rettidigt, og
gennemførelsesretsakterne hertil udgør den hjørnestenen i lovgivningen om
bekæmpelse af diskrimination i Moldova. Det er imidlertid beviseligt, at de
moldoviske myndigheder uden forsinkelse påbegyndte gennemførelsen af et solidt
program af foranstaltninger og initiativer for at fremme og forklare indholdet
af den nye lovramme for dommere, advokater, retshåndhævende myndigheder og
befolkningen i almindelighed. Resultaterne af disse bestræbelser er allerede
synlige ikke mindst takket være inddragelse på et tidligt tidspunkt af relevante
og kompetente institutioner som f.eks. ombudsmænd/center for
menneskerettigheder, det nationale retsinstitut, nogle af dem i partnerskab med
UNDP, og hjælp fra en række ngo'er og internationale partnere. I november 2012
gennemførte det nationale retsinstitut regionale uddannelsesseminarer for 255
dommere og 42 anklagere om "Fortolkning og håndhævelse af loven om sikring
af ligestilling". Der er planlagt nye uddannelsesseminarer i indeværende
år. På justitsministeriets anmodning gennemførte
kontoret for FN's højkommissær for menneskerettigheder i partnerskab med det
nationale retsinstitut den 6. december 2012 et pilotuddannelseskursus for 30
dommere og anklagere. Der er planlagt seks uddannelsesseminarer i 2013, hvoraf
tre er blevet afholdt (90 dommere og anklagere). Derudover tilrettelagde
advokaternes lovcenter i partnerskab med advokatforeningen i 2013 en række
uddannelsessessioner for 200 advokater (fra alle Moldovas regioner) om
nationale og internationale bestemmelser om ikkediskrimination, om Den Europæiske
Menneskerettighedsdomstols retspraksis på området og om retshjælp til ofre for
diskrimination. Dette initiativ blev gennemført inden for rammerne af et
projekt ("Konsolidering af advokaters kendskab til
diskriminationssager") finansieret af Sorosfonden, som blev afsluttet med
en national konference om "Advokaternes rolle i håndteringen af
diskriminationssager – europæiske erfaringer i praksis" (19. april 2013). De
moldoviske myndigheder har også gjort en betydelig indsats for at gøre et
vigtigt element i gennemførelsen af lov om sikring af ligestilling, nemlig
ligestillingsrådet, operationelt. Nøgleelementerne i gennemførelsesprocessen
er, at rådet fungerer effektivt og er i stand til at udføre sine opgaver på en
uafhængig og upartisk måde. To af rådets medlemmer blev udpeget den 7. marts,
og de resterende 3 medlemmer blev udpeget den 10. juni. I forbindelse med
menneskerettighedsdialogen mellem EU og Moldova den 16. april 2013 bekræftede
de moldoviske myndigheder, at de var fast besluttede på at gøre
ligestillingsrådet operationelt inden efteråret 2013. Justitsministeriet
forventer, at ligestillingsrådets budget vil kunne finansiere 20
fuldtidsstillinger i opstartsfasen. I 2012 anerkendte Moldova, at FN's
racediskriminationskomité havde kompetence til at modtage individuelle
meddelelser under artikel 14 i FN's konvention om afskaffelse af alle former
for racediskrimination. Efter vedtagelsen af loven om sikring af ligestilling
overvejer de moldoviske myndigheder ligeledes at ratificere protokol nr. 12 til
den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og
grundlæggende frihedsrettigheder. Ud over loven om sikring af ligestilling blev
der vedtaget andre vigtige reformer i 2012 for at sikre den lovgivningsmæssige
ramme til sikring af ikkediskrimination i overensstemmelse med internationale
og europæiske standarder. Loven om hiv af 2007 blev ændret for at opfylde et
dobbelt mål: a) at fjerne de diskriminerende bestemmelser over for personer med
hiv på forskellige områder, herunder ophævelse af restriktioner i forbindelse
med indrejse og permanent ophold for udlændinge, og b) at styrke beskyttelsen
af privatlivets fred og fortrolighed. Disse ændringer er blevet gennemført
effektivt. Lov om
social inklusion af personer med handicap (lov nr. 60 af 30. marts 2012) trådte
ligeledes i kraft og bragte Moldovas retlige ramme på linje med landets
forpligtelser som følge af ratificeringen af FN's konvention om rettigheder for
personer med handicap (UNCRPD). Denne nye vidtrækkende lov finder ikke kun anvendelse
på moldoviske statsborgere, men også på udenlandske statsborgere med handicap
med lovligt ophold i Moldova. Ifølge loven skal staten og civilsamfundet
samarbejde. I henhold til civilsamfundet arbejder de moldoviske myndigheder
aktivt på at udforme gennemførelsesforanstaltninger med henblik på at gå fra en
"sundhedsmæssig" til en "social" model ved bestemmelse og
håndtering af handicap og handicappedes rettigheder og på at afsætte de
nødvendige budgetmidler. Der er dog allerede blevet vedtaget en række
foranstaltninger til gennemførelse af bestemmelserne i lov nr. 60 om
integrering af beskæftigelsesområdet (kapitel V), navnlig bestemmelsen om en
kvote på 5 % af de ansatte i mellemstore og store virksomheder (over 20
ansatte) skal være personer med handicap med en beskæftigelsesanbefaling fra
det nationale råd til bestemmelse af handicap og erhvervsevne. Ministeriet for
arbejde, social beskyttelse og familieanliggender lancerede ansættelsen af 43
embedsmænd, som skal udstationeres til alle det nationale
beskæftigelsesagenturs lokale kontorer med henblik på at yde personlig bistand
til personer med handicap i jobansættelsesprocessen med deltagelse af ad
hoc-sammenslutninger, fagforeninger og arbejdsgivere. Parlamentet vedtog den 26. december 2012 lov nr.
306 "om ændring og supplering af visse retsakter". Med denne lov blev
der i lov om mindre alvorlige overtrædelser indført nye administrative
overtrædelser som diskrimination på arbejdspladsen, diskrimination i
forbindelse med uddannelse og diskrimination i forbindelse med adgang til
offentlige tjenesteydelser og varer. Derudover
blev de strafferetlige regler om hadforbrydelser revideret. Artikel 176 i
straffeloven ("tilsidesættelse af ligestilling") blev omformuleret
for bedre at definere de elementer, der udgør den strafbare handling
("udskillelse, udelukkelse, restriktion eller præference" i stedet
for det uspecifikke "overtrædelse"). Alligevel er visse aspekter
endnu ikke bragt i overensstemmelse med standarderne for specificitet og
forudsigelighed. Derudover håndhæves de strafferetlige regler om
hadforbrydelser fortsat sjældent af de retshåndhævende myndigheder og de
retslige myndigheder. I modsætning hertil afspejler retsforfølgelse i
civilretlige sager en aktiv dynamik i det moldoviske samfund som udtryk for
regeringens proaktive politik med udarbejdelsen af en resultatliste over
retstvister indledt af civilsamfundet og statslige institutioner i
diskriminationssager, som har givet anledning til præcedensdannende afgørelser
fra de nationale retter og øget den brede befolknings opmærksomhed på
problemet. Desuden har de statslige myndigheder og
Chisinau-kommune i kølvandet på Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols
afgørelse i Genderdoc-M-sagen (ansøgning nr. 9106/06) vist sig parate til at
sikre retten til forsamlingsfrihed for LGBTI-personer, hvilket de vellykkede
marcher, som LGBTI-samfundet gennemførte den 14. februar og den 19. maj 2013
vidner om. Disse marcher var de første nogensinde i Moldovas historie, der blev
gennemført under sikre forhold under effektiv politibeskyttelse. Et positivt
skridt vedrørende transseksuelle personers status og deres ret til juridisk
anerkendelse af navneændring og ændring af køn skal også nævnes. Den 2.
november 2012 udstedte højesteret sin "Henstilling nr. 16" om undersøgelsesproceduren
for klager over lov om berigtigelse af civilstand efter en kønsskifteoperation.
Disse henstillinger afspejlede korrekt og udtrykkeligt Den Europæiske
Menneskerettighedsdomstols retspraksis, idet afslag på anerkendelse af køn
efter en kønsskifteoperation i den familieretlige stilling betragtes som en
tilsidesættelse af konventionen om beskyttelse af menneskerettigheder og
grundlæggende frihedsrettigheder (retten til respekt for privatliv og
familieliv). Selv om denne indsats er prisværdig, ser den ikke ud til at løse
problemet fuldstændigt: Andre lovbestemmelser ser ud til fortsat at give
civilstandsregistrene mulighed for at afvise at ændre en persons civilstand
efter hans/hendes kønsskifte, hvorefter denne må bestride afgørelsen ved domstolene.
På det retlige område oplevede man i 2012, som
følge af den ophedede offentlige debat i 2011-2012 og som et tegn på en mere
aktiv dynamik i det moldoviske samfund omkring diskriminationsspørgsmål, en
bemærkelsesværdig stigning i antallet af retssager om diskriminationsspørgsmål.
Nogle sager klarlagde grænserne for ytringsfrihed i forbindelse med hadefulde
udtalelser i bl.a. tilfælde af bagvaskelse og provokerende udtalelser om romaer
og LGBTI-personer eller offentliggørelse af websteder med "sortlister"
over offentlige personer, der "fremmer homoseksualitet". Det er
vigtigt at understrege, at domstolene traf afgørelse i disse sager i
overensstemmelse med internationale og europæiske standarder med hensyn til de
legitime grænser for ytringsfrihed i tilfælde af tilskyndelse til etnisk,
religiøst eller socialt had (hadefulde udtalelser). I nogle tilfælde besluttede
de ligeledes at yde moralsk kompensation til sagsøgerne. Appeldomstolen i Chisinau afviste ligeledes en
klage indgivet af en religiøs organisation over "Teleradio Moldovas"
beslutning om at sende en dokumentarudsendelse om LGBTI-rettigheder som
menneskerettigheder med den begrundelse, at sagsøgeren havde forsøgt "at
gennemtvinge et forbud mod ytringsfrihed og en holdning til et emne i tilknytning
til seksuelle mindretals rettigheder". Lige så sigende var civilretlige
organisationers og offentlige myndigheders reaktion på diskriminerende
foranstaltninger mod LGBTI-personer og medlemmer af religiøse mindretal, som
visse lokale myndigheder, herunder Balti byråd, har vedtaget. Den 28. februar
2013 fastslog appeldomstolen i Balti, at Balti byråds oprettelse af et
"område med særlig støtte til Moldovas ortodokse kirke" og et forbud
mod "aggressiv propaganda for ikketraditionel seksuel orientering"
udgjorde en overtrædelse af menneskerettighederne. Med hensyn til de
diskriminerende beslutninger, som visse andre lokalråd har vedtaget, meddelte
delstatsregeringens kontor de pågældende myndigheder, at deres beslutninger var
ulovlige og indledte retlige procedurer i tilknytning hertil. Som følge heraf
blev alle de lokale myndigheders beslutninger annulleret af de udstedende
myndigheder eller erklæret ulovlige af de respektive domstole. Ombudsmændene
følger samme strategi i forbindelse med loven "om sikring af principperne
om ligestilling, ligeværd og objektivitet" vedtaget den 30. april 2013 af
folkeforsamlingen i den selvstyrende region Gaguaz, som sætter spørgsmålstegn
ved visse rettigheder indført med lov om sikring af ligestilling, navnlig med hensyn
til LGBTI-personers beskæftigelsesrettigheder. ·
Effektiv gennemførelse af foranstaltningerne i
den nationale handlingsplan om menneskerettigheder til bekæmpelse af
diskrimination (herunder allokering af passende ressourcer); generelle
bevidstgørelseskampagner om racisme, fremmedhad, antisemitisme og andre former
for diskrimination; styrkelse af organer med ansvar for politikken for
bekæmpelse af diskrimination og bekæmpelse af racisme, fremmedhad og
antisemitisme Parlamentet vedtog den 27. december 2012 ændringsforslag
til den nationale handlingsplan om menneskerettigheder
("handlingsplanen") udarbejdet i fællesskab af myndighederne og
civilsamfundet for at tage hensyn til den nye udvikling som f.eks. resultatet
af den universelle regelmæssige gennemgang (endelig rapport af marts 2012) og
andre internationale henstillinger. I forlængelse af denne øvelse blev der
indføjet nye kapitler som f.eks.: forebyggelse og bekæmpelse af diskrimination,
tanke-, tros- og religionsfrihed samt statsløses, migranters, flygtninges og
asylansøgeres rettigheder. I forbindelse med menneskerettighedsdialogen mellem
EU og Moldova af 16. april 2013 bekræftede de moldoviske myndigheder, at de
prioriterer den fortsatte gennemførelse af handlingsplanen – med passende
finansiering – og overvågning heraf. Handlingsplanen koordineres af en national ad
hoc-kommission for gennemførelse af handlingsplanen for menneskerettigheder
("den nationale kommission") med teknisk støtte fra
justitsministeriet og fra det stående parlamentariske udvalg om
menneskerettigheder. Den er baseret på en række præstationsindikatorer og
omfatter en kvalitativ vurdering og en feedback-mekanisme. Den viste, at
85 % af de foranstaltninger, der var planlagt for 2012 var blevet
gennemført eller var ved at blive gennemført ved årets udgang. Den nationale
kommission krævede et større engagement fra landets 35 distriktsråd. Den
indføjede også et separat finansielt kapitel i handlingsplanen, hvori de
nationale og lokale myndigheder anmodes om at angive interne og eksterne finansieringskilder,
der er øremærket eller skal sikre fuld gennemførelse. Samarbejdet med nationale
og internationale partnere har fortsat været en vigtig faktor i gennemførelsen
af handlingsplanen. De moldoviske myndigheder har for nylig besluttet at invitere
repræsentanter for Europarådet, FN, EU og OSCE samt nationale og internationale
ngo'er til at deltage i den nationale kommission. Den nationale handlingsplan om støtte til
romaer 2011-2015, som blev revideret i 2012 efter høring af internationale
partnere, er et gennembrud i Moldovas politikker over for romaer, da den
fokuserer på social inklusion frem for at begrænse sig til at fremme
romakulturen. Institutionaliseringen af mæglere i romasamfundet er et vigtigt
skridt i retning af bedre integration af romaerne. Arbejdet i netværket af
mæglere i romasamfundet, der nu finansieres via Moldovas finanslov, bør være
omdrejningspunktet for den planlagte strategi for social inklusion baseret på
de centrale og de lokale myndigheders fælles indsats, civilsamfundets og
internationale organisationers (f.eks. UNICEF) aktive deltagelse og passende
finansielle tildelinger. Der er oprettet 15 mæglere i romasamfundet, som
finansieres fuldt ud via det statslige budget. I 2015 skal der efter planen
være 47 mæglere. Til støtte for en strategi til myndiggørelse af romakvinder er
13 af disse 15 oprindelige mæglere kvinder. Som en positiv udviklingstendens i
retning af at øge de moldoviske myndigheders kapacitet og opmærksomhed på
spørgsmålet om social inklusion af romaer blev der i november 2012 oprettet en
stilling som særlig rådgiver for premierministeren i romaspørgsmål. Hvad angår institutionerne, blev det på ny
understreget, at betydningen af at sikre respekt for menneskerettigheder inden
for retsvæsenet er en af søjlerne i den omfattende strategi for reformering af
retssystemet 2011‑2016 og den dermed forbundne handlingsplan. Den første
række af lovgivningsmæssige ændringer, der blev vedtaget i juli 2012,
styrkede det øverste råd for dommerembeder og navnlig dets disciplinære
beføjelser. Ændringerne førte ligeledes til, at målet om fordeling af dommere
på en mere effektiv og fleksibel måde i overensstemmelse med den reelle
arbejdsbyrde og sagsbyrde i bestemte domstole og distrikter blev nået, ligesom
det også lykkedes at reducere dommernes arbejdspres ved at oprette stillinger
for assistenter, der skal bistå dommerne. Systemet med retshjælp, der blev
oprettet i 2008, og som blev organiseret inden for rammerne af et nationalt råd
for retshjælp, blev ligeledes forbedret. Vejledningen om statsgaranteret
retshjælp, der blev offentliggjort i 2010 med støtte fra Europarådet og
Kommissionen, blev fortsat fremsendt til relevante institutioner og
specialister, der yder retshjælp, mens der til offentligheden blev udarbejdet
en kortfattet brochure med oplysninger om de forskellige typer retshjælp og om
procedurerne for anmodning om og ydelse af retshjælp. Endvidere blev ydelsen af retshjælp
diversificeret gennem inddragelse af offentlige forsvarere, der sammen med
private advokater er villige til at yde retshjælp på kontraktbasis i samarbejde
med de fem områdekontorer, der er underlagt det nationale råd for retshjælp.
Akkrediterede ngo'er vil også få beføjelse til at yde retshjælp i civile sager.
Juridiske medhjælpere og ngo'er vil yde primær retshjælp (grundlæggende
oplysninger om lovgivning og hjælp til udarbejdelse af forskellige retsakter
med undtagelse af sagsdokumenter til retssager). Pr. 1. januar 2012
blev det muligt for sagsøgere at anmode om retshjælp på endnu et område, nemlig
civile sager. En sådan hjælp ydes til personer, som ikke har midler til
advokatbistand, og hvis sag er af en vis juridisk og proceduremæssig
kompleksitet. Strategien for reformering af retsvæsenet
giver reformen af ombudsmandsinstitutionen, centret for menneskerettigheder
("centret"), behørig betydning med henblik på at styrke dets
uafhængighed og effektivitet samt den tilhørende nationale mekanisme for
forebyggelse af tortur (i november 2009 fik centret for
menneskerettigheder tildelt "B"‑status af det internationale
koordinationsudvalg for nationale institutioner vedrørende fremme og
beskyttelse af menneskerettigheder, hvilket tilkendegiver en delvis
overholdelse af Parisprincipperne). En ad hoc-arbejdsgruppe udarbejdede en
detaljeret undersøgelse af centrets aktiviteter, herunder en evaluering af dets
resultater, finansieringsbehov samt eventuelle foranstaltninger til optimering
af dets aktiviteter. På grundlag af konklusionerne af denne undersøgelse
udarbejdede justitsministeriet under inddragelse af internationale partnere
(som f.eks. FN's lokale rådgiver om menneskerettigheder og FN's tidligere
særlige rapportør om tortur) og lokale ngo'er forslag til lovgivning om
reorganisering af centret, udvælgelse og udnævnelse af ombudsmanden eller
ombudsmænd samt fastsættelse af sidstnævntes grad af selvbestemmelse med hensyn
til udvælgelse og ansættelse af centrets personale, idet den interne struktur
blev organiseret og budgetmæssige spørgsmål blev behandlet. På nuværende
tidspunkt er lovudkastet fremsendt til offentlig høring. Samtidig gjorde centret selv en indsats for at
forbedre sin effektivitet og øge pålideligheden af sin rolle. Centret begyndte
at anvende sin kompetence til at sætte spørgsmålstegn ved
forfatningsmæssigheden af specifikke love ved at anlægge sager ved den
konstitutionelle domstol og indlede sager om søgsmålskompetence ved domstolen
eller gribe ind i retlige procedurer i form af "amicus curiae",
herunder procedurer vedrørende bekæmpelse af diskrimination. Det åbnede et
regionalt center i Varnita, en forstad til Bender, kontrolleret af Republikken
Moldova, i den såkaldte sikkerhedszone med henblik på at behandle anmodningerne
fra lokalbefolkningen og forbedre samarbejdet med den tilsvarende
ombudsmandsinstitution i "Transdnestrien". b)
Vurdering af anbefalingernes gennemførelse ·
Fortsat gennemførelse af handlingsplanen for
menneskerettigheder 2011‑2014 og fortsat inddragelse af det
internationale samfund i forbindelse med behandling af spørgsmål, der vedrører
mindretal Myndighederne i Moldova har udvist vedvarende
engagement og har fremlagt forbedrede resultater med hensyn til gennemførelse
af handlingsplanen for menneskerettigheder 2011‑2014. I marts 2013 blev
der udarbejdet ændringer til regeringens dekret om oprettelse af den nationale
kommission til gennemførelse af handlingsplanen for menneskerettigheder med
henblik på at opfordre internationale organisationer som f.eks. Europarådet,
FN, EU, OSCE og internationale ngo'er til at deltage i kommissionens
overvågnings‑ og vurderingsarbejde. De moldoviske myndigheders
bevæggrunde var at fremsende en sådan opfordring umiddelbart efter udnævnelse
af en ny regering. ·
Sikring af en effektiv gennemførelse af
lovgivning til bekæmpelse af diskrimination i overensstemmelse med europæiske
og internationale standarder, navnlig ved at udstede omfattende retningslinjer
og oprette et velfungerende ligestillingsråd Som det er udførligt beskrevet i det
foregående afsnit, viser de moldoviske myndigheder, retsinstanserne,
civilsamfundet og befolkningen som helhed, at de i høj grad er bevidste om
spørgsmål om diskrimination, der fortsat er et kontroversielt emne i samfundet.
Kort tid efter vedtagelse af loven om sikring af ligestilling blev der iværksat
en række gennemførelsesforanstaltninger, navnlig et omfattende uddannelses‑
og undervisningsprogram, for at tilvejebringe gennemførelsesbestemmelser for
jurister og for at informere offentligheden. Administrative afgørelser eller
regionale retsakter, der var i strid med loven om sikring af ligestilling, blev
ophævet ad retlig vej. Der blev ligeledes indført en national retspraksis i
overensstemmelse med Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols afgørelser. ·
Opretholdelse af sin finansielle indsats for at
gennemføre handlingsplanen om støtte til romaer 2011‑2015 på en effektiv
og ensartet måde Som det er beskrevet i det foregående afsnit,
er handlingsplanen om støtte til romaer 2011‑2015 blevet gennemført på en
ensartet måde. Forpligtelsen til at institutionalisere mæglere i romasamfundet,
som der tidligere var blevet givet udtryk for, udmøntede i reelle budgetmæssige
forpligtelser i 2013, om end med nogen forsinkelse. Med hensyn til dette
spørgsmål og i relation til spørgsmål vedrørende menneskerettigheder i al
almindelighed er samarbejde med og støtte fra det internationale samfund en
vigtig faktor for at sikre en vellykket gennemførelse af de planlagte
foranstaltninger. ·
Fortsættelse af det gode samarbejde med de
faktiske myndigheder i Tiraspol, som vil muliggøre udveksling af oplysninger om
udstedelse af dokumenter og om aspekter vedrørende retshåndhævelse Som beskrevet i handlingsplanens benchmark
udsteder de konstitutionelle myndigheder i Republikken Moldova id‑kort
til personer, der er bosiddende i Transdnestrien, på grundlag af oplysninger,
der er tilvejebragt i henhold til moldovisk lovgivning, og som kontrolleres ud
fra de oplysninger, som de konstitutionelle myndigheder er i besiddelse af. Samarbejdet mellem Chisinau og Tiraspol om
spørgsmål vedrørende retshåndhævelse foregår ad hoc på grundlag af en
aftale fra 1994. Denne aftale kan imidlertid ikke som sådan gennemføres som led
i Republikken Moldovas fremskridt for så vidt angår spørgsmål om
menneskerettigheder, da den ikke i tilstrækkeligt omfang sikrer beskyttelsen af
persondata og respekten for menneskerettigheder i forhold til mistænkte, som
der indledes en undersøgelse af efter anmodning fra de faktiske myndigheder i Transdnestrien.
Arbejdet med dette spørgsmål blev genoptaget i forlængelse af
"5+2"-mødet i Odessa på grundlag af et udkast fra OSCE's mission til
Republikken Moldova. ·
Øgede bestræbelser for at løse eventuelle
sikkerheds‑ og migrationsudfordringer og finde eventuelle løsninger til
at øge kontrollen, uden at dette berører "5+2"‑forhandlingsprocessen I marts 2013 informerede den moldoviske
vicepremierminister for reintegration (Republikken Moldovas politiske
repræsentant i "5+2"‑mødet) i et brev den faktiske forvaltning
i Transdnestrien, de øvrige deltagere i "5+2"‑processen og den
fælles overvågningskommission, der blev nedsat i henhold til våbenhvileaftalen
fra 1992 mellem Rusland og Republikken Moldova, om Republikken Moldovas
intentioner om at oprette seks registreringsposter underlagt det moldoviske
kontor for migration og asyl ved den administrative grænselinje til "Transdnestrien"
i den såkaldte sikkerhedszone for den transdnestriske konflikt med det formål
at overvåge og kontrollere migrationsstrømme gennem det centrale (transdnestriske)
afsnit af grænsen mellem Republikken Moldova og Ukraine. De oplysninger, der
blev videregivet til Tiraspol, indeholdt generelle oplysninger om lokaliteten,
procedurer, ansvarlige institutioner og andre relevante aspekter. Som følge af den negative reaktion fra den transdnestriske
forvaltning fremlagde vicepremierministeren for reintegration i april måned
yderligere skriftlige oplysninger til Tiraspol såvel som offentlige
erklæringer, herunder de erklæringer, som kontoret for migration og asyl havde
fremsat. Spørgsmålet blev igen behandlet på "5+2"‑mødet i
Odessa (23.-24. maj 2013), hvor Republikken Moldova afviste Transdnestriens
beskyldninger om, at initiativet ville hindre den frie bevægelighed for russere
og ukrainere, der er bosat i Transdnestrien, men som ikke har et moldovisk pas.
Transdnestrien syntes at være tilfreds med forklaringerne. Efterfølgende
accepterede Republikken Moldova at gennemføre konsulære trepartshøringer med
Rusland og Ukraine om anerkendelse af bopæl i Moldova for russere og ukrainere,
der er bosat i Transdnestrien, men som nægter at lade sig registrere hos de
moldoviske myndigheder. I 2012 boede der ifølge det nationale
statistikkontor 3 559 541 personer i Republikken Moldova (uden den transdnestriske
region). Derudover blev befolkningstallet i den transdnestriske region anslået
til at ligge på ca. 509 400 personer (uden at trække det store antal
immigranter fra denne region fra), hvoraf 280 239 (55 %) var
moldoviske statsborgere, der er registreret i det statslige
befolkningsregister. I 2012 udstedte ministeriet for informationsteknologi og
kommunikation 15 531 pas til moldoviske borgere, som er bosiddende i den transdnestriske
region. Republikken Moldova følger en generelt
inklusiv politik med hensyn til sine borgere, der er bosiddende i "Transdnestrien",
idet de får mulighed for gratis at få moldovisk statsborgerskab på frivillig
basis (eller gratis udstedelse af id‑kort ved første fremvisning af
dokumentation). I lyset af Republikken Moldovas manglende anerkendelse af
dokumenter vedrørende transdnestrisk civilstand anvender ministeriet for
informationsteknologi og kommunikation specifikke foranstaltninger til at
bekræfte ansøgernes statsborgerskab i overensstemmelse med ændringerne af loven
om statsborgerskab fra 2004 og regeringsbeslutning nr. 959 af
9. september 2005 og nr. 337 af 10. maj 2011. Siden maj 2012 har
der været drøftelser i gang mellem Chisinau og Tiraspol om gennemførelse af en
mekanisme til at udveksle oplysninger, tillade fornyet registrering af
dokumenter udstedt af Transdnestriens faktiske myndigheder og navnlig indføre
elementer af landsdækkende identifikation (et antal genereret af det moldoviske
civilstandsregister) i civilstandsdokumenter udstedt af de faktiske myndigheder
i Transdnestrien. Dette ville forenkle ansøgningsprocessen for personer, der er
bosiddende i Transdnestrien, og som ansøger om moldoviske id‑kort. For øjeblikket fremgår det af
regeringsbeslutning nr. 125 af 18. februar 2013 om godkendelse af
forordningen om udstedelse af id‑kort og dokumentation for befolkningen i
Republikken Moldova (erstatter regeringsbeslutning nr. 376 af 6. juni 1995 som
ændret), at identifikationen af personer, der har nået myndighedsalderen, og
som ikke tidligere har fået udstedt dokumenter, eller hvis identitet ikke kan
fastslås på grundlag af tidligere udstedte dokumenter, skal foretages på
grundlag af en ansvarserklæring fra en forælder, en juridisk repræsentant eller
en anden pårørende i klassificeringen I‑III. I sidstnævnte tilfælde skal
ansøgeren tilvejebringe yderligere forklarende dokumenter udstedt af den lokale
offentlige myndighed eller andre statslige institutioner, som ligger inde med
oplysninger om den pågældende person. Efterkommere eller pårørende til
personer, der er bosiddende i Transdnestrien, og som ikke kan identificeres og
registreres i henhold til Sovjet‑modellens passystem (som det moldoviske
register har overtaget), kan således for øjeblikket støtte sig på erklæringer
fra deres pårørende med henblik på ansøgning om moldovisk statsborgerskab.
Ifølge Moldovas straffelovbog kan urigtige oplysninger over for en offentlig
embedsmand med henblik på at frembringe en juridiske følge for tredjemand
straffes med bøder og fængsel i op til et år. Generel vurdering af hovedområde 4 Republikken Moldova har bevæget sig hen imod en effektiv gennemførelse af den krævede anden fase af benchmarkene. Resterende restriktioner for udlændinges og statsløse personers retmæssige ophold er blevet fjernet, og alle statsborgeres mulighed for at få id‑kort er til stadighed blevet forbedret effektivt. Der blev opnået betydelige forbedringer med hensyn til gennemførelse af den retlige ramme for bekæmpelse af diskrimination. Situationen i den transdnestriske region er desuden blevet behandlet omhyggeligt, idet der er blevet oprettet et system til overvågning af migration, og der er blevet udarbejdet særlige bekræftelsesprocedurer for personer, der er bosiddende i Transdnestrien, og som ansøger om moldoviske id‑kort. Republikken Moldova kan tillige påvise resultater med hensyn til en konsekvent opfølgning på alle anbefalinger fra konsekvensvurderingen. Det er Kommissionens opfattelse, at Moldova i det store hele har nået anden fase af benchmarkene under hovedområde 4. Der er behov for yderligere tiltag på følgende områder: · Bekræftelse af bæredygtig gennemførelse af loven til sikring af ligestilling, navnlig med hensyn til at oprette et velfungerende ligestillingsråd og sikre yderligere fremskridt hen imod en fuldstændig gennemførelse af loven om social inklusion af personer med handicap. · Bekræftelse af den økonomisk støtte til den nationale handlingsplan om menneskerettigheder. · Fortsat gennemførelse af reformen af retsvæsenet, herunder styrkelse af ombudsmandsinstitutionen. · Oprettelse af de bebudede registreringsposter langs den administrative grænselinje til "Transdnestrien". · Yderligere fremskridt med hensyn til "Transdnestrien" for at forenkle processen for dokumentation og beviser for personer, der er bosiddende i Transdnestrien. 1. Konklusioner Siden visumdialogen mellem EU og Republikken
Moldova startede i juni 2010, og handlingsplanen for visumliberalisering blev
fremlagt for de moldoviske myndigheder i januar 2011 har Kommissionen
regelmæssigt informeret Europa-Parlamentet og Rådet om Republikken Moldovas
fremskridt med hensyn til at iværksætte de nødvendige foranstaltninger til
opfyldelse af de benchmarks, der blev identificeret under de fire hovedområder
i første fase, og nu under anden fase af handlingsplanen med den 4. statusrapport.
Ud over denne intense rapportering om
processen vedrørende handlingsplanen har Kommissionen også fulgt Republikken
Moldovas fremskridt inden for områder med relevans for handlingsplanen inden
for rammerne af: ·
det blandede visumlempelsesudvalg mellem EU og
Republikken Moldova ·
det blandede tilbagetagelsesudvalg mellem EU og Republikken Moldova ·
det blandede underudvalg nr. 3 EU-Moldova ·
mødet blandt højtstående embedsmænd om mobilitetspartnerskabet mellem EU og Republikken Moldova ·
dialogen mellem EU og Republikken Moldova om menneskerettigheder. I hvert af disse udvalg går dialogen og
samarbejdet mellem EU og Republikken Moldova fremad. I løbet af det seneste
møde i det blandede visumlempelsesudvalg og tilbagetagelsesudvalg, som fandt
sted i Bruxelles den 12. juni 2013 (med deltagelse af
EU-medlemsstaterne), konstaterede Kommissionen, at gennemførelsen af begge
aftaler generelt set var tilfredsstillende. Visumdialogen mellem EU og Republikken Moldova
har vist sig at være et vigtigt redskab til fremskyndelse af reformer,
ikke blot på området for retlige og indre anliggender, men også herudover har
indflydelse på områder som f.eks. retsstat og konstitutionelle spørgsmål,
herunder finansiering af politiske partier og politisk immunitet. De
fremskridt, som Republikken Moldova har gjort inden for de forskellige områder
under handlingsplanens fire hovedområder, har været konstante og effektive i de
seneste tre år og har vist, at Moldova er villig til at gøre en stor indsats
for at sætte handlingsplanens gennemførelse højt på den lovgivningsmæssige,
politiske og forvaltningsmæssige dagsorden. Det er imidlertid vigtigt på ny at
understrege, at det er absolut nødvendigt, at de moldoviske myndigheder
tydeligt udviser en stabil politisk vilje med hensyn til reformer, som
iværksættes inden for en række områder, der falder ind under handlingsplanen,
og især inden for områderne for god regeringsførelse i den offentlige
forvaltning, med henblik på at få disse reformer konsolideret fuldt ud i det
moldoviske samfund. Den aktuelle vurdering viser, at Republikken
Moldova i det store og hele overholder alle de benchmarks, der er fastsat i
de fire hovedområder i handlingsplanen. Funktionen af den
lovgivningsmæssige og politiske ramme såvel som de institutionelle og
organisationsmæssige principper og procedurer inden for de fire hovedområder er
i overensstemmelse med europæiske og internationale standarder. Republikken
Moldova har ifølge Kommissionen gjort meget gode fremskrift med hensyn
til en effektiv og bæredygtig gennemførelse af den anden fase af benchmarkene i
handlingsplanen. Med opfyldelsen af de krævede foranstaltninger i denne rapport
vil Republikken Moldova være ved vejs ende med hensyn til gennemførelsen af
alle benchmarks i anden fase af handlingsplanen. Kommissionen vil fortsat være særlig opmærksom
på, at Republikken Moldova foretager en fornuftig fordeling af finansielle og
menneskelige ressourcer for at sikre en bæredygtig gennemførelse af den
lovgivningsmæssige og politiske ramme. I den forbindelse anmodes Republikken
Moldova om at udarbejde en langsigtet, flerårig plan for at sikre, at de
nødvendige økonomiske og menneskelige ressourcer tildeles med henblik på
vedvarende at opfylde benchmarkene ved systematisk at medtage de nødvendige
udgiftsposter i statsbudgettet. Det er også af afgørende betydning fortsat at
organisere målrettede oplysningskampagner for at præcisere rettigheder
og forpligtelser ved visumfri indrejse såvel som regler, der regulerer adgangen
til EU's arbejdsmarked. Kommissionen vil fortsat aktivt overvåge,
at de nødvendige foranstaltninger, der er fastsat i denne rapport under de fire
hovedområder i handlingsplanen, opfyldes med henblik på, at der til
efteråret aflægges rapport om den effektive gennemførelse af alle
benchmarks som led i handlingsplanen om visumliberalisering. [1] Rådsdokument 18078/10. [2] i) Dokumentsikkerhed, herunder biometri, ii) ulovlig
indvandring, herunder tilbagetagelse, iii) offentlig orden og sikk bbberhed og
iv) forbindelser udadtil og grundlæggende rettigheder. [3] SEC(2011) 1075 final. [4] SWD(2012) 12 final. [5] COM(2012) 348 final. [6] COM(2012) 443 final. [7] Underudvalg nr. 3: told, grænseoverskridende samarbejde,
hvidvaskning af penge, narkotika og ulovlig indvandring. [8] COM(2012) 443 final. [9] Duotone-vandmærke, selvlysende fibre i UV-lys,
selvlysende sikkerhedstråd, pasnummerering med laserperforering, jf. punkt V i
informationsappendiks 1 til afsnit III. Sikkerhedsstandarder for maskinlæsbare
rejsedokumenter i ICAO Dok. 9303, Del 1. [10] Vandmærke, mikrotryk, emblem og serienummer, der bliver
selvlysende i UV-lys. [11] Ifølge de moldoviske myndigheder er befolkningen i den
transnistirske region på 509 400 personer, hvoraf 55 % er
statsborgere i Republikken Moldova, og hvoraf 33 128 er indehavere af
moldoviske isometriske pas. [12] Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF)
nr. 562/2006 af 15. marts 2006 om indførelse af en fællesskabskodeks for
personers grænsepassage. [13] SEC(2011) 145 final. [14] I 2012 undersøgte man 87 tilfælde af korruption, 92
undersøgte sager blev afsluttet, der blev indført 102 disciplinære sanktioner,
hvoraf 34 sager førte til afskedigelse. I perioden 2010-2012 har man indledt
fire straffesager om alvorlig korruption. [15] EU-Schengen-katalog over Kontrol ved de Ydre Grænser,
tilbagesendelse og tilbagetagelse, anbefalinger og bedre praksis, rådsdokument
7864/09. [16] http://www.eubam.org/files/20121206142708402683P9AP_ENG_Second_Year.pdf.
[17] Georgiens, Ukraines, Aserbajdsjans og Republikken Moldovas
(GUAM) organisation for demokrati og økonomisk udvikling. [18] I april 2013 fik afdelingen for grænsepoliti alt det
nødvendige udstyr og 30 patruljevogne, således at de mobile enheder kunne blive
funktionelle. [19] Det seneste fælles samarbejdsudvalgsmøde fandt sted den
12. juni 2013. [20] I overensstemmelse med minimumsstandarderne i Rådets
direktiv 2008/115/EF om tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt
ophold. [21] I overensstemmelse med Rådets direktiv 96/71/EF om
udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser. [22] Det seneste blandede visumlempelsesmøde fandt sted den 12.
juni 2013. [23] I 2012 var den gennemsnitlige behandlingstid for
afgørelser ved første instans 107 dage, et godt stykke under fristen på seks
måneder. Når man medregner anden instans, er behandlingstiden betydeligt
længere – 401 dage. I øjeblikket verserer 82 sager (85 personer) (afventer en
afgørelse ved første instans eller ved appelinstans). [24] Der er truffet 17 afgørelser siden procedurens start. Den
1. januar 2013 befandt der sig 1998 statsløse på Republikken Moldovas område
(anerkendte/med ret til permanent ophold). [25] Årlige tal om menneskesmugling: registrerede forbrydelser
(140 i 2010, 111 i 2011, 151 i 2012) og ofre, der har fået bistand af CAP (355
i 2010, 339 i 2011, 424 i 2012). Identificerede ofre ifølge
indenrigsministeriet: 131 i 2011, 266 i 2012. Domfældelser: syv i 2011, 13 i
2012. Bistand til ofre for handel med børn: 9,6 % i 2010, 14 % i
2011, 13 % i 2012. [26] De nødvendige midler til gennemførelse af
foranstaltningerne i planen skal stilles til rådighed gennem bevillingerne for
2012-2013 til de offentlige myndigheder, som finansieres via statsbudgettet og
lokale budgetter, ud over den eksterne bistand, som de offentlige myndigheder
modtager til gennemførelse af specifikke projekter: støtte til projektet om
oprindelsesland vedrørende forsvarlig forvaltning og bekæmpelse af korruption i
det østlige partnerskab, støtte fra Europa-Kommissionen inden for projektet til
støtte for regeringen i Republikken Moldova til videreførelse af
korruptionsbekæmpende aktiviteter, reformering af indenrigsministeriet,
herunder politiet, og beskyttelse af personoplysninger. [27] Indtil videre har systemet ikke haft den forventede
virkning og har ikke ændret holdningen til integritet inden for den offentlige
sektor i større udstrækning. Selvevaluering af korruptionsrisici har for det
meste været en formalitet, og den politiske ustabilitet har haft indflydelse på
de offentlige institutioners forvaltningskapacitet. Integritetsplanerne, der
udsprang af denne proces, har ikke været af en tilfredsstillende kvalitet. NAC
har for nylig fået tillagt kompetence til at deltage i og kommentere arbejdet i
de arbejdsgrupper, der har ansvaret for at analysere korruptionsrisici –
tidligere har NAC kun haft en overordnet tilsynsrolle, som ikke gav mulighed
for en større deltagelse i processen. [28] Den funktionelle uafhængighed sikres gennem en procedure
for udnævnelsen af NAC's direktør, således at embedsperioden ikke falder sammen
med regeringens, parlamentets og præsidentens valgperioder; udnævnelse af NAC's
direktør og vicedirektører sker i henhold til kriterier for professionalisme og
manglende politisk tilhørsforhold, som er fastsat i lovgivningen; udnævnelses-/afskedigelsesproceduren
skal omfatte mere end én myndighed; strenge betingelser for afskedigelse i
utide er udtømmende defineret i loven. [29] Kontrol af livsstil består i en kontrol af en persons
livsstil sammenholdt med vedkommendes lovlige indkomst. [30] Projektet til støtte for regeringen i Republikken Moldova
vedrørende korruptionsbekæmpelse, reformering af indenrigsministeriet, herunder
politiet, og beskyttelse af personoplysninger. [31] Den centrale valgkommission er sammensat af repræsentanter
fra forskellige politiske partier og har tre faste medlemmer samt et personale
på 20 ansatte, og det er primært operationelt under valgkampagnerne. Den
centrale valgkommission skal have de midler, der er nødvendige for at føre et
omfattende og proaktivt tilsyn med finansieringen af valgkampagner og af de
politiske partier generelt. [32] Kontoret for forebyggelse og bekæmpelse af hvidvaskning af
penge er medlem af Camden Asset Recovery Inter-agency Network (CARIN), hvor det
har observatørstatus. [33] i) Indkommende anmodninger om udlevering:
Justitsministeriet behandler dem på tre til fire måneder og den offentlige
anklagemyndighed på to til tre måneder. ii) Indkommende retsanmodninger:
Justitsministeriet behandler dem på to til tre måneder og den offentlige
anklagemyndighed på højst seks måneder. iii) Justitsministeriet behandler
indkommende anmodninger om anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser på det
strafferetlige område på ca. tre måneder og udgående anmodninger om
anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser på det strafferetlige område på fire
til fem måneder. iv) Justitsministeriet behandler anmodninger om overførelse af
domfældte til andre lande på fem til seks måneder. [34] Ifølge konventionen kan de kompetente myndigheder i to
eller flere deltagende stater efter fælles aftale oprette et fælles
efterforskningshold til et specifikt formål og for en begrænset periode med
henblik på at foretage strafferetlig efterforskning i en eller flere af disse
stater. [35] Kontroldelen angår den måde, hvorpå de retshåndhævende
myndigheder henviser, registrerer og anmelder sager, der vedrører organiseret
kriminalitet.