16.12.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 419/175

—

der henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

—

der henviser til meddelelse fra Kommissionen af 13. juli 2011 om den fælles fiskeripolitiks eksterne dimension (meddelelsen) (COM(2011)0424),

—

der henviser til De Forenede Nationers havretskonvention af 10. december 1982,

—

der henviser til aftalen fra 1995 om gennemførelsen af bestemmelserne i De Forenede Nationers havretskonvention af 10. december 1982 vedrørende bevarelse og forvaltning af fælles fiskebestande og stærkt vandrende fiskebestande,

—

der henviser til FN's Fødevare- og Landbrugsorganisations (FAO) adfærdskodeks for ansvarligt fiskeri, som blev vedtaget af FAO-konferencen i oktober 1995 (adfærdskodeksen),

—

der henviser til konventionen om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet, som blev vedtaget i Århus i juni 1998,

—

der henviser til FAO's internationale handlingsplan for forvaltning af fiskerikapaciteten, som blev godkendt af FAO's Råd i november 2000 (IPOA-kapacitet),

—

der henviser til rapporten fra FAO om situationen på verdensplan for fiskeri- og akvakultursektoren i 2010,

—

der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 1005/2008 af 29. september 2008 om en EF-ordning, der skal forebygge, afværge og standse ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri (IUU-forordningen) (1) og Rådets forordning (EF) nr. 1006/2008 af 29. september 2008 om tilladelser til EF-fiskerfartøjers fiskeri uden for EF-farvande og tredjelandsfartøjers adgang til EF-farvande (forordningen om fiskeritilladelser) (2),

—

der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om den fælles fiskeripolitik (grundforordningen) (COM(2011)0425),

—

der henviser til sin beslutning af 17. november 2011 om bekæmpelse af illegalt fiskeri på globalt plan — EU's rolle (3),

—

der henviser til sin beslutning af 25. februar 2010 om Kommissionens grønbog om reform af den fælles fiskeripolitik (4),

—

der henviser til sin beslutning af 8. juli 2010 om EU's importordning for fiskerivarer og akvakulturprodukter i lyset af reformen af den fælles fiskeripolitik (5),

—

der henviser til sin beslutning af 12. maj 2011 om fiskeripartnerskabsaftalen mellem EU og Mauretanien (6),

—

der henviser til sin beslutning af 14. december 2011 om den fremtidige protokol om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget Marokko (7),

—

der henviser til konklusionerne fra Rådets (landbrug og fiskeri) møde den 19.—20. marts 2012 om den fælles fiskeripolitiks eksterne dimension,

—

der henviser til forretningsordenens artikel 48,

—

der henviser til betænkning fra Fiskeriudvalget og udtalelser fra Udviklingsudvalget og Udvalget om International Handel (A7-0290/2012),

A.

der henviser til, at to tredjedele af verdens havområder ligger uden for den nationale kompetence, hvor enhver omfattende og udtømmende retlig ordning for fiskeriforvaltning skal baseres på FN's havretskonvention fra 1982 og relevante retlige instrumenter; der henviser til, at en bæredygtig forvaltning af fiskeriet er af strategisk betydning for de kystsamfund, der er afhængige af fiskeri, og for fødevaresikkerheden;

B.

der henviser til, at 85 % af de få globale fiskebestande, som der findes tilgængelige oplysninger om, enten er fuldt udnyttet eller overudnyttet i henhold til den seneste vurdering foretaget af FAO, og ikke desto mindre viser FAO's 2010-rapport fremskridt, hvad angår genopbygningen af overudnyttede fiskebestande og havøkosystemer i verden takket være gennemførelsen af god forvaltningspraksis;

C.

der henviser til, at EU er en af de vigtigste fiskeaktører i verden med en stærk tilstedeværelse og vigtige aktiviteter på alle verdenshavene grundet en kombination af fiskerflådens aktiviteter, EU-borgeres investeringer, bilaterale fiskeriaftaler og deltagelse i alle større regionale fiskeriforvaltningsorganisationer (RFFO'er), samtidig med at den fremmer god praksis og respekten for menneskerettighederne;

D.

der henviser til, at EU er et af de største markeder for fiskerivarer og den største importør i verden af fiskerivarer, og at EU forbruger 11 % af verdens fiskeproduktion målt i volumen og importerer 24 % af fiskerivarerne målt i værdi, selvom det kun tegner sig for 8 % af fangsten på verdensplan (herunder 2 % af fangsten i fremmede farvande);

E.

der henviser til, at fangstkvoter i RFFO'er primært har været baseret på historiske fangstniveauer, hvilket gav præferenceadgang for udviklede lande til de globale fiskebestande; der henviser til, at de nu skal tage hensyn til fiskeri fra kystlande, som er i udvikling, og som i generationer har været afhængige af fiskeressourcer i tilstødende farvande, hvilket fuldt ud skal respekteres af EU;

F.

der henviser til, at EU skal bestræbe sig på at opnå sammenhæng i udviklingspolitikken i henhold til artikel 208, stk. 1, i TEUF, hvori det hedder, at »Unionen tager hensyn til målene for udviklingssamarbejdet i forbindelse med iværksættelse af politikker, der kan påvirke udviklingslandene«;

G.

der henviser til, at EU endvidere skal bestræbe sig på at opnå sammenhæng i og koordinere samtlige politikker med forbindelse til lande, der ikke er medlemmer af EU, herunder vedrørende fiskeri, sundhed, handel, beskæftigelse, miljø, fælles udenrigspolitiske mål og overholdelse af Europa 2020-strategien;

H.

der henviser til, at der for at sikre et bæredygtigt fiskeri i mange tilfælde er brug for mere fyldestgørende data om de fiskebestande, EU fanger, eller som sælges på EU-markedet, med hensyn til deres status og for at sikre, at der stilles information til rådighed vedrørende det samlede optag fra lokale flåder og andre tredjelandsflåder;

I.

der henviser til, at der er behov for omfattende videnskabelige undersøgelser, der kan påvise, inden for hvilke fiskeriområder der er eller risikerer at blive en overkapacitet i fiskeriflåden;

J.

der henviser til, at den fælles fiskeripolitik bør tilvejebringe et instrument, som sætter EU i stand til at vise omverdenen, hvordan man fører en forsvarlig fiskeripolitik og fremmer den internationale fiskeriforvaltning under overholdelse af de europæiske standarder for flådeforvaltning;

K.

der henviser til, at EU bør påtage sig et stort ansvar for at ændre holdningen i det internationale samfund med hensyn til bekæmpelse af IUU-fiskeri;

1.

glæder sig over Kommissionens meddelelse og dens mange positive forslag med hensyn til fremme af bæredygtigheden af EU's fiskeriaktiviteter generelt og tilsvarende aktiviteter uden for EU-farvande, herunder i regionerne i den yderste periferi; mener dog ikke, at dokumentet dækker bredt nok, eftersom det er alt for fokuseret på bilaterale aftaler og multilaterale organisationer, og at det bør anvende en mere integreret tilgang til andre aktiviteter, der søger at tilvejebringe produkter til EU-markedet;

2.

understreger behovet for, at EU opnår sammenhæng i EU-politikken og følgelig forbedrer den internationale fiskeriforvaltning;

3.

understreger betydningen af at koordinere udenrigs- og samarbejdspolitikken med det formål at indgå bæredygtige fiskeriaftaler og skabe de nødvendige synergier, så de bidrager til en effektiv udvikling af de pågældende tredjelande;

4.

mener, at størrelsen af EU's marked for fiskeriprodukter og den geografiske spredning i aktiviteter blandt fartøjer, der sejler under EU-flag eller er EU-ejet, pålægger Unionen et stort ansvar for at sikre, at dens fiskeris økologiske fodaftryk og samfundsøkonomiske konsekvenser er økologisk bæredygtige, og for at levere fisk af høj kvalitet til forbrugere i Europa og andre lande, hvor europæiske fisk og fiskerivarer markedsføres, samt for at bidrage til kystfiskerisamfundenes sociale og økonomiske struktur ikke kun i EU, men også andre steder;

5.

mener, at EU-aktørernes fiskeri i og uden for EU-farvande samt fiskerivarer til EU-markedet bør baseres på samme standarder med hensyn til økologisk og social bæredygtighed og gennemsigtighed, og at de samme standarder bør anvendes og forlanges af tredjelande både på bilateralt og multilateralt plan; mener, at forbuddet mod udsmid bør finde anvendelse parallelt med dets indførelse i EU-farvande for de samme arter, med tv- og observatørovervågning og med hensigtsmæssige undtagelser for at undgå prisudsving for produkter, der forbruges lokalt;

6.

minder om, at der i henhold til artikel 208 i TEUF skal være sammenhæng mellem EU's politikker og udviklingsmål; bemærker, at en sådan sammenhæng kræver koordination ikke kun inden for selve Kommissionen, men også inden for de enkelte medlemsstaters regeringer og mellem Kommissionen og regeringerne i de enkelte medlemsstater;

7.

fastslår, at for at forbedre sammenhængen i Unionens beslutninger bør EU-aktioner omfatte aspekter vedrørende dens politikker inden for handel, sundhed, beskæftigelse, naboskab, miljø, havpolitik, udenrigspolitik og gennemførelse af Europa 2020-strategien;

8.

minder om, at IPOA-kapaciteten (international handlingsplan for forvaltning af fiskerikapaciteten) forpligtede EU til senest i 2005 at udvikle og gennemføre en forvaltningsordning for fiskerikapaciteten; opfordrer Kommissionen til at forklare, hvorfor den synes at følge modstridende strategier til forvaltning af kapaciteten ved at foreslå et forbud i visse RFFO'er, samtidig med at den stiller forslag om at fjerne de vigtigste grænseværdier for kapacitet inden for EU's flåder; anmoder Kommissionen om at fremme bilaterale og multilaterale mekanismer til tilpasning af fiskekapaciteten til de tilgængelige ressourcer, hvilket er nødvendigt for en bæredygtig udnyttelse af ressourcerne, hvad angår alle de flåder, som fisker i disse områder;

9.

mener, at den eksterne dimension af den fælles fiskeripolitiks målsætninger og principper bør forankres i grundforordningen;

10.

understreger, at fastholdelsen af de gældende fiskeriaftaler og søgningen efter nye fiskerimuligheder i tredjelande bør prioriteres højt i forbindelse med den eksterne fiskeripolitik og anerkender, at når EU-flåden indstiller sine aktiviteter i et tredjeland, vil disse fiskerimuligheder normalt overgå til andre flåder, hvis standarder for opbevaring, forvaltning og bæredygtighed er betydeligt lavere end EU's;

11.

opfordrer indtrængende Kommissionen til at støtte klart definerede principper og mål for miljømæssigt, økonomisk og socialt bæredygtigt fiskeri på åbent hav og i farvande, der hører under national kompetence, i alle internationale fora, som Unionen er part i, og til hurtigt og effektivt at gennemføre de beslutninger, der træffes i disse fora;

12.

understreger, at EU bør udvikle en særlig strategi inden for området fiskeri og forvaltning af levende marine ressourcer, som omfatter alle ikkeeuropæiske kyststater i Middelhavsområdet;

13.

opfordrer indtrængende Kommissionen til at fremme den globale og multilaterale dagsorden ved at fremme bæredygtigt fiskeri og bevarelse af den marine biodiversitet og samtidig udvide dialogen med nøglelande som f.eks. USA, Japan, Rusland og Kina og andre tredjelande med en stærk fiskerimæssig tilstedeværelse på alle verdenshavene og gøre dem til effektive partnerskaber for derigennem at tage fat på centrale problemer, såsom bekæmpelse af ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri (IUU), reduktion af overfiskeri og om nødvendigt af flådekapaciteten og styrkelse af kontrollen med og forvaltningen af det åbne hav i overensstemmelse med UNCLOS-principperne;

14.

opfordrer Kommissionen til at fremme folkeretten, navnlig UNCLOS og deltagelsen i ILO-konventionerne, og til at overvåge overholdelsen af disse regler; tilskynder Kommissionen til at samarbejde med tredjelande i alle relevante fora, navnlig i RFFO'er;

15.

mener, at EU bør iværksætte et initiativ på FN-niveau med henblik på at oprette en global fangstdokumentations- og sporbarhedsordning for alle vigtige fiskearter, der indgår i international handel, på grundlag af princippet om flagstatsansvar og i overensstemmelse med IUU-forordningen, som et nøgleværktøj til at styrke overholdelsen af eksisterende bevarings- og forvaltningsforanstaltninger og bekæmpelse af IUU-fiskeri;

16.

opfordrer Kommissionen til i højere grad at sikre gennemførelsen af forordning (EF) nr. 1005/2008 om ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri, navnlig hvad angår de kontraherende parter i RFFO'er, som ikke deltager aktivt i indførelsen og gennemførelsen af de vigtigste mekanismer til bekæmpelse af IUU-fiskeri;

17.

mener, at EU bør være aktiv inden for FN-systemet for at undersøge, hvordan det globale samfund kan takle

18.

bemærker betydningen af forhandlingerne i Verdenshandelsorganisationen (WTO) om støttedisciplin i fiskerisektoren, og opfordrer EU til at spille en mere aktiv rolle i disse drøftelser;

19.

bemærker behovet for at indføre mekanismer til fremme af fiskerivarer, der er bæredygtige ud fra et økologisk synspunkt og retfærdige ud fra et socialt synspunkt, i og uden for EU;

20.

understreger, at et af hovedmålene med den fælles fiskeripolitiks eksterne dimension skal være at sikre EU-flådens fremtidige fjernfiskeri og navnlig hvis den har fiskerettigheder, som har udgjort grundlaget for den økonomiske og sociale udvikling i det land, hvor den arbejder;

21.

mener, at bilaterale fiskeriaftaler, eller aftaler om bæredygtigt fiskeri, som Kommissionen foreslår, at de kaldes, der forhandles mellem parterne og gennemføres på ensartet vis, bør baseres på EU-flådens ansvarlige og bæredygtige udnyttelse af ressourcer og være til gavn for begge parter, idet de letter ydelsen af økonomiske ressourcer, teknisk og videnskabelig ekspertise og støtte til en forbedret fiskeriforvaltning og god regeringsførelse til tredjelandet, samtidig med at der gives mulighed for at videreføre EU-fartøjers fiskeriaktiviteter, som er af samfundsøkonomisk betydning og en vigtig forsyningskilde for EU og for markederne i visse udviklingslande, både med hensyn til ferske varer og forarbejdede produkter;

22.

opfordrer til, at EU sigter efter så hurtigt som muligt at indgå bæredygtige fiskerisamarbejdsaftaler med nabolande, hvor EU yder finansiering og teknisk bistand med henblik på at opnå en mere samordnet og sammenhængende politik, for at opnå en harmoniseret og bæredygtig fiskeripolitik for alle fælles havområder og dermed øge effektiviteten af den fælles fiskeripolitik i alle berørte områder; opfordrer til, at aftalerne indgås i en ånd, der bygger på et rimeligt og ligeværdigt samarbejde og respekt for menneskerettighederne, og forsøger at dele ansvaret ligeligt mellem Unionen og det respektive samarbejdsland;

23.

opfordrer Unionen til med henblik på både at styrke samarbejdet med nabolandene og forvaltningen af fælles bestande at søge at indgå bæredygtige fiskerisamarbejdsaftaler med disse lande, som ikke bør tage sigte på at sikre fiskerirettigheder til EU-fartøjer men på at skabe en situation, hvor Unionen stiller finansiering og teknisk bistand til rådighed med henblik på at opnå, at partnertredjelandet anvender de samme eller tilsvarende bæredygtige forvaltningsregler som EU;

24.

minder om, at det i forbindelse med en vurdering af følgerne af de nuværende aftaler for bæredygtigt fiskeri/SFA'er er vigtigt nøje at skelne mellem støtte til udvikling af fiskerisektoren i tredjelande og støtte, som stammer fra betaling af fiskerirettigheder;

25.

beklager dog, at EU's bilaterale aftaler ikke altid har opnået disse ovennævnte mulige fordele, og understreger nødvendigheden af at foretage undersøgelser af følgerne for regionerne i den yderste periferi i overensstemmelse med traktatens artikel 349 og erkender samtidig, at der er sket store forbedringer siden den foregående reform; mener, at en forbedret vurdering af bestandene, gennemsigtighed og overholdelse af målsætningerne vil være til fordel for lokalbefolkningerne, og at en forbedret forvaltning af fiskeriet er nøglen til vellykkede aftaler;

26.

glæder sig over Kommissionens ønske om at medtage flere bestemmelser i fremtidige bilaterale aftaler, herunder vedrørende overholdelse af princippet om begrænsning af adgangen til ressourcer, når det er blevet videnskabeligt bevist, at der er et overskud i kyststatens fangstkapacitet i overensstemmelse med UNCLOS-bestemmelserne, vedrørende beskyttelse af menneskerettighederne i overensstemmelse med internationale aftaler om menneskerettigheder samt en eksklusivitetsklausul, selv om sidstnævnte skal styrkes og formelt anerkendes i aftaler, således at respekten for de demokratiske principper sikres fuldt ud;

27.

mener, at EU's bilaterale aftaler skal overholde ikke blot artikel 62 i UNCLOS om overskudsbestande, men også artikel 69 og 70 om indlandsstaters og geografisk forfordelte staters rettigheder i regionen, navnlig med hensyn til lokalbefolkningernes ernæringsmæssige og samfundsøkonomiske behov,

28.

er af den opfattelse, at menneskerettighedsklausulen bør gennemføres uden forskelsbehandling og på en ensartet måde i alle lande, og ikke kun i fiskeriaftaler, men også i handelsaftaler; mener, at vi gennem WTO bør arbejde hen imod at straffe produktionen i lande, der ikke overholder menneskerettighederne, og/eller som anvender børnearbejde til fabrikkens produktion, og som udsætter kvinder for forskelsbehandling ved ikke at aflønne eller anerkende deres arbejdskraft og økonomiske bidrag til fiskeri- og akvakultursektoren;

29.

opfordrer til gennemførelse af integreret økosystembaseret forvaltning i nye og eksisterende aftaler;

30.

mener, at virksomhedernes øgede engagement i de fremtidige fiskeriaftaler bør ledsages af en øget indflydelse på den enkelte sektor for så vidt angår de tekniske bestemmelser og foranstaltninger, som forhandles af Kommissionen i sådanne aftaler;

31.

mener, at forordningen om fiskeritilladelser bør ændres, således at fartøjer under EU-flag, som midlertidigt har forladt en medlemsstats register med henblik på at søge fiskerimuligheder andetsteds, ikke har tilladelse til inden for en periode på 24 måneder at drage fordel af fiskerimulighederne under SFA og dertil hørende protokoller, der gjaldt på det tidspunkt, hvor fartøjerne forlod registret, hvis de efterfølgende vender tilbage til et EU-register; mener, at det samme bør gælde for midlertidig omflagning, når der fiskes under RFFO;

32.

mener, at den sociale klausul, der benyttes på nuværende tidspunkt, bør udvides til at omfatte overholdelse af Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO) konvention 188, ILO's henstilling nr. 199 om arbejde i fiskerisektoren samt de otte grundlæggende ILO-konventioner (8) og sikre, at arbejdsvilkårene for besætningsmedlemmer, som er bosat uden for EU og arbejder om bord på fartøjer, der fører et EU-flag, er de samme som dem, der gælder for arbejdere, som er bosat i EU;

33.

mener, at SFA'erne bør bidrage til en bæredygtig udvikling i partnertredjelandene og fremme den lokale private sektor, især småfiskere og SMV'er, og opfordrer i denne forbindelse til en højere grad af beskæftigelse af lokale fiskere og udvikling af bæredygtige lokale forarbejdningsindustrier og markedsføringsaktiviteter;

34.

støtter Kommissionen i dens bestræbelser på at opnå mere og mere fuldstændige og pålidelige data fra kyststaten om det samlede omfang af fiskeri, herunder fangster inden for dens farvande, som kræves med henblik på at gennemføre den svære opgave at identificere overskudbestande og forhindre overudnyttelse; bemærker, at EU's fiskeri- og udviklingspolitikker kan fremme de nødvendige fremskridt med hensyn til at forbedre tredjelandes kapacitet til at levere sådanne oplysninger;

35.

opfordrer endvidere Kommissionen til at fremme en øget gennemsigtighed ved fastsættelsen af niveauerne for udnyttelse af fiskeressourcerne i de farvande, der hører under kyststaternes beføjelse;

36.

bekræfter, at EU-fartøjer i overensstemmelse med princippet om at respektere den traditionelle forbindelse mellem kystsamfundene og de farvande, de har fisket i gennem tiderne, ikke bør konkurrere med lokale fiskere om de samme ressourcer eller på lokale markeder, og at samarbejdet mellem lokale fiskere og fiskere fra EU bør fremmes, hvorfor det er vigtigt med en nøjagtig beregning af overskudsbestande;

37.

mener, at EU skal gøre en større indsats for at hjælpe med at give tredjelande, som den forhandler om bilaterale aftaler med, data og oplysninger nok til, at de kan foretage pålidelige vurderinger af bestanden, og mener desuden, at det ville styrke de videnskabelige analyser af fiskebestandene, som er forudsætningen for alle SFA'er, hvis der bliver stillet EU-midler til rådighed til et fartøj til videnskabelig forskning i områder, hvor EU-flåden er aktiv;

38.

anmoder om, at de videnskabelige undersøgelser, der gennemføres af fartøjer fra forskellige medlemsstater i områder, hvor EU-flåden fisker, så vidt muligt fremmes og gennemføres i samarbejde med de berørte kyststater, og at de bl.a. giver adgang for lokale forskere; kræver en bedre koordinering mellem medlemsstaterne og Kommissionen i denne henseende samt øget finansiering til udvidelse af de videnskabelige undersøgelser i farvande uden for EU;

39.

mener på samme tid, at der skal gøres en større indsats for at indhente de nødvendige data fra tredjelande, som EU har indgået bilaterale fiskeriaftaler med, for at vurdere aftalens effektivitet og kontrollere, om betingelserne er opfyldt, herunder at der er fordele for lokalbefolkningen;

40.

understreger betydningen af fælles videnskabelige grupper, der afgiver udtalelser om fiskeressourcernes tilstand på grundlag af de bedste tilgængelige data for at undgå overfiskeri, da fiskerisektoren, især den ikkeindustrielle fiskerisektor, spiller en væsentlig rolle med hensyn til at garantere fødevaresikkerheden i mange udviklingslande; kræver, at disse grupper råder over passende økonomiske, tekniske og menneskelige ressourcer til at udføre deres opgaver og til at samarbejde med RFFO'er;

41.

opfordrer Kommissionen til at fremme en generel styrkelse af det videnskabelige og tekniske samarbejde i SFA'er, bl.a. ved at styrke de fælles videnskabelige komitéers rolle; mener endvidere, at der bør gøres en indsats for at harmonisere bestemmelserne vedrørende hygiejnemæssige og sanitære forhold i EU og tredjelande;

42.

støtter til fulde konceptet med at afkoble finansiel kompensation for adgang til fiskeressourcerne fra sektorstøtte til udvikling; insisterer kraftigt på, at redere bør betale en rimelig og markedsbaseret andel af omkostningerne, når de opkøber rettigheder inden for rammerne af bilaterale fiskeriaftaler; anmoder om, at der udarbejdes en nærmere analyse af den del, der skal betales af rederne for fiskeritilladelse, herunder potentielle fangster og driftsomkostninger; mener, at det er afgørende med et forbedret tilsyn med sektorstøtte, herunder mulighederne for suspension af betalingerne i tilfælde af manglende opfyldelse af forpligtelser fra kyststatens side;

43.

insisterer på, at den finansielle andel til sektorstøtte skal være mere effektiv og opnå bedre resultater af høj kvalitet, bl.a. ved at fokusere på videnskabelige undersøgelser, dataindsamling, kontrol og fiskeriforvaltning;

44.

opfordrer Kommissionen til at sikre, at sektorstøtten inden for rammerne af SFA'erne har til formål at støtte tredjelandenes administrative og videnskabelige kapacitet samt støtte små og mellemstore virksomheder, styrke EU's mål for udviklingssamarbejde og er sammenhængende med den nationale udviklingsplan for de underskrivende lande; anmoder om, at støtte af denne art ikke erstatter det fiskerisamarbejde, der er fastsat i andre aftaler eller samarbejdsinstrumenter, men at det snarere supplerer det på en sammenhængende, gennemsigtig, effektiv og bedre målrettet måde;

45.

opfordrer Kommissionen til under forhandlingerne om SFA'er at forsøge at sikre, at kyststaten afsætter en minimumsandel af den sektorudviklingsstøtte, den modtager under SFA'en, til projekter, der vedrører anerkendelse, fremme og diversificering af kvindernes rolle i fiskerisektoren, for at sikre, at princippet om ligebehandling og lige muligheder for kvinder og mænd overholdes, navnlig i forbindelse med uddannelse og adgang til finansiering og lån;

46.

mener, at der bør tages behørigt hensyn til sektorbaseret udviklingsstøtte i forbindelse med den fremtidige beslutningstagning;

47.

insisterer på, at Kommissionen overvåger gennemførelsen af bilaterale aftaler nøje, med indsendelse af årlige rapporter til Parlamentet og Rådet, og at evalueringer foretaget af eksterne, uafhængige eksperter, sendes til medlovgiverne i god tid forud for forhandlingerne om nye protokoller, hvilket alt sammen bør være offentligt tilgængeligt, underlagt relevante databeskyttelsesregler og mindst være tilgængelig på tre EU-sprog;

48.

understreger behovet for, at Parlamentet i passende grad involveres i såvel forberedelsen til samt selve forhandlingsprocessen samt den langsigtede overvågning og vurdering af, om de bilaterale aftaler fungerer i henhold til bestemmelserne i TEUF; insisterer på, at Parlamentet bør holdes fuldt ud og øjeblikkeligt underrettet på lige fod med Rådet under alle faser af proceduren for FPA'er i henhold til artikel 13, stk. 2, i TEU og artikel 218, stk. 10, i TEUF; minder om, at det er af den opfattelse, at Parlamentet bør være repræsenteret ved observatører på møderne i Det Fælles Udvalg, som foreskrevet i fiskeriaftalerne, og kræver, at civilsamfundet, herunder fiskerirepræsentanter fra både EU og tredjelande, også deltager som observatører i disse møder;

49.

støtter gennemførelsen af videnskabelige undersøgelser til evaluering af fiskebestandene forud for forhandlingen af aftaler og mener, at det pågældende tredjeland bør give oplysninger om øvrige landes fiskerfartøjer i farvandene for dermed at sikre en effektiv opnåelse af målsætningerne;

50.

er overbevist om, at fuld gennemsigtighed med hensyn til fangster, betalinger og gennemførelse af sektorstøtte vil være et afgørende redskab til udvikling af forsvarligt og bæredygtigt fiskeri baseret på god regeringsførelse og bekæmpelse af misbrug af EU-støttemidler og af korruption;

51.

understreger ligeledes betydningen af at forbedre gennemsigtigheden i forbindelse med forhandlingen af de gældende fiskeriaftaler mellem EU og tredjelande;

52.

insisterer på, at medlemsstater dagligt rapporterer om fangster til kyststater og fuldt ud overholder de regler, der gælder i partnerlandenes farvande;

53.

mener klart, at Kommissionen bør sørge for, at forhandlingerne med tredjelande vedrørende nye aftaler eller protokoller til bilaterale fiskeriaftaler indledes i god tid inden udløbsdatoen for sådanne bestemmelser; understreger i denne forbindelse, at det er vigtigt, at Parlamentet inddrages på et tidligt stadie for at undgå en foreløbig anvendelse af sådanne bestemmelser, som resulterer i et uigenkaldeligt fait accompli, der ikke er i EU's eller tredjelandets interesse;

54.

mener, at den europæiske fiskeindustri bør påtage sig en stor økonomisk andel af omkostningerne, når den får adgangsrettigheder til ikke-EU-fiskeområder inden for rammerne af en bilateral eller multilateral fiskeriaftale;

55.

mener, at der bør være en regional strategi for forhandling og gennemførelse af EU's bilaterale aftaler, navnlig på området for tunfiskeri, og, hvis det er relevant, en klar forbindelse mellem betingelserne i disse og de relevante RFFO'ers forvaltningstiltag og præstationer;

56.

føler sig tvunget til at gøre Kommissionen opmærksom på sin bekymring for så vidt angår regionernes tilbagevenden til tidligere praksis med hensyn til påmønstring af søfolk, idet der i de fleste tilfælde anvendes en uholdbar praksis med at antage søfolk ud fra nationalitet og ikke ud fra deres rødder i AVS-landene generelt;

57.

er af den opfattelse, at der bør indføres bilaterale konventioner, der kan styrke EU-støtten til fiskeriet i de lande, som endnu ikke har indgået associeringsaftaler, fordi der ikke findes overskydende fiskerimuligheder, og således bidrage til bæredygtigt fiskeri; mener endvidere, at det i sådanne tilfælde er afgørende at sikre en passende koordinering mellem EU's udviklingsmidler og finansiering af bilaterale aftaler;

58.

opfordrer EU til at gå i spidsen for en styrkelse af RFFO'erne med henblik på at forbedre disses resultater, bl.a. ved regelmæssigt at lade uafhængige organer undersøge, hvorvidt de når deres mål, og sikre, at de anbefalinger, som gives i forbindelse med sådanne undersøgelser, gennemføres hurtigt og fuldt ud; opfordrer indtrængende EU til at gøre en indsats for at sikre, at alle RFFO'er har et effektivt tilsynsudvalg, og mener, at klare tilfælde af manglende overholdelse fra staternes side skal medføre afskrækkende, ikkediskriminerende og forholdsmæssigt afpassede sanktioner, herunder reduktion af kvoter, indsats, tilladt kapacitet osv.;

59.

anmoder Kommissionen om at bevilge flere budgetmidler til RFFO'erne, da de spiller en central rolle med hensyn til at bekæmpe ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri;

60.

mener, at EU bør arbejde i retning af et forbedret beslutningssystem i RFFO'erne, som gør det muligt at undgå en strategi, hvor der tages udgangspunkt i den laveste fællesnævner, samtidig med at det anerkendes, at der er behov for en dialog inden afstemningen, når det ikke er muligt at opnå konsensus; mener, at flerårige planer bør fremmes;

61.

er af den opfattelse, at Unionen skal samordne sine fiskeri- og udviklingspolitikker bedre og indgå i systematiske, langsigtede og indgående dialoger og partnerskaber med andre flag-, markeds- og kyststater med henblik på at opnå bedre fiskeriforvaltning og fødevaresikkerhed på verdensplan;

62.

opfordrer Kommissionen til at gå i spidsen for at fremme oprettelsen af et omfattende netværk af dækning af RFFO'er, således at al fiskeri på åbent hav forvaltes effektivt ud fra en økosystembaseret og forebyggende tilgang, der sikrer bevarelse af ressourcerne; minder i den forbindelse om sin støtte til oprettelsen af nye RFFO'er, hvor der ikke findes nogen, samt til en udvidelse af de eksisterende RFFO'ers kompetence gennem en revision af deres konventioner;

63.

bemærker, at der som følge af klimaændringerne og ændringer i arternes fordeling åbner sig nye fangstområder i de arktiske farvande; mener, at EU bør iværksætte initiativer for at sikre, at fiskeriet forvaltes effektivt (af de eksisterende RFFO'er eller ved oprettelse af nye) for bæredygtig forvaltning og bevarelse af bestandene i disse farvande; mener, at fiskeriet indledningsvist bør begrænses for at gøre det muligt at foretage videnskabelige vurderinger af de arktiske bestande og af det fiskeri, de på bæredygtig vis kan klare;

64.

bemærker, at Sortehavet ville have gavn af en ny RFFO, og opfordrer kraftigt Kommissionen til at foreslå, at der oprettes en sådan;

65.

mener, at RFFO'er skal udvikle bæredygtige forvaltningssystemer, der har til formål at fastholde bestandene over det maksimalt bæredygtige udbytte, der fastsætter en gennemsigtig og rimelig fordeling af ressourcer baseret på miljømæssige og sociale kriterier samt kriteriet med historiske fangster, at opnå fiskerimuligheder, der omfatter både udviklingslandenes legitime rettigheder/forhåbninger samt forventninger blandt flåder, der har bedrevet bæredygtigt fisket i disse farvande, samtidig med at det sikres, at foranstaltninger til bevarelse og forvaltning gennemføres fuldt ud af alle medlemmer;

66.

er stærk modstander af, at Unionen fremmer vedtagelsen af ordninger med omsættelige fiskekvoteandele i RFFO'er; mener, at enhver rettighedsbaseret forvaltningsordning, der vedtages i RFFO'er, ikke må bringe levebrødet i fare for samfund i udviklingslande, der er afhængige af fiskeri;

67.

mener, at alle berørte parter bør bidrage til udarbejdelsen og gennemførelsen af politikker og god regeringsførelse;

68.

anmoder om, at der foretages en detaljeret vurdering af fiskerikapaciteten hos EU-flåder, som har tilladelse til at fiske uden for EU's farvande, hvor der anvendes pålidelige indikatorer for fartøjernes evne til at fange fisk, hvor der tages højde for teknologiske fordele og tages udgangspunkt i anbefalingerne fra FAO's tekniske høring fra 1999 om måling af fiskerikapacitet (9); mener, at EU bør identificere RFFO'er, som har problemer med overkapacitet, og sikre en indefrysning og tilpasning af flådernes fiskerikapacitet, under særlig hensyntagen til kyststaternes rettigheder;

69.

mener, at selvom EU-virksomhedernes eksterne aktiviteter kan overgå den eksterne dimension af den fælles fiskeripolitik, så bør de kommercielle aktiviteter og private aftaler mellem rederier i EU og tredjelande, herunder dem der er indgået inden for rammerne af bilaterale samarbejdspolitikker, respekteres og beskyttes, så længe de er indgået i overensstemmelse med de internationale bestemmelser;

70.

mener, at den europæiske fiskeris investeringer bør udgøre en tredje komponent i den fælles fiskeripolitiks eksterne dimension sammen med fiskeriaftalerne og RFFO'erne, og at den fælles fiskeripolitik bør fremme investeringer i bæredygtigt eksternt fiskeri;

71.

mener, at den fælles fiskeripolitik bør fremme strategier for virksomhedernes sociale ansvar og sikre fuldstændig overholdelse deraf i overensstemmelse med EU's strategi for 2011-2014 vedrørende virksomhedernes sociale ansvar,

72.

mener, at medlemsstaterne bør fortsætte med at informere Kommissionen om private aftaler mellem rederier i EU og tredjelande samt joint ventures i tredjelande, herunder antallet og typen af fartøjer, der opererer under sådanne aftaler og joint ventures samt disses fangster, og gøre disse oplysninger offentligt tilgængelige under overholdelse af reglerne om beskyttelse af person- og erhvervsoplysninger, som fastsat i forordningen om fiskeritilladelser;

73.

opfordrer EU til at fremme en global og multilateral dagsorden, som lader ansvarlighed være en del af en forsvarlig og bæredygtig udvikling af fiskeriet,

74.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til seriøst at overveje metoder til at incitere fartøjer under EU-flag til at forblive i EU-registeret, medmindre de skal skifte flag til stater, der har et godt omdømme i alle relevante RFFO'er; mener, at den bedste måde at opnå dette på er at sikre, at der er fair konkurrence mellem fartøjer under EU-flag og fartøjer, der ikke sejler under EU-flag, ved at kræve de samme standarder med hensyn til miljømæssig og social bæredygtighed fra tredjelande, både bilateralt og multilateralt, samt ved brug af markedsrelaterede foranstaltninger;

75.

udtrykker utålmodighed over, at Kommissionen hverken har tilføjet andre fartøjer, der skal medtages på EU's IUU-liste, end dem, der er anført af RFFO'erne, eller har foreslået en liste over ikkesamarbejdende lande, på trods af at IUU-forordningen nu har været i kraft i mere end to år, og opfordrer den indtrængende til at gøre dette hurtigst muligt; understreger behovet for at søge støtte hos de vigtigste samarbejdspartnere med henblik på at fjerne IUU-fiskeri fra alle farvande;

76.

understreger, at Kommissionen og ikke tredjelandene selv bør være den myndighed, der udsteder plantesundhedscertifikater til tredjelandsfartøjer, som giver mulighed for direkte eksport af fiskerivarer til EU;

77.

minder om, at der er behov for en individuelt skræddersyet forvaltning af kapacitetslofterne for den eksterne EU-flåde, der samarbejder med RFFO'erne, og at der skal tages hensyn til den anderledes kontekst, som dette segment af flåden opererer inden for;

78.

opfordrer banker og andre udlånsinstitutioner til at indarbejde vurderinger af aktiviteters økonomiske, sociale og miljømæssige bæredygtighed og ikke kun deres kortsigtede rentabilitet, før der gives adgang til kapital;

79.

mener, at EU's handelspolitik også bør bidrage til at sikre bæredygtigt fiskeri på verdensplan ved at fremme overholdelse af relevante internationale konventioner og aftaler i forbindelse med fiskeriforvaltning inden for rammerne af præferencehandelsaftaler;

80.

opfordrer Kommissionen til at sikre, at den rimelige, gennemsigtige og bæredygtige fiskehandel styrkes i EU's bilaterale og multilaterale handelsaftaler;

81.

mener, at der samtidig bør indføres incitamenter, således at tredjelande, der ikke overholder EU's standarder, vedtager bestemmelser for god praksis og om nødvendigt træffer handelsmæssige foranstaltninger, som kan sikre et forbud mod import af ulovlige, urapporterede og uregulerede fiskerivarer (IUU) samt fiskeri- og akvakulturvarer, som ikke overholder menneskerettighederne og FN's konventioner om arbejde (ILO) og søfart (IMO);

82.

opfordrer Kommissionen til at fremme det internationale samarbejde til bekæmpelse af IUU-fiskeri og til at undersøge, om der i forhold til de to andre lande, der sammen med EU udgør de største fiskemarkeder i verden, kan være en mulighed for at gennemføre denne foranstaltning ved anvendelse af et enkelt identifikationsnummer for alle fartøjer for således at sikre produkters fuldstændige sporbarhed på en gennemsigtig måde;

83.

understreger, at alvorlige og systematiske krænkelser fra et partnerlands side af de mål, der er vedtaget af RFFO'er eller enhver anden international ordning, som EU er part i, med hensyn til bevarelse og forvaltning af fiskeressourcer, kan føre til en midlertidig tilbagetrækning af toldpræferencer; opfordrer Kommissionen til regelmæssigt at aflægge beretning til Parlamentet om gennemførelsen af bestemmelserne om bevarelse af fiskebestande og forvaltning, der er indeholdt i dens forslag til en revideret generel toldpræferenceordning (GSP);

84.

mener, at EU bør sikre, at importerede varer, som stammer fra det internationale marked, lever op til de samme regler og krav som varer fra EU;

85.

opfordrer Kommissionen til at sikre, at fisk og fiskerivarer fra tredjelande opfylder de samme sundheds- og hygiejnebetingelser og kommer fra bæredygtigt fiskeri, og dermed til at skabe lige vilkår for EU- og ikke-EU-staters fiskeri;

86.

opfordrer Kommissionen til yderligere at strømline EU's politik med hensyn til udviklings-, handels- og fiskeripolitiske målsætninger;

87.

insisterer på, at bi- og multilaterale handelsaftaler, der forhandles af EU, bør:

88.

minder om, at som følge af de forskellige lovgivninger hos mange EU-handelspartnere er problemet med oprindelsesbestemmelserne og deres kumulering et kontroversielt og følsomt emne i handelsforhandlinger; opfordrer derfor Kommissionen til at lægge særligt vægt på dette spørgsmål og forhandle afbalancerede løsninger, der ikke straffer EU’s fiskerisektorer;

89.

støtter Kommissionens forslag om at anvende handelsrelaterede foranstaltninger såsom importrestriktioner på fisk og fiskevarer fra lande, som tillader ikke-bæredygtigt fiskeri, under overholdelse af WTO’s regler;

90.

opfordrer kraftigt EU til at udvikle og gennemføre havbaserede regionale strategier særlig for de områder, hvor garantien for bæredygtigt fiskeri afhænger af internationalt samarbejde;

91.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.