14.3.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 76/1

1.1

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg er klar over, at problematikken vedrørende højtbegavede børn og unge er relativt godt udforsket takket være den forskning, der er gennemført gennem flere årtier og den omfattende videnskabelige faglitteratur (1). Alligevel anbefaler EØSU i betragtning af dette emnes store betydning, at Kommissionen og medlemsstaterne støtter gennemførelsen af studier og yderligere undersøgelser og vedtager passende foranstaltninger, som kan skabe større opmærksomhed omkring menneskelig diversitet generelt, herunder programmer, som kan mobilisere potentialet hos højtbegavede børn og unge, således at det kan udnyttes på vidt forskellige områder. Målene med en sådan indsats skulle blandt andet være at fremme beskæftigelsen og beskæftigelsesudsigterne i Den Europæiske Union og – i en tid med økonomisk krise – styrke værdsættelsen af specialviden og undgå, at dygtige mennesker udvandrer til andre dele af verden.

1.2

Udvalget foreslår, at man fremmer højtbegavede børns og unges udvikling og potentiale på de forskellige trin i deres uddannelsesforløb. I den forbindelse må man undgå specialisering på et for tidligt stadium og tilskynde til, at der i skolen tages hensyn til diversiteten ved at udnytte de muligheder, der ligger i samvirkende læring og ikke-formel undervisning.

1.3

Udvalget anbefaler, at man fremmer uddannelse og livslang læring under hensyntagen til, at den enkeltes intellektuelle potentiale ikke er statisk, men udvikles forskelligt i de forskellige livsfaser.

1.4

Udvalget anbefaler, at man begynder at interessere sig mere for de forskellige tilgange til højtbegavede studerende, som findes i hver enkelt medlemsstat, især de fremgangsmåder, der gavner samfundet som helhed, fremmer samhørigheden, begrænser nederlagene i skolen og bidrager til at forbedre uddannelsen i tråd med målene for Europa 2020-strategien.

1.5

Udvalget minder om nødvendigheden af, at der på arbejdspladserne gøres noget for at spotte de ansatte, især unge, som har potentialet og interessen for at udvikle deres intellektuelle evner og bidrage til innovation, og give dem mulighed for at videreuddanne sig på det område, hvor deres ambitioner og interesse ligger.

1.6

Udvalget foreslår at forbedre den undervisningsstøtte, der ydes til højtbegavede børn og unge på følgende områder:

1.7

Forbedringen af den pædagogiske støtte til højtbegavede børn og unge bør omfatte deres emotionelle udvikling, som er særlig vigtig i puberteten, og erhvervelsen af social kompetence. Målet bør være at lette deres integration og inklusion i samfundet, deres erhvervsmæssige integration og udviklingen af deres evne til teamarbejde.

1.8

Det er nødvendigt at udnytte de muligheder for udveksling og midlertidige ophold for skoleelever i andre lande, således at højtbegavede elever, især fra dårligt stillede grupper og sociale miljøer, får mulighed for at deltage.

1.9

Man bør udnytte muligheden for udveksling af information og god praksis for sporing og tilgodeseelse af højtbegavede elever og studerende mellem Den Europæiske Unions medlemsstater.

1.10

Iværksætterånden blandt højtbegavede børn og unge bør stimuleres ud fra et ansvarsbevidst og solidarisk perspektiv og til gavn for samfundet som helhed.

2.1

Europa 2020-programmet: en strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst, der blev vedtaget af Kommissionen i 2010, omfatter som en af sine tre grundlæggende prioriteter: »Intelligent vækst – udvikling af en økonomi baseret på viden og innovation«. Set i dette perspektiv må uddannelsen af alle borgere ses som en nøglefaktor i fremtidssikringen af Den Europæiske Union, og dette indebærer blandt andre aspekter en bedre sporing af og pædagogisk støtte til højtbegavede personer.

2.2

I medlemsstaternes nuværende uddannelsespolitikker lægges der stor vægt på at tilgodese diversiteten blandt eleverne ved at give hver eneste elev den pædagogiske støtte, som han/hun behøver for at udvikle sit potentiale mest muligt. Som led i den indsats, der gøres for alle elever, som har brug for en specifik pædagogisk støtte, er det nødvendigt at øge de ressourcer, der i dag afsættes til højtbegavede elever.

2.3

En gennemgang af den aktuelle situation i landende i Den Europæiske Union viser, at der er store forskelle i den indsats, der gøres for at opdage elever med store intellektuelle evner og støtte dem i undervisningen. Ligeledes står det klart, at der er behov for at forbedre de fremgangsmåder og aktiviteter, der tages i brug i undervisningen af denne type elever, hvilket hænger sammen med, at lærernes uddannelse er utilstrækkelig på dette specifikke område.

3.1.1

Internationale studier og undersøgelser viser, at der i alle samfundsgrupper findes personer, som er højtbegavede (2). Dette princip gælder for befolkningen i Den Europæiske Unions medlemsstater. Det er først for ret nyligt, at man ud fra en social, politisk og uddannelsesmæssig synsvinkel er begyndt at interessere sig for, hvorledes høj begavelse kan spores og udvikles, og dette emne vil utvivlsomt få større betydning i de kommende år. De nævnte undersøgelser bekræfter alle, at en bedre sporing af højtbegavede elever og støtte til dem i undervisningen kræver hele samfundets medvirken: politisk ansvarlige, lærere, videnskabsfolk og forskere, familierne og arbejdsmarkedets parter.

3.1.2

I faglitteraturen om høj begavelse anvendes forskellige begreber: fremmelighed (resultater, som ligger over, hvad der kan forventes på et bestemt alderstrin), talent (specifikke evner på meget konkrete områder: matematik, musik osv.) og endelig overbegavelse eller høj begavelse. Dette sidste begreb, overbegavelse eller høj begavelse, defineres i dag ud fra følgende karakteristika:

Skønt høj begavelse i skolemiljøet og den akademiske verden som regel går hånd i hånd med gode skoleresultater, ses det også ret hyppigt, at højtbegavede elever lider nederlag i skolen. Profilen høj begavelse bør ikke betragtes som en statisk situation, men som et potentiale, der nødvendigvis må opdages, anerkendes og støttes af samfundet for at kunne udfolde sig, da det ellers kan gå tabt.

3.1.3

I faglitteraturen er der også enighed om, at høj begavelse har mange dimensioner, dvs. at det er en bred og polyvalent egenskab, som ikke bør stoppe ved en evaluering af intelligenskvotienten, men også inddrage aspekter såsom originalitet og kreativ tænkning, og som ofte er betinget og påvirket af familiemæssige og sociokulturelle faktorer. Undertiden kan profilen høj begavelse være ledsaget af et handicap, som det undertiden ses hos personer med autisme eller en eller anden form for motorisk handicap.

3.1.4

Elever og personer med høj begavelse findes i alle sociale grupper og samfundslag, og der er ingen forskel hverken mht. køn eller social status, omend der i praksis kan påvises visse karakteristika ved sporingen af høj begavelse, som bør tages med i betragtning for at rette op på skævheder:

3.1.5

Ligesom for de øvrige skoleelevers vedkommende må man huske på, at de højtbegavede elever og unge udgør en meget heterogen gruppe.

3.1.6

Man kan støde på elever med alle de træk, der karakteriserer høj begavelse, men som klarer sig dårligt i skolen og henregnes til gruppen af elever, der lider nederlag i skolen på grund af en mangelfuld eller ikke-eksisterende specifik støtte i undervisningen eller tilpasningsvanskeligheder. Det forekommer også hyppigt, at højtbegavede elever har problemer med marginalisering og holdes uden for gruppefællesskabet af de andre elever, hvilket også øger faren for nederlag i skolen. En passende indsats for at spore højtbegavede elever og støtte dem i undervisningen er en faktor, som kan og bør medvirke til at mindske skolefrafaldet og øge den andel af befolkningen, som tager en højere uddannelse, hvilket er et af de grundlæggende uddannelsesmæssige mål i Europa 2020-programmet: En strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst.

3.2.1

En bedre støtte til store talenter omfatter flere forskellige elementer: tidlig sporing, en bred psykologisk/pædagogisk evaluering for at bekræfte eller afkræfte tilstedeværelsen af høj begavelse og endelig den egentlige pædagogiske støtte i såvel den formelle som ikke-formelle undervisning.

3.2.2

Man går normalt ud fra, at et betragteligt antal højtbegavede personer forbliver ubemærkede. Arbejdet med at spore dem kan begynde, når børnene har afsluttet børnehaven eller begynder i skolen. Ligesom det gælder for enhver anden elev med behov for særlig støtte i undervisningen, kan tidlig sporing af høj begavelse gøre det nemmere at give eleven passende rammer og støtte i undervisningen og forebygge potentielle nederlag og skolefrafald senere hen. Dette faktum gør det særligt vigtigt at foretage tidlig sporing og pædagogisk-psykologisk evaluering af de elever, som kan være højtbegavede, skønt høj begavelse også kan opdages på senere trin i uddannelsesforløbet eller senere hen i livet.

3.2.3

Den første sporing af en elev med høj begavelse finder som regel sted, når forældrene og/eller lærerne bemærker, at barnet skiller sig ud fra sine jævnaldrende, eller i visse situationer viser tegn på at være utilpasset. En sådan indledende sporing, som derefter skal bekræftes eller afkræftes af specialister, kan være baseret på følgende indikatorer:

3.2.4

I de yngre aldersklasser (indtil 4-5 års alderen) må man være særligt varsom med at udpege en elev som værende højtbegavet, eftersom fænomenet fremmelighed eller et meget stimulerende familiemiljø, som støtter barnets skolearbejde, kan give anledning til en for tidlig diagnose, som kan vise sig ikke at være stabil eller korrekt. I så fald må resultaterne revideres på et tidspunkt, hvor den høje begavelse konkretiseres, eller det må fastslås, om eleven tværtimod er ved at nærme sig de normale parametre.

3.2.5

I socialt dårligt stillede miljøer sker det ofte, at høj begavelse sløres af socioøkonomiske vanskeligheder og afsavn eller endog af skolernes lave forventninger og ikke manifesterer sig så nemt. Det er vigtigt at holde sig dette for øje og være særligt opmærksom på børns og unges udvikling i ugunstigt stillede miljøer for at kunne tilbyde dem den pædagogiske støtte, de har brug for, herunder sporing af elever, som kan være højtbegavede.

3.2.6

Nogle af de fordomme eller forventninger, som bør undgås i forbindelse med højtbegavede elever og unge, er følgende:

3.2.7

Når forældre og lærere får en anelse om, at et barn eller en teenager kan være højtbegavet, må der foretages en indledende undersøgelse med anvendelse af specifikke evalueringsteknikker, og den bør gennemføres af specialister i psykologisk-pædagogisk evaluering i samarbejde med skolens lærere. Denne evaluering bør være så varieret og komplet som muligt og omfatte forskellige områder (skole, socialt miljø, familie) samt forskelligartede redskaber til informationsindsamling, som kan anvendes på en hvilken som helst elev, uanset dennes familiemæssige eller sociale baggrund. På grundlag af en sådan bred og varieret evaluering kan der udarbejdes en endelig psykologisk-pædagogisk rapport, som bekræfter eller afkræfter høj begavelse.

3.3.1

Når det er blevet bekræftet, at der er tale om høj begavelse, er de faktorer og forhold, som kan bidrage til at give disse børn og unge en passende pædagogisk støtte, følgende:

3.3.2

I de forskellige pædagogiske modeller og uddannelsessystemer er der forskellige mulige indfaldsvinkler til, hvorledes højtbegavede elevers behov skal tilgodeses. Foranstaltningerne på dette område går i to forskellige retninger:

3.3.3

I dag er inklusiv undervisning fremherskende i de forskellige uddannelsessystemer i Den Europæiske Union. Dette indebærer, at skolen tilstræber at give alle elever i de små klasser en fælles undervisning i et skolemiljø, som tager hensyn til diversiteten, idet man undgår at dele eleverne op i homogene grupper på et for tidligt tidspunkt. Denne tilgang forhindrer ikke, at der i nogle medlemsstater i Den Europæiske Union på et senere tidspunkt på de ikke-obligatoriske undervisningstrin eller, når eleverne er ved at afslutte gymnasiet og nærmer sig deres universitetsstudium, gøres forsøg med udvikling af konkrete talenter eller forsøg med mere homogene grupper af højtbegavede elever og/eller elever med fremragende akademiske præstationer. Analysen af den nuværende situation giver et fingerpeg om den sandsynlige tendens i fremtiden: opretholdelse af inklusiv undervisning på de første undervisningstrin og åbenhed over for konkrete forsøg med etablering af homogene grupper på højere undervisningstrin eller efter afslutningen af den obligatoriske skolegang.

3.3.4

De konkrete foranstaltninger, der kan træffes i undervisningen af højtbegavede elever på selve uddannelsesstedet, kan være følgende. Nogle af dem er almindelige og kan anvendes på alle elever generelt:

3.3.5

Uden for skolen kan de højtbegavede elever deltage i programlagte, men mere uformelle aktiviteter end skolearbejdet og som giver mulighed for kontakt med højtbegavede elever fra andre skoler. Sådanne aktiviteter uden for skoletiden er ret udbredte og meget varierede. De kunne støttes af medlemsstaterne, de offentlige myndigheder og Den Europæiske Union.

3.3.6

Disse to former for pædagogisk støtte, formel og ikke-formel undervisning, udelukker ikke hinanden. Forbedringen af støtten til højtbegavede elever bør omfatte begge aspekter: støtte i selve skolen og i løbet af skoledagen svarende til den, som alle elever med særlige behov kræver, samt supplerende tilbud uden for den almindelige skoleundervisning, enten i eller uden for skolen.

3.3.7

I dag er den store udestående opgave at opnå en væsentlig forbedring af den støtte i undervisningen, som de højtbegavede elever modtager på deres egen skole, hvilket kræver forbedring af lærernes grund- og videreuddannelse for så vidt angår sporing af højtbegavede elever og pædagogisk støtte til dem inden for de generelle rammer for tilgodeseelse af elevernes forskelligartethed.

3.3.8

At frigøre potentialet hos alle unge i Den Europæiske Union, og især de højtbegavede unge, er ikke et spørgsmål, som kun angår uddannelsessektoren. Det er også vigtigt at føre en økonomisk og social politik, som gør det muligt at give disse personer beskæftigelse og muligheder for at udnytte deres evner allerede i en tidlig alder. På dette område har Europa en vigtig mission: at forebygge og forhindre, at de største begavelser rejser til andre steder i verden, hvor de kan udfolde deres potentiale.

4.1.1

I de seneste år har forskellige studier søgt at beskrive situationen for højtbegavede personer i hele Den Europæiske Union (4). Af deres indhold fremgår følgende:

4.2.1

I alle lande i Den Europæiske Union findes private sammenslutninger af pædagoger og familier, som organiserer fritidsaktiviteter uden for skolen for at styrke de højtbegavede elevers evner mest muligt. I nogle EU-lande foregår der også aktiviteter, som gennemføres af – eller i samarbejde med – de respektive undervisningsmyndigheder.

4.2.2

Undervisningstilbuddet til højtbegavede elever i EU-landene omfatter følgende:

4.3.1

Trods de økonomisk vanskelige tider, som også påvirker uddannelsessystemet, og de vanskeligheder, som lærerne konfronteres med i deres daglige arbejde, er det nødvendigt at forbedre specialuddannelsen af lærerne på dette felt, både i deres grunduddannelse og efteruddannelse.

4.3.2

De fleste lande i Den Europæiske Union har i deres officielle læseplaner for fremtidige lærere indbygget en eller anden form for specifik uddannelse i at tage vare på højtbegavede elever - enten som et konkret fag eller som led i den generelle undervisning i håndtering af diversiteten blandt eleverne.

4.3.3

Kun i halvdelen af landene tilbydes lærerne efteruddannelse i offentligt regi som led i deres efteruddannelsesplaner. Ved siden af denne officielle efteruddannelse findes der også private virksomheder, som udbyder efteruddannelse.

4.3.4

Kort sagt kan det af denne gennemgang af situationen i Den Europæiske Union sluttes, at der stadig er et stort behov for forbedringer på følgende områder:

Torrego, Juan Carlos (ed.): »Alumnos con altas capacidades y aprendizaje cooperativo. Un modelo de respuesta educativa« (»Højtbegavede elever og samvirkende læring. En model for pædagogisk tilgang«), Madrid, Fundación SM, 2012.

Pfeiffer, Stephen: »Current perspectives on the identification and assessment of gifted students«, i Journal of Psychoeducational assessment, 2011. Wallace, B. og Erikson, G.: »Diversity in Gifted Education: International perspectives on global issues«, New York, Routledge, 2006.

Sternberg, R.J. og Davidson, J.E.: »Conceptions of giftedness«, Cambridge University Press, 2005.

Sternberg, R J. (ed.): »Definitions and conceptions of giftedness«, Thousand Oaks, Corwin Press, 2004.

»La atención a los alumnos con altas capacidades en la Unión Europea« (»Fokus på særligt dygtige elever i Den Europæiske Union« i »De todo un poco« (Lidt om alt), nr. 11, årlig publikation under programmet for støtte til højtbegavede elever i Madrid-regionen, s. 21-29, Madrid, 2009.

»Gifted learners. A survey of educational policy and provision« (Særligt begavede elever. Undersøgelse af uddannelsespolitikken og lovgivningen på området). Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov, 2009.

Eurydice (2006), »Specific Educations Measures to promote all Forms of Giftedness at School in Europe«. (Pædagogiske midler til fremme af alle former for talent i Europa, arbejdspapir). Bruxelles, Eurydice.

Monks, F.J., Pflüger, R.: »Gifted Education in 21 European Countries: Inventory and Perspective« (Uddannelse af særligt dygtige elever i 21 europæiske lande: status over den aktuelle situation og perspektiver), universitetet i Nijmegen, 2005.