This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 52013DC0253
COMMUNICATION FROM THE COMMISSION TO THE EUROPEAN PARLIAMENT, THE COUNCIL, THE EUROPEAN ECONOMIC AND SOCIAL COMMITTEE AND THE COMMITTEE OF THE REGIONS Energy Technologies and Innovation
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET Energiteknologier og innovation
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET Energiteknologier og innovation
/* COM/2013/0253 final */
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET Energiteknologier og innovation /* COM/2013/0253 final */
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL
EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG
REGIONSUDVALGET Energiteknologier og innovation 1. INDLEDNING Teknologi og innovation er af afgørende
betydning for alle vores udfordringer på energiområdet EU skal gøre mere for at bringe nye,
højtydende lavemissionsenergiteknologier, der er billige og bæredygtige, på
markedet. Nye teknologier er afgørende for, at alle EU 2020-målene[1] (og
målene for 2030 og 2050) kan nås – inden for områderne energi, klima, økonomi
og socialpolitik. EU skal have en stærk og dynamisk strategi for teknologi og
innovation både for at realisere sine politiske mål og for at styrke sin
konkurrencemæssige stilling og samordningen af investeringer. … og et supplement til EU's lovgivning på
energiområdet EU's politikker for det indre marked for
energi, energieffektivitet og vedvarende energi bringer teknologier på
markedet, lige fra fotovoltaiske solcelleanlæg til energieffektive apparater,
intelligente målere og automatisering i hjemmet. EU skal styrke teknologiens og
innovationens rolle inden for energipolitikken yderligere, ikke blot med
specifikke teknologier, men også ved at udvikle nye forretningsmodeller,
markedstilpasning og social tilpasning samt forbedringer af energisystemer, der
giver strategiske langsigtede investeringsperspektiver. … i et energilandskab i konstant udvikling Drevet af EU-politikker er de globale
investeringer i vedvarende energi vokset støt, og det indebærer et større behov
for fleksibilitet og energiforvaltning. Udfasningen af kernekraft i nogle lande
og den hurtige udvikling af ukonventionel gasproduktion ændrer den globale
energiøkonomiske situation. For at støtte den europæiske industris
konkurrenceevne skal EU's energiteknologi- og innovationspolitik sørge for en
hurtig nedbringelse af omkostningerne og hurtig indførelse af nye bæredygtige
teknologier på markedet, hvilket er særlig vigtigt i en tid med økonomisk
krise, som har direkte konsekvenser for private investeringer og offentlige
budgetter. 2. HVAD HAR EU OPNÅET? 2.1. Lovgivning har trukket
teknologi og innovation ind på markedet EU's indre marked for energi bidrager til at
skabe åbne og konkurrencedygtige markeder, hvor industriaktørerne investerer i
nye og innovative teknologier og tjenester. Størrelsen af det indre marked for
energi gør, at markedskræfterne kan stimulere den teknologiske udvikling og
innovation. Dette støttes af bestræbelser på at modernisere, integrere og
udvide netinfrastruktur, navnlig elnet, frem til 2020 og derefter. EU har
udpeget 12 prioriterede korridorer blandt mange andre, som skal integrere
mere vind- og solenergi samtidig med, at en vedvarende forsyning sikres. De
tekniske forskrifter, som udvikles til det indre marked (netkodekser), er
fokuseret på at integrere teknologier i takt med at energisystemet ændrer sig.
Som led i dette arbejde er transmissionssystemoperatørerne (TSO) ved at udvikle
nye metoder til modellering og mere intelligente værktøjer til netdriften.
Målsætningen om at gøre forbrugerne til aktive aktører på et integreret
energimarked betyder, at EU's politik også er drivkraften bag udviklingen af
”intelligente” og IT-relaterede teknologier såsom intelligente elmålere,
elbiler, efterspørgselsreaktion, teknologier til mikroproduktion og lokal lagring,
der åbner mulighed for en fleksibel efterspørgsel og bedre kontrol af
forbruget. Med henblik på realisering af 2020-målene
understøtter EU's energipolitik en omstilling til lavemissionsteknologier. Som
et resultat af direktivet om vedvarende energi og støtte i medlemsstaterne
har der været en kraftig vækst i vedvarende energi og en betydelig
omkostningsreduktion. Som en del af overgangen til et lavemissionsenergisystem
har EU-politikken fremmet teknologier til CO2-opsamling og –lagring
(CCS) og en sikrere kerneenergiproduktion. Teknologier udbredes på markedet via EU's
energieffektivitetspolitik og -lovgivning, herunder direktiverne om
energieffektivitet og miljøvenligt design. Parallelt hermed bidrager
energieffektivitetslovgivningen om miljøvenligt design på sektorplan til
udviklingen og udbredelsen af energieffektive apparater (f.eks. kedler,
vaskemaskiner, tv, computere), som medfører omkostningsbesparelser for
forbrugerne. Inden for byggesektoren fremmer EU-lovgivning en energieffektiv
bygningsrenovering og opførelse af næsten energineutrale bygninger. Inden for
transportsektoren fremmes lavemissionskøretøjer og elbiler. EU's emissionshandelsordning og beslutningen
om indsatsfordeling har gjort priserne på drivhusgasser til en del af
EU-virksomhedernes drifts- og investeringsbeslutninger og har bidraget til
væsentlige emissionsreduktioner, men der stilles spørgsmålstegn ved, om de kan
være en større drivkraft for langsigtede investeringer i lave emissioner på
grund af det lave og svingende krisebetingede kulstofprissignal, som de har
ført til. 2.2. Forbedring af
rammebetingelserne for forskning og innovation "Innovation i EU" udformede en
integreret forsknings- og innovationsstrategi, der forbedrer den offentlige
finansiering og søger at fjerne hindringerne for private investeringer. Der er
gjort store fremskridt med hensyn til forbedring af rammebetingelserne,
herunder vedrørende enhedspatentbeskyttelse (der vil nedbringe
patentomkostningerne væsentligt), en effektiv venturekapitalordning på EU-plan
og modernisering af reglerne for offentlige indkøb. Det europæiske
forskningsområde forbedrer virkningen af medlemsstaternes
forskningsfinansiering og rammebetingelserne for forskere, herunder ved bedre
at gruppere finansiering fra forskellige medlemsstater, forbedre forskernes
karrieremuligheder og mobilitet og give forskere adgang til videnskabelige
infrastrukturer i verdensklasse. 2.3. SET-planen – drivkraften bag
EU's 7. rammeprogram for forskning Den strategiske energiteknologiplan for EU
(SET) blev udarbejdet i 2008 som den teknologiske ramme for fremme af EU's
energi- og klimapolitikker. Den er baseret på en gennemførelsesstruktur med tre
søjler: en styringsgruppe, europæiske industriinitiativer (EII'er) og den
europæiske energiforskningsalliance (EERA) og støttes af et informationssystem
(SETIS)[2].
Styringsgruppen for strategiske energiteknologier har gjort det muligt at føre
en struktureret dialog med medlemsstaterne, som har resulteret i en øget
samordning af landenes energiforsknings- og innovationspolitikker og fremmet en
udvikling i retning af fælles aktioner for at nå fælles mål hurtigere og mere
effektivt. SET-planen prioriterede de teknologier, der
var mest relevante for de energi- og klimapolitiske 2020-mål: vindenergi,
solenergi, elnet, CO2-opsamling og -lagring, bioenergi, kernekraft,
brændselsceller og brint samt energieffektivitet. De europæiske
industriinitiativer, der er oprettet for alle disse sektorer, har fastsat
prioriterede forsknings- og innovationsområder via teknologikøreplaner,
herunder en målrettet køreplan for materialer[3], og deres arbejde er fokuseret på store
projekter med europæisk merværdi. Via den europæiske energiforskningsalliance
samles national forskningskapacitet med henblik på udvikling af nye løsninger,
der vil få betydning efter 2020. Der er blevet stillet europæiske midler til
rådighed, primært under 7. rammeprogram for forskning (RP7), gennem
mobilisering af forskellige dele såsom energi og centrale støtteteknologier
(f.eks. IKT og materialer). Fra 2007 til 2012 støttede energidelen af FP7 ca.
350 projekter med omkring 1,8 mia. EUR. RP7 har også ydet væsentlig støtte
gennem offentlig-private partnerskaber og finansielle instrumenter (se
nedenfor). Derudover er der på EU-plan ydet støtte via Det Europæiske Institut
for Innovation og Teknologi (EIT) og dets videns- og innovationssamfund
InnoEnergy. En væsentlig supplerende støtte kom fra det europæiske
genopretningsprogram for energiområdet samt fra NER 300-programmet. De
offentlige og private investeringer i teknologisk udvikling i de sektorer, der
er omfattet af SET-planen, steg fra 3,2 mia. EUR i 2007 til
5,4 mia. EUR i 2010[4]
(Figur 1). I dag tegner industrien sig for omkring 70 % af de samlede
investeringer i forskning og innovation inden for SET-planens prioriterede
områder, medens medlemsstaterne tegner sig for omkring 20 % og
Europa-Kommissionen for 10 %. Figur 1 Skøn over
offentlig F&U og erhvervslivets F&U fordelt på teknologi og på kilde
(2010) (JRC/SETIS)[5] Som følge af denne indsats er der opnået store
resultater inden for teknologisk udvikling og omkostningsreduktion for de
teknologier, der er omfattet af SET-planen. I de seneste 20 år er priserne på
solcelleanlæg faldet over hele verden, i høj grad drevet af teknologi- og
markedsudviklinger. Prisen på solcellemoduler faldt kraftigt (til en tredjedel
på to år)[6]. SET-planens mål på
1 EUR/kW[7] i 2030 kan blive en
realitet allerede i 2020 og bidrage til en væsentlig reduktion af samfundets
omkostninger. Vindenergi (hovedsageligt på landjorden)
bidrager allerede med en væsentlig andel af energiproduktionen: Den
vindenergikapacitet på 106 GW, der var installeret ved udgangen af 2012,
producerede 210 TWh eller 7 % af den europæiske elproduktion[8].
Årsomsætningen for de største leverandører af udstyr til vindenergi nåede op på
20 mia. EUR i 2012. Vindenergi er et globalt marked, men har stor
lokal indflydelse: Turbineproducenternes markedsandel på verdensplan afhænger i
høj grad af, hvordan situationen er på deres hjemmemarked. EU's indsats
videreføres med offshore vindmølleanlæg, hvor teknologien fortsat forbedres, og
omkostningerne falder. På transportområdet er EU-indsatsen fokuseret
på at nå op på, at 10 % af energiforbruget skal komme fra vedvarende
energi, herunder navnlig fra alternative brændstoffer. For at løse problemet
med de indirekte ændringer i arealanvendelsen har Kommissionen foreslået, at
højst halvdelen af målet på 10 % skal nås med konventionelle
biobrændstoffer, hvilket øger efterspørgslen efter avancerede biobrændstoffer
til 6 Mtoe eller 15 anlæg med en årlig kapacitet på 100 Ktoe hver. Man er
kommet godt fra start med 9 demonstrationsprojekter i stor skala inden for
lignocellulosebiobrændstoffer med en kapacitet på mellem 40 og 80 tusind tons
om året, som finansieres via RP7. 2.4. Programmet Intelligent Energi
i Europa Siden 2007 har innovationsprogrammet
Intelligent Energi i Europa (IEE) fremmet markedsudbredelsen af teknologier og
fjernet ikke-teknologiske hindringer (finansielle, lovgivningsmæssige og
administrative). Programmet fokuserede på energieffektivitet og vedvarende
energi. Via mere end 300 projekter har programmet udløst over
4 mia. EUR i tilknyttede investeringer i alle slutbrugersektorer,
herunder transport. IEE-programmet har ført til mainstreaming af
nye forretningsmodeller, som gearer privat finansiering. En af disse modeller
er kontrakter om energiydelser, hvor initialinvesteringerne i energibesparende
foranstaltninger tjenes ind igen via omkostningsbesparelser som følge af en
højere energieffektivitet. IEE-programmet har indtil videre kopieret denne
forretningsmodel i 10 medlemsstater, herunder nogle medlemsstater, hvor
konceptet stort set var ukendt. IEE-programmet har også etableret et
samarbejde med finansielle institutioner, som har ført til en vellykket
mobilisering af investeringer på omkring 2 mia. (med 38 mio. EUR i
EU-finansiering) i vedvarende energi via faciliteter til
projektudviklingsbistand (ELENA[9]
og MLEI). Programmet har ydet pionerstøtte til ”energiomstillings”-aktører
såsom lokale og regionale myndigheder, skoler, hospitaler og socialt
boligbyggeri og imødekommet fagfolks behov gennem uddannelse og
informationsformidling. Investeringerne forventes at medføre energibesparelser
på over 2000 GWh/år. Via Build Up Skills-initiativet imødekommer
programmet fagfolks behov i forbindelse med opførelsen af næsten
energineutrale bygninger i hele EU. På området energiintensive industrier
mobiliserede CARE+-projektet SMV inden for den kemiske industri for at opnå
energibesparelser på 10-20 %. 2.5. Offentlig-private partnerskaber
og fællesforetagendet Fællesforetagendet for brændselsceller og
brint, der har modtaget støtte under RP7, har gjort det muligt at gennemføre et
industriledet program for forskning og demonstration, der omfatter såvel
transport som stationære elanvendelser. Den støtte på 380 mio. EUR,
der indtil videre er ydet, har bragt en lang række applikationer tættere på
markedet (f.eks. materialehåndteringsmaskiner, back-up elsystemer) og samtidig
nedbragt omkostningerne og forbedret effektiviteten og applikationernes
levetid. De forskningsorienterede offentlig-private
partnerskaber vedrørende energieffektivitet i bygninger, fremtidens fabrikker
og miljøvenlige biler har samlet aktører fra hver af disse sektorer for at
skabe en fælles dagsorden og kanalisere EU-midler til realisering af deres mål.
I perioden 2009-2012 forpligtede EU 1,6 mia. EUR, medens den private
sektors investeringer nåede op på et tilsvarende niveau. De offentlig-private
partnerskaber har med succes tiltrukket en stor SMV-deltagelse. 2.6. Forbedring af adgangen til
gældsfinansiering - Finansieringsfacilitet for risikodeling Med finansieringsfaciliteten for risikodeling,
der modtager støtte under RP7, yder Den Europæiske Investeringsbank (EIB)
10 mia. EUR i låneforpligtelser (med 1 mia. EUR i EU-bidrag)
for at tiltrække mere end 20 mia. EUR i investeringer i forskning og
innovation, hovedsageligt fra store og små mellemstore (mid-caps) virksomheder.
RSFF opmuntrer initiativtagere til projekter til at gennemføre forsknings- og
innovationsaktiviteter med en høj risikofaktor. Fra 2009-2012 har
energisektoren tegnet sig for 14-18 % af finansieringsfaciliteten for
risikodelings portefølje, herunder store pionerinvesteringer i sol- og
vindenergi og investeringer i forbedring af energieffektiviteten, navnlig inden
for køretøjssektoren. 2.7. Den regionale dimension -
støtte fra samhørighedspolitikken Inden for samhørighedspolitikkens budget er en
betydelig del af finansieringen afsat til vedvarende energi, idet der er
programsat over 10 mia. EUR til investering i energieffektivitet og
vedvarende energikilder i den aktuelle programmeringsperiode 2007-2013. Et
projekteksempel er Wave Hub-projektet i det sydvestlige England, som skal skabe
verdens største afprøvningsområde for apparater, der genererer strøm ved hjælp
af bølgeenergi. Et andet eksempel er Green Buildings Cluster i
Niederösterreich, der etablerer forbindelser mellem fagfolk i byggefagene og
forskere for at tackle problemer som klimaændringer, og fremmer innovation
gennem samarbejde. 2.8 Vurdering af EU's rammer for
energiteknologi og innovation Europa er på rette spor med hensyn til at
fremme udviklingen af energiteknologier og skabe de rette vilkår for
innovation, men der skal fortsat gøres en stor indsats. Et energilandskab i hastig forandring kræver
en systemtilgang og åbenhed over for nye udviklingstendenser. Både evalueringen
af gennemførelsen af SET-planen[10]
og den offentlige høring[11],
der er gennemført til støtte for denne meddelelse, bekræfter, at SET-planen
skal fokusere mere på integration af energisystemer, integration af aktiviteter
i innovationskæden og øget koordinering af europæiske industriinitiativer
(EII'er) og den europæiske energiforskningsalliance for at støtte disse mål.
Der er behov for en yderligere udvikling af industrielle forsyningskæder,
samtidig med at der er behov for en mere omfattende koordinering af aktører og
investeringer i forsknings- og innovationskæden for at fremskynde udviklingen
og udbredelsen. Hertil kommer, at selv om medlemsstaterne er
fælles om de industrielle og forskningsmæssige mål, er deres engagement i
SET-planen ikke optimal i øjeblikket. Der er derfor behov for at fremme
koordinerede og/eller fælles investeringer mellem medlemsstater og med EU for
at geare den private sektors investeringer til støtte for de europæiske
industriinitiativers teknologikøreplaner og den europæiske
energiforskningsalliances fælles programmer. Der skal ligeledes sikres et klart
engagement fra de industrielle partneres side i de offentlig-private
partnerskaber baseret på en fælles vision og klart definerede mål, medens
forskningskapaciteten under den europæiske energiforskningsalliance skal
integreres bedre for at fremskynde resultater med stærkere forbindelser til
industrien. En ekstern evaluering af IEE-programmet i 2011[12] konkluderede,
at det spiller en afgørende rolle i udviklingen af innovation inden for
tjenesteydelser, viden- og kapacitetsopbygning og nye forretningsmodeller, der
gearer den private finansiering til udrulningen af
energieffektivitetsteknologier og vedvarende teknologier på markedet. På
grundlag af dette vellykkede eksempel skal foranstaltninger, der støtter
udbredelsen på markedet af energiinnovation udvides til andre energipolitiske
områder og knyttes stærkere sammen med struktur- og samhørighedsfondene. Tilsvarende anbefalede midtvejsundersøgelsen
af fællesforetagendet for brændselsceller og brint[13], at der
fokuseres mere på anvendt forskning og storskalademonstrationsaktiviteter i
tilknytning til energisystemets behov, f.eks. brug af brint til at lagre strøm
fra vedvarende energikilder. Dette understreger behovet for en integreret
forsknings- og innovationskæde på EU-plan, som rækker lige fra grundforskning
til markedsintroduktion. 3. STRATEGI FOR ENERGITEKNOLOGI OG
INNOVATION FREM TIL 2020 OG DEREFTER Den europæiske strategi for energiteknologi og
innovation skal fremskynde innovation i avancerede lavemissionsteknologier og
innovative løsninger og bygge bro mellem forskningen og markedet. Dette
anerkendes klart i Kommissionens forslag til Horisont 2020, som samler
EU-støtte til forskning og innovation (herunder efterfølgerne til det nuværende
RP7 og IEE-II-programmer og yderligere støtte til EIT) under en forenklet
ramme. EU-finansiering udgør dog fortsat en begrænset del af den samlede
finansiering i Europa, og nøgleprincipperne og udviklingen skal ligeledes
afspejles i den private sektors og medlemsstaternes investeringer.
Gennemførelsen skal i stigende grad baseres på partnerskaber, som skaber den
nødvendige størrelse og det nødvendige omfang, og der skal opnås bedre
gennemslagskraft med begrænsede offentlige og private midler. 3.1. Nøgleprincipper Merværdi på EU-plan EU's indgriben skal fokusere på de områder,
hvor den kan skabe en reel merværdi. Den bør være koncentreret på en indsats i
stor skala, der går videre end det, medlemsstaterne kan opnå alene eller
bilateralt, og fremme innovation gennem lovgivning og finansiering. Den bør
støtte forsknings- og innovationskapacitetsopbygning for at fremskynde
udviklingen og skabe stordriftsfordele. Der skal ses på hele energisystemet, når
der fastlægges prioriteter Udviklingen af energiteknologier bør ses i
lyset af, at der skal leveres omkostningseffektive energitjenester til
slutbrugerne: lys, varme, køling, ren transport osv. De enkelte teknologiske
udviklinger skal vurderes ud fra deres integration i og indvirkning på hele
energisystemet (produktion, transmission, distribution og brug af energi). En
systemtilgang betyder, at man går ud over de eksisterende skel mellem
energikilder og slutbrugere og dermed burde kunne udnytte synergivirkninger
mellem sektorerne (f.eks. energi, IKT, transport, landbrug), idet man kan
udnytte tværsektoriel komplementaritet og afsmittende virkninger og søge at
finde livscyklusbaserede løsninger, der nedbringer det samlede energibehov ved
at reducere affaldsmængden og genbruge og genvinde materialer. Integrering
af aktionerne i energiinnovationskæden og styrkede forbindelser til
energipolitikken Støtte til innovation, lige fra grundforskning
til markedsudbredelse, indebærer støtte til markedsføringsforanstaltninger for
at opbygge kapacitet, gennemførlighedsbevis for kommende generationer af
teknologier, bekæmpelse af lovgivningsmæssige hindringer, analyse af
markedsvilkårene for bestemte teknologier og skabelse af et investeringsklima
og ‑horisonter, der fremmer flere innovationsinvesteringer. Samling af ressourcerne og brug af en
række finansielle instrumenter Energiudfordringen kræver investeringer i
forskning og innovation, der ligger uden for en enkelt medlemsstats eller en
enkelt privat aktørs formåen. På et tidspunkt, hvor der er stort behov for
forskningsdrevne løsninger, og de offentlige ressourcer er under pres, er det
nødvendigt at geare medlemsstaternes individuelle investeringer for at støtte
industrien med programmer, der muliggør ambitiøse og omfattende industrielle
udviklinger, og indirekte med en øget integrering af national institutionel
finansiering og forskningsinstitutioner. De forskellige innovations- og
udbredelsesfaser kræver egentlige finansieringsmekanismer. Udnyttelse af
synergier med EU's struktur- og samhørighedsfonde, navnlig via nationale
og/eller regionale rammer for forsknings- og innovationsstrategier til
intelligent specialisering[14],
bør styrkes. Der kan også bruges andre programmer til finansiering af
innovation f.eks. Connecting Europe-faciliteten (intelligente net og
elektricitetsmotorveje) eller finansieringsinstrumenter f.eks. dem, der
foreslås i afsnittet om adgang til risikovillig kapital i Horisont 2020, eller
dem, som Den Europæiske Investeringsbank anvender direkte. Derudover kan man
forestille sig finansieringsmekanismer for emissionshandelssystemet svarende
til NER 300-programmet. Mulighederne holdes åbne, samtidig med
at der fokuseres på de mest lovende teknologier efter 2020 De fleste energiteknologier har lange
gennemførelsestider, og de investeringsbeslutninger, der træffes nu, vil
således have eftervirkninger langt ud over 2020. Som følge heraf må EU satse på
udviklingen af en vifte af teknologier, der måske først kan tages i brug efter
2020. Med energiteknologi- og innovationsstrategien indføres der rammer for
udvikling af omkostningseffektive og bæredygtige energiteknologier og
-løsninger både på kort og på langt sigt for EU og det globale marked. Den
bygger på Kommissionens forslag til Horisont 2020, som aktuelt er på vej gennem
lovgivningsprocessen. Den vil også omfatte resultaterne af debatten om
grønbogen – En ramme for klima- og energipolitikkerne frem til 2030. 3.2 Nødvendige nøgleudviklinger Udnyttelse af energieffektivitetens
fulde potentiale og fokus på slutanvendelsen Investering i energieffektivitet medfører
besparelser for forbrugerne og gør EU's industri mindre afhængig af
energipriserne, nedbringer omkostningerne og øger konkurrenceevnen. Bygninger, som
står for næsten 40 % af slutenergiforbruget prioriteres højt, når det
gælder at øge energirenoveringsraten for eksisterende bygninger og sørge for,
at nye bygninger er næsten energineutrale bygninger. Nye byggematerialer,
udformninger, hvor brugen af vedvarende energikilder er integreret i bygninger,
og nye koncepter og forretningsmodeller for energirenovering af bygninger skal
udvikles og demonstreres. De skal støttes af konvergens mellem nationale og
regionale lovgivningsstrategier for at nedbringe den administrative byrde,
fastsætte standardmetoder til måling af bygningers energimæssige ydeevne og
fremme det indre marked. Udviklingen og udbredelsen af innovationer,
der nedbringer industriens energiomkostninger væsentligt, skal prioriteres,
navnlig for energiintensive industrier og SMV (f.eks. ville brugen af
industriel isolering i hele Europa nedbringe det årlige energiforbrug med
4 %). Dette indebærer støtte til udvikling af færdigheder, så
energieffektivitetsbesparelser inden for industrien kan udnyttes fuldt ud,
gennem uddannelse af energikonsulenter og energiansvarlige. Konkurrencedygtige løsninger til et
rent, bæredygtigt, sikkert og effektivt energisystem Innovationer, som sikrer det europæiske
energisystems fleksibilitet og sikkerhed, vil mindske udgifterne til hele
energiinfrastrukturen og forberede den til en meget større indspisning af
energi fra vedvarende kilder. Teknologier til lagring af el vil være vigtige på
transmissions- og distributionsplan. Der er behov for innovationer, som sikrer
en vedvarende elforsyning og rationaliserer efterspørgslen efter infrastruktur
gennem en omkostningseffektiv afbalancering af el fra vedvarende energikilder,
på lokalt plan via efterspørgselstilpasning og fleksibilitet og på
transmissionsniveau via innovation inden for transport af el over lange
strækninger for at muliggøre en afbalancering mellem flere vedvarende
energikildeplaceringer f.eks. for at forbinde offshore vindmøller. Teknologier, der muliggør aktiv
forbrugerdeltagelse, vil gøre det muligt at forbedre energieffektiviteten i
elnet ved hjælp af en mere omfattende anvendelse af IKT. Innovation inden for
distributionsnet og udvikling af et markedsklima, der sætter forbrugerne i
stand at drage fordel af de bedste pris- og energivilkår og producere og sælge
deres egen energi, samtidig med at de mest sårbare forbrugere beskyttes. Der er en række teknologier, som med succes er
blevet udviklet og markedsført (vind på landjorden og solceller), men der er
behov for en åben og fleksibel strategi for videreudvikling af en række omkostningseffektive
og bæredygtige energiløsninger. Blandt andre lovende vedvarende
energiområder kan nævnes flydende og andre offshore havvindmøller, havenergi,
fremskridt inden for koncentreret solenergi og nye solcelleanvendelser. Der er
behov for yderligere forskning i opvarmnings- og køleteknologier samt brint- og
brændselscelleteknologier. Der er også behov for innovation inden for nye
materialer, centrale støtteteknologier såsom IKT, nanoteknologi, mikro- og
nanoelektronik, fotonik, bioteknologi og avancerede fremstillingsprocesser.
ITER-projektet[15]
er et centralt element i EU's langsigtede forskning i fusionsenergi. Der er behov for teknologisk udvikling til støtte
for en sikker drift af nukleare systemer, udvikling af bæredygtige løsninger
til håndtering af radioaktivt affald og kompetenceudbyning inden for de
nukleare discipliner. De bør fokuseres på sikkerheden i eksisterende
nukleare anlæg, navnlig i lyset af forlængede driftstider, og på fremtidige
nukleare systemers sikkerhed. Der skal fortsat forskes i langsigtede løsninger
for håndtering af radioaktivt affald i Europa gennem udvikling af geologisk
deponering. Denne indsats bør ledsages af tværfaglig forskning i risiciene ved
lave strålingsdoser. Den næste generation af kernefissionsreaktorer som f.eks.
”Generation IV”-systemer udgør potentielt langsigtede kernekraftmuligheder. Bæredygtige alternative brændstoffer til
det europæiske brændstofmix til transport i tråd med
strategien for alternative brændstoffer[16], der tager sigte på udskiftning af olie som
energikilde for alle transportformer på langt sigt. Dette kræver en målrettet
udvikling og omkostningsreduktion for disse brændstoffer (navnlig avancerede
biobrændstoffer, biomethan og brint) og transportapplikationsteknologier. Fremme af innovation i virkelige miljøer
og med markedet som drivkraft Der er brug for en særlig fokus på byer, som
bruger langt mere energi, end de er i stand til at producere. Der er behov for
en yderligere integrering og optimering af energi-, informations- og transportstrømme
på distrikts-, by- og lokalsamfundsniveau. Dette er præmissen for det
europæiske innovationspartnerskab intelligente byer og lokalsamfund[17]:
demonstration af intelligente byløsninger i kommerciel målestok baseret på
brugen af IKT inden for energi- og transportsektorerne, som kan levere
omkostningseffektive løsninger i europæiske byer og lokalsamfund. Der er behov for
markedsføringsforanstaltninger ved udbredelsen af alle innovative
energiteknologier for at muliggøre større investeringer i forsyningskæder, og
for at støtte udviklingen og gennemførelsen af politikker for net, vedvarende
energi og energieffektivitet, håndtering af ikke-teknologiske hindringer,
herunder: ·
udbygning af markedsaktørernes og de offentlige
myndigheders kapacitet til at indføre effektive politikker og
foranstaltninger, der trækker teknologier ind på markedet. Dette omfatter
løbende uddannelse af fagfolk (f.eks. fagkurser for teknikere, ingeniører) ·
støtte til udvikling og indførelse af innovative finansieringsløsninger
for vedvarende energi og energieffektivitet, herunder finansiering af deres
udbredelse. Nationale og regionale innovationsstrategier
skal spille en central rolle for at fremme innovation i virkelige miljøer. De
bør mobiliseres for at støtte udbygning af forsknings- og innovationskapacitet
og for at fremskynde udnyttelsen og formidlingen af forsknings- og
innovationsresultater på markedet med særlig vægt på at skabe et
innovationsvenligt erhvervsklima for SMV og regionale og lokale industrier,
herunder forbedret adgang til risikovillig kapital. 4. GENNEMFØRELSE AF ENERGITEKNOLOGI- OG
INNOVATIONSSTRATEGIEN SET-planen er fortsat det centrale instrument,
når det gælder de nævnte udfordringer. Planen udgør referencepunktet for
investeringer på EU-plan, nationalt og regionalt plan og private investeringer
i energiforskning og innovation. SET-planen skal imidlertid styrkes for at leve
op til de nye udfordringer og for bedre at konsolidere forsknings- og
innovationskapaciteten og ressourcerne i Europa. Med dette mål for øje
foreslås følgende ændringer: ·
Med henblik på integrering af energisystemet og
innovationskæden bør der udvikles en integreret køreplan under ledelse
af SET-planens styringsgruppe, som sammenfatter de nøgleprincipper og
foranstaltninger, der er udpeget i dette dokument. Denne integrerede køreplan
bør konsolidere SET-planens (ajourførte) teknologikøreplaner, men dog bevare
teknologispecifikke forhold; den bør omfatte hele forsknings- og
innovationskæden fra grundforskning til demonstration og støtte til markedsintroduktion,
og den bør fastsætte klare roller og opgaver for de forskellige aktører,
herunder den europæiske energiforskningsalliance, europæiske
industriinitiativer, Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT),
de relevante europæiske offentlig-private partnerskaber og andre aktører såsom
universiteter, investorer og långivere, samtidig med at synergier og
interaktioner mellem dem fremmes. Den første integrerede køreplan bør
udarbejdes inden udgangen af 2013. ·
På grundlag af den integrerede køreplan bør
medlemsstaterne og Kommissionen udarbejde en handlingsplan, som fastlægger
koordinerede og/eller fælles investeringer foretaget af de enkelte
medlemsstater, mellem medlemsstater og med EU. Disse investeringer bør gå
videre end støtteprogrammer og omfatte finansieringstekniske instrumenter og
indkøb. Handlingsplanen vil følge en fleksibel fremgangsmåde og indeholde
forskellige gennemførelsesformer som f.eks. tilpasning af medlemsstaternes
finansiering og EU-finansieringen til de prioriteter, der er fastlagt i den
integrerede køreplan, og fælles investeringer mellem medlemsstaterne og/eller
med Den Europæiske Union. Den bør omfatte den europæiske
energiforskningsalliances institutionelle finansiering og forskningskapacitet.
Den bør være udarbejdet i midten af 2014 og ajourføres regelmæssigt samt
støttes af netværk af finansieringsorganer. ·
Et solidt indberetningssystem baseret på SET-planens
informationssystem (SETIS) bruges til at overvåge gennemførelsen af den
integrerede køreplan og handlingsplanen. På grundlag af de data, som
medlemsstaterne indsender, bør der årligt aflægges beretning om de fremskridt,
der er gjort, for at gøre det muligt at vurdere indvirkningen på de
energipolitiske mål og målrette EU-støtten og den nationale støtte bedre. ·
Der bør oprettes en koordineringsstruktur
under SET-planens styringsgruppe med henblik på fremme af investeringer i
forskning og innovation i forbindelse med energieffektivitet.
Koordineringsstrukturen bør omfatte relevante offentlig-private partnerskaber
på EU-plan på dette område og det europæiske innovationspartnerskab
intelligente byer og lokalsamfund samt andre initiativer, der skal fremme
markedsintroduktionen. Denne struktur bør bestå af forskningskredsene,
industri- og markedsaktører, offentlige myndigheder og långivere. SET-planens styringsgruppes medlemmer, drift og mandat skal derfor muligvis styrkes for at kunne
håndtere udarbejdelsen af den integrerede køreplan. De europæiske industriinitiativer og tilknyttede europæiske teknologiplatforme skal ligeledes tilpasse
deres mandat, struktur og deltagelse, herunder gennem en stærkere
industrikomponent, for at ajourføre deres teknologikøreplaner og bidrage til
den integrerede køreplan. Nye teknologier og nye udviklinger skal tages op,
navnlig inden for havenergi og lagring i forbindelse med Blue
Growth-strategien. Samtidig skal den europæiske energiforskningsalliance
integrere sin forskningskapacitet yderligere og øge sine resultaters
markeds/kommercielle virkning i tæt samarbejde med de europæiske industriinitiativer. I alle disse strukturer er der behov for at
inkludere nye aktører, som kan håndtere ikke-teknologisk innovation og
fjernelse af lovgivningsmæssige, finansielle, markeds- og adfærdsmæssige
hindringer, således at markedsparatheden forbedres. Dette omfatter lokale
aktører, SMV, IKT-aktører, lovgivere, netværksoperatører, långivere og
forbrugere. Den eksterne dimension bør styrke EU's ekspertise og tiltrækningskraft som forskningspartner.
Det internationale F&U-samarbejde i tråd med den internationale
samarbejdsstrategi[18]
og under Horisont 2020 bør fokusere på de centrale energiforsknings- og
innovationsudfordringer, hvor det kan tilføre en merværdi og fordele for EU.
Energipolitikkens eksterne dimension, herunder de bilaterale energidialoger[19] og de
videnskabelige og teknologiske samarbejdsaftaler, som Kommissionen har indgået
med tredjelande, bør gennemføres på en koordineret og gensidigt forstærkende
måde. FN's rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC), som
opstiller en international ramme for klima- og energiteknologier, er også en
vigtig partner. Det globale marked for teknologioverførsel til udviklingslande
og nye vækstlande med konventionens teknologimekanisme forventes at vokse. Lande som USA, Japan og Kina iværksætter og
gennemfører ambitiøse lavemissionsprogrammer, som repræsenterer betydelige
samarbejdsmuligheder inden for forskning og udvikling for den europæiske
forskningssektor og markedsmuligheder for industrien f.eks. inden for
intelligente net, brændselsceller og brint, vedvarende energi eller kernekraft
og nuklear fusion. Det multinationale samarbejde mellem EU, USA og Japan om
kritiske råstoffer til energi skal videreføres. Solenergiens potentiale bør
udnyttes yderligere i samarbejde med partnerlandene i Middelhavsområdet. 5. KONKLUSIONER EU's strategi for energiteknologi og
innovation er en integrerende del af EU's energipolitik. Den skal derfor
supplere de eksisterende lovgivningsforanstaltninger, sikre, at EU befinder sig
i forreste række i forbindelse med innovation på de internationale
energimarkeder, og håndtere de udfordringer, som den aktuelle økonomiske
situation medfører. Den skal bidrage til en styrkelse af vores
energiomkostningseffektivitet og forsyningssikkerhed. Kommissionen har i denne
meddelelse skitseret sin strategi for at sikre, at EU fortsat har en teknologi-
og innovationssektor i verdensklasse, som kan tage udfordringer frem til 2020
og derefter op. Til støtte for denne strategi vil ·
Kommissionen: ·
sammen med aktørerne i SET-planen sikre, at der
udarbejdes en integreret køreplan for de prioriteter, der er fastlagt i EU's
strategi for energiteknologi og innovation inden udgangen af 2013 ·
sammen med medlemsstaterne udarbejde en
handlingsplan for fælles og individuelle investeringer til støtte for den
integrerede køreplan inden midten af 2014 ·
sammen med medlemsstaterne styrke
indberetningssystemet for overvågning af den integrerede køreplan og
handlingsplanen baseret på SET-planens informationssystem (SETIS) ·
sammen med medlemsstaterne inden for
styringsgruppens rammer opfordre de europæiske industriinitiativer og
tilknyttede europæiske teknologiplatforme til at tilpasse deres mandat,
struktur og deltagelse, til at ajourføre deres teknologikøreplaner og til at
bidrage til den integrerede køreplan. ·
oprette en koordineringsstruktur under SET-planens
styringsgruppe med henblik på at fremme investeringer i forskning og innovation
i forbindelse med energieffektivitet ·
Kommissionen opfordre Europa-Parlamentet og Rådet
til at: –
bekræfte deres støtte til SET-planen som en del af
Europas energi- og klimaændringspolitikker og en styrkelse af denne med henblik
på udvikling af energiteknologi og innovation som beskrevet i denne meddelelse –
tilslutte sig de foreslåede centrale principper og
udviklinger, der er nødvendige i forbindelse med energiteknologi og
innovation i hele EU –
støtte tilpasningen af ressourcer på EU-plan,
nationalt og regionalt plan og private kilder til denne integrerede forsknings-
og innovationsstrategi ·
Kommissionen opfordre medlemsstaterne og regionerne
til at støtte gennemførelsen af den integrerede køreplan og handlingsplanen
via: –
øget koordinering af deres energiforsknings- og
innovationsprogrammer samt via brug af EU's struktur- og investeringsfonde og
af indtægterne fra EU's emissionshandelssystem –
øget samarbejde i form af fælles aktioner og
projektklynger med en europæisk merværdi –
yderligere integrering af national institutionel
finansiering og forskningskapacitet via den europæiske energiforskningsalliance –
støtte til hurtigere markedsintroduktion af bæredygtige
energiteknologier. [1] Jf.
2007-meddelelsen om en strategisk energiteknologiplan for EU (SET-planen), (KOM
(2007) 723), og 2009-meddelelsen om investering i teknologi med lav CO2-udledning,
(KOM (2009) 519). [2] SET-planens
styringsgruppe bestående af EU's medlemsstater har mandat til at udvikle fælles
aktioner og stille ressourcer til rådighed til gennemførelse af SET-planen.
Europæiske industriinitiativer er baseret på de europæiske teknologiplatforme
og kommer med forslag til teknologikøreplaner for at bringe EU's,
medlemsstaternes og industriens indsats i overensstemmelse med sigte på at nå
fælles mål. Den europæiske energiforskningsalliance samler de førende
energiforskningsinstitutioner i EU og har mandat til at gennemføre fælles
programmer gennem deling af national kapacitet i Europa. Det europæiske
innovationspartnerskab intelligente byer og lokalsamfund begyndte som
energieffektivitetsdelen af SET-planen og integrerer nu på by- og
lokalsamfundsniveau innovative løsninger inden for energi-, transport- og
IKT-anvendelser i real skala. Kommissionens SET-informationssystem (SETIS)
ledes og koordineres af Det Fælles Forskningscenter (JRC). [3] SEK(2011)
1609 – Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene "Materials Roadmap
Enabling Low Carbon Energy Technologies”. [4] I
KOM(2009)519 anslås, at der er behov for 8 mia. EUR om året til en
effektiv gennemførelse af SET-planens aktioner. [5] Udgifterne
for nuklearsektoren vedrører Euratom [6] Arbejdsdokument,
teknologivurdering figur 3.2. [7] 1 EUR/kW
for nøglefærdige 100 kW systemer i 2030 (i 2011-priser inkl. moms). [8] JRC's
beregninger baseret på en kapacitetsfaktor på 23 %, som er gennemsnittet
for Europa i 2011. [9] ELENA-markedsintroduktionsfaciliteten
blev lanceret af Europa-Kommissionen og Den Europæiske Investeringsbank (EIB) i
december 2009 til støtte for investeringer i energieffektivitet og vedvarende
energiprojekter. ELENA-faciliteten, der drives af EIB, KfW, CEB og EBRD,
finansieres via Europa-Kommissionens EII-program. [10] Den
reviderede JRC/SETIS SET-plan findes på: http://setis.ec.europa.eu/set-plan-implementation/set-plan-review-2010-2012 [11] Den fuldstændige rapport om høringen findes på adressen: http://ec.europa.eu/energy/technology/consultations/20130315_technology_innovation_en.htm [12] “Ex-ante
evaluation of a successor of the “Intelligent Energy- Europe II” (2007-2013)”,
findes på:
http://ec.europa.eu/energy/intelligent/files/doc/2011_iee2_programme_ex_ante_en.pdf [13] Kan ses på:
http://ec.europa.eu/research/evaluations/pdf/archive/other_reports_studies_and_documents/eval_fuel_cell_hydro_report_2011.pdf [14] I henhold
til forslaget til regionalpolitikken 2014-2020 skal medlemsstaterne eller
regionerne udvikle sådanne strategier. [15] Udviklet i
fællesskab af Japan, Kina, Indien, Sydkorea, Rusland, USA og EU. [16] COM(2013)
17 final. [17] C(2012)
4701 final. [18] COM(2012)
497 final. [19] KOM(2011)
539 endelig.